Hop til indhold

Hvilken race?


Soph
 Share

Recommended Posts

Hej HF!

 

Nu er dette mit første møde med jeres fine side, og jeg kan se at der i forvejen -naturligvis- er en masse udgaver af dette spørgsmål. Men jeg håber nu alligevel at I måske også kan hjælpe mig ;-)

 

Jeg begynder at læse på uni her fra september, og det medfører jo ny og forhåbentlig fast bolig de næste mange år. Planen er at flytte ind med en veninde, der er lige så hundetosset som jeg er; deri ligger jo allerede et fantastisk match :-D

Jagten er for længst sat ind for at finde en bolig i en af de mindre byer omkring Aarhus, hvor vi har tilladelse til at have 2 hunde. Det tager tid, men vi har heldigvis mulighed for at vente på rette sted.

Det helt store spørgsmål er jo så, hvilken race skal det være? Junglen er stor og kravene er mange, synes jeg :roll:

 

Jeg er vokset op med en god variation af forskellige hundetyper og -racer, da mine forældre og jeg deler samme kærlighed for de firbenede. Det har altid været et glimrende samarbejde, hvor vi har deltes ligeligt om gåture og div. hverdagsopgaver, og jeg har været så heldig at få lov til at arbejde med familiehundende. Ikke noget særligt eller en masse konkurrencer, men en masse hyggelige stunder på træningsbanen med lydighedshold og agility.

Eftersom dette dog vil blive min første HELT egen hund, føler jeg dog der må ligge flere tanker bag - det vil ikke længere være en fælles forpligtelse, men min alene.

 

Jeg har nogenlunde sammenfattet dette af mine ønsker:

- En hund, der ikke kræver det store. Dette fordi jeg ikke ved hvor meget tid jeg har til en masse træning eller 5 timers gåture.

- En hund, der kan passe i en taske ved offentlig transport, og som jeg kan løfte op og ned af trapper. - Men gerne så stor som muligt, inden for disse rammer.

- En hund, som nyder og gider mit selskab til fulde. Jeg kan godt lide de 'klistrende' hunde :lun::blink:

- En hund, der ikke har tendens til egetkønsaggression. Både min veninde og jeg foretrækker hanhunde.

- En hund, der er egnet til at bo i lejlighed; dvs., som er let at lære ikke at gø meget.

 

Om hunden er pleaser eller selvstændig betyder faktisk ikke så meget i dette tilfælde for mig, da jeg gerne indretter mig og nytænker trænings/underholdningsmetoder ift. hvad den trives med.

 

Jeg kan i store træk tilbyde:

- Typisk alene hjemme en alm. hverdagsuge, i 5-7 timer ad gangen - sikkert knapt så meget, i realiteten dog. 'Alene' er desuden sammen med venindens hund.

- Ca. 3 ture dagligt, jeg tænker at morgen og aftentur vil blive 20-30 min. lange, og en eftermiddagstur på en times tid. Derud over naturligvis kortere tisseture.

- Daglig mentaltræning i form af søg, tricks, almindelig lydighedstræning og diverse anden underholdning. Det er dog umiddelbart ikke planen at vi kommer til at gå til træning på hold.

 

Jeg havde faktisk forelsket mig helt og inderligt i Whippeten, og længe planlagt at dén skulle være min nye makker. Men jeg har indset at jeg vist må ligge stilen om, til min egen store ærgelse. Jeg er bange for at den er for stor, da de offentlige transportmidler i Aarhus, som vi kan være nødt til at benytte os af, tager kun hunde i taske med :megaked: Desuden frygter jeg for dens tendens til at være destruktiv, og problemer ved at være alene hjemme.

Jeg har så tænkt at andre mulige racer kunne være Dværgpudelen eller en Boston Terrier, begge hunde som jeg finder enormt interessante, men jeg har ikke helt kunne opstøve hvad nogle af disse racer kræver. Jeg har læst at de kræver en del, men hvor meget i forhold til hvad jeg kan tilbyde, ved jeg ikke. Er der mon nogen her, der kan hjælpe med det? ;-)

 

Jeg ved, at en del af selskabshunderacerne kunne være gode alternativer. F.eks. Cavalieren, som jeg desværre simpelthen ikke bryder mig om! Det samme gælder for bichonerne, Löwchen, og de fleste af de andre jeg selv har overvejet; Jeg synes simpelthen de er så kedelige, hvor svært det end er for mig at indrømme det :oops:

 

Jeg tager åbent og glad imod alle input I kan komme med, og er i alle tilfælde glad for, at I har gidet tage jer tid til at læse mit tankemylder :-D Spørg endelig, hvis jeg har glemt noget.

 

Hilsen Sofie :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Niels: Tak for velkomsten :-)

 

Therese: Jeg har læst at visse individer kan have en uheldig tendens til det, men at det egentlig ikke bør være en del af deres natur, og at det derfor kan undgås ved at vælge en dygtig opdætter med fokus på temperamentet - om dette så ikke i virkeligheden passer, kan selvfølgelig godt være.

