Hop til indhold

Artikler


  • Administrator
    Det kommer ikke som nogen overraskelse for de fleste hundeejere. Alligevel overrasker de mange, som jeg snakker med, at den nyeste forskning peger på, at menneskets bedste ven ofte har en adfærd, der er mere menneskelig end hundeagtig.
    Hunde kan læse ansigtsudtryk, kommunikere følelser og udvise empati. Flere uafhængige undersøgelser har endda påvist, at mange hunde sagtens kan se TV. Eksperter fortæller, at hundene har overtaget disse menneskerlignenden træk igennem de sidste mange tusinde år, hvor de har udviklet sig fra ulve til tamme kæledyr.
    Det er særligt hundenes evne til at ”være opmærksomme på os som mennesker og tolerere os”, der har ført til hundenes kendetegn, der ofte er direkte afspejlet i ejernes, fortæller Larie Santos, der er direktør for Yale Comparative Cognition Laboratory. Du kan læse meget mere om den udvikling hos National Geographic.
    Hunde er sociale lyttere
    Mennesker er rigtig gode til at bruge ørerne til at lytte sig ind på sociale interaktioner. Det er ofte hjørnestenen i menneskelig samvær, og flere udtrykker netop menneskenes store kompetencer inden for sociale relationer som værende unikt for os som dyreart.
    Ifølge en undersøgelse, der blev offentliggjort i august 2016 i tidsskriftet Animal Behaviour, så lytter vores hunde også. Det er derfor ikke noget unikt for mennesker at kunne spore sig ind på følelserne i en gruppe og agere på baggrund af dem.
    Forskerne testede i en undersøgelse 54 hunde, der hver havde set deres ejere kæmpe for at hente en rulle tape fra en beholder. Hundene blev inddelt i tre grupper: hjælper, ikke-hjælpe og kontrol.
    I hjælpergruppen ønskede ejeren hjælp fra en anden person, der holdt containeren. I ikke-hjælpergruppen bad ejeren om hjælp fra en person, der vendte ham ryggen uden at hjælpe. I kontrolgruppen vendte den ekstra person ryggen til uden at blive bedt om hjælp. I alle eksperimenter sad der en tredje "neutral" personen i rummet.
    Efter den første runde af forsøg tilbød både den neutrale person og hjælperen eller ikke-hjælper godbidder til hunden.
    I ikke-hjælper-gruppen foretrak hundene som oftest den neutrale persons godbidder fremfor ikke-hjælperens. Men i hjælper-gruppen fortrak hundene godbidder fra hverken hjælperen eller den neutrale person. Forskere har tidligere observeret lignende resultater hos spædbørn og særlige aberacer.
    Det tyder derfor på, at hunde vælger parti ved at ignorere de personer, der har en negativ indflydelse på deres ejere. Ligeledes tyder meget på, at hunde også kan føle ejerens følelser, hvilket bl.a. er prøvet bevist gennem gabeeksperimenter.
    På baggrund af disse eksperimenter har flere konkluderet, at hunde både kan føle sin ejers mentale tilstand, og også forstår interrelationelle konstruktioner mellem mennesker. Hunde forstår derfor meget mere end tidligere antaget. Men det vidste vi jo godt her på Hunde Forum.

  • Gæst

    Den gode leder

    Af Gæst i Artikler,

    Som kærlig hundeejer ønsker vi alle det bedste for vores hunde. Vi har lært, at det er vigtigt at være en god flokleder, og vi er gennem årerne blevet præsenteret for mange forskellige måder til, hvordan dette kan lade sig gøre.
    Jeg er vokset op i et hjem med hund og fik min første hund i tre års fødselsdagsgave. Helt fra dengang kan jeg huske at have hørt om de klassiske lederskabsregler som: ”Du skal spise før hunden” og ”Hunden må ikke gå først ud af døren”. 25 år senere hører jeg stadig de samme regler, og kan ikke lade være med at undre mig over, om der ikke er sket nyt på dette område? [PRBREAK][/PRBREAK]
    Resten af verden udvikler sig i forrygende fart med smartphones, iPads, moderne børnepædagogik og meget mere, men hvad med hundeopdragelsen?
    Så hvordan bliver vi ifølge moderne hundepsykologi en god leder for vores hunde?
    Hvad er en god leder?
    Med en almindelig sund fornuft, en god og respektfuld omgang med vores dyr og få retningslinjer burde lederskab være næsten overflødigt at tale om – alligevel er emnet kæmpestort. Så lad os se på, hvordan man bliver en god leder for sin hund uden de store armbevægelser.
    Tag ansvar for hunden så den ikke føler sig utryg/truet eller agerer truende
    De fleste hunde vil helst undgå at tage ansvar. Derfor er det din opgave at vise hunden, at du påtager dig ansvaret, og at den derfor kan slappe af i dit selskab. Reagerer din hund overfor andre hunde, som kommer mod jer på gåturen, så skift fortov. Hermed signalerer, at du har fuld kontrol over situationen, og hunden kan slappe af, fordi den stoler på, at du tager dig af det.
    Kommuniker korrekt med hunden
    Det skaber forståelse fra hundens side, hvis man har lært en lille smule hundesprog.
    Stil krav til hunden, som den kan efterleve
    Skab gode udfordringer for din hund som problemløsning (opgaver, spil mv.), leg med andre hunde og træning i hundens tempo. Det giver hunden selvtillid, skaber en fantastisk relation til dig, og giver hunden et stort erfaringsgrundlag til selvstændigt at kunne løse svære opgaver som voksen, da den kan relatere de nye problemer til opgaver, den allerede har løst.
    Hav en rolig og vedafbalanceret omgang med hunden
    Mist aldrig selvkontrollen! Hvis du ikke har styr på dig selv, hvordan kan du så have styr på en flok?
    Sørg for at hunden er velstimuleret (fysisk, mentalt og socialt)
    Hunden skal være både fysisk og mentalt velstimuleret for at bevare et sundt sind og helbred. Fysisk stimulering er ikke nok – jo mere fysisk stimulering hunden får, jo mere kræver den – derfor skal hovedet også i brug!
    Socialisering, herunder leg med andre hunde, er vigtigt, da hundene gennem socialisering udvikler og vedligeholder deres sprog, ligesom det styrker dem psykisk ved at give dem en korrekt selvopfattelse og selvforståelse i forhold til andre hunde.
    Opfyld hundens basale behov (vand, mad, ”fredsted”, varme, kulde etc.)
    Ligesom mennesker vil hunden ikke kunne fungere uden at have sine basale behov dækket. Som ressourceperson er det vores ansvar at sørge for, at dette sker.
    Sæt rimelige grænser for hunden
    Grænser giver tryghed, eftersom de fritager for ansvar
    Undgå for meget nej under hvalpeimmuniteten. Dette vil skabe mere forståelse fra hvalpens side og dermed styrke dit lederskab. Sørg i stedet for at aflede og ros for ønsket adfærd i stedet for at skælde ud for uønsket adfærd.
    Vær konsekvent så hunden ved, hvor den har dig
    Mange adfærds- og træningsproblemer skyldes inkonsekvens i indlæringen eller fejlindlæring. Med konsekvens menes der: Gør det samme og forvent det samme hver gang. Der menes ikke straf. Husk at straf intet med indlæring har at gøre!
    Mange hundeejere har f.eks. problemer med, at hunden trækker under gåtur. Du går tur med hunden og veninden en dag, I får snakket godt under turen, og du lægger måske ikke mærke til, at hunden trækker så meget. Næste dag skal du ud at gå igen, er lidt småirritabel pga. en episode på arbejde, og pludselig eksploderer du, idet hunden trækker på samme måde som dagen før. Dette skaber forvirring hos hunden (den gjorde jo bare som dagen før) – og en del af jeres indbyrdes tillidsforhold ødelægges for hver gang, du eksploderer.
    Læs også artiklen om opgøret med de klassiske lederskabsmyter.

