Hop til indhold

Artikler


  • tacora
    FT spaniels siges at være meget jagtivrige og lette at træne; men man ser alligevel førere som har problemer med træningen. Det kan være i forbindelse med apporteringen, søget eller viljen til at arbejde for føreren. Støder man ind i trænings problemer med disse høj specialiserede, effektive spaniels og normalt lærenemme hunde, kan nedenstående, måske give en forklaring på hvorfor.
    Arvelig adfærd
    Ft spaniels er gennem generationer avlet til at udvise bestemt jagtrelateret adfærd, arvelig adfærd, som gør det muligt at bruge dem som jagthund.
    De fleste vil blot sige hunden har jagtlyst; men for at kunne træne hunden er vi nød til at specificere denne medfødte arvelige adfærd lidt mere en til blot jagtlyst.
    For FT spaniels kan vi f.eks. tale om arvelig adfærd som, det at bære, være kontaktsøgende, selve krydssøget og respekt for noget som flygter.
    På disse forskellige områder er hunden gennem arven forprogrammeret til at udvise en bestemt adfærd. En FT’er vil helst altid, gå med noget i munden. Fra helt lille hvalp ses denne arvelige egenskab til samle alt muligt op og bære på det. En FT’er er meget kontaktsøgende og vil helst følge sin herre overalt. Krydssøget er så indbygget at man ser hunden krydse rundt i linen når man går med den i løs snor. En FT’er vil også som hvalp automatisk stoppe op, første gang den ser en solsort i haven flyve op.
    Denne arvelig adfærd skal formes i ønsket retning for at være anvendelig og hvad der måske er endnu vigtigere at notere sig, den kan ødelægges gennem manglende eller forkert formning. Det er også vigtigt at vide at den arvelige adfærd formes uanset om vi griber ind eller ej. Griber vi ikke ind sker denne formning altså alligevel; men på hundens egne præmisser og ikke nødvendigvis i en for os ønskelig retning.
    Formningen af den arvelig adfærd skal ske det første år af hvalpens liv og denne adfærd sidder fast resten af hundens liv. Dette faktum er grunden til det er så vigtigt at starte tidligt og rigtigt med formningen af hvalpens arvelige adfærd.
    Tillært adfærd
    Tillært adfærd skal indlæres gennem træning og tillært adfærd kan ikke ødelægges før indlæring har fundet sted. Omkring indlæring af adfærd er det vigtigt at vide at hundes indlæringsformåen er størt ved brug af positiv forstærkning og indlæring gennem positiv straf ikke har nogen længerevarende virkning.
    Dette kommer især til udtryk i situationer hvor hundens jagtlyst er under stor ydre påvirkning. Hvis vi under træning har en hund som går for stort, er det populært at ”løbe på hunden” når den ikke reagerer på vendefløjtet, man farer ud og skælder den ud, bruger positiv straf. Næste gang man fløjter vender hunden og det ser ud til denne træning med positiv straf virker.
    Problemet kommer først, når vi senere er på jagt og der er mange fasaner, så vil jagtlysten hos en FT’er ofte være større end frygten for straf fra føreren og hunden vælger at jagte fasaner frem for at vende på fløjt.
    Udover det, at træning med positiv straf, har dårlig indlæringseffekt, går det også ud over hundens tillid til føreren, hunden bliver trykket og samarbejdet bliver dårligere.
    Hvem gider arbejde for en chef der kun skælder ud for fejl; men aldrig roser ens positive indsats ?
    At løse problemer som er opstået fordi man ikke har formet den arvelige adfærd korrekt, gennem positiv straf vil være dømt til at mislykkes. Der er kun en farbar vej, nemlig gennem omhyggelig træning at ændre den arveligt betingede adfærd. I ovennævnte tilfælde ved træning af kontakt og samarbejde, lydighed overfor kommandoer, gennem positiv forstærkning og træning af søget under kontrollerbare omstændigheder.
    Jagthundens formåen
    En jagthunds formåen på jagt er bygget op af arvelig adfærd og tillært adfærd. Vi bruger det første år af hundens liv på at forme den arvelige adfærd. Vi former hundens apporteringslyst ved at træne apportering inden døre under kontrollerede forhold. Vi træner masser af kontakt og har så meget fysisk nærkontakt med hvalpen som muligt. Vi former hundens grundlæggende sit stop lydighed gennem sit for madskål og vente på tilladelse til at spise. Vi sørger for hvalpen ALDRIG oplever situationer med vildt (gælder også solsorter i haven) uden vores tilstedeværelse. Vi former hundens respekt for flygtende vildt ved altid af fløjte den sit når den har kontakt med noget som flygter, selv en solsort i haven, eller en plasticpose i vinden. Vi former hundens søg ved altid at holde den kort og kræve kontakt. Vi sørger for under formningen af apport, at hunden aldrig får lov at knaldapportere; men lærer at kigge op for at få tilladelse.
