Hop til indhold

Artikler


  • Journalisten
    En dejlig dag for dig og din familie. Et nyt spændende sted at løbe og finde nye dufte til din hund. En masse penge til et rigtig godt formål. Det er win-win-win med det nye, store velgørenhedsløb HPM Dirty Paws.
    Dirty Paws er tre store løb, der kommer til at foregå i august og september 2017, på tre smukke steder rundt omkring i Danmark. Det er en mulighed for at få rørt sig, og især sin hund, men man bestemmer helt selv om man vil forsøge at vinde ved at løbe eller blot vil have en hyggelig, fem kilometer lang gåtur med sine to- og firbenede venner.
    Det er hundefoderproducenterne Veterinary HPM og Virbac, der står bag de tre arrangementer, og blandt sponsorerne er dyrehospitalskæden AniCura og eventbureauet Running 26 Events. Pointen med løbene er, udover at give hundeejere og hunde en fantastisk dag, at samle penge ind til udsatte børn.
    Det koster indledningsvist 150 kroner for en hund og dens menneske at melde sig til løbet. Heraf går 100 kroner ubeskåret til organisationen Broen. Hvert ekstra menneske en hund tager med, eller hver ekstra hund et menneske medbringer, koster en 50'er ekstra. Broen er en velgørende organisation, der målrettet hjælper udsatte børn fra ressourcesvage familier med at få råd til friluftliv og sportaktiviteter.
    Alle deltagere modtager en goodiebag inden løbet starter, en flot bandana til hunden, og lidt at spise efter løbet er slut. Derudover er der forskellige rosetter og lodtrækningspræmier, og priser til Det Sejeste Hold, Den Bedste Spurt og Den Sødeste Hund - så alle hunde har en chance for at vinde noget, også selvom de ikke er greyhounds.
    Tid og sted for de tre Dirty Paws løb er som følger:
    19. august: Slettestrand
    3. September: Møn
    16. september: Blåvand
    Hunde skal føres i snor, være vaccineret og forsikret. Ejerne forpligter sig til at samle efterladenskaber op.
    Læs mere på http://hpmdirtypaws.dk/

  • Journalisten
    Nogle dage overvejer man om man overhovedet skulle være stået op. Sådan må Githa Kia Hvam have haft det da hendes unikke vielsesring med 150 diamanter i forsvandt ud af det nedrullede bilvindue. Hun ville smide en ferskensten i grøftekanten, men ved et besynderligt tilfælde fulgte ringen, som hendes mand fik speciallavet til hende på Malaga, med.
    Githa bad øjeblikkeligt sin veninde om at standse bilen, og de brugte derefter en halv time på at lede området igennem, men uden held. Det er som at lede efter en nål i en høstak, for grøftekanten stor i fuldt flor, og det høje græs er i vejen. Dybt berørt og ulykkelig tog Ghita , sammen med veninden, videre til den grillfest de var på vej til. Senere på aftenen tager hun ud for at lede igen, sammen med sin mand og en metaldetaktor, men ringen, hvis monetære værdi parret ikke har lyst til at afsløre, er og bliver borte.
    Heldigvis kommer en bekendt af familien i tanke om, at Dansk Civil Hundeførerforenings Eftersøgningstjeneste har en eftersøger i Holsterbro. Ghita og hendes mand ringer til akut-nummeret, og bliver stillet videre til Margit Hansen, der hurtigt er på stedet med sin labrador Zaxo, selvom klokken er halv elleve om aftenen.
    Eftersøgningstjenesten er et korps af frivillige hundeførerer, der alle er medlemmer af Dansk Civil Hundeførerforening. Korpset er så godt som landsdækkende, og hjælper med at finde bortkomne værdigenstande. Eftersøgerne har hjulpet med at finde vitale genstande som speciallavede briller og høreapparater, vigtige ting som nøgler og mobiltelefoner, og ting af høj værdi, som altså vielsesringe og andre smykker. Det er gratis at få hjælp af korpset, der kan kontaktes på telefon 71104069. Man kan læse mere om korpset og foreningen på http://www.dch-danmark.dk/.
    Det var ved at blive mørkt da Zaxo gik i gang med at finde færten af ringen, men mørke betyder jo ingenting, når man ser med næsen. Zaxo er otte år gammel og en veteran, når det kommer til at finde tabte genstande, og det tog ham kun et kvarter at finde den ring, som hverken mennesker eller metaldetektoren havde kunnet opstøve.
    Dagen endte altså alligevel godt for Ghita Hvam, der nu har fået gjort ringen mindre. Zaxo fik en ordentlig omgang godbidder, Margit Hansen fik en stor æske chokolade, og forhåbentligt har historien om hunden, der fandt en nål i en høstak, givet Dansk Civil Hundeførerforening noget opmærksomhed. Foreningens mål er at kunne dække hele Danmark og hjælpe med at finde folks forsvundne ting, så den er altid på jagt efter entusiastiske hundejere, der vil give deres hund et konstruktivt arbejde.

