Hop til indhold

Øreproblemer


Susanne Holm Jensen
 Share

Recommended Posts

Hej :-)

 

Jeg søger lige jeres erfaring. Jeg har en lækker Cocker ved navn Loui. Han har desværre en resistent baktusse i sit venstre øre, som vi har kæmpet med siden august. Han bliver skyllet hver 10. dag og dryppet dagligt, uden den store fremgang. Han er i behandling hos en alternativ dyrlæge også, for at styrke immunforsvaret, samt han er på rød solhat. Jeg ved godt det lyder som meget på en gang, men min egen dyrlæge er inde over alt og siger god for det. På tirsdag skal vi til Flensburg, hvor han skal vaccineres med en vaccine udvundet af det snask han har i øret. Vi håber selvfølgelig at vaccinen gør miraklet, så kryds venligst fingre for os :-) Hvis vaccinen ikke virker er enten operation eller aflivning nemlig det næste på programmet.

 

Min dyrlæge har talt om en operation af øret, for at lette rensning eller evt helt fjernelse af den i det berørte øre, er der nogen af jer der har erfaring med det ?? hun anbefalede umiddelbart at der blev lavet en åbning af øregangen, hvor jeg måske mere hælder til en fjernelse af den. Loui hører nemlig til den type, der sætter pris på en spontan svømmetur. I følge dyrlægen skal han have vat i øret, hvis han skal i vandet, hvilket vil betyde vat i øret næsten hver gang vi går. Så er der nogen af jer, der har en hund der har været gennem operationen og evt hvad jeres erfaringer er ? jeg vil ham jo det bedste og mindst smertefulde

 

På forhånd tak

Sanne

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad er det for en bakterie han har?

 

Har selv lige kæmpet et par måneder med min yngste beagle og hans øre, også det venstre - hvor det også sad bagved trommehinden til sidst. Han har en snæver øre kanal - så derfor er der desværre en grobund. Han har været i langvarig behandling med Xeden - som har taget det værste - problemet er at behandling med antibiotika kan forværre den svamp der er i øret.

For at styrke immun forsvaret er Darwin nu i behandling med urte pensil som han får 3 af om dagen - det har hjulpet meget og det er noget jeg vil forsætte med at give ham. Det er også vigtig at kosten er så ren som muligt - det bedste er at lave maden selv så de bedre kan fordøje føden. Problemer med venstre øre relaterer til leveren.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har kun en hund der tidligere havde mange øreinfektioner på grund af allergi...... pseudomonas var mistænkt på et tidspunkt. Men så fik vi styr på allergien. Og så blev øreinfektionerne meget sjældnere..

Hun har altså også været meget vandglad, men hun får ikke lov til at svømme søer mere.. men det er på grund af alder og gigt. Hun har aldrig alvorlige øreinfektioner mere. Kun en smule rødmen og kløe, hvis der er meget pollen i luften..

 

pseudomonas kommer jo netop fra jord og søvand.. Så I får da aldrig styr på øreinfektionerne så længe din hund får lov til at svømme. Hvis Louie vidste hvad der var årsagen til de smertefulde ører, så ville han helt frivilligt holde op med at svømme...

Link til indlæg
Del på andre sites

Min venindes engelske springer spaniel fik også den bakterie i begge ører.

 

Han endte med at få opereret øregangene ud på begge ører efter utallige behandlingsforsøg og øreskylninger i fuld narkose.

 

Hun stod også med valget om aflivning eller operation (vaccine blev der ikke talt om på KU Life).

 

Hunden var på det tidspunkt 8-9 år gammel og ville jo blive døv efter operationen.

 

Hun valgte operationen og han kom sig fuldstændigt efter den, men blev jo døv. Han var massivt smertedækket i godt en uge efter operationen, men ellers gik det helt efter bogen.

 

De gætter på, at han allerede havde mistet en stor del af hørelsen inden operationen på grund af de gentagne behandlinger, så det at miste hørelsen helt påvirkede ham stort set ikke.

