Hop til indhold

Al aktivitet

Denne stream opdaterer automatisk     

  1. Yesterday
  2. Link til Facebook-gruppen Tilbehør til hunde og katte. Bliv medlem af gruppen og deltag i et forum med ca 6000 medlemmer. Der er rig mulighed for at sælge og købe tilbehør til dit kæledyr. https://www.facebook.com/groups/335033609933403/?epa=SEARCH_BOX
  3. Alfen

    hegn billigt

    Tråden er fra 2011, jeg kan oplyse at der er blevet hegnet med dyrehegn på 180 cm, der er nu 1,5 ha indhegnet, så vildthegn blev det apsolut billigste
  4. mads hansen

    hegn billigt

    <p style="font-weight: bold;"> <a href="https://global-hegn.dk/" style="text-decoration: none; color: black">Global Hegn</a> sælger solidt hegn i komposit og stål, i højde op til 180cm, der er vedligeholdesfrit og med 10 års garanti, men det er måske ikke i den prisklasse du søger, men kvaliteten er også derefter. </p>
  5. Drop alt med lyde, vandsprøjt og hvad ved jeg. Det er absolut ikke noget jeg vil anbefale og det er, efter min mening , synd for hunden. Træn. Kontakt øvelser, afledning og masser af godbidder - det kommer der noget godt ud af og det kan oven i købet gøres hyggeligt Sørg for at godbidderne er lækre (nogle er tilfredse med deres mad og andre kræver ost, frikadelle eller hvad ved jeg for at blive tilfreds) og så øv kontakt øvelser og brug dem i situationerne hvor han reagerer. Jeg er SÅ enig med @Hofferne I skal selvfølgelig ikke af med hunden bare fordi der er en udfordring, det er "bare" at træne og så kommer I over det problem, bare rolig det løser sig God træning og god ferie
  6. Selvfølgelig vil I ikke af med ham Og det her er da heller ikke en grund til at skulle det... Det lyder som om hunden er utryg/usikker, så det gælder om at gøre den tryg i situationen. Glem ALT om halsbånd med vand, brummelyde og hvad man ellers kan købe Det er imo simpelthen mishandling af hunden at bruge disse! Den stakkels hund aner jo ikke hvorfor den pludselig får sprøjtet vand i hovedet, den forbinder det helt sikkert ikke med at den gør, og hvis den ikke er usikker så blir den det da.... Egentlig er det vel ikke så ualmindeligt, at han passer på jer og jeres hus, når han går rundt i haven? Jeg vil foreslå, at han ikke (som i ALDRIG) er alene derude. I skal være der for at gribe ind inden han begynder at larme. Afled evt. med at kaste nogle godbidder på græsset eller lign. sådan at han forbinder det med noget helt OK at der går nogen forbi og evt. glemmer at de er der. Hvis han når at gø, så tag ham ind - konsekvent og hver gang, sådan at I får standset adfærden. Når han knurrer eller gør indendøre så forsøg at aflede ham. Lad være med at skælde ud, men snak med ham - undgå endelig at ynke ham - opfør jer helt almindeligt, sådan at I signalerer at der ikke er noget at være bange for/vred over. Afled evt. med godbidder eller lidt leg. Træning tager tid, og han er 5 år, så han har fået opbygget nogle dårlige vaner over lang tid - men med tålmodighed og en målrettet indsats kan det sagtens lykkes jer. Held og lykke med projektet - og god ferie med hundebassen
  7. Sidste uge
  8. kommunen ved intet, det har vi spurgt.
  9. Hvor ofte tisser hun? Urinvejs infektion, så tisser de tit og jeg har aldrig hørt om hævede kønsorganer. Men hvis jeg var dig, så ville jeg da lige vende den med dyrlægen - det er gratis at ringe (i hvert fald ved de dyrlæger jeg kender). Hvor gammel er hun? Har hun regelmæssige løbetider?
  10. Har du prøvet at duppe med et stykke køkkenrulle? Det lyder som løbetid, men ellers må du et smut forbi en dyrlæge.
  11. Der er ingen blod i hendes urin, da hun her i nat tissede indenfor selvom hun fik sin daglig godnat tur i går. Og der kan jeg ikke se blod
  12. passer det ikke med en løbetid? Normalt hæver deres kønsdele ikke ved blærebetændelse. Men skulle der være en infektion så kan man ikke se det med det blotte øje og blod kan man kun se hvis hun tisser inde og du må tørre op. Det er oftest så lidt. Men er du usikker så smid en urinprøve ind til dyrlægen, de kan hurtigt give svar.
  13. Min west highland white terrie hun hund har en meget hævet kønsdele, men hun piver ikke når hun tisser og der er ikke blod i. Hun små tisser lidt. Er det en blærebetændelse?
  14. Vi har en cairnterrier på 5 år. Det er for det meste en rolig hund. Den er nem at have med i byen, den lægger sig bare. I midlertid er han meget hidsig. når han går i haven forfølger han f. eks. solsorte, når de flyver over haven. Han gør når han hører folk, der går forbi uden på den anden side af huset. Vi er lige kommet hjem fra camping med campingvogn, hvor han har en 'hule' under vores seng, og der føler han sig helt tryg, men alligevel knurrede han hver gang nogen gik forbi, cykler reagerede han derimod ikke på. Vi har prøvet med halsbånd med summelyde, halsbånd der giver vandsprøjt, piller der skulle virke beroligende, men intet har virket. Det er blevet værre i år end tidligere. vi står og skal ud at rejse i ca. 2 måneder, hvor vi har lejet lejligheder/hytter flere steder, og synes ikke vi kan være bekendt for andre lejere at tage ham med, men vi er glade for hunden, og vil helst ikke af med ham. er der nogen der har en løsning
  15. Jeg har lige fået min første hvalp han er snart 14 uger, labrador og har muligvis fortærret noget af folieindpakningen til et fyrfadslys mens jeg var ude at løbe, flere af jer har oplevet det kan jeg læse, burde jeg tage til dyrlægen? Jeg er nærmest klar til at sige mit job op for at kunne gå hjemme hos min lille Fenris 😭
  16. Sille12

