Hop til indhold

Artikler


  • Journalisten
    I tirsdags kørte David Beveridge fra Conneticut på arbejde. Med sig i bilen havde den 79-årige sin labradoodle Jennie, som han ville sætte af hos en hundepasningservice på vejen. Men det glemte han. I stedet tog han direkte på arbejde og efterlod Jennie sovende på bagsædet. Det blev en meget varm dag. 33 grader - udenfor. Da Beveridge endelig kom i tanke om at han havde glemt at standse ved hundepasseren, var klokken halv tre om eftermiddagen, og Jennie var død af dehydrering.
    Beveridge tog hunden med til en dyrlæge, der konstaterede at hun var død, og alarmerede politiet. Dyrlægen genkendte nemlig Beveridge, der for tre år siden kom ind med en puddel, der var omkommet på nøjagtigt samme måde.
    Beveridge blev arresteret for vanrøgt og dyremishandling, men løslagt igen. Han forventes dømt snarest. En lang række amerikanske webmedier har samlet historien op, og den er blevet delt af blandt andet New York Post på facebook, hvor en debat om sagen er i gang.
    Beveridges høje alder er udgangspunktet for størstedelen af kommentarerne. Mange læsere overvejer om manden eventuelt lider af fremskreden demens - hvordan skulle han ellers kunne glemme at aflevere sin hund, endsige at den var i bilen? Det har ført debatten i retning af hvorvidt demente burde være forhindret i at anskaffe sig dyr, et forbud der ville være utroligt svært at håndhæve i USA, der ikke har lovgivning om registrering af hunde. Blandt de europæiske kommentatorer undrer man sig mest over hvordan en 79-årig potentielt dement mand har ret til at føre et motorkøretøj, og hvorfor han arbejder.
    Debattens mest hårdtslående deltagere - hvis man ser bort fra ekstremistiske ytringer om at Beveridge burde henrettes - mener altså at demente og kæledyr overhovedet ikke hører sammen. Det kan dansk forskning dog modbevise. Institut for Husdyrvidenskab på Århus Universitet offentligegjorde resultaterne af en undersøgelse på området sidste år. Den viste af demente faktisk relaterer bedre til dyr - især hunde - end de gør til mennesker og robotter. Her er der dog tale om demente på plejehjem, hvor der ingen risiko er for at hunden bliver glemt i en varm bil.

  • Journalisten
    Efter lang tids virak og debat har Aabenraas afdeling af Danmarks Civile Hundeførerforening snart et nyt sted, hvor hunde og deres mennesker kan lege og lære.
    Siden stiftelsen i 1950 har foreningen anvendt Dyrskuepladsen i Aabenraa, men nu glæder medlemmerne og bestyrelsen sig, ifølge Jyske Vestkysten, til at flytte. Dyrskuepladsen har lidt skade på grund af et nærliggende byggeri af en multiarena, og en sikring mod oversvømmelser af det omkringliggende område, har desværre haft den modsatte effekt på selve pladsen.
    Dertil kommer en række indbrud og sågar en ildspåsættelse. Dyrskuepladsen ligger centralt i byen, og udover at tiltrække hærværksmænd, betyder det, at hundeførerforeningen ofte må vige pladsen for andre – for eksempel DHL-løbet, ringridningsturneringer og når cirkus kommer til byen. Lejemålet blev opsagt af udlejeren, Landboforeningen, men begge parter var enige om at flytningen nok var til alles bedste.
    Foruden de mudrede forhold og nedslidte redskaber, er der nemlig også pladsproblemer. Hundeførerforeningen har været nødt til at splitte sig op og træne agility et andet sted, på en rideskole, og de andre discipliner har hele tiden måtte finde nye midlertidige steder at tage hen. Det nye areal, ved Felsted Hallen, som foreningen har lejet, er kæmpestort og giver mulighed for at træne agility, rally, sporsøgning og en hel masse andet på ét og samme sted.
    Aabenraa-afdelingen af DcH er kendt i lokalsamfundet, som en aktiv og samfundsengageret forening. Et af dens medlemmer, Kjeld Jessen, der har været aktivt medlem i 40 år, blev indstiftet til Årets Ildsjæl i Aabenraa Kommune i år. Foreningen blev også omtalt i april, i forbindelse med en besøgsordning, hvor plejehjemsbeboere får besøg af hunde, hvilket beviseligt gør de ældre lykkeligere og sundere.
    Derfor var det også nemt for foreningen at finde nye faciliteter. Kommunen, Hallen og den nærliggende skole, har alle været meget imødekommende. Der er officiel åbningsdag af det nye areal d. 1. august, og bestyrelsen håber at få tilladelse – og ressourcer – til at opføre et klubhus på stedet. Lige nu lægger Felsted Hallen gavmildt lokaler til foreningen.