 

Det eneste der var spøjst var jo bare, at når man løftede hans øreflap, så var han helt syet til :-)

 

Det er dog en stor operation og en dyr en af slagsen, men hendes forsikring dækkede og kom jeg ud i samme problem med mine spaniels, så ville jeg ikke betænke mig ret længe inden operationen, hvis hundene var i god nok form til det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Susanne, -nej, Silkes fik ikke brug for operation. Hendes ører bedrede sig, da hun blev udredt for sin allergi og hun kom på allergifoder. Men hun svømmer jo heller ikke mere. Det er nok medvirkende til de fine ører..

Silke er dog helt døv på begge ører. Det er dog nok naturlig aldersforandring, for hendes kuldsøster er lige så døv. Og hun har aldrig svømmet ret meget.. De er 14,5 år nu.. Et par seje gamle damer :lun::lun:

 

dyrlæge Boysen har skrevet en artikel om pseudomonas og øreinfektioner.

Der står ikke noget om operationen. Men artiklen er fra 2002. Så det er nok fra før man begyndte på det..

 

http://www.dyrlaegeboysen.dk/dyrlaege/Resources/Nyhedsbrev%20dyrlaege%2002.pdf

 

På billedet af den svømmende hund står der at pseudomonas oftest skyldes badning, da bakterien er "ubikvitært forekommende i jord og vand" -altså bakterien findes overalt de steder....

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak . Det var lige det jeg søgte. Operation er en overvejelse i det nye år. Dyrlægen vil umiddelbart lave den der åbner mere op, men jeg hælder mest til fjernelse af øregangen. Loui er 6 år og har allerede alternativ hørelse, hvilket vidst ikke skyldes døvhed, bare ignorering 😄

 

Vaccinen er noget laboratoriet i Schweiz har tilbudt at lave. Det er ikke noget der må sendes til Danmark pga regler hos vores myndigheder. Derfor går turen i morgen til en dansk/tysk dyrlæge i Flensburg, som giver den første injektion. Jeg er spændt på resultatet, det samme er min dyrlæge, da det er første gang det skal prøves. Det er åbenbart noget man gør jævnlig syd for grænsen .

Kan vaccinen gøre det, kan vi måske helt undvære operationen 🙏.

Link til indlæg
Del på andre sites

Sjovt jeg ikke har fået den information før nu . Han svømmer ikke så ofte, men sætter da pris på det en gang i mellem. Det meste af forår og sommer er der ællinger i åen, så der får han ikke lov. Foderskift og alt mulig andet har ikke haft den store effekt og det er derfor vi nu snakker noget så drastisk som operation. At han bliver døv på det ene øre, tror jeg ikke vil ændre det store på hans livskvalitet, hellere det end smerter .

 

Stor tak for dit indput, det gav stof til eftertanke .

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, det er godtnok spændende... og det kan have stor betydning for behandling af infektioner generelt i fremtiden.

Hvis man kan vaccinere hunden -eller et menneske- til at bekæmpe en aktiv infektion, så vil den truende fare for resistensudvikling generelt blive langt mindre betydningsfuld.. Antibiotika kan med tiden blive gjort overflødige på den måde..

 

Du må fortælle hvordan det er gået, når du kommer hjem igen.. :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, det er godtnok spændende... og det kan have stor betydning for behandling af infektioner generelt i fremtiden.

Hvis man kan vaccinere hunden -eller et menneske- til at bekæmpe en aktiv infektion, så vil den truende fare for resistensudvikling generelt blive langt mindre betydningsfuld.. Antibiotika kan med tiden blive gjort overflødige på den måde..

 

Du må fortælle hvordan det er gået, når du kommer hjem igen.. :-D

 

Hjemme ! det har været en lang dag, men han har taget det flot. Han har fået første skud i dag og skal så have et igen på dag 10, 20 og 30. Samtidig skal han have nogle dråber oralt, hver dag de første 10 dage. Vi ventede i ca 1 time, før vi fik lov at tage hjem. Dette var for at undgå at han evt. gik i chock og skulle have hjælp. Han reagerede heldigvis ikke, så var det bare om at komme hjem igen.

Den tyske dyrlæge fortalte at de havde gode erfaringer med at vaccinere mod andre bakterieinfektioner, men de havde ingen erfaring med den han har. De ville meget gerne have en feedback på hvorvidt det hjælper eller ej, når nu vi er færdige. De ønskede nemlig at tilbyde behandlingen til andre i lignende situationer. Jeg giver dem selvfølgelig den ønskede feedback, så andre hunde i fremtiden kan hjælpes :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak til DIG, Susanne! Han er jo en forsøgshund. Og det kan komme både min næste hund og mange andre til gode. :lun:

Min gamle Silke får nok ikke brug for det. Og der skal nok en længerevarende udvikling til, før dyrlægerne herhjemme kan bruge det til deres patienter..

