Det er som regel et udmærket råd, for de fleste forstår ordet positiv på denmåde, at hunden belønnes for at gøre det, vi gerne vil have, og at der ikke
bruges straf. Det er bare ikke helt rigtigt. Positive trænere bruger også straf- negativ straf. Og der er også trænere, der bruger positiv straf - er de så
også "positive"?
I det følgende vil jeg prøve at forklare lidt om de principper, der bruges imoderne hundetræning, og også noget om hvorfor nogle former for træning er
bedre end andre.
Vi starter med at forklare ordene "positiv" og "negativ".De betyder ikke "godt" og "ondt", som mange ellers tror. Itrænings-fagsprog betyder "positiv" at man giver noget, og"negativ" at man tager noget.
Dvs. at hvis jeg giver dig en 10'er, så er det positivt, men hvis jeg tager denfra dig, er det negativt.
På den anden side kan jeg også give dig en lussing. Det er også positivt, fordijeg tilfører noget, der ikke var der før - i dette tilfælde smerte. På samme
måde kan det være en god ting at gøre noget "negativt". Hvis du f.ekshar en splint i fingeren, og jeg tager den ud, har jeg fjernet din smerte.
I hundetræning bruger vi begreberne positiv (+) og negativ (-)sammen med to andre ord: Forstærkning (reinforcement = R) og straf
(punishment = P).
At forstærke en adfærd betyder at øge sandsynligheden for at adfærdensker. Hvis jeg f.eks. giver dig 1000 kr. hver gang du besøger mig, er der ret
stor sandsynlighed for, at du vil besøge mig oftere end hvis jeg ikke gav dignoget. Samme princip anvender vi når vi træner indkald med hunden. Hvis dinhund får en godbid hver gang du siger dens navn, vil der være størresandsynlighed for at den kommer hen til dig, end hvis den ingenting får. Det
kaldes positiv forstærkning (R+) - vi har øget sandsynligheden for athunden kommer når der kaldes, ved at give den en belønning.
Straf er noget der nedsætter sandsynligheden for at en adfærd sker. Hvisjeg f.eks tvinger dig til at gøre rent hver gang du besøger mig, vil du nok
ikke komme så ofte, som hvis du ikke skulle gøre rent - og slet ikke så ofte,som hvis jeg gav dig 1000 kr.
Et klassisk eksempel på positiv straf (P+) i hundetræning er ryk i linenfor at lære hunden at gå pænt i snor. Hvis hunden trækker, svarer ejeren igen
med et kraftigt ryk i linen, der sandsynligvis gør ondt eller i hvert fald ermeget ubehageligt for hunden. Trænere, der bruger denne metode, kombinerer denofte med f.eks. pighalsbånd eller tynde kædehalsbånd, så smertepåvirkningenbliver større. Altså træneren tilføjer hunden smerte for at nedsætte sandsynlighedenaf en uønsket adfærd.
Det virker dog ikke altid efter hensigten - det kan nemlig være meget svært atfå en hund til at forstå nøjagtig hvad det er, den bliver straffet for, og det
nedsætter effektiviteten af metoden.
Lad os sige at vi har en hund, der gøer og trækker i snoren hver gang den seren anden hund. Ejeren straffer med skæld-ud og ryk i linen, men fordi
situationen er så kompleks - der er en fremmed hund, et fremmed menneske medden fremmede hund, andre ting, der sker på gaden osv. - er sandsynligheden forat hunden forstår at det er dens egen reaktion, der straffes for, ret lille. Imange tilfælde vil hunden forstå straffen således, at det simpelthen erubehageligt og farligt at møde fremmede hunde og personer, og det vil få dentil at reagere kraftigere næste gang. På denne måde bliver aggression og strafen ond spiral.
For at bruge positiv straf på en effektiv måde, skal hundeejerens timing væreabsolut perfekt, og undersøgelser viser at vi mennesker desværre langt fra erperfekte på dette område. Derfor er positiv straf en risikabel og usikkertræningsmetode, der kan skabe flere problemer end den løser. Den amerikanskeTV-træner Cesar Millan bruger ofte positiv straf. Læg mærke til at hans programaltid begynder med en advarsel mod selv at prøve metoderne derhjemme.