  • Journalisten
    Linierne er trukket hårdt op i New Zealand, hvor ministeren for landets primære industrier, Nathan Guy, har foreslået et totalforbud mod halekupering.
    New Zealnd er generelt altid med i toppen, når det hander om dyrevelfærd. De reviderer deres regler på området stort set årligt, og alene sidste år indførtes 91 regulativer på helt nye områder. Ministeriet, der blandt andet administrerer fødevarer og dyrs forhold, har nu offentliggjort listen over hvad de kigger på i år.
    Langt de fleste af de regler der er til debat lige nu omhandler kvæg og svin, men en del særregler, for eksempel håndtering af levende skal dyr og højet kontrol med rodeoer, er også på tale - heriblandt et komplet forbud mod halekupering af hunde. Det forslag der i øjeblikket snakkes om, vil kun tillade haleforkortelser i tilfælde hvor hundenshelbred beviseligt forbedres af indgrebet, eksempelvis efter et inficeret bid eller en anden lemlæstende skade.
    Generelt er der bred enighed om at forbuddet er en god idé, både blandt hundejere og opdrættere, og særligt dyrlæger støtter op om det. Men en enkelt lille og ret verbal minoritet kritiserer forslaget i skarpe vendinger. En række avlere af Pembroke Corgier, en race der traditionelt er kuperet, er stærkt imod, og har ytret sig til pressen. Flere af dem, med Lesley Chalmers i spidsen, mener at forbuddet vil udrydde pembrpken som race. Chlamers, der bor i Christchurch, er mangeårig opdrætter og international dommer, mener at "en corgi med en hale slet ikke er corgi" og at forbuddet vil udslette racens "fænotype" - summen af en arts synlige karaktertræk.
    Indtil videre vinder Chalmers og hendes kollegers kritik ikke mange allierede. En igangværende afstemning på en af landets største nyhedssites, stuff.co.nz, viser at 72 % af læserne støtter forbuddet, der også vil forbyde hundeejere at fjerne de såkaldte ulvekløer, som nogle hunderacer er udstyret med. Stemningen i hundeavlermiljøet er enten for forbuddet eller har besluttet sig for at være uenige i tavshed.
    Herhjemme har halekupering været imod loven siden 1991 og det er også forbudt at få opereret sin hunds ulvekløer bort, af ikke-medicinske årsager.

  • Journalisten
    I september 2016 var familien Cameron fra Boise, Idahp, på vandretur i skoven. Hele familien elsker udendørslivet med hiking, fiskeri og jagt, og det gælder også deres tolv år gamle cheasapeake bay retriver, Mo. Selvom hun efterhånden var en aldrende dame nød Mo at komme med ud i efterårsluften, i Rocky Mountains skove hvor hun har boltret sig siden hun var hvalp. Denne vandretur virkede derfor ikke anderledes end alle de andre familien havde været på. Men Mo forsvandt.
    Det var helt normalt at Mo løb frit omkring og undersøgte alle de spændende lugte og lyde i skoven, og familien bemærkede dårligt at hun var væk, før hun havde været borte i flere timer. Mo plejede sagtens at kunne finde tilbage til lejren, men denne gang kom hun ikke, heller ikke nå familien kaldte på hende. De begyndte straks at lede, og det blev de ved med, men der var intet spor af hunden. De endte med at familien udsatte deres hjemrejse med flere måneder mens de vandrede på kryds og tværs af skovene i jagten på Mo. Først da vinteren kom, gav de op og tog hjem.
    Vinteren i Idahos bjergområder er barsk, og vinteren 2016-2017 var endda en af de rigtig hårde, med temperaturer ned til ti minusgrader og isnende blæst. De skovklædte bjerge er befolket af ulvekobler og arrige grizzlybjørne, den store canadiske los og den dødsensfarlige jærv. Mo var givetvis vant til at færdes i naturen, men hun har altid været en familiehund, der fik sin mad serveret af mennesker, og altså ikke vant til at jage sin føde selv.
    Ulykkelige vendte familien Cameron hjem til Boise og begravede mindet om deres elskede hund. Efter ni måneder ringende telefonen. Det var Cheri Glankler, en frivillig internatarbejder og hunderedder. Hun havde fundet en udmagret, udmattet og loppebefængt hund i en grøft. På dens halsbånd stod der Mo, og Camerons telefonnummer. Glankler siger at hun aldrig, i de tyve år hun har undsat hunde, har hørt om en hund der har overlevet ni måneder alene i Rocky Mountains, og da slet ikke en hund der har rundet de tolv år.
    Familien var selvfølgelig himmelhenrykte, og efter et ophold hos en dyrlæge, der tjekkede Mo grundigt igennem og gav hende en effektiv loppekur, er hun nu kommet hjem i vante rammer igen efter sit store eventyr. Hun forventes at komme sig over starvadserne uden varige mén.

