PennHip - hvor?

[bernerazuro]

Tag det roligt, den første hund er altid lidt en "prøvekanin", man fødes jo ikke som 100-meter-mester vel? :ae: Han skal nok lære det, nogle har bare nemmere ved det end andre og du er heldigvis så priviligeret at du har rig mulighed for at træne det uden at skulle være færdig på bestemt tid, så når bare du træner det, så skal det såmænd nok komme :5up: :ae:

 

Det virker heldigvis også som om vi er på rette vej :5up: Han løfter hovedet engang i mellem når han hører hoveddøren, men lægger sig til at sove igen - problemet er bare, at vi har to døre at komme igennem, vindfangsdør og hoveddør - og der er dårlige associationer med begge, selvfølgelig.. Men tror, at det går stærkt, når først jeg er kommet ud af dørene, for det er ligesom dem, der er problemet. Men greb jo også træningen fuldstændig idiotisk an til at starte med...

[bernerazuro]

Ihh guder, det her handler da også bare helt vildt om PennHIP

[Splinten, mor og mig]

Du kan vel egentlig til dels have ret... I starten pev Møffe nemlig, så snart vi bare var på den anden side af børnegitteret, men det gik egentlig hurtigt over.. Men altså, nu har jeg desværre ikke rigtig naboer, jeg er på sådan rigtig talefod med (vi hilser da), så det her gælder kun postkasse og skraldespand

 

Men kan egentlig godt se din pointe!

 

Men glemmer alligevel ikke de øjne han havde, da jeg forsøgte at forlade ham i halvandet minut - store og stirrende fra han hørte vindfangsdøren åbne Men nu må vi se, hvordan det gå fra nu.

 

Men på halvandet minut fik han vel heller ikke tid til at "vænne" sig til situationen? Hvis han lytter, når du går ud af døren og du så kommer ind igen lige efter, vil han vel bare lære, at lytte efter dig? Eller.... Jeg har i hvert fald ikke selv gjort det på den måde - men har så også været alene om alle de hvalpe, jeg har haft, så alenetid har været nødvendigt fra start... Gå i bad, gå ned i kælderen efter et eller andet, gå ud og hente post (god lejlighed til at lære vaps at blive bag dørtrinnet selv om døren står åben), vente i bilen til træning osv. osv.

 

Mht. arveligheden, så tror jeg også opdrætter kan gøre sit til at vænne hvalpene til at alene ikke nødvendigvis betyder panik. Jeg tog fra tidlig alder (3 uger mener jeg) mine hvalpe enkeltvis ud af kassen og lod dem ligge på gulvet alene i kort tid. Senere blev én inde i hvalpegården, mens jeg lukkede de andre ud - her fik den så lidt fodersøg (gik direkte ind og hentede den bagefter). De kom også ud i haven enkeltvis osv. osv. Målet var at lære dem at håndtere den stress det giver, at blive "efterladt" på nøjagtig samme måde, som de lærte lyde, at køre i bil, håndtering osv. Om det gør en forskel - aner jeg ikke. Har kun haft et kuld hvalpe og kun selv beholdt én, og hun bor jo sammen med hendes moar Ingen af de andre har problemer med at være alene.

[PinPoynter]

Ihh guder, det her handler da også bare helt vildt om PennHIP

men du er jo ikke typen der piver over lidt spamming, vel?

[bernerazuro]

Men på halvandet minut fik han vel heller ikke tid til at "vænne" sig til situationen? Hvis han lytter, når du går ud af døren og du så kommer ind igen lige efter, vil han vel bare lære, at lytte efter dig? Eller.... Jeg har i hvert fald ikke selv gjort det på den måde - men har så også været alene om alle de hvalpe, jeg har haft, så alenetid har været nødvendigt fra start... Gå i bad, gå ned i kælderen efter et eller andet, gå ud og hente post (god lejlighed til at lære vaps at blive bag dørtrinnet selv om døren står åben), vente i bilen til træning osv. osv.

