Familiehund overlever ni måneder alene i Rocky Mountains

I september 2016 var familien Cameron fra Boise, Idahp, på vandretur i skoven. Hele familien elsker udendørslivet med hiking, fiskeri og jagt, og det gælder også deres tolv år gamle cheasapeake bay retriver, Mo. Selvom hun efterhånden var en aldrende dame nød Mo at komme med ud i efterårsluften, i Rocky Mountains skove hvor hun har boltret sig siden hun var hvalp. Denne vandretur virkede derfor ikke anderledes end alle de andre familien havde været på. Men Mo forsvandt.

Det var helt normalt at Mo løb frit omkring og undersøgte alle de spændende lugte og lyde i skoven, og familien bemærkede dårligt at hun var væk, før hun havde været borte i flere timer. Mo plejede sagtens at kunne finde tilbage til lejren, men denne gang kom hun ikke, heller ikke nå familien kaldte på hende. De begyndte straks at lede, og det blev de ved med, men der var intet spor af hunden. De endte med at familien udsatte deres hjemrejse med flere måneder mens de vandrede på kryds og tværs af skovene i jagten på Mo. Først da vinteren kom, gav de op og tog hjem.

Vinteren i Idahos bjergområder er barsk, og vinteren 2016-2017 var endda en af de rigtig hårde, med temperaturer ned til ti minusgrader og isnende blæst. De skovklædte bjerge er befolket af ulvekobler og arrige grizzlybjørne, den store canadiske los og den dødsensfarlige jærv. Mo var givetvis vant til at færdes i naturen, men hun har altid været en familiehund, der fik sin mad serveret af mennesker, og altså ikke vant til at jage sin føde selv.

Ulykkelige vendte familien Cameron hjem til Boise og begravede mindet om deres elskede hund. Efter ni måneder ringende telefonen. Det var Cheri Glankler, en frivillig internatarbejder og hunderedder. Hun havde fundet en udmagret, udmattet og loppebefængt hund i en grøft. På dens halsbånd stod der Mo, og Camerons telefonnummer. Glankler siger at hun aldrig, i de tyve år hun har undsat hunde, har hørt om en hund der har overlevet ni måneder alene i Rocky Mountains, og da slet ikke en hund der har rundet de tolv år.

Familien var selvfølgelig himmelhenrykte, og efter et ophold hos en dyrlæge, der tjekkede Mo grundigt igennem og gav hende en effektiv loppekur, er hun nu kommet hjem i vante rammer igen efter sit store eventyr. Hun forventes at komme sig over starvadserne uden varige mén.