  • Journalisten
    Lana, en otte måneder gammel labradorblanding, fik en hård start på livet. Hun blev født på gaden i Brazilien, som en af de alt for mange vilde gadehunde, der er et stort problem i landet. Tilværelsen som gadehund er hård og som regel kort. Mange af dem bliver kørt ned, skudt af mennesker, eller dræbt af andre hunde i kampen om deres primære føde, som er affald. Lana var en af de meget få heldige hunde, der blev samlet op og fik en plads på et internat.
    Braziliens internater er drevet af frivillige kræfter, og modtager kun begrænset støtte fra private donerer. Derfor er et ophold på internat ikke noget vi i Danmark ville betragte som en luksus, men for hunde som Lana er det en paradisisk oplevelse, sammenlignet med gaden. Lana var en glad og harmonisk hund, hvilket helt sikkert har noget at gøre med, hvor ung hun var da hun blev taget ind, og det var derfor ikke svært at finde hende et nyt hjem. Det fandt hun hos Suelen Schaumloeffel.
    Suelen og hendes forlovede er meget glade for Lana, og hun elsker at boltre sig i parrets have. På denne tid af året er det som bekendt vinter på den sydlige halvkugle, så Suele købte et nyt, tykt tæppe til Lana, så hun stadig kan være udenfor, som hun holder så meget af. Og det er netom tæppet, der gjorde, at Suele opdagede hvor sød en hund hun rent faktisk har adopteret.
    Lana har åbenbart ikke glemt, hvor hårdt og trist livet på gaden kan være, og hun vil vist gerne dele ud af de goder hun selv har fået del i. Da Lana opdagede at en gadehund havde slået sig ned udenfor hegnet, fik hun skubbet sit tæppe ud under det. Gadehunden tog imod tilbuddet om at få et dejligt underlag på den kolde asfalt og siden da har de to hunde delt tæppet imellem sig, på tværs af hegnet, der markerer en grel grænse mellem luksustilværelsen som fmailiehund og de hårde kår som gadehund.
    Suele og hendes forlovede blev rørt til tårer over Lanas godgørenhed, og har besluttet sig for også at adoptere hendes nye ven. Indtil videre har de dog ikke kunnet nærme sig gadehunden uden at den stikker af - den har uden tvivl ikke haft særlig mange gode oplevelser med mennesker generelt. De er begyndt at stille mad og rent vand ud til den, i håbet om at lokke den til at blive.

