Hop til indhold

Hvalp gatecrasher eftersøgning og redder ældre kvinde


Journalisten

I den lille landsby Barmpton i England bor 13-årige Elijah. Hans familie ejer et større husmandssted, med en stor naturgrund, der er langt borte fra trafikken, og derfor får hans ti måneder gamle patterdale terrier, Flash, lov il at rende frit omkring på alle tider af døgnet. Flash er en velopdragen hvalp, der normalt aldrig strejfer, men om morgenen d. 26. juli vågnede Elijah op, som den pludselige ejer af en ægte heltehund.

Flash havde ikke kunnet nære sig, da der opstod langt mere postyr end der normalt er i den søvnige landsby, der har under 100 indbyggere. Han så pludselig at en snes betjente løb rundt i området, i selskab med en lavtflyvende helikopter, og det var alligevel mere end Flash’ nysgerrighed kunne bære. Hun sluttede sig derfor til politibetjentene, der havde for travlt til at indfange og returnere ham.

De var stærkt optaget af en eftersøgning, der gjaldt en ældre, dement kvinde. Hun havde forladt sit hjem alene, og ingen havde set hende i fjorten timer. Området er rigt på mørke skov og moser, og derfor frygtede politiet og hendes pårørende, at hun var kommet ud for en ulykke.

Flash opfattede åbenbart at betjentene var i gang med at lede efter noget, og besluttede sig for at hjælpe til. Meget af natten løb han rundt i zigzag gennem krat og grøfter, men på et tidspunkt lagde han sig ned ved et levende hegn og begyndte at hyle højt. En af betjentene undersøgte hyleriet, og opdagede at den ældre kvinde lå, udmattet og frygtsom, men i god behold, inde mellem buskene.

Det var først da betjentene returnerede Flash næste morgen, at Elijah og hans familie fandt ud af, at deres lille hund havde udkonkurreret tyve erfarne politifolk og en helikopter, og i øvrigt begået en heltedåd. De blev selvfølgelig både glade og imponerede, og Elijah sagde efterfølgende at Flash nok får lidt flere godbidder i sin madskål, end han plejer, de kommende dage.

Den ældre kvinde har det efter omstændighederne godt, skriver Daily Mail.


Bruger Feedback

Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise




×
×
  • Tilføj...