  • Journalisten
    Det sker uvægerligt at visse hunderacer oplever perioder, hvor de bliver modefænomener. Det sker som regel ved et enkelt eksemplar bliver berømt i en film, eller ved at diverse berømtheder begynder at interessere sig for racen. Lige så uvægerligt fører en pludselig interesse for en race til særdeles tvivlsomme avlsprogrammer, foretaget af skamløse opdrættere, der kun vil tjene penge og er ligeglade med hundenes ve og vel.
    I øjeblikket er det mikrohunde - de såkaldte Teacup dogs - der er moderne, blandt andet fordi celebriteter som Paris Hilton, Jessica Simpson og Britney Spears har købt dem og ladet sig fortografere med dem. Her er der ikke så meget tale om en enkelt race, der er i fare for at blive genetisk ødelagt af rovavl, men hunde af forskellige racer, der individuelt lider af en lang række alvorlige fejl.
    Teacups skabes ved at parre de mindste hunde fra allerede bittesmå racer. De populæreste teacup-varianter er yorkshire terrier, shih tzu, pomeranier og - ikke overraskende - chihuahua. Stort set hver eneste af disse hunde, der normalt ville være blevet forhindret i at give deres gener videre, har farlige eller smertefulde fysiske defekter, hvoraf de mest udbredte er blindhed, døvhed, forskellige former for dysplasi, vejrtrækningsproblemer og ekstremt svage knogler, der kan brække under helt normal aktivitet. Dertil kommer en voldsomt smertefuld lidelse, kaldet syringomyeli, der giver cyster på rygsøjlen og i længden gør hunden halt eller helt lam, samt konstante hovedpiner fordi hjernen er for stor til kraniet.
    Udover at det er synd overhovedet at lade den slags hunde leve, er der også en økonomisk kriminel side af sagen. De bittesmå hunde er mere end deres beskedne vægt værd i guld, og går i nogle tilfælde for over 10.000 kroner. Mange af dem overlever ikke det første år hos køberen, der dermed har betalt høje summer for en meget plejekrævende hund, der er voldsomt dyr i dyrlægeregninger, og som man ikke får nogen glæde af.
    En gruppe af Storbritanniens førende orginasationer for hunde og dyrevelfærd er nu gået sammen om en fælles, officiel advarsel mod at købe teacup-hunde. Indsatsen er startet af Royal Veterinary College, der hurtigt blev bakket op af Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA) og den britiske kennelklub. Sidstnævnte anerkender ikke teacups, der tæller som medlemmer af deres stamracer, men jo langt fra lever op til de forskellige racestandarder, netop på grund af størrelsen.
    Opmærksomheden omkring teacups startede i april, hvor RSPCA reddede en mængde mikrohunde fra en importør, der vanrøgtede dem og solgte dødsyge hunde videre til uvidende førstegangskøbere. Importøren, Jamie Parvizi, blev idømt 33 måneders fængsel - fordi man kunne dømme ham for bedrageri, foruden dyremishandling. Organisationerne har nu konkluderet, at problemet er så stort at de måtte advare offentligt imod at støtte teacup-industrien.