  • Journalisten
    Siden fåret Dolly i 1996 blev født som verdens første klon, har forskere i hele verden føjet viden til kloningteknologi, og ekspermenteret med at klone mange forskellige arter. Man har været i stand til at klone fisk siden 1960'erne, men pattedyr er langt mere avancerede, men det er lykkedes at lave overlevelsesdygtige kloner af blandt andet rotter, køer, grise, kaniner, katte, geder, fritter, heste og endda aber. I 2005 blev Sydkorea hjemsted for verdens første klonede hund, og nu, 12 år efter, har kinesiske videnskabsmænd præstere at tage skridtet videre.
    Hunde er notorisk svære at klone, til dels fordi arten i forvejen er blevet så voldsomt manipuleret med, gennem menneskets systematiske avl, der har stået på i årtusinder. Tævernes æg er simpelthen mere skrøbelige end andre dyrs, og har meget svært ved at overleve modningsprocessen i et kunstigt miljø. De koreanske forskere brugte da også tre års konstant arbejde med 122 hunde på at skabe en enkelt klonet hund, den afghanske mynde Snuppy.
    Forskellen på Snuppy og den beagle der nu er blevet til i et kinesisk laboratorium er, at hvor Snuppy er en perfekt tvilling til den mange år ældre tæve der donerede ægget, er beaglen, der ikke er blevet givet et navn, blevet forandret, altså genmanipuleret. Den er altså verdens første kunstigt genetisk forædlede hund. Præcis hvilke foradringer i beaglens genetiske sammensætning, der er blevet "redigeret", som de kalder det, er endnu ikke blevet afsløret. Talsmænd fra Det Biologiske Institut i Guangzhou forudsiger dog, at efter dette imponerende gennembrud, vil man kunne ændre hundes muskulatur, lugtesans, syn, hørelse, og snart sagt alt andet. Formålet er at skabe endnu bedre tjenestehunde til militæret, redningstjenesterne og politet. Med andre ord kan vi, efterhånden som teknologien bliver udviklet, gøre det, der normalt tager mange generationers opdræt, på en enkelt generation og med langt større sandsynlighed for succes.
    Der er naturligvis også rige muligheder for at udnytte teknologien på det private marked, som sydkoreanerne har gjort. Nogle af de forskere, der arbejdede på Snuppy-projektet, har stiftet en umådeligt succesfuld virksomhed, Sooam Biotech, der kloner folks kæledyr, så man kan få en tro kopi af en elsket firbenet ven, efter den originale hund er død. Det koster små 100.000 dollars, godt 650.000 kroner, at få genskabt sin hund.

  • Journalisten
    Historien om Neydi og Carlos Romero er rørende, men i sig selv ikke skelsættende. Men efter historien ramte twitter og senere gik viralt på andre sociale medier, har den ændret sig fra en lille fortælling om tre hunde, til en succeshistorie, der har inspireret og belært en masse mennesker om hundes kår.
    Da det texanske par fejrede deres første bryllupsdag, for tre år siden, overraskede Carlos sin hustru med en særlig gave, den australske sheperd Captain. Neydi har altid elsket hunde, men hendes forældre ville ikke lade hende få en, og Romero-parret havde derfor snakket om at anskaffe sig en hund i lang tid. Neydi blev lykkelig for Captain, som Carlos havde adopteret fra et internat. Efter et år var han faldet så godt til, at parret besluttede sig for at give ham en legekammerat.
    Craigslist er lige den danske ækvivalent, Den Blå Avis, et sted hvor man støder på annoncer for fabrikshvalpe og andre meget tvivlsomme udbydere, men også et sted hvor ældre hunde sættes til salg af familier, der ikke har overskuddet til at tage sig af dem. Her fandt Romeroerne Teddy, en labrador/beagle-blanding. Teddys familie var helt ude af stand til at tage ansvar for en hund, og han blev foræret bort gratis. Da han ankom hos Neydi og Carlos var hun i meget dårlig foderstand og inficeret af bændelorm. Parret tog ham direkte til dyrlægen, og han kom sig heldigvis hurtigt.
    Det sidste skud på stammen hedder Chewy, og er en blanding af schæfer og husky. Han var en vild og legesyg hvalp, som en af parrets venner havde anskaffet sig, uden at vide hvor meget arbejde der er i en lille vildbasse, med så aktive forfædre. Romero-parret var meget usikre på om det var en god idé at adoptere Chewy, en hvalp, når de havde to ældre hunde i huset allerede, men hunde-trioen viste sig at tilpasse sig hinandens sind helt naturligt. Captian er den "voksne", der prøver at opdrage de to andre, men ikke rigtigt lader sig stresse, hvis det slår fejl. Hundene har udviklet deres egen sociale dynamik på tværs af alder, størrelse, racer og erfaringer.
    Det var Neydis søster, der fandt det morsomt at tre bryllupsdage i Romero-familien, havde resulteret i tre hunde, og hun delte historien og billeder på Twitter. Den blev næsten øjeblikkeligt et viralt hit, og spredte sig som løbeild over internettet. Hvor mange lignende historier betragtes som små hjertevarmende pauser, i en nyhedsvirkelighed hvor artikler om krig, moderne politik og klimaforandringer kæmper om retten til at gøre os i dårligt humør, har historien om Romero-parrets tradition startet lange debatter og udveksling af ideer.
    Mange af dem der kommenterer på historien siger, at de er blevet inspireret til at gøre noget lignende. Der er kommet fokus på internater og hjemløse hunde i debatten. Mange der ikke selv har plads eller mentalt overskud til en hund, men har styr på finanserne, planlægger at tage traditionen til sig i en ændret form, hvor de donerer et beløb til internater og dyrevelfærdsorganisationer hvert år. Romero-parret er blevet interviewet af The Dodo, og siger at de på sigt håber at kunne gøre deres hjem til et hjem for hjemløse hunde, og altså gøre det til et privat internat.