 

Mht. arveligheden, så tror jeg også opdrætter kan gøre sit til at vænne hvalpene til at alene ikke nødvendigvis betyder panik. Jeg tog fra tidlig alder (3 uger mener jeg) mine hvalpe enkeltvis ud af kassen og lod dem ligge på gulvet alene i kort tid. Senere blev én inde i hvalpegården, mens jeg lukkede de andre ud - her fik den så lidt fodersøg (gik direkte ind og hentede den bagefter). De kom også ud i haven enkeltvis osv. osv. Målet var at lære dem at håndtere den stress det giver, at blive "efterladt" på nøjagtig samme måde, som de lærte lyde, at køre i bil, håndtering osv. Om det gør en forskel - aner jeg ikke. Har kun haft et kuld hvalpe og kun selv beholdt én, og hun bor jo sammen med hendes moar Ingen af de andre har problemer med at være alene.

 

Prøvede netop halvanden minut for at se, om han ikke faldt til ro.. Han lå lidt, rejste sig så og vandrede rundt og lagde sig så ned igen.. Med de der vidtåbne øjne, der bare stirrede..

 

Skal dog siges, at der ikke er nogen vild velkomst når jeg kommer tilbage, faktisk ingen.. Han bliver bare liggende. Også da jeg var væk i halvandet minut.

 

Ved ikke om jeg burde forsøge at forlade ham i længere tid på et tidspunkt... For at se, om der sker noget "interessant". Men så skal jeg bare have flere kameraer op, så jeg kan se, om han falder til ro, hvis han skulle flytte på sig...

 

men du er jo ikke typen der piver over lidt spamming, vel?

 

Nopa - synes kun det er hyggeligt, hvis jeg altså bare stadig får svar på mine spørgsmål - og så har det vel på én eller anden måde lidt relevans til emnet :blink:

[PinPoynter]

Akita var alene i 45 minutter ad gangen, da jeg ikke ville have hende med ind i ridehallen mens jeg underviste. Nogle gange tog Regitze hende med ud sammen med hendes "drenge", og nogle gange var hun på kontoret med Michael. Men mest var hun alene, og hun lavede da lidt ballade, men ikke noget en rigtig hvalp ikke kan være bekendt :blink:

Indy havde jo Akita. De var adskildt af en b¢rnelåge, og dagen efter jeg hentede Indy, k¢rte jeg i F¢tex, og de vale alene i en halv time. Dagen efter igen, og resten af den uge, var jeg på arbejde 2 timer hver morgen (6-8), og der var små tisse-s¢er og senere lærte hun at spise posten (hun lå i gangen), men jeg fik min far (som er et geni ) til at lave en gitterkasse til indersiden af d¢ren, hvor posten kunne falde ned i... kunne godt regne ud at det nok var utopi at tro at hun skulle kunne lade det være i længden

Akita sov altid når hun var alene, og Indy har nok bare kopieret hende, for hun er helt tryg og rolig med at være alene.

Da hun var lidt ældre, tog jeg også Akita ud alene, så Indy skulle være helt for sig selv i huset.

 

Nu hvor vi overvejer at beholde Charlie kommer der en ny situation, hvor han skal lære at være alene, i en alder af 1 år. Vi har et bur, og han er glad for at sove derinde når vi er hjemme, og uanset hvad kan han ikke få frit l¢b i huset, så det bliver buret han kommer til at være i når vi ikke er her.

[Lille Louie]

Øv hvor bliver jeg ked af at læse denne tråd.

 

Jeg/vi har trænet intenst alene hjemme siden juli. Vi er nu i oktober. Vi har en helt 'almindelig' hvalp (altså ingen omplaceringshund), som stadig ikke har lært at være alene hjemme, selvom der aldrig er blevet gjort et stort nummer ud af det at blive forladt.

 

Jeg ville da inderligt ønske at min hund var lige så genial som alle jer andres..

[Lykkeliv]

Jeg ville da inderligt ønske at min hund var lige så genial som alle jer andres..

