Produkt AnnonceringBanner annonceringFacebook FanklubLæs hunde artiklerLink Guide

Hvalpe til salgHunde til salgHunde produkterOpret annoncer her

Hjem Dagens Indlæg Foto Albums Annoncemarked
Gå Tilbage   Hunde-forum.dk > Hunde artikler > Hunde artikler > Racebeskrivelser
Bliv medlem Blogs Medlems Liste Søg Marker Fora Læst


Artikel forside Tilføj Artikel Hvad er nyt Hvad er populært Søg

» Gæstebog
Ingen Svar at vise
[Vis alle] [Post Besvarelse]
Grand Danois
Gammel 22.06.2009 22:56
Umulia Umulia er offline
Helgen
 
Visninger: 5.225
Svar: 6
Race: Grand Danois
Kategori: Selskabshund
Farve: Harlekin, Sort, Mantel, Blå, Gul, Tigerstribet, ikke godkendte farver: Fawnekin, Merle, Hvid
Motion: Let
Størrelse: Meget stor
Vægt hanhund: 71-80
Vægt tæve: 51-60
Alder: 7-8

Grand Danois

Racen menes, i lighed med de øvrige Mastiff-racer, at nedstamme fra romerske krigshunde, og blev oprindeligt anvendt til storvildtsjagt samt bevogtning.
Indtil sidst i 1800-tallet blev den generelt betragtet som hjemmehørende i Danmark - heraf navnene "Grand Danois" (Frankrig og Norden) og "Great Dane" (England og USA), men under Bismarck-styret i Preussen, hævdedes det at racen var af tysk oprindelse, og den fik det tyske navn "Deutsche Dogge". Franskmændene fulgte trop og omdøbte racen til "Dogue Allemande" (tysk hund).
Den absolut bedste og mest omfattende beskrivelse af racens historie findes på http://www.verasir.dk/show.php?file=toc.html

Uanset hvem der har fuldført avlsarbejdet er Grand Danois i dag en enestående race, der ved sin størrelse og skønhed aldrig undgår at tiltrække sig nysgerrige blikke.
Ifølge FCIs racestandard må en tæve mindst måle 72 cm. i skulderhøjde, og en hanhund 76 cm., men de er oftest mindst 10 cm højere. Verdens pt. højeste Grand Danois er "Gibson" med en skulderhøjde på 110 cm.

Temperamentet er så langt fra fortidens krigshunde, som man næsten kan komme. Racen er blid, kærlig, kontaktsøgende, børnevenlig og lidt af en klovn, selv om den hverken mangler vagtsomhed eller jagtinstinkt.
En Grand Danois, der opdrages blidt, men konsekvent, vil være en skødehund i overstørrelse, og vil finde sig bedst tilpas i nærkontakt med sin ejer - i sofa, seng eller allerhelst siddende på skødet med bagdelen medens forpoterne støtter på gulvet. Den er rolig og udviser stor selvbeherskelse når den navigerer sin store krop gennem stuens møbler og nips.
Det bør dog nævnes at Grand Danois, ligesom alle andre racer, har en hvalpetid og flere lømmelaldre. Tilmed er den sent moden, og kan ikke betragtes som helt voksen før i 3-års alderen. Det er vigtigt, at man i opdragelsen erkender at det er en hvalp, man har med at gøre, selv om den er større end andre hvalpe, og at man derfor ikke stiller urealistiske krav. Racen tåler ikke voldsom håndtering, straf og hyppig skæld-ud - dette vil resultere i alvorlige adfærdsproblemer!


En Grand Danois er børnevenlig og elsker at være sammen med sin familie

Der følger visse ulemper med til at have en gigantrace: Et vist mål af savl må påregnes, særligt efter at hunden har spist eller drukket, og når der trænes med godbidder. Store beskidte potespor på tæpperne kan forekomme, og racen fælder behersket men jævnt med korte stride hår, der borer sig godt ind i møbler og tøj.
Selv om en Grand Danois ser dekorativ ud i et "Bo Bedre hjem" er det ikke nødvendigvis der, den trives bedst. Hvis dens lege- og motionsbehov opfyldes, kræver den ikke meget plads indendøre, og kan bo i lejlighed hvis den skånes for at gå for meget på trapper medens den er i voksealderen.

