Hej hunde ejere

 

jeg er for nylig flyttet sammen med min kæreste som har en dværgpinscher, han har boet sammen med den alene i nogle år.

 

Når den skal ud og gå må jeg ikke give den snor (læs sele) på, har forsøgt mange tricks, men når jeg er alene med den så ligger den bare i dens kurv, den vil ikke ligge sammen med mig, og når jeg kalder på den kommer den ikke, den sover bare, problemet er at hver anden uge har min kæreste aftenvagt, og jeg syntes da ikke det er sjovt og bo med en hund jeg ikke kan gå med og endvidere er det synd for hunden den ikke bliver luftet...

 

Når jeg endelig får den ud af kurven og ud i gangen og tager snoren óg selen frem, stiller den sig op af væggen med ørerne tilbage og ryster helt vildt, som om at jeg har været helt vildt ond eller noget, og det kunne jeg aldrig finde på.

 

Er der nogle der har forslag til hvordan vi kommer videre herfra?'

 

På forhånd mange tak....

Du må lave nogle ting med hunden, så den lærer at du også kan være sjov og interessant. Det kunne lyde som om den er lidt utryg ved dig. Prøv at tage nogle lækre godbidder og give den, lav nogle små lege med den, i det hele taget gør dig rigtig interessant. Den skal jo lige lære dig at kende

 

Held og lykke med det!

hej jeg tror at hunden synes du har taget dens plads. jeg tror egentligt bare at den er en smule fornærmet på dig, hvis den er vant til at det kun er den og ham. jeg tror det kommer med tiden bare bliv ved med at ville være sammen med den, så tror jeg den accepterer dig på et dspunkt.

Jeg har boet sammen med hunden nu i et par måneder og til og starte på måtte jeg gerne give den snor på, men så vendte det lige pludselig, og selvom det nu kun er mig der giver den mad osv, herhjemme så "gemmer" den sig stadig bag min kæreste når jeg forsøger og give den snor på....

 

Jeg forstår det ikke helt, den ligger bare og sover dagen lang når jeg er hjemme med den, også selvom jeg kalder på den osv...

Hvordan reagerer den når din kæreste skal gå med den eller kalder selvom den ligger og hviler sig i kurven ?

Han er ikke den bedste til og lytte når der bliver kaldt, men min kæreste kan bare tage snoren ned ude i gangen og sige til hunden om den skal med ud og tisse, så kommer den løbende........

lad være med at sammenligne dit forhold med hunden, med din kærestes forhold med hunden....

 

for det første tjener det ikke noget formål, for det andet er du ikke din kæreste, og det vil uagtet hvad og hvordan i gør tingene, aldrig nogensinde kunne blive det samme.

 

 

 

 

 

Jeg ville råde dig til at starte til træning med hunden, og begynde at få bygget et tillidsforhold op til den.

Tak for rådet, men en af grundene til jeg skriver her er netop at jeg ikke kan begynde til hundetræning med den.:hmm:

 

Jeg er gravid og går med bækkenløsning så har ingen mulighed som sådan for at være mega aktiv med hunden, derudover kan jeg ikke tåle den, men kæresten prøver og støvsuge hver anden dag her for at se om det hjælper, oddsenen er ikke gode, men vil gerne have det til og fungere også for min kærestes skyld. Men ikke nemt og skal være intim med hunden når næse/øjne klør når man har rørt den...

 

Og skulle da helst være sådan at når den lille kom, at jeg kunne kommunikere med hunden, ellers tror jeg det går helt galt.....

Øv en træls situation at stå i.

 

Der har været en ligende tråd tidligere, som faktisk lod til at få en fornuftigt slutning.

 

Prøv at læse den her igennem:

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/12866-tigger-om-hjaelp-til-en-hund-der-fylder-meget.html

 

Der kom rigtig mange gode svar, hvis du læser lidt længere hen i tråden, når folk er færdige med at komme med sure opstød

 

Men prøv at starte med at lade hunden komme til dig, i stedet for at du skal komme til den.

Hver gang den kommer i nærheden af dig, roser du den med lys stemme, og lader en rigtig lækker godbid falde ned til den.

Lad dig ikke gå på af, at den ikke lige vil nusses med, eller have nogen nærkontakt det første stykke tid - Det vil den kunne mærke og i stedet tage yderligere afstand fra dig.

 

Det skal nok komme, men det tager tid, da du jo har overtaget dens plads hos din kæreste og den lige skal have mulighed for at finde ud af, at du er god nok.

 

Efterhånden vil den se det positive i at være i nærheden af dig, og i kan derfra begynde med små opgaver.

Alt skal foregå i hundens tempo, og den må i starten ikke få nogen dårlige oplevelser med dig. Dvs. at du nok skal starte en uge din kæreste kan klare gå turene, så du ikke skal tvinge den i snor og tvinge den med ud.

 

Al omgang med hunden, skal simpelthen ende i noget positivt for den, uden nogen som helst tvang eller negative oplevelser.

 

Ved ikke om det hjælper, men det er da et forsøg værd, der i hvertfald ikke kan skade!