  • Gæst
    Da jeg havde hund tilbage i 1980’erne lærte jeg til træning, at det var vigtigt, at hunden kendte sin plads nederst i familien, den skulle spise efter familien havde spist, og vi måtte aldrig lade den vinde en trækkeleg. På den måde kunne jeg sikre mit lederskab. Hunden måtte på ingen måde vise sin utilfredshed med tingenes gang ved at knurre eller vise tænder, for så var den aggressiv.
    Reglerne fremstod enkle og ligetil og rodfæstede sig derfor øjeblikkeligt i hundeverdenen hos både trænere, instruktører og hundeejere som almindelige opdragelsesregler og redskaber til at styrke hundeejerens lederskab.
    John Rogerson, som har udarbejdet disse regler, har selv udtalt, at reglerne blev skabt med formålet at korrigere problemadfærd hos hunde, som ejeren kun havde lidt eller ingen kontrol over, og som opførte sig aggressivt over for de mennesker, de levede sammen med. Reglerne er ikke lavet til anvendelse på almindeligt velfungerende hunde eller som præventivt middel. Og har intet at gøre med studier af ulve.
    Hvorfor fungerer de klassiske lederskabsregler ikke?
    Lad ikke hunden spise, før alle i familien har spist færdig, fordi den højst rangerende manifesterer sit lederskab ved at spise først.
    Studier af ulve i naturen har vist, at hvalpene altid spiser først. Forældrene spiser kun først, hvis byttedyret er lille, eller der hersker ekstrem fødeknaphed.
    Det er svært at bruge dette argument i vores civiliserede verden, hvor vi ikke kan prale af at lide af fødeknaphed. Derfor holder argumentet om indflydelse på din status som leder ikke.
    En lille sidegevinst ved at lade hunden spise før familien kunne faktisk være, at hunden tigger mindre ved bordet, da den på dette tidspunkt vil ligge mæt og tilfreds i sin kurv for at fordøje sin mad.
    Lad ikke hunden være i møbler og i sengen
    Zoneforsvar er medfødt, og dette gælder også liggepladszonen. Den, som har lagt sig et sted, har retten til at forsvare sin plads. Dette har intet at gøre med lederskab. Faktisk forværrer du dit lederskab ved ikke at respektere hundens zoner og dermed skabe forvirring hos hunden.
    Hvis du har givet din hund lov til at være i møblerne, men du gerne vil have den plads, hunden har indtaget, så lok den i stedet ned for at undgå en konflikt.
    Lad ikke hunden gå foran dig
    Hunde går ofte foran ejeren simpelthen fordi, de bevæger sig hurtigere end mennesker. Dette er rent funktionelt, og der er intet overlegent i det.
    David Mech observerede i sine 13 års studier af ulve på Ellesmere Island, at når ulve følger flodsenge, dyreveksler eller gamle veje, og det er åbenlyst, hvor flokken skal hen, kan enhver ulv i flokken gå forrest.
    Derudover er det heller ikke åbenlyst, at lederen altid kan føre flokken i den retning, lederen ønsker. David Mech observerede under studier på Isle Royale en flok ulve i færd med at udvandre fra øen. Efter et par kilometer begyndte nogle af flokmedlemmerne at tøve og stoppe op. Lederen opfordrede flokken til at fortsætte, men efter et kort stykke tid satte alle medlemmerne sig ned, og lederen måtte opgive sin udvandring og lede flokken tilbage til øen. Dette blev han ikke mindre leder af.
    Lad ikke hunden gå først gennem døren
    Som i ovennævnte eksempel har det ingen betydning for lederskabet, hvorvidt hunden går først eller sidst ud af en dør. Men af praktiske årsager kan det nogle gange være rart at få hunden til at sætte sig og vente på, at man giver signal, så man ikke falder over hinanden på vej ud over dørtrinnet. Der kommer ofte lidt stress på, når man skal ud af døren, fordi hunden er glad for at skulle ud at gå tur, og dermed er det praktisk at få lidt ro på hunden, inden man går.
    Du skal udøve hånd- og halsret over hundens kødben og legesager
    Som nævnt tidligere er zoneforsvar medfødt, og det bedste, du kan gøre som en værdig leder, er at respektere hundens zoner, i dette tilfælde fødestykkezonen. Denne ejendomsret er instinktiv, og derfor skal vi mennesker bevise, at hunden ingen grund har til at vogte maden, da vi ikke ønsker at konkurrere med hunden om denne. Hvis vi derimod begynder at tage mad fra hunden, vækker vi for alvor hundens mistillid og forværrer faktisk vores lederskab ved ikke at respektere zonen.
    Straf konsekvent alle forsøg fra hundens side på at knurre, vise tænder eller bide dig
    Der findes mange grunde til, at hunde knurrer, viser tænder og til sidst måske er tvunget til at lave en bidmarkering. Smerter spiller ofte en stor rolle, hvis en hund pludselig bliver aggressiv.
    Få hunden undersøgt for smerte, respekter hundens zoner og lær en smule hundesprog, så du kan aflæse hundens dæmpende signaler, inden det kommer til en bidmarkering. Du styrker dit lederskab ved at kende til korrekt kommunikation og respektere hundens signaler.
    Lad ikke hunden være højere oppe end dig
    Det spiller ingen rolle for dit lederskab, om du ligger ned, eller hunden står henover dig. Faktisk er det tegn på selvsikkerhed at lægge eller sætte sig i samvær med andre hunde.
    Hils ikke på hunden, før du har hilst på familiens øvrige medlemmer
    Hilseceremonier og genforeningsritualer er utrolig vigtige for hunde. Ved genforeningen knyttes og styrkes båndet mellem flokmedlemmer, som har været fra hinanden, og nægter man hunden dette ritual, går man stik imod dens natur og risikerer, at sammenholdet bliver dårligere mellem jer.
    Lad ikke hunden vinde i træk- og kamplege
    Ifølge den svenske hundepsykolog Anders Hallgren slutter træklege ofte med, at hundene bliver optaget af noget andet, f.eks. en fært eller lyd. Kamplege slutter ofte med, at den ene tager for hårdt fat, og den anden siger fra, fordi det gjorde ondt. Det vil sige, at det ikke drejer som om vindere og tabere. Det er jo leg!
    Derimod bør man i det hele taget undgå disse typer af leg, da det har en stressende indvirkning på hunden. I disse lege udskiller kroppen stresshormoner som adrenalin. Hvis man leger disse lege jævnligt, får hormonerne ikke mulighed for at finde deres normale lejde igen og tilstanden kan dermed ændre sig til en kronisk stresstilstand. Derfor er disse lege ikke egnede for familiehunde. Til gengæld kan man lave mange andre gode lege, hvor hunden får stimuleret sanserne som søgeøvelser og dermed få en træt og tilfreds hund. Det vil sige, at hormonproduktionen stiger. Og falder denne ikke til normalen igen pga. konstante påvirkninger som nye lege, kan det få både psykiske og fysiologiske konsekvenser for hunden.
    Begrebet lederskab bruges i dag i uhyre mange situationer og har mange forskellige betydninger alt afhængig af hvem man taler med.
    Begrebet lederskab er i tidens løb oftest blevet brugt med den forståelse, at lederen bestemte og kontrollerede alt. Heldigvis er vi blevet meget klogere på hundeadfærd og psykologi.
    Min holdning er, at mennesket er en ressourceperson til hundens overlevelse. Derfor har vi et stort ansvar for at lære vores hunde at begå sig i vores menneskeskabte verden. Om vi så kalder dette for lederskab, vejledning/guidning, ansvar og konsekvens eller andet har ikke for mig den store betydning, så længe vi sørger for at efterleve de beskrevne guidelines til hvordan vi bliver og forbliver en god leder (set med hundens øjne).