    løbetid

    Hej, Jeg har for første gang en hunhund og hun er lige begyndt på sin 1. løbetid og det tænker jeg egentligt går helt fint(har forsøgt at læse mig til lidt info ). Den sidste uges tid har hun været super klæbende og jeg tænker, at det er godt at jeg har ferie, men nu er mit spg. hvor længe mon hun bliver ved med at have brug for SÅ meget nærkontakt (ved godt hormonerne raser i hendes lille krop..7 mdr gammel schæfer) ??? Og bliver det nogenlunde samme forløb næste gang tænker i V.H. Sille
  17. Ja der skal tilladelse til hvis man har mere end 4 voksne hunde, du skal henvende dig til kommunen så hjælper de dig med hvad der skal gøres. obs det har intet med kennel eller salg af hunde at gøre
  18. VI EN FAMILIE MED 4 CHIHUAHUA , BOR I EN VILLA I STORKØBENHAVN. VI VIL MEGET GERNE HAVE EN FEMTE HUND AF EN ANDEN RACE. SKAL MAN HAVE TILLADELSE FRA MYNDIHEDER FOR AT HAVE FEMTE HUND? SKAL MAN OPRETTE EN KENNEL? MEN VI SKAL IKKE HAVE HVALPE ELLER SÆLGE VIDERE... HVAD SKAL VI GØRE? HÆLP! VI ER HELT DESPERETTE OG KAN IKKE FINDE NOGET PRÆCIS SVAR PÅ NETTET...
  19. freddyw