  • Journalisten
    Den amerikanske pilot, Amelia Earharts, pludselige forsvinden i 1937, er en af den moderne histories store uløste gåder. Earhart var en pioner, der som den første kvinde fløj solo over Atlanterhavet. Hun forsvandt under en episk flyvning, der skulle gøre hende til den første kvinde, der fløj rundt om jorden, og lige siden har man forsøgt at finde hendes jordiske rester, eller blot et lille tegn på hvad der blev af hende og hendes navigatør, Fred Noonan
    Der er foretaget mange ekspeditioner og undersøgelser om Earharts mystiske forsvinden, både af private og af diverse offentlige instanser, i de 80 år der er gået siden. Indtil videre har man ikke fundet nogle egentlige beviser på hvad der kan være sket med verdens mest berømte kvindelige pilot, men nu prøver The International Group for Historic Aircraft Recovery (TiGHAR) med en ny og spændende metode.
    Historikere, arkæologer og ekperter i luftfart er blevet nogenlunde enige om, at Earhart og Noonan for vild på det uendelige Stillehav, og derfor missede en vital brændstofopfyldning på øen Howland Island. Hvis hun efterfølgende er nødlandet på land, må det med størst sandsynlighed være sket på atollen Nikumaroro, hvor man også har fundet en gammel dåse med en makeup-creme som man ved Earhart brugte mod sine fregner. Under en kortvarig bebyggelse af den ellers ubeboede ø i 1940, fandt briterne nogle menneskeknogler, men de er senere forsvundet, uden at være blevet undersøgt ordentligt.
    Til deres indtil videre 13. forsøg på at finde Earhart, har TIGHAR, som noget nyt, valgt at bruge sporhunde. Nogle helt særlige sporhunde endda. National Geographic Society har doneret penge så TIGHAR har kunnet leje fire border collies, og deres førere, fra Institute of Canine Forensics (ICF). ICF er en privat non-profit-organisation, der primært bistår efterkommerne af USAs oprindelige befolkning i at finde glemte hellige steder, begravelsespladser og bopladser fra fortiden. Hundene er toptrænede eksperter, der også ofte har hjulpet politi og redningsmyndigheder, men som er allerbedst til at finde knogler.
    De fire border collies, Berkeley, Piper, Kayle og Marcy, har fundet jordiske rester med en alder på op til 1500 år, og nede i næsten tre meters dybde under jorden. Det er langt bedre end teknologiske hjælpemidler, som eksempelvis jordradar, og derfor er arkæologerne fra TIGHAR ved godt mod. Forude venter der dog en lang fly- og sørejse for hundene, der også skal have tid til at vænne sig til temperaturerne tæt ved ækvator, før de kan sættes på arbejde.
    Det bliver spændende at se om fire supersporhunde kan løse mysteriet, hvor mennesker og maskiner er kommet kort.