Nu har vi haft eksempler på positiv forstærkning (at forstærke ønsketadfærd) og positiv straf (at straffe uønsket adfærd), så nu er det tid
til de negative træningsmetoder, der er lidt mere komplicerede at forstå.
Først negativ straf (P-). Som sagt betyder "negativ" at fjernenoget, og "straf" betyder at nedsætte sandsynligheden for at enadfærd sker.
Ved at fjerne noget fra hunden, kan vi altså få den til at holde op med uønsketadfærd. Det, vi fjerner, skal være noget, hunden gerne vil have. Det bliveraltså en straf for den at miste noget. Dette "noget" kan f.eks. værekontakten med en person eller en anden hund. Den engelske TV-træner VictoriaStillwell bruger "time-out" som negativ straf - altså at hundenlukkes ude af fællesskabet, hvis den ikke opfører sig ordentligt.
Andre eksempler på negativ straf er: At standse eller gå i modsat retning hvishunden trækker i linen. At ignorere hunden hvis den springer op ad én. At
stoppe legen med en hvalp der bider.
Den sidste af de fire træningsmetoder er negativ forstærkning (R-). Forde fleste vil den virke komplet ulogisk, men ikke desto mindre bliver metoden
brugt aktivt af en del trænere.
Vi husker at "negativ" betyder at fjerne noget, og"forstærkning" betyder at øge sandsynligheden for at en adfærd sker.
Så ved at fjerne noget fra hunden, kan vi altså få den til at udføre ønsketadfærd. Det, vi fjerner, skal derfor være noget hunden ikke vil have - smerte
eller ubehag.
Heldigvis går langt de fleste hunde ikke rundt og har smerter til daglig, mendet betyder til gengæld at for at bruge negativ forstærkning, må man først
tilføje hunden smerte, og derefter fjerne den, når hunden udfører den ønskedeadfærd. Et godt eksempel på en sådan træningsmetode er "tvangsapport",der især bruges i jagthundetræning. Her tilfører man hunden smerte for at fåden til at åbne munden. Det kan f.eks. være med det ulovlige el-halsbånd, ellersimpelthen ved at vride hundens øre rundt. Når hunden åbner munden for atskrige, stopper træneren apporten ind i den åbne mund, og i samme øjeblikstandses smertepåvirkningen. Hunden lærer altså, at for at undgå smerte, skalden tage apporten.
Et andet eksempel er indlæring af "sit" på den gammeldags måde hvorejeren fysisk presser hundens bagdel mod jorden, og først standser det
ubehagelige pres når hunden er i den ønskede stilling.
Træning med smerte og ubehag er stressende for hunden, og stress forringerindlæringsevnen. Desuden er ny adfærd meget nemmere og mere ukompliceret atindlære med positiv forstærkning. I tilgift vil man få en gladere hund, derudfører den ønskede adfærd af lyst og ikke af frygt.
De fire ovennævnte træningsmetoder kaldes tilsammen "De firekvadranter" og benævnes i "fagsprog" R+ (positivereinforcement), R- (negative reinforcement), P+ (positivepunishment) og P- (negative punishment).
Nogle trænere mener at man bør bruge alle fire metoder. Dette kalder de for"balanceret træning". Langt de fleste hunde vil dog kunne lære altdet nødvendige ved hjælp af R+ og en lille smule P-. Tilmed er disse metodernemmere at lære for ejeren, og kan gøre mindre skade, hvis man alligevel kommertil at gøre det forkert, så det kan kun anbefales at man søger den typetræning, før man anvender de hårde metoder.
n1nna og Line Lykke Hansen syntes om dette.
Nyeste blog indlæg
Ellers har vi ikke haft meget tid til andet end at gå på...
Kommentar til artikler
Menu
Kategorier
Nye forum emner
Hundeforum besked