Og tak for det ;-)

 

Shii: Jeg ved det, det ærger mig egentlig også meget at den type hund, der umiddelbart passer bedst på disse kriterier, er den éne gruppe jeg er mest kræsen ved :oops:

Egentlig holder jeg mest af de større racer, og der er SÅ mange forskellige typer der er på min must-have liste i fremtiden. Desværre har de mindre hunde bare aldrig fanget min interesse i særlig høj grad, så jeg forsøger at finde et kompromis. Der er ingen tvivl om, at löwchen er en skøn skøn hund! :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis du er vild med myndetypen, hvad så med en italiensk mynde. De er noget mere taskevenlige end whippets.

Både dværgpuddelen og boston terrieren lyder som fornuftige bud, jeg tænker desuden om du eventuelt har kigget på en af griffonerne. Dem jeg har mødt har været absolut skønne. Kække, intelligente, sjove og med en masse gå på mod.

 

og så vil jeg prøve at lade være med at være alt for tøsefornærmet over at du kalder cavalieren kedelig :engel: (grrrrr!!! :roll: )

Link til indlæg
Del på andre sites

Griffon ville jeg også anbefale dig at kigge på (der er både den korthårede petit brabançon og de ruhårede bruxellois og belge), jeg har en brabançon på mit hvalpehold, hun er SÅ skøn, tillidsfuld, lærenem, putterøv og har en sørens masse humor :-D derudover kunne boston terrier også være en mulighed eller fransk bulldog :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er stor forskel i sindet på italiensk mynde og whippet.

Den voksne italiener noget mere aktiv end den voksne whippet, de har ikke samme ro over sig som whippene har, men er på det meste af tiden, rejser ejer sig, rejser de sig også.

Endvidere kan de være ganske svære at gøre renlige. Jeg kender nogle stykker, som har opgivet og bruger kattebakke. Det er specielt galt i vådt vejr.

 

Jeg har for øvrigt jævnligt kørt i Aarhus Sporvejes busser med mine whipper (bor nord for Aarhus). Selv en 19 kilos whippet kan "foldes sammen", så den kan ligge på skødet, hun blev bare stoppet i en postsæk og havde hovedet over kanten af sækken.

Det værste var, hvis der ingen siddepladser var, så var hun tung at slæbe på ;-)

 

Mine whipper er for øvrigt ikke "klistrende" de vil gerne menneskeligt selskab, men de klæber ikke, de er ret selvstændige.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg smider lige italiensk spids med i puljen:lun:

 

På boligsiden kan I med fordel kigge mod nord i Lisbjerg, Trige, Terp og Lystrup. Der er gode busser til Trige, og de øvrige kommer til at ligge på letbanenes rute (og lige nu er der ok busforbindelser). Der er super lækre skove i Lisbjerg/Trige, og i Terp er der gode luftesteder både mod engsøen og mod Lisbjerg. Lystrup er relativ billig, og i cykelafstand fra flere træningssteder:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

NickiA: Jeg beklager meget fornærmelsen, jeg kan faktisk rigtig godt lide CKCSs, de er jo nogle enormt gode hunde til rigtig mange ting :lun::engel: Alligevel er der bare forskel for mig, på de hunde jeg godt kan lide, og de hunde der ligesom GØR noget ved mig, som min egen gerne skulle ;-)

 

Kirsten H: Den Italienske har heller aldrig interesseret mig som whippeten, mit indtryk var nemlig også at der er ret stor forskel :hmm:

Haha hvor lyder det til at have været et herligt syn, med sådan et kræ i en sæk i en bus :klap: Dét gad jeg godt have set!

Mht. klistrende var det måske også et dårligt ordvalg; Jeg ved godt, at det egentlig er en selvstændig/lidt egenrådig race. Men jeg er medlem af en skøn Whippet-gruppe på facebook, og af hvad jeg ser meget af, er det en hund der typisk ELSKER at ligge arm i arm/i lag med deres ejer, og det er egentlig mere dét jeg mener. De sidste år har jeg været vandt til spidshund, en meget bestemt dame der nyder kæl når HUN vil, men som hader al putning og at ligge sammen. Hun får meget hurtigt for meget af det gode. Hun skal helst være med os rundt og se hvad vi laver, men på afstand. Så alt derover kan jeg nok have tendens til at kalde klistret :-D

 

AnneMangetal: Tak for nogle skønne forslag - det er faktisk lige nøjagtigt dér vi søger mest, primært Lystrup. Det er jo et herligt område, og jeg er vant til at bo på Djursland, så nordsiden af byen har hele tiden været at foretrække :lol:

 

Tusind mange tak til alle de øvrige forslag, der er meget jeg allerede har kigget på, og massere der nu skal nærstuderes! :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til :vinken:

 

Mange gode overvejelser ifht. valg af race. Jeg tænker også at dværgpuddel og dansk svensk gårdhund kunne være gode bud. Med dsg'en skal man dog være opmærksom på, at den kan have meget lyd, men det kan man jo træne fra hvalp - min dsg gør meget sjældent. Border terrier kunne også være et godt bud.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Siger også lige velkommen til, og vil bare lige rose for alt det du har sat dig ind i allerede og alle de tanker du gør dig, det synes jeg er flot. :-)

 

Jeg har ikke meget forstand på de små / mindre racer men dansk svensk gårdhund ville være mit bud.