  • Administrator
    Der er intet værre end at se din hund angrebet af lopper og lus. Disse truende parasitter kan forårsage problemer for din hund, som f.eks. loppeallergi, bændelorm, hårtab og andre hud lidelser. Hvis angrebet er stort, kan det give din hvalp eller hund et alvorligt tilfælde af blodmangel, da de lever af dens blod.
    Som ansvarlig hundeejer, skal du være opmærksom på, hvordan du kan beskytte og opdage, når din hund er inficeret med lopper, flåter og andre parasitter. Ikke alene vil du have at din hund er sund og rask, du ønsker heller ikke at dit hjem skal være angrebet af disse små monstre, der ikke har noget problem med at skifte til menneskelige ofre også.
    Opdagelse
    Der er en enkel måde at se, når din hund er angrebet af lopper. Mens du giver din hund dens regelmæssige børstning, vil du finde de voksne lopper eller deres afføring i hans pels og hud. Hvis du børster på en hvid overflade, vil du se små mørke pletter af snavs, som bliver rødbrune, når de kommer i kontakt med vand.
    Invester i en god loppekam, så du kan løbe igennem din hunds pels at kontrollere for loppesnavs. De normale områder til kæmning og kontrol er omkring din hunds bagparti og hoved.
    Behandling
    Loppeshampoo kan fjerne voksne lopper, æg, larver og andre parasitter uden nogen bivirkninger for din hund. Du kan endda købe en, der er sikker at bruge på en hvalp som f.eks. Biogance Loppeshampoo.
    Det er vigtigt at du ikke ignorerer din hunds omgivelser, fordi lopper faktisk kun tilbringer 10 % af deres tid på din hund og 90 % i din hunds omgivelser. Få et loppe forebyggende produkt, der vil dræbe de voksne, æg og larver, der er i din hunds seng, soveværelse og tæpper.
    Hvis din hund eller hvalp er allergisk over for loppe produkter, som indeholder kemikalier, kan du bruge allergivenlige naturlige produkter som PetzLife Loppe- og flåtmiddel.
    Din hunds kløe kan styres med produkter som Itch Stop, som er sikker og skånsom mod huden. Det stopper kløe hurtigt og accelererer helingsprocessen. Dens naturlige ingredienser gør det sikkert at bruge så mange gange som nødvendigt for at forhindre din hunds kløe i at blusse op.
    Forebyggelse
    Lad ikke nogen overbevise dig om, at kun et beskidt hjem er en god grobund for lopper, flåter og andre parasitter. Selv det reneste hjem kan få et loppeangreb. Hvad du skal gøre er at sikre, at du og din hund ikke bliver inficeret igen ved at tage nogle forebyggende foranstaltninger.
    Den bedste måde at bekæmpe lopper er at forhindre dem i nogensinde at angribe din hund og dit hjem. Det tager en masse tid, penge og kræfter at kontrollere og behandle et eksisterende angreb så dette bør motivere dig til at sikre, at du forhindrer genangreb.
    Reducer din hunds eksponering for lopper, flåter og andre parasitter ved at holde den ud af skoven. Fjern blade og ryd buske og højt græs, der omgiver dit hjem. På trods af disse bestræbelser, er det dog det stadig muligt for din hund at få lopper og flåter, og behandl derfor din hund med loppeprodukter, der beskytter den fra uventede loppe- og flåtkilder uanset om de er i voksen-, larve- eller æggestadie.

