Hop til indhold

Artikler


  • Journalisten
    Ava stod til at blive aflivet. Internatpersonalet havde gjort alt hvad de kunne, for at finde et nyt hjem til hende, men ingen havde meldt sig. Men så dukkede Ashlee Holland op.
    Der var en meget trykket stemning på internatet Midwest Animal ResQ i Missouri i den forgange uge. Ava - en ung golden retriever/chow chow-blanding, var drægtig, og det var et stort problem. Der var i forvejen overbelægning på internatet, og medmindre nogen adopterede Ava, var man nødt til at få hende aflivet. Der var simpelthen ikke plads til et kuld hvalpe.
    Heldigvis hørte Ashlee Holland om Ava. Holland har før ageret plejemor for internathunde, inden de skulle bortadopteres, men hun havde aldrig prøvet at passe en drægtig hund, endsige et hvalpekuld. Hun kunne dog ikke leve med tanken om at en ung alenemor, som hun selv, skulle lide døden, bare på grund af pladsmangel.
    Ava kom hjem til Holland, og der gik ikke lang tid før fødslen startede - og overraskelserne begyndte! Hunden var blevet røntgenfotograferet på internatets dyreklinik, men man havde kun kunnet konkludere at Ava var drægtig. Hvlapene lå i vejen for hinanden, så man ikke kunne tælle dem.
    Det viste sig at der var hele 18 af dem! Fødslen foregik i fred og ro, og uden komplikationer, men tog alligevel et halvt døgns tid, hvor Ava flere gange tog en pause og slappede lidt af. Det mest utrolige er, at alle hvalpene blev født naturligt, og at ingen af dem var dødfødte eller for skrøbelige til at overleve.
    "Det er overvældende!" siger Ashleen Holland. "Jeg ville redde ét liv, og nu har jeg reddet 19. Det er fantastisk!"
    De 18 hvalpe, der allesammen er blevet opkaldt efter spillere på Hollands 9-årige søns foretrukne football-hold, er sunde og raske, og venter nu på at nogen skal give dem et godt hjem. Via internatet har Holland efterlyst gode familier, og indtil hvalpene er store nok til at blive taget fra deres mor, beder hun også om donationer i form af mad, legetøj og gamle aviser - en ressource der hurtigt bruges op, med 18 små vildbasser i huset.
    Ifølge Guinness' Recordbog er det største kuld hvalpe man har dokumenteret et kuld på hele 24, der blev født af Tia, en mastino napoletano, i 2004. Her var en enkelt hvalp dog dødfødt og tre andre overlevede ikke den første uge efter fødslen.

  • Journalisten
    Norges regering indførte i starten af året, med Norsk Kennelklubs velsignelse, nye og strengere regler for import af hunde. Nu er jagten gået ind på skruppelløse hundesmuglere, men det ser desværre sort ud for de indsmuglede hunde.
    I den aktuelle sag handler det "kun" om to franske bulldogs, men når man ser på de mulige konsekvenser, både for hundene og deres nyslåede ejere, er sagen faktisk ganske alvorlig. En mand er blevet anmeldt for at have videresolgt hundene fra Østeuropa, hvor der er langt dårligere kontrol med sygdomme og stamtavler, end der er i Skandinavien. Om han også selv har importeret dem, er endnu uklart.
    De to franske bulldogs blev solgt via finn.no, den norske ækvivalent til Den Blå Avis, og køberne har givet 14.000 norske kroner (ca. 11.000 danske kroner) stykket. Den anmeldte påstår, at han har glemt hvem han solgte hundene til. Den norske veterinærmyndighed, Mattilsynet, foretog en razzia mod mandens hjem, men uden at finde flere hunde.
    På grund af de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet, er der en stor risiko for at hundene bliver aflivet,hvis de bliver fundet. Regelstramningerne blev lavet efter nogle tilfælde af den meget farlige parasit, Rævens Dværgbændelorm, blev opdaget blandt nylig importerede hunde i 2016. Stramningerne betyder blandt andet, at hundejere skal have meget præcis og opdateret dokumentation på deres hunde, hvis de bringes ind eller ud af Norge. Dette gælder også danske hunde.
    I maj oplevede en norsk hundejer reglerne for fuld kraft, efter at han havde haft sin hund med over grænsen, på en sviptur til Sverige. Dokumentationen var ikke i orden, og hunden blev tilbageholdt i tolden, da manden ville hjem igen. Ejeren havde nu to valgmuligheder. Enten ville hunden blive aflivet, eller også skulle den tilbringe 120 dage i karantæne og tjekkes for rabies og rævens dværgbændelorm. Dette ville koste ham omtrent 40.000 norske kroner (over 30.000 danske kroner), og dem havde han ikke. Hunden blev aflivet.
    Når Mattilsynet finder de to franske bulldogs, og eventuelle andre hunde, som den anmeldte har videresolgt uden dokumentation, vil deres ejere blive stillet overfor samme valg. Den anmeldte risikerer op til to års fængsel for smugling.