  • Journalisten
    Internathunde møder mange udfordringer, men få møder så mange som de to schæfere Babs og Bart. Endnu færre klarer sig gennem prøvelserne lige så godt.
    Babs og Bart blev fundet i det fri sidste år. De havde levet som vildhunde i et ukendt tidsrum, men var ikke fjendtligt indstillet overfor mennesker, så de må på et tidspunkt have været familiehunde. Om de selv er sluppet løs, eller om de er blevet forladt, vides heller ikke. De blev indleveret til et internat i Texas, og her fik personalet sig lidt af en overraskelse.
    Babs havde alvorlige problemer med øjnene. Hun led af grøn stær, der ødelægger nerveenderne i øjnene. Grøn stær kan behandles, men skaderne er permanente. Babs var stort set blind, og dyrlægerne valgte simpelthen at operere hendes øjne ud. Men heldigvis havde hun Bart hos sig.
    Bart må have passet på Babs i mange måneder, så fremskreden var hendes sygdom. Ved hjælp af en kombination af hans unikke duft, små puf, berøringer med halen og lavmælte bjæf, fungerede Bart som Babs' førerhund. Kommunikationen mellem de to hunde er meget avanceret, og han er i stand til at føre hende gennem farlige områder - eksempelvis over en vej eller en byggeplads - bede hende ligge stille, hvis der er fare på færde, og sige at hun skal vente et bestemt sted, antageligvis mens han selv er ude at skaffe mad.
    Personalet er meget imponerede over detaljerigdommen i schæfernes interne sprog, og leder nu efter en familie, der har plads til to helt særlige hunde, der ikke kan undvære hinanden. Normalt ville en blind hund som Babs blive aflivet, og ikke forsøgt bortadopteret, men på grund af deres helt særlige forhold, gør man nu forsøget alligevel.
    Ifølge de frivillige på internatet er det faktisk lige så nemt at have Babs og Bart, som det ville være kun at have en enkelt hund. De er uadskillige, kærlige, børnevenlige og vant til at klare sig selv.

  • Journalisten
    Nogle hundeelskere gør en ekstra indsats, når det gælder dyrs velvære. Andre går skridtet længere.
    At sige, at Izabella St. James er glad for mopser, ville være en blatant underdrivelse. Udover at blogge om racen og drive Facebook-gruppen The Pug Queen, der har 33.000 følgere, er hun også aktivt involveret i redningsarbejde og internatdrift, og er plejemor for hjemløse mopser.
    Når man på den måde er en hunderaces ansigt udadtil, bliver man ofte kontaktet af folk, der har problemer og gerne vil have hjælp. I dette tilfælde blev Izabella ringet op af Katy Kargosha, en kvinde med iranske rødder, der bor i New Orleans. Kargosha var blevet opmærksom på en alvorligt syg og tilskadekommen mops i Teheran, gennem noget familie. Mopsen, der senere kom til at hedde Chance, var blevet mishandlet af sine tidligere ejere, og havde slet ikke fået den nødvendige dyrlægehjælp.
    Billederne af Chance gik lige i hjertet på Izabella, der ikke tøvede, før hun begyndte at skrive rundt til det kæmpestore mops-elskende netværk, hendes gode arbejde har givet hende. Hun ville have Chance til USA, så han kunne blive opereret og få ordentlig efterbehandling, før hun ville finde ham et nyt og kærligt hjem. St. James, der modtager godgørende bidrag fra sine fans, annoncerede efter en person der ville følge Chance over Altanterhavet - hun skulle nok dække udgifterne. Der var masser af velvilje blandt hendes iranske følgere, men også et særdeles stort problem, der forhindrede dem i at gøre noget.
    Det indrejseforbud, som Donald Trump forsøger at få indført, og som i skrivende stund er blevet erklæret gyldigt af den amerikanske højesteret, skræmte de iranske hundeentusiaster. Hvis de tog til USA, kunne de meget vel blive tilbageholdt i lufthavnen og anholdt, hvis forbuddet pludselig blev indført. De kunne også risikere at blive sendt direkte hjem igen, uden mulighed for at aflevere Chance. Chance selv risikerede at blive spærret inde i et karantæneområde, så længe en eventuel indrejsesag var under behandling - noget han næppe ville overleve.
    Izabella St. James gav ikke op, men ventetiden blev for lang. En familie i Iran betalte for en operation, men den slog fejl, og Chance fik det endnu dårligere. Ved et grotesk tilfælde endte han hos sin gamle familie, der dog hurtigt dumpede ham i en vejkant, hvor han mirakuløst blev fundet af mops-elskere, der kendte hans historie fra Facebook. Så fik Izabella og Katy nok, og Katy tog afsted.
    Det er bestemt ikke ufarligt for en amerikaner med iransk baggrund, at tage til Teheran, og slet ikke i denne tid, hvor Trumps indrejseforbud risikerer at fremprovokere lignende sanktioner mod amerikanske rejsende i de lande der rammes af forbuddet. Men Chance skulle til Staterne og have sin operation, mente hun, og således blev det.
    Katy Kargosha tog så få risici som muligt, og forlod ikke engang lufthavnen, da hun ankom til Iran. Chance blev leveret til hende, og hun skyndte sig tilbage til USA. Her spåede dyrlægerne ikke hunden mange chancer, men han levede op til sin nye navn. Der var 50% sandsynlighed for at operationen ville slå ham ihjel, men Chance beviste at der kan være utroligt meget kampgejst gemt i en lille bitte hund. Han er endnu ikke kommet sig helt, men han får det bedre dag for dag.