  • Ninjamor
    Angst kan enten være genetisk indkodet i en hund, hunden kan være disponeret for nervøsitet eller den kan opleve noget traumatisk, som senere viser sig at have medført angst.
    Det er for så vidt naturligt at hunde viser reservation overfor fyrværkerilyde da disse er meneskeskabte og ikke ligner noget ufarligt hunden kan sammenligne med.
    Hunde skaber sig et lydrepertoire gennem deres opvækst og ukendte lyde vil herefter blive sammenlignet med lyde fra dette repertoire. Hvis en fremmed lyd ligner de ufarlige lyde hunden har i sit repertoire, vil hunden højst sandsynligt ikke reagere på lyden medmindre der sker noget negativt samtidig med at lyden præsenteres.
    Kan lyden ikke umiddelbart genkendes som irrelevant eller positiv vil mange hunde blive agtpågivende overfor de følgende lydindtryk og være parate til at flygte.
    Dette er en yderst sund reaktion, da hunde naturligt reagerer ud fra at skulle overleve og det er bedre at flygte fra en mulig fare end at opdage, at det er for sent.
    Hvis din hund viser uro ved fyrværkeriet nytårsaften er der nogle ting du selv kan gøre og nogle ting du ikke bør gøre.
    Straks din hund viser uro, begynder at gå rastløs frem og tilbage, piber/gør, hyperventilerer, savler eller vil gemme sig, skal du sætte ind med hjælp.
    Du må ikke lyde trøstende eller ynke hunden, det får den det værre af. Vær i stedet for helt normal måske med en snert af større myndighed end ellers.
    Vis din hund, at du tager kontrol over situationen.
    Dette gør du ved for eksempel at tage hunden i line og begynde at træne lidt med den.
    Bed den udføre alle de øvelser du kan komme i tanke om, så den skal koncentrere sig om det.
    Beløn rigeligt med lækre kødgodbidder, idet det at tygge og spise beroliger hundens nervesystem.
    Vil din hund ikke udføre en øvelse, så start med noget nemmere for eksempel ”sit” eller gå noget lineføring med den. Bare gå frem og tilbage med stor myndighed, så din hund bliver nødt til at forholde sig til dig.
    Det der er væsentligt er, at hunden skal koncentrere sig om noget andet og derfor ikke kan hengive sig til frygten/angsten for lydene og lysene.
    Du kan dæmpe lyde og lysglimt ved at have trukket alle gardiner for, tænde alt lys og spille høj musik gerne fra flere rum.
    Hvis hunden er vænnet til det, kan den få vandskyende vat i ørerne til at dæmpe lydene. Skal først indøves!
    Træn/beskæftig din hund lige så længe det er nødvendigt for at holde dens tanker fra fyrværkeriet.
    De fleste hunde som ikke er totalt rædselsslagne vil efter nogen tids beslutsom træning overgive sig, godt hjulpet af godbiddernes beroligende virkning.
    Godbidderne bør være så attraktive som muligt for kunne friste hunden.
    Det kan være nødvendigt at være mere myndig end ellers for at nå igennem til hunden i situationen. Dermed signalerer du også, at du forventer noget af hunden og selv føler, du har styr på situationen, hvilket kan virke meget beroligende på hunde.
    Hunden som er urolig ved lydene er i forhøjet stresstilstand og denne stress skal arbejdes ud af kroppen.
    Derfor kan det være en god ide at tilbyde hunden vilde aktiviteter, som den ellers ikke tilbydes i boligen.
    Animer hunden til at gø (hunde som trykker sig/vil gemme sig) eller ruske i et stykke legetøj. Leg lidt tagfat med den og genoptag derefter aktiveringen.
    Er din hund kun lettere urolig, kan massage muligvis være nok for den. Massér i slow motion med lange faste strøg på hundens muskler, og gå dybere ned i musklerne efterhånden.
    Hvis hunden trækker sig væk fra massagen skal dette respekteres.
    Masser aldrig på knoglerne kun på muskler.
    Din egen indre ro er vigtig…
    Jeg har kendt hundeejere som ved hundens første nytår opdagede, at den blev skræmt, men som fik reddet situationen ved at holde hunden i gang med noget, der krævede dens opmærksomhed.
    De efterfølgende nytår har der ingen uro været at spore hos disse hunde.
    Du kan op til Nytår afprøve virkningen af Baldriandråber, Bachs nødhjælpsdråber, Zylkené, Serene-Um eller andre naturprodukter. Det kan være en god ide ved hundens første Nytår at have allieret sig med en dyrlæge og have købt beroligende og afslappende midler.
    Disse vil jeg anbefale afprøvet i god tid før nytårsdagene, da hunde reagerer forskelligt og vil have behov for individuel dosis.
    Vær opmærksom på, at midlet Plegicil, som nogle dyrlæger stadig ynder at give, kun bør gives i kombination med nervemedicin, da Plegicil givet separat kun gør kroppen slap og udenfor hundens kontrol og dette i sig selv vil forstærke hundens angst.
    Bliver din hund for alvor skræmt af fyrværkeri eller andet skal du hurtigst muligt have den i adfærdsbehandling, da oplevelsen desværre ofte trækker lange spor og kan gøre en hund permanent angst.
    Angstbehandling kan tage flere måneders målrettet træning at ændre, vent derfor ikke med adfærdsbehandling til kort før næste Nytår.
    Ved akutte angstsituationer er du velkommen til at kontakte mig for et råd på 29406628, også Nytårsaften