  • Journalisten
    Politiet i Bangalore blev tilkaldt til en grov forbrydelse i slutningen af juni. En ung mand, Venkatesh, havde bevidnet hvordan to forklædte mænd på en motorcykel havde stukket hans nære veninde, Divya, ned på åben gade, og derefter var forsvundet i trafikken.
    Denne form for forbrydelser er desværre ikke uhørte i Indien, og politiet havde ikke mange forhåbninger om at fange de flygtede mordere. De medbragte dog for god ordens skyld en hund til Divyas hus - Venkatesh forklarede at overfaldet var sket lige udenfor hendes hjem, og at han havde slæbt hende i sikkerhed.. Betjentene bemærkede at der var blodpletter på Venkatesh' tøj, men han påstod at det måtte være blevet tværet af på ham, da han forsøgte at tilbageholde morderne.
    Efter et hurtigt tøjskifte blev han taget med til vidneforklaring på stationen. Politiet satte hunden til at følge duftsporet fra Divyas blod, men hunden kunne intet finde ved vejen. Til gengæld blev den ved med at opsøge Venkatesh' tøj. Da han blev præsenteret for den oplysning brød den tydeligt nervøse, unge mand sammen og tilstod mordet. Det viste sig at Divya, hvis familie havde taget hånd om Venkatesh da han selv var hjemløs og arbejdsløs, havde opdaget at han svindlede med pengene på deres fælles arbejdsplads. Af frygt for at blive afsløret, valgte han at myrde hende.
    Politiet i Bangalore stoler meget på deres toptrænede hunde - så meget at manglen på spor i dette tilfælde, via udelukkelsesmetoden, altså førte til pågribelsen af en morder. Det er en imponerende udvikling, da Bangalore først for alvor fik et politihundeprogram for tre år siden, da de begyndte at annoncere efter dygtige hunde.

  • Journalisten
    Hvis du er en af de mange, der tager på ferie på Bali, skal du være varsom med hvad du vælger fra menukortet. I hvert fald hvis du ikke har lyst til at spise hundekød.
    Indonesiens mest populære turistmål, den store ø Bali, er kendt for sine fantastiske sandstrande, ældgamle templer og billige barpriser. Desværre tyder en tilbundsgående undersøgelse, foretaget af en forklædt agent, på, at øens restaurationsbranche ikke lever op til de paradisiske standarder overhovedet. Kødretter, der sælges som kylling, indeholder nemlig utroligt ofte kød fra hunde, og endda hunde der har lidt alskens pinsler før de er blevet slagtet og tilberedt.
    Det er den indflydelsesrige australske dyrevelfærdsorganisation, Animal Australia, der har iværksat undersøgelserne. Bali er et af australiernes absolut foretrukne rejsemål, og animal Austrilia prøver at udbrede kendskabet til det forfærdelige marked af torturerede hunde, der udgør mange uvidende turisters diæt, når de besøger øen.
    Undercover-agenten blev vidne til grusomheder, som rystede selv en hærdet dyreværnsdetektiv. Hundene bliver ikke holdt som kødkvæg, ligesom køer og svin, men indfanges på åben gade blandt Indonesiens mange gadehunde. Mange af disse hunde er private menneskers kæledyr, hvis ejere aldrig får dem at se igen. Efter de er indfanget spærres hundene inde i bittesmå bambusbure, eller proppes simpelthen ned i gamle rissække. De transporeteres under forfærdende forhold, til hundeslagterier i Balis baggårde, der ikke lever op til nogen acceptabel hygeijnestandard. Her holdes hundene nede, mens man knuser hovedet på dem med køller eller macheter.
    En anden tilgangsvinkel er at fodre gadehunde med giftige godbidder, så de dør med det samme. Det virker måske en kende mere humant, men udgør til gengæld en enorm risiko for kunden, der meget let risikerer selv at blive forgiftet, da der ingen kontrol er med kødet.
    Det er mest gadesælgere, der snyder med kødet, men Animal Australia har også fundet mindst 70 restauranter, der lyver om madens herkomst. Vel vidende at vestlige turister ser noget anderledes på indtagelsen af hundekød end de selv gør, påstår sælgerne som regel at kødet stammer fra kyllinger. Det er dog ikke nogen sikker måde at gardere sig på. For at kunne være sikker på at undgå hundekød, bør man nok vælge helt vegetariske retter.
    Det estimeres at 70.000 hunde dør hvert år, som direkte følge af Indonesiens ukontrolerede hundekødsindustri.
     