  • Journalisten
    Ava stod til at blive aflivet. Internatpersonalet havde gjort alt hvad de kunne, for at finde et nyt hjem til hende, men ingen havde meldt sig. Men så dukkede Ashlee Holland op.
    Der var en meget trykket stemning på internatet Midwest Animal ResQ i Missouri i den forgange uge. Ava - en ung golden retriever/chow chow-blanding, var drægtig, og det var et stort problem. Der var i forvejen overbelægning på internatet, og medmindre nogen adopterede Ava, var man nødt til at få hende aflivet. Der var simpelthen ikke plads til et kuld hvalpe.
    Heldigvis hørte Ashlee Holland om Ava. Holland har før ageret plejemor for internathunde, inden de skulle bortadopteres, men hun havde aldrig prøvet at passe en drægtig hund, endsige et hvalpekuld. Hun kunne dog ikke leve med tanken om at en ung alenemor, som hun selv, skulle lide døden, bare på grund af pladsmangel.
    Ava kom hjem til Holland, og der gik ikke lang tid før fødslen startede - og overraskelserne begyndte! Hunden var blevet røntgenfotograferet på internatets dyreklinik, men man havde kun kunnet konkludere at Ava var drægtig. Hvlapene lå i vejen for hinanden, så man ikke kunne tælle dem.
    Det viste sig at der var hele 18 af dem! Fødslen foregik i fred og ro, og uden komplikationer, men tog alligevel et halvt døgns tid, hvor Ava flere gange tog en pause og slappede lidt af. Det mest utrolige er, at alle hvalpene blev født naturligt, og at ingen af dem var dødfødte eller for skrøbelige til at overleve.
    "Det er overvældende!" siger Ashleen Holland. "Jeg ville redde ét liv, og nu har jeg reddet 19. Det er fantastisk!"
    De 18 hvalpe, der allesammen er blevet opkaldt efter spillere på Hollands 9-årige søns foretrukne football-hold, er sunde og raske, og venter nu på at nogen skal give dem et godt hjem. Via internatet har Holland efterlyst gode familier, og indtil hvalpene er store nok til at blive taget fra deres mor, beder hun også om donationer i form af mad, legetøj og gamle aviser - en ressource der hurtigt bruges op, med 18 små vildbasser i huset.
    Ifølge Guinness' Recordbog er det største kuld hvalpe man har dokumenteret et kuld på hele 24, der blev født af Tia, en mastino napoletano, i 2004. Her var en enkelt hvalp dog dødfødt og tre andre overlevede ikke den første uge efter fødslen.