    Under hele denne formning af hunden bruger vi ikke kommandoer, udover hundens navn, indkalds og sit fløjt. Først når hvalpen er mellem 7 og 12 måneder begynder vi på grundtræningen.
    Under grundtræningen lægger vi kommandoer på de forskellige discipliner og det er nu vi træner de traditionelle lydigheds discipliner. Især omkring apporteringen er det vigtigt at vi ikke blander indlæring af korrekt aflevering samen med det at hente en genstand. Man kan ikke træne disse to ting samtidigt. Indlæring af holdefast, tage og slippe på kommando skal ske separat og gerne inden døre under kontrollerede forhold. Først når det virker kobler vi det på de egentlige apporterinsgopgaver.
    For både den arvelige og den tillærte adfærd gælder det at man med specialiserede og intilligente hunde som FT spaniels har en meget lille fejlmargen i sin træning. Laver man e´n træningsfejl kan den nemt rettes med nogle korrekte gentagelse. Laver den samme fejl to gange skal man bruge uger på fejlretning. Laver man den tre gange skal man bruge måneder og lver man samme træningsfejl igen og igen skal man bruge år, eller den er umulig at rette.
    Når grundtræningen er færdig mangler vi ”kun” færdiguddannelsen til brugbar jagthund. Det er søgetræningen på naturligt vildt. Det er den avancerede apporteringstræning og implementeringen af alt hvad vi har lært hunden i jagtlige situationer.
    Når hunden er ca. 2 år gammel er den klar til at komme med på jagt første gang. Det er her meget vigtigt at prioritere føringen af hunden frem for jagten. Start gerne med at have hunden med på mindre jagter og gerne uden selv at have bøsse med. De første situationer med jagt og vildt skulle gerne være positive og lægge linjen for hundens fremtidige arbejde.
    Når hunden så er ”færdigtrænet” og begyndt sit liv som jagthund skal vi tænke på at jagtsæsonen kun er en fjerdedel af året og for en veltrænet og energisk jagthund er det ikke livet at gå lediggang tre fjerdedele af året..
    For at bibeholde hunden i top trimmet jagtform skal den også aktiveres og motioneres resten af året. Både den arvelige og den tillærte adfærd skal holdes på ret kurs gennem træning, aktivering og motion. For mit eget vedkommende har jeg fundet en rigtig god måde at træne samarbejde og kontakt og samtidig få hunden aktiveret, nemlig gennem Rallytræning i kombination med den traditionelle jagttræning.
    Steen Stenild

  • Umulia
    Lige så snart vi kommer ud på fortovet, sætter den sig bare ned. Hvordan får jeg den til at gå?
    Små hvalpe skal ikke have gåture på samme måde som voksne hunde. For meget motion kan skade deres endnu bløde knogler, og give stærke smerter. Overmotionering af hvalpe er faktisk ofte årsagen til hyperaktivitet, fordi hvalpen har smerter når den hviler, og derfor kompenserer ved at holde sig i bevægelse indtil den falder om af udmattelse.
    En god regel er at en hvalp må gå tur lige så mange minutter om dagen, som den er gammel i uger. Ved "gå tur" forstås bevægelse i ensartet fart, altså som når man går i normalt tempo hen ad et fortov.
    Det vil altså sige at en hvalp på 8 uger kun må gå tur 8 minutter om dagen. Men man kan sagtens lufte sin hvalp på andre måder, der ikke er skadelige for den. Fri leg og snuseri i eget tempo på et grønt område er en af måderne. Hvis man ikke har adgang til have eller grønne arealer nær hjemmet, kan man f.eks. bære hvalpen hen til en bænk. Der kan man så sætte sig lidt medens hvalpen får lov at gå rundt og undersøge den store verden.
    Der er mange fordele ved den form for luftning: Det er et led i renlighedstræningen (husk at rose når hvalpen "leverer"), det er med til stille og roligt at vænne hvalpen til at have halsbånd og snor på, uden at den oplever ubehag ved at der bliver trukket i snoren, og ikke mindst er det vigtigt for hvalpens socialisering, idet den bliver vænnet til trafik, forbipasserende hunde og mennesker, og byens lyde og lugte.
    Efterhånden som hvalpen bliver ældre og kan gå lidt længere, kan man begynde at lokke lidt for at få den til at gå selv. Som regel går det af sig selv når hvalpen begynder at opdage at der er spændende ting at snuse til langs vejkanten, men nogle hvalpe skal stadig have lidt moralsk opbakning i form af ros og belønning når de tager deres første skridt udenfor hjemmets trygge rammer.
    Husk at den overfor nævnte tommelfingerregel kun er vejledende! Små og lette racer er tidligere fuldvoksne end store, og er ofte også mere aktive. Derfor kan de måske godt tåle lidt længere ture fra 6 mdrs alderen, medens gigantracer skal skånes de første to år af deres liv.