    Kilde: http://www.independent.co.uk/travel/bali-tourists-eating-dog-meat-unknowingly-undercover-investigation-consumed-chicken-satay-a7797121.html?cmpid=facebook-post

  • Journalisten
    Hunde og alle andre dyr er som regel forment adgang til hospitaler. Frygten for bakterier og uheld, hvor dyrene vælter eller beskadiger livsvigtigt udstyr, har hidtil afholdt læger og hospitalsledelser fra at ophæve de strenge regler. Men det skal måske til at ændre sig nu.
    Det britiske sygeplejeforbund, Royal College of Nursing, der repræsenterer over 430.000 ansatte i sundhedssektoren, har nemlig offentligt meldt ud, at hunde kan virke fremmende for rigtig mange patienter.
    Udmeldingen kommer efter børneafdelingen under universitetshospitalet i Southhampton begyndte et forskningsprojekt i starten af juni. Undersøgelsen går ud på, at vurdere om terapi-hunde har en målbar effekt på de unge patienters humør og generelle oplevelse af hospitalsopholdet. Børn er ofte meget utrygge ved at skulle indlægges, især hvis de skal under narkose og opereres - og det kan man jo egentlig ikke fortænke dem i. Til forskel fra voksne patienter kan det dog være svært at forklare børnene, at rutineindgreb ikke er særlig farlige. Hundene hjælper angiveligt med at berolige og distrahere børnene fra den tænkte faresituation. I hvor høj grad skal vil man altså nu finde ud af.
    Royal College of Nursing fremhæver dog, at det ikke kun er før en behandling, men også efter den er overstået, at hunde kan være til stor nytte. Forbundet har indsamlet en mængde anekdotisk data fra dets medlemmer, der beretter at hunde også er til hjælp ved genoptræning. Patienter der har gennemgået alvorlige operationer får simpelthen lettere rørt sig, hvis der er en hund der skal luftes. Børn kan støtte sig til større hunde, og dermed genlære fysiske færdigheder mens de leger med et kæledyr.
    Til spørgsmålet om risikoen ved bakterier siger forbundets talsmand, Amanda Cheesley, at hvis der overhovedet er et problem, kan det let løses. Den enkelte hund bliver tilknyttet et bestemt lokale eller patient, og kan således ikke sprede bakterier til hele hospitalet. Hundene skal selvfølgelig gennem et meget grundigt vaccine-program, men det er ikke noget problem. Hundens fører kunne også vaske dens poter med hospitalsgodkendte vådservietter med jævne mellemrum.
    Herhjemme er hunde og andre kæledyr forbudt stort set overalt på hospitalerne. TrygFondens besøgshunde-program kommer dog ud på plejehjem og hospicer, på afvænningsklinikker og i enkelte daginstitutioner. Det vil derfor blive interessant at se hvad de britiske forskere når frem til, og om det kunne blive relevant for den danske sundhedssektor også.