Jeg har selv to labber og de er mine første to hunde ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ikke en race jeg ville anbefale, når der efterspørges en ikke-gøende race ;-)

Tja, det er forskelligt hvad de forskellige beskrivelser fortæller. Nogle skriver, at racen er moderat gøende og andre skriver, at det er en fremragende vagthund. Jeg har valgt at nævne den som en mulighed - så kan Sophie jo selv undersøge og vurdere, hvad hun synes.

 

Men man er selvfølgelig altid velkommen til at komme med andre bud, hvis man synes mit er helt hen i vejret :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tja, det er forskelligt hvad de forskellige beskrivelser fortæller. Nogle skriver, at racen er moderat gøende og andre skriver, at det er en fremragende vagthund. Jeg har valgt at nævne den som en mulighed - så kan Sophie jo selv undersøge og vurdere, hvad hun synes.

 

Men man er selvfølgelig altid velkommen til at komme med andre bud, hvis man synes mit er helt hen i vejret :-)

 

Jeg kende flere japanske spidser, og de har alle tendens til at gø temmelig meget. Ikke den oplagte lejlighedshund i mine øjne (men skønne hunde på mange andre måder). :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke så meget at byde ind med i forhold til racer, da jeg synes en cavalier lyder ret perfekt for dig :)

 

Et alternativ kunne dog være en sheltie?

 

Dig og din veninde har sikkert tænkt over det, men vil alligevel lige nævne vigtigheden i, at hundene lærer at være alene hver for sig, så det ikke bliver et problem, når I skal flytte fra hinanden. I kommer jo formentlig ikke til at bo sammen hele hundenes levetid :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Igen - jeg takker rigtig mange gange for alle de gode bud. Selv de hunde, der ikke lige falder i min smag, hjælper jo utrolig meget i min egen søgen og præcisering af hvad der duer og ikke duer. Så mange tak for jeres tid :)

 

MarieF: I forhold til cavelieren - nu ved jeg ikke om du er den rette at spørge, så dette er egentlig et mere åbent stillet spørgsmål -, ved du så hvilken opdrætter man bør opsøge for at sikre sig en sund og rask hund? Jeg må indrømme, at netop racens sundhed (eller nok mangel på samme,) hidtil har spillet en stor rolle i at skræmme mig væk. Jeg er helt med på at man gennem tavlen jo bedst sikrer sig at der er brugt sunde og raske hunde, men jeg synes det er lidt af en opdrætterjungle. Alle forsøger jo at overbevise købere om at hundene er sunde, men jeg har svært ved helt at finde tilliden og troen på, at jeg kommer hjem med en hund der kan holde i mange år uden diverse skavanker. Jeg synes desværre at selv de opdrættere man kan læse sig til er gode, har lavet en del syge hvalpe også. Racen døjer jo desværre ikke kun med én eller to ting.

 

Og ja, det kan du tro vi har tænkt meget over, men alligevel, tak for påmindelsen :-D Vi har allerede meget nøje planlagt at så godt som al socialisering og alene hjemme-træning foregår hver for sig, så de lærer at begå sig i verden uden den anden at støtte sig op af.

Link til indlæg
Del på andre sites

Igen - jeg takker rigtig mange gange for alle de gode bud. Selv de hunde, der ikke lige falder i min smag, hjælper jo utrolig meget i min egen søgen og præcisering af hvad der duer og ikke duer. Så mange tak for jeres tid :)

 

MarieF: I forhold til cavelieren - nu ved jeg ikke om du er den rette at spørge, så dette er egentlig et mere åbent stillet spørgsmål -, ved du så hvilken opdrætter man bør opsøge for at sikre sig en sund og rask hund? Jeg må indrømme, at netop racens sundhed (eller nok mangel på samme,) hidtil har spillet en stor rolle i at skræmme mig væk. Jeg er helt med på at man gennem tavlen jo bedst sikrer sig at der er brugt sunde og raske hunde, men jeg synes det er lidt af en opdrætterjungle. Alle forsøger jo at overbevise købere om at hundene er sunde, men jeg har svært ved helt at finde tilliden og troen på, at jeg kommer hjem med en hund der kan holde i mange år uden diverse skavanker. Jeg synes desværre at selv de opdrættere man kan læse sig til er gode, har lavet en del syge hvalpe også. Racen døjer jo desværre ikke kun med én eller to ting.

 

Og ja, det kan du tro vi har tænkt meget over, men alligevel, tak for påmindelsen :-D Vi har allerede meget nøje planlagt at så godt som al socialisering og alene hjemme-træning foregår hver for sig, så de lærer at begå sig i verden uden den anden at støtte sig op af.

 

Dejligt du kan bruge vores forslag - vend endelig tilbage, når du er kommet nærmere, hvilken race det skal være :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...