  • Journalisten
    Mange hunde lider af fyrværkeriangst, og bliver paniske når der fyres krudt af. Det er både synd for hunden og til stort besvær for dens familie, men måske kan det afhjælpes med naturens egne midler.
    I dag kan man købe en række kemiske medikamenter hos dyrlægen, som på forskellige måder kan afhjælpe angsten. Problemet er, at de har mange bivirkninger og ikke allesammen virker lige hensigtsmæssigt. Apozepam-baserede præparater virker eksempelvis kun sløvende, og behandler ikke årsagen til angsten, men kun dens symptomer. Hunden virker således rolig, men er stadig rædselslagen inde i hovedet. Andre stoffer, som clomipramin, har en lang indkøringsperiode - nogle gange helt op til en måned - før de virker.
    Nu er private hundeejere i USA, ifølge mediebureauet NPR, begyndt at eksperimentere med en ny slags medicin: Cannabidiol, der udvindes af cannabisplanter. I modsætning til det andet aktive stof i cannabis, THC, er cannabidiol ikke noget man bliver skæv af. Det virker på helt andre dele af hjernen, og der kører en del tests på mennesker i øjeblikket, der indikerer at det virker imod kroniske smerter, epilepsi og angst. Fortalere for cannabidiol til hunde fremhæver, at produkterne er mere naturlige, har færre negative bivirkninger, virker hurtigere og desuden har mange andre gode egenskaber, som at virke antiinflammatorisk og endda modvirke kræft.
    Problemet med cannabidiol er, at lovgivningen omkring brugen af stoffet er meget rodet, selv i de stater og lande hvor rekreationel hashrygning eller brugen af såkaldt medicinsk marijuana er lovligt. Det er ofte svært at bedømme om man faktisk bryder loven ved at købe, sælge, indtage det eller give det til sin hund. Der findes alligevel en række cannabidiol-holdige præparater imod fyrværkeriangst til salg på nettet, men disse grænse-ulovlige produkter er ikke testet eller godkendt af den amerikanske fødevarestyrelse, FDA.
    Herhjemme er medicinsk cannabis lovligt, men ikke særlig udbredt. Det bruges mod schlerose og som smertelindring, og indtil videre kun til mennesker.

  • Journalisten
    Som altid er fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag, d. 4. juli, gået hårdt ud over de firbenede. Amerikanerne højtideligholder dagen med masser af fyrværkeri, der skræmmer dyrene fra vid og sans. Det volder efterfølgende store problemer, for der gælder ikke de samme krav til registrering og ID af hunde i USA, som der gør i Danmark og andre europæiske lande.
    Enormt mange hunde går i panik når naboerne begynder at fyre kanonslag og raketter af. De stikker simpelthen af og forsvinder ud i natten, hvor det konstante bombardement forvirrer deres sanser, og gør at de farer vild. De hunde der ikke selv finder hjem - og ikke bliver kørt over eller på anden måde dræbt ved uheld - bliver som regel indsamlet af dyreværnsorganisationer og private, og afleveret på internater. Her fortsætter problemerne dog.
    Et enkelt internat i San Diego har ifølge tv-stationen Fox5 fået indleveret over 70 hunde, som man ikke kender ejerne til. Der er ingen love om chipping, halsbånd eller øretatoveringer, og det er derfor kun muligt at genforene hund og ejer, hvis ejeren selv finder frem til internatet. Da hunde, især de store af dem, kan løbe meget langt i løbet af en enkelt panisk nat, er det dog langt fra sikkert at det er ejerens lokale internat, der har hunden.
    Problemet med uafhængighedsdagens hundekaos er blevet så stort, at der i 2014 blev udviklet en app for at afhjælpe det. Appen Finding Rover fungerer som en slags efterlysningsside for forsvundne hunde, og fungerer med ansigtgenkendelsesteknologi, ligesom det politiet bruger til at finde forbrydere med. Det er meget avanceret teknologi, men det er åbenbart nødvendigt, når lovene ikke forslår. Ifølge Finding Rover forsvinder der hele syv millioner hunde om året i USA, allerflest d. 4. juli.
    En anden ting, som dyreorganisationerne gør, for at hjælpe med at genforene hund og ejer, er at tilbyde særlige rabtter i ugerne op til uafhængighedsdagen. Således tilbyder mange internater chipping for helt ned til 10 dollars (under 70 kroner), inden rabladeret bryder løs, simpelthen fordi det i længen er mindre ressourcekrævende, end at skulle håndtere horden af vildfarne hunde når uafhængighedsdagen er slut.
    I Danmark er nytåraften det nærmeste man kommer på et lignende problem, men på grund af de strenge regler for registrering af hunde, har vi slet ikke samme problem med at de forsvinder sporløst. Der er også en mere udtalt tendens til at sende hunden på pension ude på landet, hvor mængden af krudt er betragteligt mere begrænsen.



×