  • Administrator
    Albueledsdysplasi er en arvelig lidelse, der opstår på grund af fejludvikling af albueleddet. Albueleddet består udover ligamenter og ledkapsel af tre knogler: Overarmsknoglen (Humerus), spolebenet (Radius) og albuebenet (Ulna).
    Albueledsdysplasi er en inkongruens imellem de tre knogler, som udgør leddet.
    Fejludvikling af specielt albuebenets ledflade bevirker, at denne er svagt ellipseformet.
    Dette forværres af at spolebenets ledflade er ændret i rundingen, således at overarmsknoglen ikke passer ind i leddet. Nogle taler om en trappedannelse i leddet.
    Fejludviklingen i albuen kan resultere i tre forskellige udviklingslidelser:
    Brud af Processus Coronoideus Osteochondrose i albueleddet Løsning af Processus Anconeus Hvad er symptomerne på albueledsdysplasi?
    Halthed på et eller begge forben allerede fra 4-6 måneders alderen. Nedsat bøjelighed af albuen. Hunden aflaster albuen ved at dreje denne udad. Ofte ses uvilje mod at gå ned af trapper. Hunden ønsker ikke at springe eller gå på "A-bræt" ved træning. Nedsat lyst til at lege. Leddet kan være hævet og ømt. Muskelatrofi ses i fremskredne tilfælde. Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen albueledsdysplasi?
    Diagnosen stilles efter en klinisk undersøgelse af begge albueled, efterfulgt af en røntgenoptagelse, hvorved albueleddene fotograferes i to plan. Da det er meget små ledforandringer, man kigger efter, er det nødvendigt at have hunden bedøvet ved disse optagelser.
    Ofte præsenteres hunden så tidligt i forløbet, at der ikke altid er røntgenologiske forandringer, og man vil i de tilfælde røntgenfotografere hunden igen efter 4-6 uger.
    Alle tre lidelser i albueleddet vil afsløres af en røntgenundersøgelse.
    Enkelte klinikker diagnosticerer ved hjælp af en kikkertundersøgelse af leddene.
    Hvordan behandles albueledsdysplasi?
    Albueledsdysplasien behandles i hver af de tre ovennævnte tilfælde ved en operation.
    Brud af af Processus Coronoideus på spolebenets ledflade til overarmsknoglen er den hyppigste årsag til albueledsdysplasi. Bruddet bevirker, at der opstår en læsion på overarmsknoglens ledbrusk. Man fjerner brudstykket ved en operation. Operationen kan være vanskelig, da albueleddet er et meget stramt led at operere i, og det afbrækkede knoglestykke undertiden sidder fastklemt langt inde i leddet. Ved osteochondrose i albueleddet ses en udviklingsforstyrrelse i overarmsknoglens ledbrusk. Her kan man tidligt i forløbet finde en bruskflap på ledfladen, som fjernes. Senere i sygdomsprocessen kan denne bruskflap være revet løs og danne en ledmus. Ledmusen kan ligeledes fjernes ved en operation. Løsning af Processus Anconeus skyldes at nogle hunderacer, f.eks. Schæfere, danner spolebenet ud fra to forbeningscentre. Stress af leddet på grund af inkongruens bevirker derefter, at de to forbeningscentre ikke vokser sammen. Lidelsen kureres ved at bortoperere det løsnede stykke knogle. Hvad er fremtiden for din hund, hvis den får albueledsdysplasi?
    Hvis sygdommen opdages i tide, og gerne inden hunden er 6 måneder gammel, kan en operation kurere hunden og gøre den helt smertefri.
    Det er dog altid vigtigt efter operationen at få en vurdering af leddets holdbarhed, da begyndende slidgigt i leddet kan være fremskredent, uden at dette kan erkendes på røntgenbillederne.
    Ved ubehandlede tilfælde af albueledsdysplasi udvikler hunden slidgigt i albuen.
    Hvorfor får hunde albueledsdysplasi?
    Albueledsdysplasi er i høj grad arveligt. Men andre faktorer som miljø og fodring spiller også ind.
    Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge albueledsdysplasi?
    For at begrænse sygdommens udbredelse har Dansk Kennel Klub iværksat et program, hvor en række specialklubber kræver røntgenundersøgelse af albueleddene, før de giver avlsgodkendelse.
    Hvalpefoder med et højt calciumindhold giver anledning til hurtig knoglevækst, især hos de store racer. Derfor kan forkert fodring være årsag til, at en arveligt disponeret hvalp udvikler albueledsdysplasi.
    Hvad er risikoen for, at din hund får albueledsdysplasi?
    Risikoen vil altid være til stede hos de disponerede racer, men nedbringes betydeligt, hvis man undgår at avle på dyr med albueledsartrose.
    Hvilke racer er særligt udsatte for at få slidgigt i albueleddet?
