Hej Sussie, det gør mig virkelig ondt hvad du har været igennem med dine hunde!
Jeg kan desværre - eller snarere heldigvis - ikke dele erfaringer med dig, da jeg endnu ikke har prøvet at have en syg hund.
Jeg troede at der måske ville blive flere ture til dyrlægen, da jeg fik en Grand Danois, men det har til alt held ikke været tilfældet.
Problemet med at hunde æder kattelort, kender jeg dog godt, og det er møgirriterende at folks katte skal have lov til at rende rundt og skide overalt

Nu ved jeg ikke hvordan det er, der hvor du bor, men jeg har bemærket mig de steder i mit eget lokalområde, hvor kattene foretrækker at gå på toilettet, og så går vi bare i en bue udenom, så ingen bliver fristet.
Noget andet, man kan gøre, er at vælge race og hund efter sundhedskriterier. Hvis man vil have tavlehund, kan man f.eks. efterforske avlsdyrenes aner for at se hvor lang deres levetid har været osv.
Køber man uden tavle, kan man undgå hundehandlere og hvalpefabrikker - som vi også har herhjemme, det er ikke kun i Østeuropa.
Alle mine hunde har været uden tavle, og som sagt har jeg indtil nu været fri for sygdom.