  • Journalisten
    Norges regering indførte i starten af året, med Norsk Kennelklubs velsignelse, nye og strengere regler for import af hunde. Nu er jagten gået ind på skruppelløse hundesmuglere, men det ser desværre sort ud for de indsmuglede hunde.
    I den aktuelle sag handler det "kun" om to franske bulldogs, men når man ser på de mulige konsekvenser, både for hundene og deres nyslåede ejere, er sagen faktisk ganske alvorlig. En mand er blevet anmeldt for at have videresolgt hundene fra Østeuropa, hvor der er langt dårligere kontrol med sygdomme og stamtavler, end der er i Skandinavien. Om han også selv har importeret dem, er endnu uklart.
    De to franske bulldogs blev solgt via finn.no, den norske ækvivalent til Den Blå Avis, og køberne har givet 14.000 norske kroner (ca. 11.000 danske kroner) stykket. Den anmeldte påstår, at han har glemt hvem han solgte hundene til. Den norske veterinærmyndighed, Mattilsynet, foretog en razzia mod mandens hjem, men uden at finde flere hunde.
    På grund af de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet, er der en stor risiko for at hundene bliver aflivet,hvis de bliver fundet. Regelstramningerne blev lavet efter nogle tilfælde af den meget farlige parasit, Rævens Dværgbændelorm, blev opdaget blandt nylig importerede hunde i 2016. Stramningerne betyder blandt andet, at hundejere skal have meget præcis og opdateret dokumentation på deres hunde, hvis de bringes ind eller ud af Norge. Dette gælder også danske hunde.
    I maj oplevede en norsk hundejer reglerne for fuld kraft, efter at han havde haft sin hund med over grænsen, på en sviptur til Sverige. Dokumentationen var ikke i orden, og hunden blev tilbageholdt i tolden, da manden ville hjem igen. Ejeren havde nu to valgmuligheder. Enten ville hunden blive aflivet, eller også skulle den tilbringe 120 dage i karantæne og tjekkes for rabies og rævens dværgbændelorm. Dette ville koste ham omtrent 40.000 norske kroner (over 30.000 danske kroner), og dem havde han ikke. Hunden blev aflivet.
    Når Mattilsynet finder de to franske bulldogs, og eventuelle andre hunde, som den anmeldte har videresolgt uden dokumentation, vil deres ejere blive stillet overfor samme valg. Den anmeldte risikerer op til to års fængsel for smugling.

  • Journalisten
    Politiet i Bangalore blev tilkaldt til en grov forbrydelse i slutningen af juni. En ung mand, Venkatesh, havde bevidnet hvordan to forklædte mænd på en motorcykel havde stukket hans nære veninde, Divya, ned på åben gade, og derefter var forsvundet i trafikken.
    Denne form for forbrydelser er desværre ikke uhørte i Indien, og politiet havde ikke mange forhåbninger om at fange de flygtede mordere. De medbragte dog for god ordens skyld en hund til Divyas hus - Venkatesh forklarede at overfaldet var sket lige udenfor hendes hjem, og at han havde slæbt hende i sikkerhed.. Betjentene bemærkede at der var blodpletter på Venkatesh' tøj, men han påstod at det måtte være blevet tværet af på ham, da han forsøgte at tilbageholde morderne.
    Efter et hurtigt tøjskifte blev han taget med til vidneforklaring på stationen. Politiet satte hunden til at følge duftsporet fra Divyas blod, men hunden kunne intet finde ved vejen. Til gengæld blev den ved med at opsøge Venkatesh' tøj. Da han blev præsenteret for den oplysning brød den tydeligt nervøse, unge mand sammen og tilstod mordet. Det viste sig at Divya, hvis familie havde taget hånd om Venkatesh da han selv var hjemløs og arbejdsløs, havde opdaget at han svindlede med pengene på deres fælles arbejdsplads. Af frygt for at blive afsløret, valgte han at myrde hende.
    Politiet i Bangalore stoler meget på deres toptrænede hunde - så meget at manglen på spor i dette tilfælde, via udelukkelsesmetoden, altså førte til pågribelsen af en morder. Det er en imponerende udvikling, da Bangalore først for alvor fik et politihundeprogram for tre år siden, da de begyndte at annoncere efter dygtige hunde.