    Schæfere, Rottweilere, Sankt Bernhards, Broholmere og Berner Sennen er disponerede for brud af Processus Coronoideus. Retrievere, Berner Sennen og Rottweilere er disponerede for osteochondrose i albueleddet. Schæfere er disponerede for løsning af Processus Anconeus. Bassets og Bulldogs er disponerede for afrivning af Processus Anconeus. Anden viden om albueledsdysplasi
    Da de to underarmsknogler, spolebenet og albuebenet, er tæt forankrede af ligamenter, vil der opstå et øget stress på spolebenet, såfremt albuebenets længdevækst stopper.
    Løsning af proc. Anconeus hos andre racer som f.eks. Bulldogs og Bassets, skyldes ikke en løsning på grund af to forbeningscentre, men snarere et regulært brud af proc. Anconeus på grund af et vedvarende træk, som opstår hos disse racer, fordi der er en manglende længdevækst af albuebenet. Operation i dette tilfælde vil være en overskæring af de ligamenter, som forankrer albuebenet til spolebenet, således at længdevæksten af spolebenet ikke længere bremses.
    I Dansk Kennel Klub (DKK) har man de seneste år set en positiv udvikling med hensyn til antallet af registrerede tilfælde af albueledsdysplasi. Dette skyldes bl.a. de avlsrestriktioner, som er indført for de pågældende racer.
    DKK's bedømmelser af albueledsdysplasi (AA) fra 2001, hvor mere end 50 individer er bedømt, afslører:
    55 % af de fotograferede Rottweilere havde AA 53 % af de fotograferede Broholmere havde AA 42 % af de fotograferede Newfoundlændere havde AA 32 % af de fotograferede Berner Sennen havde AA 23 % af de fotograferede Golden retrievere havde AA 19 % af de fotograferede Schæfere havde AA 18 % af de fotograferede Labrador retrievere havde AA Kilde: netdyredoktor.dk

  • Umulia

    Hund alene hjemme

    Af Umulia i Artikler,

    En af de største udfordringer man vil få som nybagt hundeejer er at lære den lille ny at være alene. Det er nemlig stik mod hvalpes natur.
    Ofte er der ikke mere end et par ugers ferie til at lære det, før ejeren igen skal på arbejde, og hvalpen skal være alene hele dagen, men det er af største vigtighed at man lægger det nødvendige arbejde i projektet, og starter tidligt, allerede et par dage efter at hvalpen er kommet hjem.
    Nogle hundeejere glemmer alene hjemme træningen, fordi de ikke tror at det kan blive et problem. Men det kan det - alene hjemme problemer er, næst efter aggression, den hyppigste årsag til at hunde aflives eller omplaceres af adfærdsmæssige grunde.
    At efterlade en hvalp på 8 - 12 uger mutters alene i hjemmet, svarer groft sagt til at gøre det samme ved et 3-års barn. Og det kunne de færreste af os vel finde på. Hvalpen har samme tilknytning til hvad den opfatter som sin familie, som barnet har. Begge ved instinktivt at de ikke kan overleve alene.
    Når man starter alene hjemme træningen skal man derfor først bygge et tillidsforhold op. Hvalpen skal vide at 1: Det ikke er farligt at være alene, og 2: At ejeren altid kommer igen. Det gør man ved at starte i det små.
    Sådan gør du
    Brug et rum som hvalpen kender godt og hvor den føler sig tryg. Smid et par godbidder eller lidt af hvalpens tørfoder på gulvet - medens hvalpen er optaget af det, går du ud og lukker døren efter dig, men kommer omgående tilbage igen. HVis du har gjort det rigtigt, har hvalpen kun lige registreret at du er gået ud, men har ikke haft tid til at blive utryg.
    Gentag gerne denne øvelse flere gange dagligt.
    Efter et par dage kan du begynde at blive udenfor døren lidt længere. Start med et par sekunder, og sæt gradvist tiden op til minutter. Hvis hvalpen når at blive utryg medens du er udenfor døren - det viser den f.eks. ved at pive/hyle/gø eller kradse på døren - må du gå lidt tilbage, og starte forfra med et tidsinterval, som du ved at hvalpen kan klare. Målet er at din hvalp skal kunne være alene uden at være utryg.
    I starten går det langsomt, men ved flittig træning kan du nå op på at hvalpen kan være alene i en halv time, allerede efter den første uge. Derefter bliver det nemmere at sætte alene-tiden op.
    Hvis hvalpen for tidligt i forløbet bliver udsat for at være alene i for lang tid, kan det medføre at den udvikler en mere alvorlig frygt for at være alene, og så er grunden desværre lagt for et alvorligt adfærdsproblem. Bl.a derfor er det vigtigt at have nogle uger fri, når man får en ny hvalp i huset, eller i nødstilfælde have en "babysitter" til hvalpen.
    Generelt om alene hjemme
    Der er nogle rutiner i hverdagen, som man kan indføre for at hundens alenetid forløber så problemfrit som muligt. Lad være med at motionere eller lege med hunden lige inden du går. Hunden skal helst være i en afstresset tilstand hvor den er parat til at hvile. En morgen kan f.eks. starte med at man lufter hunden, og derefter giver den tid til at falde til ro medens familien spiser morgenmad.