 

Men rigtig spændende er det!

 

skal I så til Tyskland igen d. 16. og d. 26? Eller kan jeres egen dyrlæge klare det? Eller I kan måske selv?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak til DIG, Susanne! Han er jo en forsøgshund. Og det kan komme både min næste hund og mange andre til gode. :lun:

Min gamle Silke får nok ikke brug for det. Og der skal nok en længerevarende udvikling til, før dyrlægerne herhjemme kan bruge det til deres patienter..

 

Men rigtig spændende er det!

 

skal I så til Tyskland igen d. 16. og d. 26? Eller kan jeres egen dyrlæge klare det? Eller I kan måske selv?

 

Vi fik vaccinen med hjem og han får den hos egen dyrlæge de næste 3 gange. I bund og grund kunne jeg gøre det selv, men jeg foretrækker at lade professionelle gøre det, så jeg kan få hjælp hvis han reagerer uhensigtsmæssigt. Jeg er jo ikke dyrlæge eller noget i den retning, kun hundeejer .

 

Der er nu nok ikke udvikling der mangler, det er muligheden for at importere det og viden om at det kan lade sig gøre. Selve vaccinen er lavet i Scweitz, men må ikke sendes til Danmark på grund af at det er ulovligt at indføre medicin til DK. Da det så pludselig bliver en smule mere besværligt, forstår jeg måske godt at muligheden ikke bliver nævnt. Min egen dyrlæge vidste ikke, før de så det skrevet med småt, nederst på endnu et svar på en svaberprøve. Vi greb muligheden med det samme, for Loui's skyld. Det tog iøvrigt 4 uger at lave den og næsten 14 dage at finde frem til en dyrlæge i det tyske der ville samarbejde.

 

Med til historien hører lige en anden ting, nemlig prisen. Jeg kendte den ikke før jeg betalte i går, så det var lidt med nervøse trækninger at jeg kørte kortet igennem. Det kostede 103 Euro, hvilket dækker vaccinen, injektionen og konsultationen i Tyskland. Jeg havde forventer det var mindst 4 gange så dyrt, så det var positivt .

Link til indlæg
Del på andre sites

Man kan jo også selv vaccinere/desensibilisere sin allergihund derhjemme.. så får man modgift med hjem, som man kan give, hvis der kommer en allergisk reaktion..

 

...men jeg må da indrømme, at jeg var glad for at dyrlægen desensibiliserede min tidligere allergihund, Ramses... og det var vældig hyggeligt, for dyrlægen var helt ny og havde endnu ikke så mange patienter..

og jeg ER jo heller ikke dyrlæge. :-D

 

Fantastisk at det ikke er dyrere! I har da fået noget for pengene! Måske er prisen sat lavt, fordi det jo nærmest er et samarbejde om en ny behandlingsform!

 

Men er det ulovligt at indføre medicin til Danmark? Også for dyrlæger? Nogen må da indføre medicin, for der bruges da udenlandsk medicin i Danmark.......

Link til indlæg
Del på andre sites

Heldigvis er han ikke så allergisk, han er bare intollerant, hvilket gør det lidt nemmere at have med at gøre. Godt at du havde din dyrlæge ved hånden, da det var nødvendigt .

 

Jeg er rimelig sikker på at det var prisen, ikke kun for mig, men også for andre patienter. Selve beløbet for konsultationen var også væsentlig lavere og det på trods af at der sad en assistent i lokalet og tog notater under konsultationen.

 

Ifølge min dyrlæge er det ulovligt at sende vaccinen til Danmark, hvilket blev bekræftet da laboratoriet ikke ville sende det hertil. Om det skyldes at det ikke er en desideret import, ved jeg ikke. Jeg spurgte på om jeg selv kunne afhente, i tilfælde af at der ikke var en dyrlæge der ville hjælpe, men det kunne jeg ikke få lov til, det skulle udleveres til en dyrlæge . Heldigvis lykkedes det hele og vi kunne komme i gang .

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...