 

Sådan tror jeg ikke du skal læse det skrevne

 

Jeg tror det folk forsøger at formidle er, at det der med alene hjemme ikke behøver at være så kompliceret som folk gør det til.

Ja hunden skal lære det og det falder bestemt ikke naturligt, men hvis man selv går ind til det med en "hvordan kommer det nu til at gå"-attitude (bevidst eller ubevidst) så har man allerede RET dårlige odds.

Hvis man i stedet går til alene-hjemme (og tandvisning og alt muligt andet), som om det er den mest naturlige ting i verden, vil ejers selvsikkerhed smitte af på hunden og den vil have bedre forudsætninger for at stå igennem med oprejst pande!

 

Jeg har også en hund der havde svært ved at lære det der med at være alene, men vi gjorde det da, selvom det tog lang tid. Efter cirka 1 uge var vi kun oppe på 45 minutter, og var nødt til at starte forfra fordi det gik galt.

Efterfølgende tog det så vidt jeg husker et par måneder inden vi kom op på de fulde 8-9 timer, men sådan er livet.

Havde jeg gjort et større nummer ud af det havde hun jo stadig ikke lært det!

[Zaz-zaz]

Sådan tror jeg ikke du skal læse det skrevne

 

Jeg tror det folk forsøger at formidle er, at det der med alene hjemme ikke behøver at være så kompliceret som folk gør det til.

Ja hunden skal lære det og det falder bestemt ikke naturligt, men hvis man selv går ind til det med en "hvordan kommer det nu til at gå"-attitude (bevidst eller ubevidst) så har man allerede RET dårlige odds.

Hvis man i stedet går til alene-hjemme (og tandvisning og alt muligt andet), som om det er den mest naturlige ting i verden, vil ejers selvsikkerhed smitte af på hunden og den vil have bedre forudsætninger for at stå igennem med oprejst pande!

 

Jeg har også en hund der havde svært ved at lære det der med at være alene, men vi gjorde det da, selvom det tog lang tid. Efter cirka 1 uge var vi kun oppe på 45 minutter, og var nødt til at starte forfra fordi det gik galt.

Efterfølgende tog det så vidt jeg husker et par måneder inden vi kom op på de fulde 8-9 timer, men sådan er livet.

Havde jeg gjort et større nummer ud af det havde hun jo stadig ikke lært det!

 

Jamen, netop ! Det er præcis, hvad jeg ville have sagt, hvis jeg eller havde formuleret mig ordenligt !!!

[Lille Louie]

Sådan tror jeg ikke du skal læse det skrevne

 

Jeg tror det folk forsøger at formidle er, at det der med alene hjemme ikke behøver at være så kompliceret som folk gør det til.

Ja hunden skal lære det og det falder bestemt ikke naturligt, men hvis man selv går ind til det med en "hvordan kommer det nu til at gå"-attitude (bevidst eller ubevidst) så har man allerede RET dårlige odds.

Hvis man i stedet går til alene-hjemme (og tandvisning og alt muligt andet), som om det er den mest naturlige ting i verden, vil ejers selvsikkerhed smitte af på hunden og den vil have bedre forudsætninger for at stå igennem med oprejst pande!

 

Jeg har også en hund der havde svært ved at lære det der med at være alene, men vi gjorde det da, selvom det tog lang tid. Efter cirka 1 uge var vi kun oppe på 45 minutter, og var nødt til at starte forfra fordi det gik galt.

Efterfølgende tog det så vidt jeg husker et par måneder inden vi kom op på de fulde 8-9 timer, men sådan er livet.

Havde jeg gjort et større nummer ud af det havde hun jo stadig ikke lært det!

 

Hvad mener du med at gøre et stort nummer ud af det i denne sammenhæng? Jeg er med på at selvfølgelig skal man være selvsikker og tænke, at selvfølgelig kan han da det, det er jo logisk at ejers usikkerhed omkring situationen smitter af på hunden.

 

Gik du så bare fra hende selvom hun var utryg? Eller hvordan mener du at hun stadig væk ikke ville have lært det?