  • Ninjamor
    YES! Her har været en løbsk tæve!
    Sådan reagerer jeg, når jeg kan se på Pelle, at der står ”lækker dame” i øjnene på ham. For så er der noget at træne med og på!
    At snuse til tissepletter fra løbske tæver er det næstbedste en ung hanhund ved, kun overgået af den ægte vare – tæven selv.
    Min tidligere hund, Rasmus, opdrog jeg til at tilsidesætte trangen til at forsvinde helt ind i hanhundenes hormonelle univers ved duften af dejlige damehunde i ”forhøjet hormonelt beredskab”. Dette for at undgå opkørthed, klynkeri eller ligefrem stress og manglende motivation for træning/konkurrence.
    Rasmus blev trænet med liv og lyst fra han var hvalp, trænet til at ignorere duftene hvor unaturligt dette end er. Udelukkende med positive midler forstås.
    Pelle, min nuværende hund, fik jeg ikke øvet i forhold til løbske tæver, da hans hvalpetid blev noget turbulent pga. en stor knæoperation da han var 4½ måned. Så socialiseringen og dermed også at lære at abstrahere fra tæveduft blev langt fra optimal.
    Forrige efterår, da Pelle var knap 3½ år, var første gang han blev sløret i øjnene og fik alvorligt dryppende næse ved duften af løbske tæver. Det er egentlig meget godt gået, at der gik så lang tid, men nu var det så tid til at gøre noget ved sagen.
    Jeg opdagede det ret brat, da jeg en formiddag kørte til et luftested og straks kunne se, at Pelle forsvandt ind i sin egen verden ved duften i skovbunden. Jeg var ikke i tvivl om, at her drejede det sig om løbsk tæve og blev lidt ærgerlig, for jeg havde ikke så meget tid på dette tidspunkt af dagen.
    Derfor kørte vi længere ned ad kysten og gik en tur der.
    Om eftermiddagen vendte vi tilbage, jeg fast besluttet på at bruge den tid der skulle til for at lære Pelle at slappe af i situationen.
    Han startede allerede piberiet da bilen stoppede og jeg ventede derfor til han slappede af før jeg åbnede døren.
    ”Piv”. Døren i. Tavshed.
    Døren op. ”Piv”. Døren i
    Sådan fortsatte vi et stykke tid til Pelle havde fundet ud af fidusen: Kun tavshed kunne få døren til at åbne sig!
    Han fik ikke den fjerneste hjælp fra mig, det var operant læring dette her, for den sidder bedre fast end noget andet ,når først hunden har forstået sammenhængen mellem sin handling og det næste der sker.
    Næste trin var at give Pelle linen på og at han tilbød øjenkontakt. Dette var adgangsbilletten ud af bilen og det gik som sædvanligt fint.
    ”Piv”. Jeg frøs på stedet, var tavs og bevægede mig ikke en millimeter
    Efter ca. 2 minutter vendte Pelle hovedet og søgte øjenkontakt.
    ”Dygt...” nåede jeg lige at sige: ”Piiiv”.
    Tavshed fra mig.
    Igen efter ca. 2 minutter vendte Pelle hovedet mod mig og søgte øjenkontakt. Nu var jeg parat og sagde intet, men ventede i stedet for et øjeblik med fuld øjenkontakt, hvorefter jeg sagde ”værs'go” og gav fri line.
    Pelle skyndte sig hen at snuse. Han stod længe og fordybede sig i dette duftunivers hunde er så betagede af, smagte, snuste, smagte, snuste og sluttede med at markere pletten som sin, hvorefter han var parat til at suse videre. Han havde helt glemt det anker han slæbte rundt på, mig, og jeg stod bare på stedet og var tavs.
    Da øjenkontakt er veletableret hos os, gik der ikke lang tid, før han atter søgte den og denne gang gik jeg med ham i den retning, han søgte fremad i.
    Hver eneste gang han trak ud i linen smed jeg anker og frøs på stedet, til han igen søgte kontakt.
    Øjenkontakten blev holdt længere og længere tid fordi jeg ville være helt sikker på, at han var ordentligt til stede mentalt og ikke kun lavede hovedbevægelsen.
    I omkring ½ time gik vi sådan rundt og dette var helt klart et vendepunkt for Pelle. Han har altid været pænt motiveret og meget lydhør for mine anvisninger, men her forstod han ”med hele sin krop”, hvad han skulle give til sin del af samarbejdet for at få en belønning der rangerer langt højere end både roastbeef og suppekødboller!
    Han blev belønnet med noget af det, der har størst betydning for en hanhund – at få lov at bruge sin kønsdrift, omend dette kun var i første fase, undersøgelsesfasen, og det aldrig vil blive til mere.
    Min oplevelse var fantastisk den eftermiddag, oplevelsen af at have en rolig og lydhør hanhund i linen på trods af tævens lokkende duft.
    Dette kunne lade sig gøre fordi den tankevirksomhed, den koncentration om at løse problemet med at få mig til at gå i den ønskede retning var en modvægt til opkørthed og stress! Kun fokuseret samarbejde kunne få Pelle videre og dette forstod han ret hurtigt.
    Det var derfor en afslappet hund og en glad ejer, der tog hjem fra skoven den dag. Pelle dog lidt mere træt end normalt.
    De følgende dage brugte jeg samme model og kunne se, at forståelsen smittede af på alt andet vi lavede sammen. Pelle var slet ikke i tvivl om, at intens koncentration om mig ville føre ham i mål uanset hvad målet var og i ”tæveskoven” gik han roligt og afslappet fra plet til plet og snusede.
    Jeg havde i den grad scoret point hos ham!
    Det kan absolut anbefales andre hundeejere at arbejde bevidst med dette fænomen, naturlig forstærker, på alle de aktiviteter hundene vil have adgang til. Brug det som belønning og se hvor meget stærkere det virker end både godbid og bold.
    Sidste gang der atter var der løbske tæver i vores daglige lufteområde, vidste Pelle straks hvad han skulle gøre for at få lov at fordybe sig. Denne gang blev han sluppet fri af linen fordi jeg ville afprøve hvor godt jeg havde fat i ham mentalt og jeg blev faktisk overrasket – glædeligt. Pelle bevarede kontakten til mig og denne gang legede vi gemmeleg som et forsøg, idet jeg var nødt til at vide hvor dybt opdragelsen sad.
    Det viste sig at gå over al forventning og de følgende dage blev der leget rigtig meget skjul i vores lille skov midt i byen. Jeg holdt øje med Pelle skjult bag et træ og kunne observere ham undersøge færdigt for straks efter at se sig om efter mig og, da jeg ikke kunne ses, sætte en eftersøgning i gang.
    Ved denne adfærd viste han, at han gerne ville have mig med, han forbandt åbenbart adgangen til snusepletterne med min tilstedeværelse. Han kunne bare være gået på eskursion på egen pote, men valgte mig til, hvilket jeg naturligvis er vældig tilfreds med og lidt rørt over, må jeg indrømme.
    På en af turene tog jeg godbidder med for at kontrollere hvor afslappet han nu også var. Det viste sig. at han gerne ville tage godbidder, lave øvelser og endda søge efter godbidderne. Dette var det bedste bevis på hans afslappethed og det var dejligt at observere.
    Hvis du har lyst til at anvende tævetissepletter som belønning for din hanhund, kan du bruge adgangen til at snuse som belønning for stort set alt det du vil øve.Tæven behøver ikke være i løbetid, de fleste hanhunde bruger gerne energi på at snuse og smage, når de får muligheden.
    Brug belønningen efter: Et lineføringsmoment, et spring, en fremadsendelse, indkald, afslapning – ja hvad som helst.
    I stedet for at forsøge at undgå disse situationer eller få en kamp ud af det med din hund kan du bruge pletterne til virkelig at få poleret nogle øvelser eller opdragelsesmomenter af.
    Det er et utrolig effektivt belønningsmiddel, idet den sidste handling en hund udfører, før en virkelig attraktiv belønning udløses, kommer til at betyde uendelig meget for den.
    Du skal dog være opmærksom på, at du ikke må kommandere din hund til øjenkontakt, ikke tale til den eller skælde ud, bare vente til den selv tilbyder kontakten. Det kan være nødvendigt med et vist mål af tålmodighed, men det betaler sig at lade hunden selv løse problemet med at få adgang til at snuse, da det er denne læringsform der hurtigst giver forståelse.
    Har din hund ikke lært at tage øjenkontakt skal den lære dette først, da det ellers bliver en alt for svær opgave for den at løse.
    Er din hund ligeglad med at snuse efter tæver, kan du bruge alt andet den gerne vil i situationen som belønning. Det kan være at få lov at ”jage” et egern (snuse og gå spor efter) leg med en hundeven, finde en pind, hoppe i vandet eller andet. Hvis du belønner med det der lige nu er mest attraktivt, vil det gøre et uudsletteligt indtryk på din hund og ville kunne ændre dens indstilling til at samarbejde.
    God træning!