    Ejerens attitude er meget vigtig. Undgå lange farvelscener når du går fra din hund, og lad være med at hilse overstrømmende når du kommer hjem. Gør det i stedet til en vane at give hunden mad eller en godbid/tyggeting når du går, så det at blive alene forbindes med noget godt. Og lad være med at gøre noget særligt ud af det når du kommer igen. Faktisk kan det være en fordel helt at ignorere hunden de første par minutter. På den måde lærer den at det ikke er årsag til "fest" når ejeren kommer hjem, og derfor ikke noget særligt at glæde sig til.
    Kort fortalt: Det skal være en god oplevelse at du går, og en ligegyldig almindelig hverdags-ting at du kommer tilbage. Det er med til at reducere hundens stress omkring det at være alene.
    Hvor længe alene?
    Dyrenes beskyttelse anbefaler at en hund er alene højst 5 timer dagligt. Men realistisk set er de fleste hunde alene længere, fordi deres ejere har en arbejdstid på 7 - 8 timer + transport.
    Man bør gøre sig klart at hunde er flokdyr, og at længere tids adskillelse fra familien er imod deres natur. En gennemsnitlig families hverdag med job, indkøb og fritidsaktiviteter kan hurtigt betyde 10 timers alenetid for hunden, og det er alt for meget. Hvis den tilmed skal sove alene i et bryggers el. lign. er det ikke et værdigt liv for en hund.

  • Umulia
    Det er meget forskelligt i hvilken alder hvalpe bliver renlige, og der er mange forskellige faktorer, der spiller ind. F.eks. er hvalpe født forår og sommer ofte tidligere renlige end "vinterhvalpe", simpelthen fordi de kommer mere ud. Der er også en tendens til at hanhunde er tidligere renlige end tæver.
    I en undersøgelse blandt Hunde-Forums brugere angav ca. 1/3 at deres hvalp var renlig i 12 ugers alderen eller tidligere, men yderligere en 1/3 angav at deres hvalp først var renlig i 5 - 6 måneders alderen. Man kan altså ikke sige at det er "normalt" at hvalpe er tidligt renlige. Blandt de adspurgte angav knap 10% at deres hund stadig ikke var helt renlig som 1-årig.
    De hvalpe der er meget tidligt renlige er ofte allerede renlighedstrænet fra opdrætterens side. Det er ofte hvalpe der har opholdt sig indendørs, men med jævnlig adgang til have, medens hvalpe fra staldopdræt, eller hvor opdrætteren har ladet hvalpene tisse indendørs på aviser, er senere renlige.
    Som nybagt hundeejer kan man selv gøre meget for at hjælpe hvalpen til at blive renlig. Ros, når hvalpen tisser og laver udendørs, er det bedste middel. "Uheld" indendørs bør ignoreres. Hvalpen forstår ikke hvad den har gjort forkert hvis den får skæld-ud eller straf for at besørge indendørs.
    Den gamle metode med at gnide hvalpens næse i dens egen afføring, har ofte kun til følge, at hunden resten af livet vil søge så langt væk fra ejeren som muligt, når den skal besørge. Og det er ikke ligefrem befordrende for et tillidsfuldt forhold mellem hund og ejer.
    Effektiv renlighedstræning kræver at man bruger meget tid sammen med hvalpen, og også er sammen med den når den skal tisse. Det nytter altså ikke at lukke hvalpen ud i haven alene. Det er unaturligt for en lille hvalp at være væk fra sin "flok", og den vil ofte føle sig for utryg til at tisse eller lave stort når den er alene - med det resultat at den gør det, så snart man lukker den ind.
    En 8-ugers hvalps blære er ikke ret stor, og det er simpelthen fysisk umuligt for hvalpen at holde sig i mere end 1 - 2 timer. Derfor er det vigtigt at man i den første tid sørger for at lufte hvalpen hver gang den har spist, drukket, leget eller sovet - eller sagt på en mere simpel måde: Ca. 1 gang i timen. Er man konsekvent med at overholde tiderne, og husker man at skamrose hvalpen med lys og glad stemme hver gang den "leverer varen", så vil man hurtigt få en renlig hvalp.
    Efterhånden lærer man også at se på hvalpens adfærd og kropssprog om den er trængende. En hvalp der "skal", vil sædvanligvis søge lidt afsides og måske begynde at gå i cirkler. I takt med at renlighedstræningen skrider frem, lærer mange hvalpe selv at gå hen til døren, eller på anden måde gøre ejeren opmærksom på at de har behov for en luftetur.

  • Umulia
    Har du også en onkel, far eller måske endda hundetræner, der siger at du bare skal vælte din hund om på ryggen og tvinge den til underkastelse, hvis den ikke gør som du siger - den såkaldte "alfa-rulning"? Eller har du lyttet til Jan Fennell, Cesar Milan eller andre "eksperter", der fortæller dig at når hunden går foran dig ud ad døren, ligger på sofaen eller ser dig direkte ind i øjnene, så gør den det for at få "dominans" og blive herre i huset?