    baltisk gravhund

    hej jeg har en baltisk gravhund hun har en hanekam på ca 3 cm er der andre der kender til racen og i såfald hvor kan jeg læse om den
  20. Jeg har pakket væk i dag. Stille og roligt. Jeg fortalte hende at nu pakkede jeg kurvene væk, for nu kan hun ligge hvor hun vil, jeg pakkede trappetrinene til seng og sofa væk, for nu havde hun ikke ondt i sine ben og kunne hoppe hvorhen hun vil og alle bamserne. De fik hver især et lille kys som tak for alt det sjov vi har haft. Jeg gik også forbi hendes store hundeven for enden af gaden og gav ham en pose tyggepinde. Det krævede lige lidt overvindelse at ringe på døren og skulle sige det højt. Men det hjælper alt sammen. Jeg taler til hende hver aften og jeg føler at hun er der. Sorgen er stadig tung og her er alt for stille, men det er okay. Hendes sele og og snor hænger i gangen, jeg ved ikke hvor længe. Jeg rører hendes snor når jeg går ud af døren Og selen dufter af hende. Og to af hendes bamser ligger på min seng. Og så vrimler det med hundehår 😊
  21. Tidligere
  22. Hvor gør det mig dog ondt, at I skulle igennem et så hårdt farvel! Men i det mindste behøver du ikke være i tvivl om at du gjorde det rigtige for Cookie. For at besvare spørgsmålet - jeg har stadig de fleste af Vinnies ting fremme. Hendes halsbånd hænger på knagen i entréen, jeg har hendes kort fra hunderegistret i min pung - og min søns tegning af hende er stadig min avatar her på H-F. Hun døde for hvad - 4, 5 år siden?
  23. Det gør mig ondt 😥, det er så hårdt at miste sin bedste ven. Jeg har altid pakket alt væk samme dag, det havde jeg det bedst med og så er det blevet taget frem igen, når jeg har fået en ny hund igen. V.H. Sille
  24. Tak for jeres svar. Jeg vil ikke smide noget ud, det kan jeg slet ikke. Jeg tænker at det bliver pakket ned og så kan jeg tage det frem når jeg engang føler mig klar til at sortere det lidt. Men bare tanken om det. Jeg har tømt hendes vandskål og skyllet hendes madskål og tømt køleskabet for hendes mad. Jeg har bare slet ikke lyst til at pakke noget ned. Det er værst om aftenen, der stortuder jeg og fortæller ud i værelset at jeg savner hende så meget. Jeg er så ked af at være helt alene i verden nu. Hvad pokker laver man når man ikke skal nusse hundemave hele tiden? Og hvordan står man op om morgenen når man ikke skal ud og gå? Alle mine rutiner falder helt sammen. Jeg ville ønske jeg kunne have 1 dag mere med hende. En god dag hvor jeg kunne ae hende og gå til stranden og forkæle hende. Jeg ved ikke engang om hun rigtigt var klar over hvad der skete og at jeg var hos hende til det sidste. Det er så forfærdeligt det her.
  25. Oh det er skrækkeligt at miste en hund - så føler med dig. Mit råd er at du beholder hendes ting lige så lang tid du har behov for det - man kan ikke bare smide noget væk der har været så stor en del af ens hverdag. Mit råd er også at du skal snakke om hende - det er svært i starten da man jo ofte begynder at græde - med tiden bliver det nemmere og man begynder at finde de lyse sider og al det sjov man har haft med sin hund. Jeg mistede min ældste beagle Charlie i marts sidste år - vi har stadig to beagler endnu - men Charlies død var meget hård at komme igennem også for de to tilbageblevne beagler. Charlie var leader of the pack og det har givet lidt mere arbejde, da jeg har måttet mere overtage den rolle Charlie havde. Charlie har aldrig rigtig forladt os. Hans bur hvor han sov og spiste står stadig det samme sted - hans sele, snor og halsbånd er her også stadig - samt hans hunde frakker som han brugte om vinteren. Han er kremeret og står i dag på mit skrivebord hvor der også står to billeder af ham.
  26. Det gør mig ondt 😞 Jeg gemte Luna's ting væk allerede, da vi kom hjem fra dyrlæge eller dagen efter. Men jeg beholdte dem. Jeg solgte en del af tingene, men beholdte også nogle ting. Og de er kommet frem, nu, hvor jeg har fået et nyt lille hjertebarn. Men du må gøre, hvad du føler er bedst. Jeg kunne bare ikke bære at kigge på hendes ting.
  27. Hej Potemis. Kondolere med dit tab. Forstår dig så godt - det er hårdt at miste sin bedste ven. Mit råd til dig vil være at beholde tingene så længe du har brug for det, det tager tid og savnet/sorgen kommer og går, så er det godt at have tingene fra din hundeven, at tage frem. Jeg mistede min hund 12 1/2 år gammel i oktober 2017. Hun er kremeret og jeg har hendes urne og de bedste billeder af hende stående fremme - egentligt var det meningen at urnen/hun skulle begraves i haven, den kommende sommer, men når jeg har savnet hende har det været godt, at have det fremme. Jeg har først skaffet mig af med hendes halsbånd/snor her for 14 dage side. Og så må du i sorgen trøste dig med at I har haft mange gode år sammen, at hun har haft et godt liv hos dig og at døden er kommet forholdvis hurtigt uden længere forudgående sygdom, samt at du var hos hende til det sidste. Mange tanker til dig. Venlig hilsen Tina.