  • Gæst

    Hundens sprog

    Af Gæst i Artikler,

    Hunde er konfliktløsende flokdyr og har et utroligt detaljeret sprog. Det er bare ikke altid, vi forstår det. Er hunde blevet præsenteret for andre hunde og socialiseret gennem opvæksten, kan de tale det med hinanden – ligegyldigt om de er fra Belgien eller Brasilien, Island eller Indien.
    Det sprog, hundene hovedsagligt benytter, består af ”dæmpende signaler”. Signaler der bruges forebyggende for at forhindre konflikter. De skal forhindre trusler og problemer, de skal dæmpe stress og uro, nervøsitet, stærke lyde og andre ubehagelig ting. De kan også bruges til at berolige sig selv med, altså dæmpe hundes egen stress, uro eller anspændthed.
    Sproget af dæmpende signaler består som regel af små og lynhurtige bevægelser, andre gange varer de flere sekunder.
    Af dæmpende signaler kan nævnes:
    Dreje hovedet Bruge øjnene (sænke øjenlågene, gøre blikket blødere) Vende sig væk (siden til, bagen til) Slikke sig om snuden Fryseposition (forholde sig passivt) Langsomme bevægelser Logre Legestilling Sætte sig Lægge sig Gabe Gå i bue (ikke direkte mod noget) Snuse i jorden Splitte op (gå fysisk mellem hunde/mennesker) Løfte poten Blinke med øjnene Markering (social adfærd = mennesker, der tager en kop kaffe sammen) Omdirigeret adfærd (koncentrere sig om noget andet) Smile Smække med læberne Glatte ansigtet ud og lege hvalp Gøre sig hvalpet og barnlig, selvom man er voksen Der findes flere dæmpende signaler, som man dog ikke kender meget til endnu.
    Hundens sprogrepertoire omfatter også ”afstandssøgende signaler”.
    De består af at vise tænder, knurre, gø og gøre udfald for at få ubehaget på afstand eller skræmme det væk. Men hunde vil som regel prøve at dæmpe først. Afstandssøgende signaler vil dog som hovedregel være den sidste udvej.
    Tages der ikke hensyn til hundens sprog eller får den ikke mulighed for at bruge det, kan hunden miste det. Den bliver sprogløs, hvilket kan gøre den passiv eller stresset.
    Når man først er blevet opmærksom på hvilke signaler hunden udsender og begynder at observere dem, går der helt sport i at tolke dem og ”besvare” dem. Vi bliver dog aldrig i nærheden af lige så gode til at tale hundens sprog, som den selv.
    Læs mere i Turid Rugaas' bog ”På talefod med hunden – de dæmpende signaler”, udgivet af Canis.