    Så burde du måske prøve at læse den rapport, som tre engelske forskere har skrevet. De har sat sig for at undersøge, om hunde virkelig stræber efter dominans som et mål i sig selv, og om det er rigtigt at en hundeflok har et pyramideformet hierarki, eller "hakkeorden".
    Svaret er: Nej, og nej!
    For at udelukke andre årsager til konflikter, som f.eks. mad og sex, udførte de deres studie på en flok på 19 kastrerede hanhunde, der levede sammen på et hundehjem.
    Hundene fik mad nok, og havde altså ikke grund til at kæmpe om det. Og ingen af dem var interesserede i at parre sig, da de alle var neutraliserede. Nu var spørgsmålet så om de ville kæmpe om dominans, og om én var stærkest, og dermed flokleder?
    Forskerne studerede derfor hundenes samvær, og noterede det ned hver gang en hund udførte adfærd, der kunne kategoriseres som enten "dominans" eller "underkastelse". Til sidst tegnede de alle hundene ind i et diagram, med pile til og fra hver hund, alt efter om de "dominerede" eller "underkastede sig" hinanden.
    Resultatet blev et meget forvirrende mønster, der i hvert fald mindst af alt lignede en pyramide, og som viste at en del af hundene "dominerede" og "underkastede sig" lige meget. Der var ingen klar leder - eller "alfa", og heller ingen "omega", altså en der er lavest rangerende i flokken, og som alle andre hakker på.
    Forskerne observerede, at en hund, afhængigt af situationen, vælger den adfærd, der med størst sandsynlighed fører til, at den opnår noget, den ønsker. Nogle gange var det mest smart at være høflig, og andre gange kunne det betale sig at være fræk. Og det ligner jo meget den adfærd, vi kender fra os selv...
    Konklusionen på studiet er, at den traditionelle måde at anskue både hundes forhold til hinanden, og deres forhold til mennesket, hvor man tolker alt udfra dominans, ikke holder, og faktisk kan gøre mere skade end gavn.
    Tænk på det når du f.eks. vælger træningssted. Hold dig fra klubber hvor der undervises efter de gammeldags principper med straf og negativ forstærkning. Og når du omgås din lille nye hvalp i dagligdagen, så lad være med at tro at hvalpen stræber efter at tage magten i huset. Der er intet en lille hvalp hellere vil have end tryghed hos sin ejer.
    Kilde: Bradshaw, Blackwell, and Casey - Dominance in domestic dogs

  • Umulia
    Der er mange ting at tænke på når du køber hund - om du har tiden, overskuddet og forholdene til et så krævende husdyr, om du vælger den rigtige race - og også om du vælger det rigtige sted at købe hund!
    Hvis du ikke er forsigtig, kan du, uden at vide det, komme til at støtte dyrplageri og misrøgt af hunde, ved at putte penge i hundehandleres og hvalpefabrikkers lommer.
    Mange tror at det problem er man fri for, hvis man køber en hund med stamtavle. Men det er desværre ikke sandheden. Selv indenfor de mest velansete avlsforbund er der brådne kar, der avler usunde hunde, misrøgter deres avlsdyr og kun avler for penge og udstillingspræmier.
    Du kan også risikere at skrupelløse hundehandlere forfalsker stambøger og dyrlægeattester, så et stykke papir er ingen garanti for at du får en sund og velfungerende hund.
    Også det, der på overfladen ser ud som hyggeligt stueopdræt, kan være skalkeskjul for kynisk hundehandel. Nogle hundehandlere udnytter falsk drægtige tæver som surrogatmødre for hundehvalpe importeret fra østeuropæiske hvalpefabrikker. Det ser meget ægte ud når f.eks. en lille Mops ligger i en kurv og ammer et kuld hvalpe i hundehandlerens stue. Men hvalpene kan i virkeligheden være født af en helt anden tæve, der henslæber sit ofte korte liv under forfærdelige forhold i et koldt bur, og tvinges til at få hvalpe ved hver eneste løbetid indtil den dør af udmattelse.
    Hvorfor er det vigtigt?
    Det kan være fristende at tænke, at bare man selv vil behandle sin nye hund godt, så betyder det ikke så meget at den evt. kommer fra dårlige forhold. Oven i købet kan man så have tilfredsstillelsen ved at have "reddet" det lille væsen.
    Men der er mindst tre ting, du bør tænke grundigt over før du køber en misrøgtet hvalp.
    Den første er at hver gang en hundehandler får solgt et hvalpekuld, så har han fået en god grund til at importere eller avle et nyt, og det betyder at flere hunde skal lide.