En Grand Danois kræver ikke meget motion, men elsker at løbe og skal helst have mulighed for jævnligt at få afløb for denne trang, i form af lufteture uden snor på sikre, gerne indhegnede arealer.
Den er trænbar, men kan være svær at motivere, så man skal ikke regne med at opnå resultater i samme hastighed som med en Labrador eller Schæfer.

Man kan overveje at blive Grand Danois-ejer hvis man:
Ønsker en kærlig selskabshund
Gerne vil bruge mange af dagens timer sammen med sin hund
Er tålmodig og mild af temperament
Har fysik til at styre en stor hund
Ikke er alt for øm over møbler, tæpper og andet inventar
Er parat til at acceptere en hund der fylder meget, både fysisk og i forhold til tid og pasning
Er forberedt på at foder, dyrlægebesøg mm. koster en del penge
Vedhæftede filer
0011
Tags: Grand Danois



Besvarelser til Artikel: Grand Danois
  #1   Rapporter Indlæg  
Gammel 23.06.2009, 21:18
admin's Avatar
admin admin er offline
Kongelig
Administrator
 
Tilmeldings Dato: 19-01-06
Beliggenhed: Lolland
Køn: Mand
Indlæg: 1,657
Standard Re: Den store dansker

Tak for beskrivelsen
  #2   Rapporter Indlæg  
Gammel 29.08.2009, 15:53
Sille12's Avatar
Sille12 Sille12 er offline
Fast inventar
 
Tilmeldings Dato: 06-03-09
Beliggenhed: midt-vest jylland
Køn: Kvinde
Indlæg: 380
Wink Re: Grand Danois

Hej,

Ja med din beskrivelse kunne man jo næsten blive fristet til at få en selv meeeeen jeg har vist nok i min Berner.
V.H.

Sille
  #3   Rapporter Indlæg  
Gammel 27.09.2009, 21:41
jeanett25's Avatar
jeanett25 jeanett25 er offline
H-F afhængig
 
Tilmeldings Dato: 01-01-09
Beliggenhed: Århus
Køn: Kvinde
Indlæg: 748
Standard Re: Grand Danois

God beskrivelse Umulia :)
  #4   Rapporter Indlæg  
Gammel 19.10.2009, 11:42
Camilla Sjelhøj Camilla Sjelhøj er offline
Holdbar
 
Tilmeldings Dato: 25-03-08
Beliggenhed: mørkøv ved Holbæk (sjælland)
Køn: Kvinde
Indlæg: 116
Send en besked via MSN til Camilla Sjelhøj
Standard Re: Grand Danois

lige denne race jeg drømmer om når jeg får pladsen til det... suk og din beskrivelse skræmte mig bestemt ikke :) godt skrevet :)
  #5   Rapporter Indlæg  
Gammel 14.06.2010, 11:01
Chillimaya's Avatar
Chillimaya Chillimaya er offline
Holdbar
 
Tilmeldings Dato: 05-06-10
Beliggenhed: Vordingborg
Køn: Kvinde
Indlæg: 186
Send en besked via MSN til Chillimaya
Standard Re: Grand Danois

Suk... Så ku jeg jo godt få en.....

Må desværre nok bare hellere vente til jeg har råd til al det mad sådan et monstrum kræver

Super godt skrevet..
  #6   Rapporter Indlæg  
Gammel 27.07.2010, 15:40
Marie Goldenbeck's Avatar
Marie Goldenbeck Marie Goldenbeck er online nu
Permanent beboer
 
Tilmeldings Dato: 21-03-09
Beliggenhed: Ringkøbing
Køn: Kvinde
Indlæg: 459
Standard Re: Grand Danois

Suuuper godt beskrevet Umulia


Nala føler stolthed over sin race

 
Kategori Hop

Powered by: vBadvanced Dynamics v1.2.0

Alle tider er GMT +2. Tiden er lige nu 09:59.


Powered by vBulletin® Version 3.8.4
Copyright ©2000 - 2010, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.3.2 ©2009, Crawlability, Inc.
Hunde-forum.dk 2006-2009