  • Umulia

    Aggression

    Af Umulia i Artikler,

    "It is nought good a sleping hound to wake"
    - Geoffrey Chaucer, 1380
    Den hyppigste aflivningsårsag for hunde (bortset fra sygdom/alderdom) er aggressiv adfærd, og mange hundeejere bliver meget chokerede første gang de oplever aggression fra deres hunds side. Men aggression er en naturlig del af en hunds liv, og selv om vi sjældent tænker over det, også en naturlig del af vores eget liv.
    Der findes flere typer af aggression, og de fleste kan forebygges ved at vi som hundeejere lærer at være opmærksomme på vores hundes sprog og signaler. Egentlig aggressiv adfærd er nemlig ofte sidste udvej for en hund, efter at dens øvrige forsøg på at udtrykke sine følelser er blevet ignoreret.
    Aggression bliver ofte fejlfortolket som et udslag af "dominans", men skyldes faktisk oftest frygt. Ressourceforsvar er et typisk eksempel på en type aggression, der bunder i frygt. De fleste tilfælde af aggression mod mennesker har sandsynligvis også deres årsag i frygt.
    De forskellige former for aggression
    Selvforsvar - Frygt er årsag til mange, måske de fleste episoder hvor hunde bider mennesker. Situationerne kan være [PRBREAK][/PRBREAK]
    mange forskellige, men typisk er det i tilfælde hvor hunden føler sig omklamret og ikke har mulighed for flugt. Frygten kan også udløses af genstande eller handlinger, som hunden har dårlige erfaringer med.
    Inden biddet falder, har hunden som oftest prøvet at kommunikere ved at vise de såkaldt "dæmpende" signaler, f.eks. slik om snuden, store øjne, flakkende blik og tilbagelagte ører. Mange hundeejere overser disse signaler, hvorefter hunden går over til at bruge mere tydelige signaler, typisk knurren.
    En del hundeejere har den holdning at hunden ikke må knurre. De straffer eller skælder ud når det sker. Hvis hunden i forvejen var utryg, øger den negative reaktion fra ejeren frygten, og hunden føler sig måske nødsaget til at markere med snappen i luften eller et såkaldt hæmmet bid, der ikke gennembryder huden. I værste fald kan en hund, hvis dæmpende signaler konsekvent ignoreres, udvikle sig til en såkaldt angstbider, der reagerer på enhver følelse af utryghed ved straks at bide.
    Aggression udløst af frygt kan forebygges ved at årsagen identificeres korrekt, og hundeejeren lærer at opfatte hundens dæmpende signaler.
    Det samme gælder ved møder med andre hunde. En angst hund, der reagerer med aggression, kan udløse et angreb fra en anden hund. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hundes sprog, hvilket gør det muligt at forhindre konflikter før de opstår.
    Ressourceforsvar - Det, at hunden knurrer eller bider når den står ved sin madskål eller har et tyggeben eller et stykke legetøj, er grundlæggende et tegn på utryghed. Hunden stoler ikke på at den får lov til at beholde den værdifulde ressource.
    Nogle hundeejere forsøger at forebygge eller kurere ressourceforsvar ved rutinemæssigt at tage ting eller mad fra hunden. Dette har naturligvis den stik modsatte virkning, idet det bekræfter hunden i dens opfattelse af at mennesker vil "stjæle" dens ressourcer. En bedre metode er at opbygge et solidt tillidsforhold til hunden inden man begynder at træne "slip" kommandoen.
    Territorieforsvar - Hunde er territoriale. Det er et faktum som mennesker har udnyttet gennem årtusinder ved at bruge hunde som vagter og beskyttere. Nogle racer og individer er mere territoriale end andre.
    Som hundeejer kan man selv dæmpe hundens territorieforsvar ved at sørge for at den socialiseres grundigt med fremmede som hvalp, og ved generelt at opmuntre social adfærd overfor fremmede.
    Hunde er også territoriale overfor hinanden. Første gang to hunde skal mødes, er det derfor bedst at det foregår på neutral grund.
    En hund har også brug for at have sit personlige "territorium" i forhold til flokken eller familien. En soveplads vil typisk blive betragtet som personligt rum, så længe hunden opholder sig der, og bidepisoder forekommer når mennesker ikke respekterer hundens "privatsfære". Det kan på det varmeste anbefales at lade hunden have en kurv, et sofahjørne el. lign. som er dens private fristed, hvor den ikke må forstyrres. Vækkes en sovende hund, sker det af og til at selvforsvarsdriften træder i kraft, og hunden bider uden at registrere hvem fredsforstyrreren er.
    Nogle hundeejere tror fejlagtigt at en god soveplads - f.eks. i sofaen - er tegn på høj social status, og at hunden vil "dominere" hvis man tillader den at ligge i seng eller sofa. Blandt vildtlevende hunde og ulve er det imidlertid ikke tilfældet. Her er det "først til mølle" princippet der gælder. Til gengæld har en hund opgivet ethvert krav til den gode plads, så snart den rejser sig. Hunden vil altså ikke få ejerfornemmelser overfor seng eller sofa, hvis den får lov at ligge der.
    Behovsopfyldelse/opportunisme - Ligesom mennesker og alle andre dyr, er hunde motiverede til at søge at opfylde deres behov. Dette kan gøres på mange forskellige måder - aggression er en af dem.
    Hundeejere med mere end én hund oplever af og til at en stærkere hund vil prøve at tage f.eks. mad eller tyggeben fra en svagere. Det er en naturlig adfærd, som dog kan forebygges ved at sørge for at der enten er rigeligt med ressourcer tilstede - f.eks. tre tyggeben til to hunde - eller ved at lade hundene spise i hvert sit rum.
    Det er yderst sjældent at hunde forsøger sig med at true sig til ressourcer fra mennesker. Det kan dog ske overfor mindre børn, men vil som regel hænge sammen med at hunden misforstår barnets signaler. En kiks der viftes foran hundens næse kan hurtigt blive opfattet som en gave, og hvis barnet ikke er indstillet på at slippe, kan det føre til konflikt. Her er det en klar forældreopgave at forhindre barnet i at virke som en fristelse for hunden.
    Rivalisering - Aggression pga. hormonelt betinget rivalisering, også kaldet egetkønsaggression, mod andre hunde, er forholdsvis almindeligt. Det er sandsynligvis den form for aggression, der giver hundeejere de fleste ubehagelige overraskelser. Man synes at man har gjort alt for at socialisere sin hvalp, og er vant til at den kan lege med alle hunde, men pludselig en dag går det galt, og hunden ryger i slagsmål.
    Der findes grader af egetkønsaggression, og det forekommer hyppigere hos nogle racer end hos andre. Da det er hormonelt og aldersmæssigt betinget, vil træning sjældent gøre en markant forskel. Det bedste man kan gøre er, at erkende at ens hund nu er voksen og ikke længere får det samme ud af samværet med andre hunde. Samtidig må man tage ansvar for at hunden ikke er til fare for andre, ved at holde den i snor på offentlige områder, og sikkert indhegnet i haven.
    Rivalisering kan også forekomme på tværs af kønnene, og hos neutraliserede hunde. I så fald skyldes det sandsynligvis at hundenes indbyrdes sociale relation ikke er tilstrækkeligt afklaret.
    Jagtadfærd - Jagt er ikke egentlig aggression, men forveksles ofte med det. En hunds jagtinstinkt kan stimuleres af genstande eller dyr der bevæger sig hurtigt. Det er bl.a derfor mange hunde reagerer på joggere. Desværre kan instinktet også i sjældne tilfælde tændes af mindre hunde eller børn, fordi deres bevægelser og lyde minder om et byttedyrs.
    Da hunde er rovdyr, er det kun naturligt at de har et jagtinstinkt, men hos nogle er driften stærkere end hos andre. Som hundeejer kan man v.hj.a træning kanalisere hundens jagtinstinkt over i tilladte aktiviteter som f.eks. agility og boldleg.
    Hundeslagsmål
    Der findes f.eks. grader af konflikter mellem hunde, ligesom mellem mennesker. Oftest nøjes man med at skændes og råbe højt, men af og til kommer det til fysisk konflikt. Da hunde har et mindre nuanceret sprog end mennesker, er vejen til fysisk konflikt noget kortere.
    Det der for hunde svarer til skænderier er ofte med meget lyd på i form af gøen, snerren og knurren. Snappen med tænderne i luften kan også forekomme, men sjældent egentlige bid. Denne type konflikter varer sjældent mere end få sekunder, selv om det sædvanligvis føles længere for mennesker der overværer dem. Næste grad af konflikt er lidt mere alvorlig, stadig med meget lyd, men også med hæmmede bid, der kan give blå mærker. Ligesom "skænderier" er disse episoder som regel kun kortvarige. Egentlige slagsmål kan inddeles i to grader. Den mindst alvorlige type er den hvor hundene snerrer og leverer hurtige bid, der gennemtrænger huden. Her er det tydeligt at hundene "mener det" og rent faktisk forsøger at skade hinanden. Den mest alvorlige form for slagsmål er den hvor hundene forsøger at skade hinanden alvorligt, eller ligefrem dræbe. Bid fastholdes og der ruskes i modstanderen. Disse konflikter er oftest næsten lydløse, da hundene bruger deres energi på at bide i stedet for at true.  
    Konflikttype 1 og 2 er forholdsvis almindelige og kan forekomme såvel blandt hunde, der møder hinanden for første gang, som blandt hunde, der lever sammen, og normalt enes fint. De kan f.eks. udløses af ressourceforsvar.
    Med mindre denne type konflikter opstår jævnligt, er der sjældent grund til bekymring fra ejerens side.
    Hvis to hunde, der lever sammen, kommer i konflikt af type 3 eller 4, er fremtidsudsigterne ikke gode. Det kan anbefales at finde årsagen til konflikterne, evt. med hjælp fra en adfærdsbehandler, men ofte vil eneste løsning være at hundene holdes adskilt.