    Den anden er at du kan risikere at få en syg hund, fordi der ikke er taget hensyn til om forældredyrene er bærere af arvelige sygdomme, om hvalpene er resultatet af indavl, eller om de har tilbragt deres første uger under uhumske forhold.
    En tredie, og meget vigtig ting, er hvalpens socialisering. De første 8 uger af en hvalps liv er meget vigtige for dens evne til at omgås både mennesker og andre hunde resten af dens liv. Hunde fra hvalpefabrikker vokser op i bure næsten uden menneskekontakt, og tages fra moderen for tidligt. De vil være sky og måske aggressive, og det vil oftest være umuligt at rette op på.
    Det kan være svært at vende ryggen til et hvalpekuld, der tydeligvis ikke behandles korrekt, når alle ens beskytterinstinkter skriger på at få lov til at redde de små fra deres hårde skæbne. Men et rettidigt nej kan redde generationer af hunde i fremtiden. Hvis ingen køber hunde hos hundehandlerne, stopper deres forretning til sidst.
    Hvordan kan du sikre dig?
    Når du kontakter en kennel eller hundesælger, få så mange oplysninger som muligt via telefon eller e-mail. Bed om vedkommendes navn, adresse, evt. kennelnavn, navn på hvalpenes forældre osv. Lav derefter en søgning på internettet, og se hvad der kommer frem. Finder du mere end to negative beskrivelser af personen eller kennellen, er der måske grund til at være på vagt.
    Nogle hundehandlere bruger flere forskellige navne og adresser, så det kan være næsten umuligt at afsløre dem på forhånd, men så må du besøge vedkommende, og se efter følgende faresignaler:
    Kennellen opdrætter/sælger mere end to racer.
    Kennellen har hvalpekuld mere end to gange årligt, eller har flere kuld på samme tid.
    Alle eller nogle af kennellens hunde går i bure, stald eller lade.
    Du må ikke se alle kennellens hunde (undtaget er tæver med små hvalpe, som skal holdes isoleret de første uger).
    Der er syge, afmagrede eller meget usoignerede hunde i sælgers hjem (vær dog opmærksom på at en tæve med hvalpe godt kan se noget "afpillet" ud).
    De hunde du møder i sælgers hjem er sky eller aggressive.
    Tæven med hvalpene ligger i en lade, udhus el. lign., i stedet for i familiens hjem.
    Sælger kan/vil ikke vise billeder, dyrlægeregning eller anden dokumentation fra hvalpenes første uger.
    Du må ikke se hvalpenes mor, far eller begge.
    Sælger vil ikke oplyse hvilken hanhund der er far til kuldet.
    Sælger vil ikke have at du besøger kuldet inden afhentning af hvalpen.
    Sælger viser dig hvalpe, som er yngre end 2 uger, evt. uden at du samtidig får lov at se moderen.
    Sælger tilbyder at bringe en hvalp ud til dig, eller mødes på en rasteplads.
    Sælger forsøger at presse dig til en hurtig beslutning.
    Sælger forlanger depositum før første møde, før hvalpen er født eller før der er underskrevet købskontrakt.
    Sælger bruger ikke kontrakt, og/eller nægter at underskrive en kvittering el. lign.
    Sælgers telefonnummer kan ikke spores (typisk mobiltelefon med taletidskort).
    Du får tilbudt at få en hvalp med hjem, der er yngre end 8 uger.
    Du får tilbudt en ørekuperet hvalp.
    Sælger svarer undvigende eller slet ikke på spørgsmål om sundhed og avlsetik, eller bliver vred over spørgsmålet.
    Sælger stiller ingen krav til dig, og spørger ikke om dine personlige forhold eller hundeerfaring.
    Der kan være helt legale forklaringer på nogle af disse forhold, men hvis du møder flere faresignaler samme sted, er der grund til at trække i nødbremsen, og undersøge om du måske kan få din drømmehund hos en anden opdrætter.
    Hold hovedet koldt!
    En hundehandler kan være en særdeles veltalende person, som er i stand til at virke meget tillidsvækkende og overbevisende.
    En god salgstale i kombination med synet af en kær hvalp, kan få dig til at sige ja til noget, du senere vil fortryde. Vent derfor med at tage beslutning om køb indtil tidligst dagen efter besøget hos sælger. Det er helt i orden at sige, at man lige har brug for at tænke sig om.
    En god opdrætter sælger ikke til den første, der står med pengene i hånden, men er interesseret i at hvalpen kommer til at godt hjem, hvor beslutningen om at få hund er velovervejet. Derfor er der grund til at være skeptisk, hvis sælger prøver at presse dig til at tage en hurtig beslutning, evt. ved at "true" med at der er andre interesserede købere.
    Det vigtigste er at du lytter til din mavefornemmelse - har du en god oplevelse ved at besøge sælger, eller føler du at der er noget galt?
    Dette er hvad en hvalpekøber oplevede ved et besøg hos en dansk hvalpefabrik:
    - Jeg burde have fanget alle de vink der var dernede, men jeg var så usikker. Han var på en eller anden måde meget stærk, og god til at få det hele til at se godt ud selv om det slet slet ikke var det...