  28. Årh det er det hårdeste i hele verden. Jeg ved ikke om nogen kan huske mig og Cookie, det er trods alt mange år siden jeg har været her sidst, men jeg brugte stedet meget. Jeg mistede min lille Cookie, 13 år gammel, i onsdags. Hun havde gigt, problemer med hoften og fik også medicin for inkontinens. Der var så mange kosttilskud og hensyn at jeg havde besluttet at der ikke skulle være mere. Kom der en ny sygdom, så skulle vi sige farvel. I december fik jeg en følelse af at det her var hendes sidste jul. Jeg kan huske jeg tænkte at hvis hun holdt til sommerferien, ville jeg have god tid til at sørge (jeg er lærer). Hun havde haft nogle mærkelige rystelser for en måneds tid siden, men de var forsvundet igen. Pludselig kom de igen i lørdags og hun blev mærkelig om natten, rastløs, forvirret og ikke helt sig selv. Vi tog til dyrlæge mandag til det årlige tjek og jeg fortalte om min bekymring. Vi aftalte at udsætte vaccinen til følgende mandag og tjekke op på væske og generelt bare holde øje. Tirsdag var hun lidt alene hjemme, og jeg kunne godt mærke hun ikke var vild med det. Hun plejer bare at finde sin kurv og få sin kiks og så er det fint, men hun ville ikke rigtigt. Jeg var heldigvis kun væk et par timer. Vi havde nærmest ikke sovet siden weekenden og natten til onsdag var ingen forskel. Jeg var vågen med hende fra 01.40. Hun var helt bims og forvirret og kunne slet ikke finde ro i mere end 10 minutter af gangen. Ud på morgenen begyndte hun at putte sig meget tæt, noget hun ellers ikke gør om sommeren, det er for varmt. Men helt tæt og helt ind under dynen. Pludselig kl 5, mærker jeg voldsom aktivitet og jeg ser det første voldsomme epilepsi anfald. Det er helt vildt frygteligt at se hende krampe sådan og tis og savl flyver ud af hende. Jeg tror faktisk hun er ved at dø. Pludselig er det ovre og jeg ringer efter min forældre, for jeg tør ikke være alene. Vi diskuterer om det skal være dyrlægevagten eller om vi skal vente på at vores dyrlæge åbner. Jeg vælger det sidste. Cookie vandrer hvileløst rundt, kan ikke kende os og vil ikke nusses. klokken bliver 8, jeg får ringet og får en tid til et farvel kl 13. Dyrlægen vil helst ikke presse os ind, der skal være god tid. Og så kommer det næste anfald kl. 10. Hun bider sig i tungen. Jeg fortæller hende da hun falder lidt ned at vi skal afsted snart og at hun skal sove og ikke vågner igen. Og at det er okay at give slip. Anfald nr 3 kommer kl 12, lige da hun ellers er faldet lidt ned igen og gerne vil have mad. Jeg har lige hældt det op, hendes livret makrel i tomat, da hun kramper igen. Jeg overvejer at ringe og sige at vi kommer nu, men jeg vil heller ikke slæbe en panisk hund ind i en bil hvor hun skal fastholdes. Kl 13.05 sætter jeg hende på dyrlægens bord og lukker døren bag mig og det sidste anfald kommer for fuld udblæsning. Dyrlægen giver hende hurtigt den første sprøjte, hun skal ikke ligge og krampe sådan. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, måske nok at jeg kunne holde hende og hun stille og roligt sov ind i mine arme, men sådan kom det ikke til at gå. Jeg lagde mig ind over bordet med min pande mod hendes og hviskede hende alle de ting jeg ville sige. Så fik hun den sidste sprøjte og det var slut. Jeg er så knust. Jeg er single og barnløs og Cookie var det eneste jeg havde. Jeg skiftevis forstår og forstår ikke at hun er væk. At jeg aldrig skal høre hendes små lyde, kysse hendes lille hoved, rode i hendes pels, nusse hendes mave, tale med hende om alt. Min mor synes jeg skal pakke hendes ting væk, men det føles som at jeg sletter hendes spor. Jeg har det frygteligt med det. Der bliver så mange tomme steder. Og hvad hvis hun stadiger der og ser med? Vil det så ikke såre hende at jeg bare fjerner hendes ting? Jeg ved godt det lyder tosset, men det er de tanker jeg har. Hvornår pakkede I andre tingene væk da I mistede en hund? Og hvilke tanker gjorde I jer om det? Der er så tomt og stille uden hende. Jeg ved godt jeg bliver glad igen en dag, men ligenu er det bare så hårdt.
  1. Load mere aktivitet


×
×
  • Tilføj...