  • Journalisten
    I løbet af foråret dukkede der flere historier op fra Danmark om hvalpefabrikker. Disse ucertificerede opdrætningsfarme er en torn i øjet på seriøse avlere, men de lever desværre fedt på at sælge hvalpe af tvivlsom herkomst til uvidende kunder. I de værste tilfælde har avlshundene været udsat for forfærdelige forhold, som i eksemplet fra maj i år, hvor sytten hunde blev reddet fra en fabrik i Kalundborg. De havde orm og skabsmider og andre hudparasitter, og var blevet vasket i terpentin, i et forsøg fra fabriksejerens side, på at fjerne utøjet.
    Heldigvis hører den slags historier til sjældenhederne, men overalt i verden slås kennelklubber, dyrevelfærdsorganisationer og seriøse hundeentusiaster mod denne blatante form for vanrøgt. For nylig resulterede det i anholdelsen af kvinden, der er blevet kaldt virkelighedens Cruella de Vil.
    Christina Fay drev noget der må betragtes som et ekstremt eksempel på en hvalpefabrik. I sin gigantiske millionvilla i Wolfeboro, New Hampshire, holdt hun tæt på hundrede granddanois-hunde fanget i et helvede af snavs og mishandling. Hundene var låst inde i alt for små bure, eller gik frit omkring i huset, der var smurt ind i afføring og rådne madrester. De fik ingen motion eller træning, men bærer præg af at være blevet udsat for vold.
    Politiet modtog en indberetning fra en animal control-betjent (amerikansk dyrepoliti), der var på rutinetjek hos Fays kennel. Hun nægtede at lukke ham ind, hvilket han fortalte det lokale politi. Få dage senere dukkede en ungarbejder, der havde job på kennelen op hos den lokale afdeling for SPCA (Society for the Prevention of Cruelty to Animals). Ungarbejderen var blevet rystet over den tilstand hundene på hvalpefabrikken var i, og havde taget billeder af dem, for at dokumentere det, hvis politiet ville involvere sig.
    Det ville de, og meget grundigt endda! Politichefen i Wolfeboro, Dean Rondeau, kunne, på ungarbejderen billeder, se at noget var helt galt på den afsidesliggende liebhaverejendom. Han tøvede ikke, før han satte alle hjul i bevægelse. Et samlet mandskab på 80 personer, fra tre forskellige politistyrker,samt paramedicinere, dyrlæger og dyreværnsfolk, blev samlet og foretog en overraskelsesrazzia mod hvalpefabrikken.
    "Vi efterlod én receptionist på politistationen, og håbede bare på at det ellers ville blive en fredelig dag i Wolfeboro," sagde Rondeau om den omfangsrige redningsaktion. "Vi vidste (fra billederne, red.) at der var mindst 78 hunde på stedet. Det ville blive som at flytte en lille zoologisk have!"
    Det syn der mødte dem, da de ankom til huset, var dog værre end noget de havde forestillet sig. "Vi havde planlagt efter det værst tænkelige, men intet kunne have forberedt os på det vi så. Det var forfærdeligt. Fuldkommen forfærdeligt," fortalte Rondeau, der har 21 års erfaring i politiet, og er tidligere oberst i den amerikanske hær, med tre lange udsendelser bag sig. "Ord kan ikke beskrive de afskyelige forhold disse dyr boede under."
    94 granddanoiser blev befriet fra hvalpefarmen, og har det efter omstændighederne godt nu, skønt de næsten alle sammen er i behandling for øjeninfektioner, underernæring, utøj, gnavesår og andre lidelser forbundet med alvorlig vanrøgt. De bor på et hemmeligt sted, hvor de ifølge Wolfeboro politi har mindst 2300 kvadratmeter at boltre sig på. Stedet holdes hemmeligt fordi hundene gælder som retstekniske beviser imod Fay.
    Politichef Rondeau lægger ikke skjul på sin foragt for Christina Fay, og han går efter at få hende dømt så hårdt som tænkeligt muligt. Selvom straffen for dyremishandling i enkelttilfælde ikk er særlig voldsom - en bøde på 2000 dollars og op til et års fængsel - kan hver af de 94 mishandlede hunde tælle som et tilfælde for sig selv i én samlet anklage. Dertil kommer regningen for selve razziaen og genhusningen, medicin, dyrlæger, og lignende, der løber op på en halv million dollars, som Rondeau vil kræve at Fay betaler tilbage til byens pengekasse.
    Som sagt hører sager som denne til de sjældne og mest uhyrlige, men man kan da håbe at Rondeaus hårde linie overfor dyre-mishandlere vinder indpas, ikke blot i USA, men overalt.

  • Journalisten
    Skal man til udlandet, og vil have sin hund med, skal den have sit eget pas. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men nu har det britiske forsikringsselskab, MoreThan, gjort det lidt sjovere.
    Siden 2001, hvor det såkaldte PETS-samarbejde blev vedtaget i EU, og senere blev udbredt til blandt andet USA og Australien, har hunde og katte skulle have deres eget pas. Reglerne er lavet om gentagne gange, og en masse lande har særregler og forbehold, som man er nødt til at undersøge grundigt, inden man tager afsted. Kun rabies-vaccinerede og chippede kæledyr kan få et pas, og mængden af regler, udgiften til papirarbejdet og den sørgelige tilstand de fleste EU-hjemmesider er i, gør at mange giver op. Så lader man hunden blive hjemme, eller lader simpelthen være med at tage til udlandet.
    MoreThan, der har etableret sig primært som et selskab for kæledyrsforsikringer, syntes det var på tide at gøre kæledyrspasset lidt mere sjovt og interessant. Derfor har de sat en pasfotoautomat op i London - og ikke en hvilken som helst pasfotoautomat!
    Sammen med automaten, der står i den meget besøgte hundeluftningspark Victoria Park, står en pavillon, hvor ens bedste ven lige kan blive dullet lidt op først. Der er hundefrisører tilknyttet til at børste, klippe spidser og rette pels til, så hunden kan tage sig allerbedst ud på sit nye pasbillede. Selve automaten er forsynet med en hundekurv, der kan højdejusteres, og dermed passer til alt fra chihuahuaer til granddanoiser. Ved selve kameralinsen sidder små højtalere, der siger fløjtelyde eller gøer, så hunden vender sin opmærksomhed imod dem, når billedet bliver taget.
    Strengt taget er det faktisk slet ikke nødvendigt at have et billede i et kæledyrspas, men der er gjort plads til et, og MoreThan håber at kunne bruge dette PR-stunt til at udbrede kendskabet til reglerne for rejser med dyr. Nye undersøgelser viser, at 62 % af britiske hundeejere er mere tilbøjelige til at vælge en hundevenlig destination, når de laver ferieplaner. Antallet af udstedte dyrepas i Storbritannien er fordoblet i løbet af de sidste to år. MoreThans intention er, at styrke denne tendens på en måde, der er morsom for både hunden og mennesket.
    Det har desværre ikke været muligt at skaffe lignende statistik fra Danmark.

  • Journalisten
    Den Britiske Kennelklub, med det fyndige navn The Kennel Klub, udnævner hvert år de bedste billeder af hunde i ti forskellige kategorier. Fotografer, både amatører og professionelle, fra hele verden deltager hvert år, og nu har klubben offentliggjort vinderne for 2017.
     
    Blandt kategorierne er de klassiske, som "Hvalpe", "Hunde på arbejde" og "Hunder der leger", men The Kennel Klub har også nogle mere poignante temaer, fotograferne kan arbejde med. Disse kategorier tæller "Oldies", hvor de ofte oversete, pensionsalderhunde får en tur i spotlyset, og "Undsatte hunde", hvor alle billederne forestille hunde der er reddet fra dumpning, bor på et internat eller er blevet adopteret af en ny familie. På den måde for de lidt mere skyggefulde sider af hundelivet også opmærksomhed.
     
    "Undsatte hunde" og en anden kategori, "Servicehunde", der fokuserer på forholdet mellem handicappede og deres firbenede hjælpere, er velgørenhedskategorier. Vinderne af disse kategorier vinder retten til at donere 500 pund til en hundevenlig velgørenshedsorganisation.

    The Kennel Club er verdens ældste nationale kennelklub, og stiftet af ægte britiske gentlemen. Det bærer præmierne præg af, for der er ikke tale om pengebeløb. Det er derimod et spørgsmål om prestige og ære. Hovedpræmien for hele konkurrencen - "Årets bedste Hundefoto", der bliver kåret på tværs af kategorierne - er blandt andet at den internationalt anerkendte kunstner, Sara Abbott, maler et oliemaleri af fotoet, som man får, samt et kursus med med en af verdens bedste hundefotografer.

    Som sagt må alle fra hele verden deltage i konkurrencen. Det kræver ikke medlemsskab af en kennelkub, det koster ikke noget at deltage, og reglerne for billederne er ret enkle. Der er normalt deadline for indsendelse af billeder i starten af marts, Så ønsker man at deltage og måske hive en sejr hjem til Danmark, er der god tid til at tage nogle sjove, vilde, rørende og smukke billeder.