    Man er lidt blind når man er der, det indrømmer jeg. Hvorfor rummene var så indelukkede. Hvorfor vi ikke måtte se moderen med hvalpene. Hvorfor alle hannerne var i små bure og den vi hilste på var meget beskidt.. Hvorfor han lagde de 3 små hvalpe i en kurv foran os, med træk fra vinduet og uden deres mor i lang tid, 4 dage gamle... Jeg ved ikke hvordan hvalpe skal have det, men jeg følte det var lidt fejl. Man føler sig utrolig dum. Stemningen var slet ikke god.
    Er du i tvivl efter et besøg hos en sælger, så tag dig god tid før du træffer en beslutning. Besøg gerne flere steder, hvor der er hvalpe til salg, for at få et indtryk af de forskelle der er mellem kenneller. Køb kun der hvor du føler dig godt informeret, hvor hundene har det godt og bor sammen med familien, og hvor du har tillid til sælger.
    Hvad er en hundehandler?
    Den mest gængse definition på en hundehandler er at det er en person, der opkøber hunde med henblik på videresalg. En hundehandler kan dog også have sin egen hvalpefabrik - dvs. et sted hvor der avles hunde i stort tal, uden hensyntagen til dyrenes velfærd, helbred eller sociale behov.
    Danske hvalpefabrikker er typisk nedlagte landbrug, der ligger langt fra anden beboelse. Men hvalpene bliver ofte solgt fra lejligheder i byerne, for at få det til at ligne almindeligt stueopdræt.
    Nogle hundehandlere sælger fra gårdens stuehus, hvor man måske har nogle hvalpe gående. Samtidig kan der gå op til 50 hunde i en lade under kummerlige forhold, men dem får køberen ikke at se.
    Der findes også kenneller, som helt lovligt har så mange hunde, at nogle af dem må bo i en stald el. lign. Der kan være rent og pænt, og hundene kan se sunde ud, men det er stadig ikke et optimalt hundeliv.
    Det må være op til den enkelte, om man kan leve med at støtte den form for avl.
    Hvad kan man gøre?
    Hvis du kommer ud til et sted, som du mener er en hvalpefabrik, eller får kontakt med en person, som du mener er hundehandler, så meld det omgående til Dyrenes Beskyttelse eller politiet. Det er den bedste måde at hjælpe de hunde, der bliver udnyttet af skrupelløse personer.

  • Umulia
    Hjælp, min hvalp er totalt aggressiv! Den angriber os og bider i fingre og bukseben. Den bider rigtig hårdt! Er det normalt?
    Ja, det er helt normalt. Hvalpen er ikke aggressiv, den er bare legesyg.
    Det er ligesom små børn, der smider legetøjsbiler i hovedet på hinanden, fordi de endnu ikke har forstået hvor ondt det gør. Det skal de lære, dels af erfaring, og dels af de voksnes reaktioner.
    På samme måde skal en hvalp lære hvor hårdt den kan bide, uden at gøre legekammeraten fortræd. Det kaldes "bidehæmning".
    I et hvalpekuld, der får lov at blive sammen, lærer hvalpene det af hinanden, og af deres mor. Når en hvalp bliver bidt for hårdt, skriger den og gør sig slap, som et tegn til den, der bider, om at den ikke vil lege mere. På den måde lærer hvalpene, at når man bider for hårdt, så stopper alt det sjove.
    Men som regel får vi vores hvalpe hjem når de er 8 uger gamle, og det er så tidligt, at de ikke har lært bidehæmning endnu. Det skal vi selv lære dem!
    Den bedste måde er at gøre ligesom en anden hund ville gøre: Sige en høj lyd, og lade legen stoppe med det samme, f.eks. ved at gøre hånden helt slap (hvis det er den, der bides i). Man skal forholde sig passiv, evt. med ryggen til, indtil hvalpen er faldet til ro.
    Man skal ikke gå væk fra hvalpen, for det stimulerer bare dens jagtinstinkt, og så "angriber" den benene i stedet.
    Nogle racer knurrer meget når de leger. Det betyder stadig ikke at de er aggressive, men betyder blot at hvalpen øver sig på den jagt- og kampadfærd, den normalt ville have som voksen. Husk at hunde er rovdyr - det gælder alle, selv den mindste Chihuahua. Deres leg går fortrinsvis ud på at jagte, fange og dræbe, fordi det er deres instinkt. Det instinkt bruger de f.eks. når de leger med bold, bamser eller trækketov.
    Man kan selv påvirke sin hvalp til at lege mere roligt, ved at tilbyde den f.eks. aktivitetslegetøj, eller øvelser som den skal udføre for at få godbidder. Husk også at belønne hvalpen for at være rolig, og indøv evt. et "stop-ord", der fortæller hvalpen at nu er legen slut.



×