  • Umulia
    Skovflåten har i de seneste ca. 20 år været i kraftig fremgang i Danmark. Det skyldes en voksende bestand af rådyr, som flåterne normalt lever på.
    Det er en kendt sag at skovflåten kan overføre sygdomme til mennesker, men at den også kan smitte hunde var ikke kendt blandt dyrlæger før sidst i 90'erne, og der testes stadig kun sjældent for flåtbårne sygdomme hos hunde, medens man i andre lande allerede har vaccinationsprogrammer. Sandsynligvis dør et antal danske hunde af flåtbårne sygdomme uden nogensinde at få en korrekt diagnose.
    Den mest almindelige smitte der overføres fra skovflåter er bakterien Borrelia Burgdorferi. I modsætning til mennesker får hunde sjældent rødt udslet på bidstedet, så man opdager oftest ikke at hunden er smittet før mere alvorlige symptomer optræder. Disse kan være tilbagevendende anfald af høj feber, halthed og ledsmerter, evt. hævede led, hævede lymfeknuder og nedsat nyrefunktion. Der kan også forekomme ansigtslammelser og epileptiske anfald. Sygdommen medfører mange lidelser for hunden, men er ikke som sådan dødelig med mindre der opstår nyresvigt.
    Skovflåter kan også overføre parasitten Anaplasma phagocytophilia. Denne sygdom blev før kaldt Ehrlichia, men kendes nu som Anaplasmose.
    Symptomerne på Anaplasmose kan ligne symptomerne på Borreliose, men der forekommer også nedstemthed, manglende ædelyst og blodmangel. Hunde med Anaplasmose får ofte nyreskader, og de er udsatte for næseblod pga. et lavere indhold af blodplader i blodet. Sygdommen vil oftest føre til døden hvis den ikke behandles.
    Begge disse sygdomme behandles med antibiotika i ekstra høj dosis i 30 dage eller længere efter behov.
    Den tredie sygdom, der kan overføres ved flåtbid, er den mest alvorlige. Den kaldes "Tick Borne Encephalitis" (TBE) og skyldes et virus. Indtil for nylig fandtes smitten kun på Bornholm, men det antages at den nu er udbredt i hele landet.
    TBE angriber hjernen, og giver kramper og synsforstyrrelser. En angrebet hund vil ofte holde hovedet i en underlig skæv stilling. Sygdommen er dødelig, men kan behandles med binyrebarkhormon og antibiotika.
    Fælles for de tre flåtbårne sygdomme er dels at en hund kan være smittet uden at blive syg, og dels at symptomerne er de samme som en række andre sygdomme, fra harmløst vokseværk til livsfarlig meningitis. Dyrlægen bør derfor forsøge at udelukke andre sygdomme inden der testes for flåtbåren smitte, men hvis en hund udviser nogle af ovennævnte symptomer uden påviselig årsag, vil det være relevant at teste. Dette kan ejeren godt tilade sig at foreslå, hvis dyrlægen ikke gør det selv.

  • Umulia
    1: Vælg ikke hund kun efter udseende, men vælg en race eller blanding, der i temperament, aktivitetsniveau og plejebehov passer ind i din families hverdag. Husk at tage minimum to ugers ferie, så du gradvist kan lære din nye hvalp at være alene hjemme.
    2: Køb ikke hund hos en hundehandler, der f.eks. importerer hvalpe fra østlande, eller fra danske opdrættere, der har mange hunde gående sammen i en stald eller lade. Foruden stor risiko for sygdom eller indavl, er der også risiko for at hvalpe fra sådanne steder ikke har fået den omsorg og menneskekontakt de har brug for i deres første 8 leveuger. Det kan give hunden adfærdsproblemer resten af livet.
    3: Læs mange bøger om hunde og/eller søg oplysninger på internettet før du køber. Så undgår du måske at begå de mest almindelige begynderfejl.
    4: Start tidligt til hundetræning. De fleste klubber modtager hvalpe allerede fra 8 - 12 ugers alderen. Din hvalp har godt af at lære at omgås andre hunde, og du kan få gode råd om hundeopdragelse hos instruktøren. Vælg kun træningssteder der bruger positive metoder. Træning baseret på straf underminerer tillidsforholdet mellem dig og din hund, og kan give hunden alvorlige adfærdsproblemer.
    5: Sørg for at din hund får de lovpligtige vaccinationer og chipmærkning hos dyrlægen. Det, samt ansvarsforsikring, er også et krav i de fleste hundeklubber. Husk at du også kan tegne en sygeforsikring for din hund. Det kan spare dig for store udgifter, hvis uheldet er ude.
    6: Når du begynder opdragelsen af din nye hund, er indkald det første og vigtigste den bør lære. Sig hundens navn og giv den samtidig en godbid og ros. Gør det flere gange dagligt. Efter kort tid vil hunden forbinde lyden af sit navn med noget godt, og vil derfor hellere end gerne komme når der bliver kaldt.
    7: Når hunden flytter ind hos dig, bør du give den et eller flere steder i hjemmet, hvor den kan have "helle" - dvs. hvor ingen må røre eller på anden måde forstyrre den. Det er især vigtigt hvis der er mindre børn i huset. Børn kan godt lære at respektere hundens "helle", ligesom de f.eks. kan lære at man ikke må røre ved en varm kogeplade. Hvis du vil have hunden ud af dens "helle", er alt hvad du behøver at gøre at kalde på den og belønne den for at komme.
    8: Giv din hund madro. Det er ikke nødvendigt at træne hunde til at de skal acceptere at blive forstyrret medens de spiser. Din hund vil stole langt mere på dig hvis du ikke "stjæler" dens mad, og vil derfor ikke reagere negativt hvis du engang for alvor bliver nødt til at tage noget fra den. Indøv i stedet f.eks. ordet "slip", først med ting der har lav værdi for hunden, derefter med ting den er glad for, f.eks. legetøj eller tyggeben. Beløn hunden for at slippe og giv den omgående tingen tilbage. På den måde lærer hunden at det ikke er farligt at lade dig tage noget fra den, og du kan gøre det uden problemer hvis det bliver nødvendigt.
    9: Giv din hund så meget motion som dens race kræver, men giv den også hver dag mindst én opgave at løse. Hunde bliver meget mere trætte af at bruge deres hjerne og næse end af at bruge deres ben. Man kan lave eller købe meget spændende aktivitetslegetøj til hunde, men bare det at strø hundens mad ud på gulvet eller græsplænen, i stedet for at give det i en skål, er god beskæftigelse.
    Sidste og vigtigste råd: Prøv at undgå at have urealistiske forventninger til din hund. Hunde er dyr, de har instinkter og drifter, og de forstår som udgangspunkt ikke menneskesprog, selv om de kan lære det. Respektér din hunds naturlige adfærd og lad være med at overskride dens grænser. Så mangedobler du dine chancer for at få en trofast ven for livet.



×