  • Journalisten
    Hvis du er en af de mange, der tager på ferie på Bali, skal du være varsom med hvad du vælger fra menukortet. I hvert fald hvis du ikke har lyst til at spise hundekød.
    Indonesiens mest populære turistmål, den store ø Bali, er kendt for sine fantastiske sandstrande, ældgamle templer og billige barpriser. Desværre tyder en tilbundsgående undersøgelse, foretaget af en forklædt agent, på, at øens restaurationsbranche ikke lever op til de paradisiske standarder overhovedet. Kødretter, der sælges som kylling, indeholder nemlig utroligt ofte kød fra hunde, og endda hunde der har lidt alskens pinsler før de er blevet slagtet og tilberedt.
    Det er den indflydelsesrige australske dyrevelfærdsorganisation, Animal Australia, der har iværksat undersøgelserne. Bali er et af australiernes absolut foretrukne rejsemål, og animal Austrilia prøver at udbrede kendskabet til det forfærdelige marked af torturerede hunde, der udgør mange uvidende turisters diæt, når de besøger øen.
    Undercover-agenten blev vidne til grusomheder, som rystede selv en hærdet dyreværnsdetektiv. Hundene bliver ikke holdt som kødkvæg, ligesom køer og svin, men indfanges på åben gade blandt Indonesiens mange gadehunde. Mange af disse hunde er private menneskers kæledyr, hvis ejere aldrig får dem at se igen. Efter de er indfanget spærres hundene inde i bittesmå bambusbure, eller proppes simpelthen ned i gamle rissække. De transporeteres under forfærdende forhold, til hundeslagterier i Balis baggårde, der ikke lever op til nogen acceptabel hygeijnestandard. Her holdes hundene nede, mens man knuser hovedet på dem med køller eller macheter.
    En anden tilgangsvinkel er at fodre gadehunde med giftige godbidder, så de dør med det samme. Det virker måske en kende mere humant, men udgør til gengæld en enorm risiko for kunden, der meget let risikerer selv at blive forgiftet, da der ingen kontrol er med kødet.
    Det er mest gadesælgere, der snyder med kødet, men Animal Australia har også fundet mindst 70 restauranter, der lyver om madens herkomst. Vel vidende at vestlige turister ser noget anderledes på indtagelsen af hundekød end de selv gør, påstår sælgerne som regel at kødet stammer fra kyllinger. Det er dog ikke nogen sikker måde at gardere sig på. For at kunne være sikker på at undgå hundekød, bør man nok vælge helt vegetariske retter.
    Det estimeres at 70.000 hunde dør hvert år, som direkte følge af Indonesiens ukontrolerede hundekødsindustri.
     
    Kilde: http://www.independent.co.uk/travel/bali-tourists-eating-dog-meat-unknowingly-undercover-investigation-consumed-chicken-satay-a7797121.html?cmpid=facebook-post

  • Journalisten
    Hunde og alle andre dyr er som regel forment adgang til hospitaler. Frygten for bakterier og uheld, hvor dyrene vælter eller beskadiger livsvigtigt udstyr, har hidtil afholdt læger og hospitalsledelser fra at ophæve de strenge regler. Men det skal måske til at ændre sig nu.
    Det britiske sygeplejeforbund, Royal College of Nursing, der repræsenterer over 430.000 ansatte i sundhedssektoren, har nemlig offentligt meldt ud, at hunde kan virke fremmende for rigtig mange patienter.
    Udmeldingen kommer efter børneafdelingen under universitetshospitalet i Southhampton begyndte et forskningsprojekt i starten af juni. Undersøgelsen går ud på, at vurdere om terapi-hunde har en målbar effekt på de unge patienters humør og generelle oplevelse af hospitalsopholdet. Børn er ofte meget utrygge ved at skulle indlægges, især hvis de skal under narkose og opereres - og det kan man jo egentlig ikke fortænke dem i. Til forskel fra voksne patienter kan det dog være svært at forklare børnene, at rutineindgreb ikke er særlig farlige. Hundene hjælper angiveligt med at berolige og distrahere børnene fra den tænkte faresituation. I hvor høj grad skal vil man altså nu finde ud af.
    Royal College of Nursing fremhæver dog, at det ikke kun er før en behandling, men også efter den er overstået, at hunde kan være til stor nytte. Forbundet har indsamlet en mængde anekdotisk data fra dets medlemmer, der beretter at hunde også er til hjælp ved genoptræning. Patienter der har gennemgået alvorlige operationer får simpelthen lettere rørt sig, hvis der er en hund der skal luftes. Børn kan støtte sig til større hunde, og dermed genlære fysiske færdigheder mens de leger med et kæledyr.
    Til spørgsmålet om risikoen ved bakterier siger forbundets talsmand, Amanda Cheesley, at hvis der overhovedet er et problem, kan det let løses. Den enkelte hund bliver tilknyttet et bestemt lokale eller patient, og kan således ikke sprede bakterier til hele hospitalet. Hundene skal selvfølgelig gennem et meget grundigt vaccine-program, men det er ikke noget problem. Hundens fører kunne også vaske dens poter med hospitalsgodkendte vådservietter med jævne mellemrum.
    Herhjemme er hunde og andre kæledyr forbudt stort set overalt på hospitalerne. TrygFondens besøgshunde-program kommer dog ud på plejehjem og hospicer, på afvænningsklinikker og i enkelte daginstitutioner. Det vil derfor blive interessant at se hvad de britiske forskere når frem til, og om det kunne blive relevant for den danske sundhedssektor også.



×