    Se alle vinderbillederne og læs mere på: http://www.dogphotographeroftheyear.org.uk/

  • Journalisten
    Australske dyrevelfærdsorganisationer og private hundevenner er oprørte over dommen mod hundemorderen Jayde Paul Rowan. Rowan blev idømt syv månders betinget fængsel for at have dræbt labradoren Luna.
    Forbrydelsen fandt sted i en hundeluftningpark i byen Mirrabooka i maj. Rowan befandt sig i parken med sin egen hvalp, da Luna og en anden hund, begge ejet af en ung kvinde, Bridgette, hvis efternavn ikke er offentliggjort. Rowan reagerede på de to hundes opdukken, ved at trække en lommekniv og stikke Luna en enkelt gang. Han tog derefter sin hvalp under armen, smed kniven fra sig og stak af fra gerningsstedet.
    Luna forblødte hurtigt og kunne ikke genoplives. Rowan blev senere pågrebet af politiet og anklaget for dyremishandling. Retsagen tiltrak sig en del opmærksomhed blandt hundeelskere, der var spændt på at se resultatet og håbede på en retfærdig dom. Da dommens milde karakter blev kendt, spredte nyheden sig som løbeild på australske og internationale hunde-fora.
    Under retssagen blev Rowan beskrevet af sin forsvarsadvokat, som en mand der elsker dyr, og især hunde. Han er mangeårig hundeejer og har tidligere haft nogle meget ubehagelige oplevelser med andres hunde. For ti år siden blev hans daværende hund angrebet af andre hunde i en park - et angreb den ikke overlevede - og den hvalp han havde med i parken den fatale dag i maj var også blevet truet af andre hunde i parken.
    Rowan erklærede sig skyldig i dyremishandling og optrådte som en angrende mand under retssagen. Retten anerkendte at han ikke havde haft nogen intention om at dræbe, men at han, fra sit eget perspektiv, blot beskyttede sin hvalp. Lunas ulykkelige ejer og en række af australske aktivistgrupper, samt det politiske parti Animal Justice Party, betragter dog dommen som en hån mod dyr og dyrs rettigheder, lige meget om Rowan handlede i selvforsvar eller ej.
    Modstandere af den milde dom mener, at den sender et signal om at det er i orden at myrde dyr, uden at det har rigtige konsekvenser. Hvorvidt der er tale om en desperat mands overreaktion, et koldblodigt mord på en glad hund eller blot et tragisk uheld, er svært at vurdere, men det tyder på at dommen over Lunas morder kommer til at betyde rigtig meget for dyrevelfærdsarbejdet i Australien i de kommende år.

  • Journalisten
    En fire år gammel schæfer, Caleb, blev indleveret til et britisk internat for tre måneder siden. Hans tidligere ejer var ikke længere i stand til at tage sig ordentligt af ham, men Caleb var sund og rask og virkede glad for menneskeligt selskab. Den slags hunde er som regel nemme at finde et nyt hjem til, men Caleb havde en skavank. Han reagerede ikke når man talte til ham.
    Til at starte med troede personalet på internatet, Dog Trust Kenilworth, at Calebs lydighedsproblemer skyldtes, at han savnede sin gamle ejer, eller at han havde svært ved at omstille sig til nye og usædvanlige omgivelser, som mange ellers godt trænede hunde har. En dyrlæge konkluderede at Calebs hørelse ikke fejlede noget, så det kunne ikke være det der var i vejen. En kvik medarbejder begyndte dog at lede efter en bedre forklaring, da Caleb efter lang tid, stadig ikke ville sitte, rulle rundt eller give pote, men i øvrigt var en rolig og velopdragen hund. Det ville simpelthen være for mærkeligt, hvis en flink og afrettet hund, af en race der som regel har let ved at lære, skulle være umulig at træne.
    Internatmedarbejderen fandt ud af, at Clabens gamle ejer, var af polsk afstamning, og derefter var der ikke langt til den rette konklusion: Caleb kunne ikke engelsk. Et par dage senere besøgte en polsktalende emigrant, Mariusz Budz, Dog Trust Kenilworth. Han var der for at adoptere en anden hund, men personalet bad ham forsøge sig med rudimentære kommandoer på polsk, sammen med Caleb, bare for eksperimentets skyld. Forandringen var imponerende.
    Caleb viste sig at være en meget dygtig schæfer, der lystrer adskillige kommandoer, og er stolt af at kunne demonstrere sine færdigheder. Personalet var glade for endelig at have fundet svaret på gåden om Caleb, og Budz lærte dem en række basale polske kommandoer, inden han tog hjem med sin egen hund. Caleb er nu kommet i sprogskole, hvor personalet prøver at lære ham de engelske ord, ved at bruge dem på skift med de polske, som han kender i forvejen.
    "Caleb er en skøn hund," siger Sandra Fould, der leder Dog Trust Kenilworth. "Han elsker menneskeligt selskab og vil lege med alle, bare de har en bold. Han er parat til at få en ny familie, men det ville nok være smartest hvis det bliver nogen der kan tale polsk."



×
×
  • Tilføj...