 

Og så synes jeg ikke at det at det kan betegnes som 'kun' at være oppe på 45 minutter efter en uge. Vi er efter 3 måneder endnu ikke oppe på 45 minutter.

[pegasus]

I forbindelse med at min boerboel fik ondt i hofterne, og alligevel skulle røntgenfotograferet fik jeg lavet en Penn-hip fotografering af ham.

Penn-hip bliver brugt i avlsarbejdet inden for boerboelopdræt.

 

Prisen for undersøgelsen var lidt over 3000.- som inkluderer fotografering, narkose og bedømmelse af røntgenfotografierne på University of Pennsylvania.

 

Undersøgelsen går ud på at måle hvor løse hofteleddet er, og kan foretages tidligt i hundens liv. Det er ikke en undersøgelse der direkte fortæller om hunden har HD, men om risikoen for om hunden vil udvikle det.

 

Der arbejdes med indextal der fortæller om ledets stramhed. Index 0,30 og der under er lig med ingen risiko for HD, og index 0,70 er lig med at der vil udvikles HD

 

Min boerboel havde desværre meget dårlige tal.

 

Venstre hofte Penn-hip index 0,65 og bedømt til HD grad D

Højre hofte Penn-hip index 0,70 og bedømt til HD grad C

 

Ramses blev efterfølgende aflivet:megaked:

[Lykkeliv]

Hvad mener du med at gøre et stort nummer ud af det i denne sammenhæng? Jeg er med på at selvfølgelig skal man være selvsikker og tænke, at selvfølgelig kan han da det, det er jo logisk at ejers usikkerhed omkring situationen smitter af på hunden.

 

Gik du så bare fra hende selvom hun var utryg? Eller hvordan mener du at hun stadig væk ikke ville have lært det?

 

Og så synes jeg ikke at det at det kan betegnes som 'kun' at være oppe på 45 minutter efter en uge. Vi er efter 3 måneder endnu ikke oppe på 45 minutter.

45 minutter på 1 uge er "kun" når man har 3 uger til at lære hunden at være alene Og endnu mere når det hele ramler og man skal starte helt forfra.

 

Nej jeg gik ikke bare fra hende selvom hun var utryg. Jeg startede bare forfra, fortsat med en attitude om at det alene hjemme-noget altså bare var noget hun var nødt til at forholde sig til!

Jeg lavede ikke noget stort nummer ud af at gå, og jeg var aldrig aldrig nogensinde nervøs for om hun skulle lære det - for det skulle hun.

[bernerazuro]

I forbindelse med at min boerboel fik ondt i hofterne, og alligevel skulle røntgenfotograferet fik jeg lavet en Penn-hip fotografering af ham.

Penn-hip bliver brugt i avlsarbejdet inden for boerboelopdræt.

 

Prisen for undersøgelsen var lidt over 3000.- som inkluderer fotografering, narkose og bedømmelse af røntgenfotografierne på University of Pennsylvania.

 

Undersøgelsen går ud på at måle hvor løse hofteleddet er, og kan foretages tidligt i hundens liv. Det er ikke en undersøgelse der direkte fortæller om hunden har HD, men om risikoen for om hunden vil udvikle det.

 

Der arbejdes med indextal der fortæller om ledets stramhed. Index 0,30 og der under er lig med ingen risiko for HD, og index 0,70 er lig med at der vil udvikles HD

 

Min boerboel havde desværre meget dårlige tal.

 

Venstre hofte Penn-hip index 0,65 og bedømt til HD grad D

Højre hofte Penn-hip index 0,70 og bedømt til HD grad C

 

Ramses blev efterfølgende aflivet:megaked:

 

Oka, og tak for svar! :5up:

 

Og rart med en udredning af index-tallene, kendte ikke rigtig så godt til dem, men regnede bare med at få det fortalt i forbindelse med foto, hehe

 

Og endnu engang, hvor gør det mig altså bare ondt med jeres Ramses :ae: