Hop til indhold

Snapper


cs-dumle
 Share

Recommended Posts

Dumle's stress har desværre udviklet sig i en meget uheldig retning og er blevet 10 gange værrer efter den kemiske kastration :(

Inden den kemiske så vi nogle tegn på nogle situationer hvor vi skulle være ekstra opmærksomme og passe ekstra meget på at få ham væk fra situationen og stresse ned, men efter den kemiske er de situationer blevet værre og der skal ikke så meget til længere.

 

Lige nogle dage efter den kemiske kastration var jeg ved at træne "hold den" med Dumle. Har længe forsøgt at lære ham at holde en genstand og vi var efterhånden nået rigtig langt, men denne gang skete der noget så Dumle vendte sig om og gik med genstanden. Dum som jeg var tog jeg ved hans bagben lige foran låret og trak tilbage :stupid: (ja aner virkelig ikke hvad jeg tænkte på). Dumle smed genstanden, vendte sig om og satte et tandsæt i hånden på mig. Ikke så det gjorde ondt eller noget, bare lige så jeg kunne mærke han havde tænder. Det var helt min egen skyld, og dumt det var det. Siden da har han ikke villet lege "hold den" med mig, men han blev dog vist også selv overrasket og kom hurtig meget forsigtig hen og ville undskylde.

 

Efter den kemiske er han også blevet meget mere opfarende når der går folk forbi vinduet. Vi har efterhånden fået godt styr på det igen ved at afspærre ham vejen og sige et roligt nej når han gør det, men efter vi er flyttet er det gået lidt den forkerte vej igen. Igår dummede jeg mig så igen. Dumle sad på sofaen sammen med os og nogen gik forbi vinduet. Dumle farede op og gøede og jeg blev forskrækket og skubbede til ham. Igen vendte han sig om og jeg fik tandsættet at føle.

Han har tydeligvis været helt oppe i det røde felt og er blevet forskrækket da jeg skubbede til ham, men jeg er nu stadig ikke helt glad for situationen. Igen kom han hurtigt hen for at undskylde bagefter.

 

Nu har vi så lige været ude på middagstur. Her mødte vi Frigo igen. De to hyggede sig vældig sammen da Frigo's gåturs veninde kom gående. Frigo og ejer gik hen for at hilse på og Dumle hidsede sig op. Vi gik nogle få skridt bagud og jeg fik ro på Dumle, men da vi skal passere hinanden vil Dumle hilse på Frigo's veninde (en lille meget forsigtig sheltie pige). Hun trækker sig en anelse tilbage, men virker stadig interreseret. Dumle hiver og slider for at komme hen til hende, men er ikke sur på nogen måde (og jeg er ikke opmærksom på hvor stresset han er). Ejeren rækker så ned for at snakke med Dumle og vise hunden at han ikke er farlig. Her snapper Dumle igen :shock: Jeg blev meget overrasket, men kan godt se at det har været en kombination af at han ikke kan lide at blive klappet på hovedet og han ikke havde set hende komme, men stadig en meget dårlig situation :(

 

Ved egentligt ikke helt hvor jeg vil hen med denne tråd udover at fortælle det. Vi vil nu prøve at undgå de situationer bedst muligt, få kontrol over hans stress og så være mere bestemte når vi trækker os væk fra noget og forklare andre ejere at det altså er nødvendigt og så er vi blevet enige om at en adfærdsbehandler vist ikke kan vente meget længere.

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 143
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Som du nok har læst, så står jeg selv i en situation hvor Baldur har snappet ud efter mig, og jeg vil bare sige, at jeg føler med dig, det er altså ikke en sjov situation at stå i :ae:

 

Min adfærdsbehandler sagde, at det vigtigste var at undgå situationer hvor han kunne finde på at snappe, for jo flere gange han har succes med det, jo hurtigere vil han reagerer med at snappe fremover.

Og så er det ellers med at træne de situationer hvor han kan finde på at snappe, men selvfølgelig på et niveau hvor han ikke har behov for at snappe.

Link til indlæg
Del på andre sites

Som du nok har læst, så står jeg selv i en situation hvor Baldur har snappet ud efter mig, og jeg vil bare sige, at jeg føler med dig, det er altså ikke en sjov situation at stå i :ae:

 

Min adfærdsbehandler sagde, at det vigtigste var at undgå situationer hvor han kunne finde på at snappe, for jo flere gange han har succes med det, jo hurtigere vil han reagerer med at snappe fremover.

Og så er det ellers med at træne de situationer hvor han kan finde på at snappe, men selvfølgelig på et niveau hvor han ikke har behov for at snappe.

 

Nej, det er det virkelig ikke :cry: Jeg har det faktisk værst med at han snappede ud efter en anden end mig og kan ikke lade vær med at tænke på hvis det nu havde været min lillesøster eller min lille kusine der havde skubbet til ham mens han gøede :cry:

 

Okay. Det er jeg glad for at høre, for så er det ikke helt forkert det vi gør, men vi skal altså være mere konsekvente med andre mennesker og hundeejere for det er ligesom om de tror at når der står en lille cocker og ser så glad ud jamen så er det da ligemeget hvad ejeren siger, så ER den glad :roll::(

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, det er det virkelig ikke :cry: Jeg har det faktisk værst med at han snappede ud efter en anden end mig og kan ikke lade vær med at tænke på hvis det nu havde været min lillesøster eller min lille kusine der havde skubbet til ham mens han gøede :cry:

 

Okay. Det er jeg glad for at høre, for så er det ikke helt forkert det vi gør, men vi skal altså være mere konsekvente med andre mennesker og hundeejere for det er ligesom om de tror at når der står en lille cocker og ser så glad ud jamen så er det da ligemeget hvad ejeren siger, så ER den glad :roll::(

 

Ja, det er fordelen ved at have den type hund jeg har, der har folk en hel anden respekt når man siger de skal lade ham være fordi ellers bliver han sur :blink:

Baldur har dog aldrig ladet sine frustrationer gå ud over andre end mig, heldigvis!

 

Er det ikke muligt at tilbageføre den kemiske kasteration, så virkningen af den ophører igen, det lyder jo som om den bare har gjort tingene værre?

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, det er fordelen ved at have den type hund jeg har, der har folk en hel anden respekt når man siger de skal lade ham være fordi ellers bliver han sur :blink:

Baldur har dog aldrig ladet sine frustrationer gå ud over andre end mig, heldigvis!

 

Er det ikke muligt at tilbageføre den kemiske kasteration, så virkningen af den ophører igen, det lyder jo som om den bare har gjort tingene værre?

 

Det tror jeg ikke, men ved det faktisk ikke.

Det skulle være den endelige virkning vi ser nu og ja, den bryder vi os overhovedet ikke om. Inden han blev kemisk kastreret var der problemet med hanhunde og stress, men nu er stressen blevet endnu værre og vi har jo så fundet ud af at det er det der er problemet ved hanhunde. Nu går det bare også ud over tævehunde og mennesker :(

Før var vi ved at få godt styr på situationer med folk udenfor vinduet og lege og falde til ro med Kali, men nu kan han slet ikke håndterer folk udenfor vinduet og han kan slet ikke lege med Kali mere.

Den skal jo fortage sig om 5mdr, men må ærligt indrømme at vi har snakket om at det bliver 5 ufatteligt lange måneder.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville kontakte dyrlægen og høre om man ikke kan gøre noget for at fjerne den kemiske kasteration igen, det bliver jo fem lange måneder, som måske kan ødelægge en hel masse. Han lærer jo af de situationer han kommer i, og det er ikke sikkert at den lærdom forsvinder fordi kasterationen gør det...

 

Jeg føler virkelig med jer, der er ikke noget værre end at man gør noget i allerbedste mening, og så viser det sig at man har gjort situationen værre :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville kontakte dyrlægen og høre om man ikke kan gøre noget for at fjerne den kemiske kasteration igen, det bliver jo fem lange måneder, som måske kan ødelægge en hel masse. Han lærer jo af de situationer han kommer i, og det er ikke sikkert at den lærdom forsvinder fordi kasterationen gør det...

 

Jeg føler virkelig med jer, der er ikke noget værre end at man gør noget i allerbedste mening, og så viser det sig at man har gjort situationen værre :ae:

 

Tak skal du have. Jo, det vil jeg prøve at høre om. Nej, men vi er bare super glade for at vi ikke fik ham permanent kastreret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Øvbøv.. kan godt forstå i er glade for at det var den kemiske løsning i valgte!

 

Har læst mange af dine tråde, men ikke alle - og spørger kun for en sikkerheds skyld - han kan ikke fejle noget som i ikke ved? I har sikkert fået ham tjekket og været ved dyrlæge, men ja, ville lige spørge...... :engel:

 

Synes det lyder som en god ide med adfærdsbehandleren, for vi herinde kan jo skrive nok så mange råd, men med Dumle og dine tidligere indlæg i tankerne, tror jeg det er vigtigt at der kommer en med jer, som kan se alle de små tegn/ting han gør og ikke gør, det kan vi ikke her bag skærmen, desværre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Øvbøv.. kan godt forstå i er glade for at det var den kemiske løsning i valgte!

 

Har læst mange af dine tråde, men ikke alle - og spørger kun for en sikkerheds skyld - han kan ikke fejle noget som i ikke ved? I har sikkert fået ham tjekket og været ved dyrlæge, men ja, ville lige spørge...... :engel:

 

Synes det lyder som en god ide med adfærdsbehandleren, for vi herinde kan jo skrive nok så mange råd, men med Dumle og dine tidligere indlæg i tankerne, tror jeg det er vigtigt at der kommer en med jer, som kan se alle de små tegn/ting han gør og ikke gør, det kan vi ikke her bag skærmen, desværre.

 

Han blev tjekket ved dyrelægen inden han blev kemisk kastreret, men at dømme efter resten af deres arbejde var det ikke ligefrem den bedste dyrelæge :( og så har jeg selv prøvet at trykke og trække ham lidt på alle leder og kanter for at se om der kunne være et sted det gør ondt, men det virker ikke sådan.

 

Igår knurrede han også af mig da jeg kom for tæt på da han lå med sit ben (og endda kun hans oksehudsben som han ikke plejer have interesse for og som han gerne plejer at komme og bede mig om at holde i den anden ende når han tygger) og 5 minutter senere hoppede han op og lagde sig i skødet på mig i sofaen og tyggede på det :???:

Link til indlæg
Del på andre sites

Han blev tjekket ved dyrelægen inden han blev kemisk kastreret, men at dømme efter resten af deres arbejde var det ikke ligefrem den bedste dyrelæge :( og så har jeg selv prøvet at trykke og trække ham lidt på alle leder og kanter for at se om der kunne være et sted det gør ondt, men det virker ikke sådan.

 

Igår knurrede han også af mig da jeg kom for tæt på da han lå med sit ben (og endda kun hans oksehudsben som han ikke plejer have interesse for og som han gerne plejer at komme og bede mig om at holde i den anden ende når han tygger) og 5 minutter senere hoppede han op og lagde sig i skødet på mig i sofaen og tyggede på det :???:

 

Han lyder som om han er blevet generelt meget mere usikker, og dette kan helt sikkert skyldes den kemiske kasteration, som jo netop reducerer hans testoron niveau. Jeg ville altså helt sikkert undersøge om man kan fjerne den kemiske kasteration, ellers ved jeg at man kan give en indsprøjtning med testoron, og så var det måske værd at overveje?

Link til indlæg
Del på andre sites

Han lyder som om han er blevet generelt meget mere usikker, og dette kan helt sikkert skyldes den kemiske kasteration, som jo netop reducerer hans testoron niveau. Jeg ville altså helt sikkert undersøge om man kan fjerne den kemiske kasteration, ellers ved jeg at man kan give en indsprøjtning med testoron, og så var det måske værd at overveje?

 

Ja, det er også sådan jeg opfatter det hele.

Før var der begyndt at komme en vis ro over ham. Han var begyndt at få et "overblik" og kunne klare nogle situationer selv som han ikke før kunne. Der var lige problemet med andre hanhunde, men det var også det. Nu skal han hjælpes igennem en hel del flere situationer igen og det virker generelt som om at adrenalin niveauet stiger hurtigere og højere end før og vi er helt henne hvor han igen skal have hjælp til at falde til ro herhjemme :(

Det vil helt sikkert være værd at overveje jo.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Øv, hvor er det træls det har så slem en effekt!

Det må være så træls at se en så negativ ændring i hans adfærd - Og uden at vide hvad fanden man skal gøre ved det.

 

Men hvor er det da trods alt meget bedre, end at han blev kastereret i første omgang.

Håber ikke han får lært for mange dumme ting, mens den kemiske virker.

Vi oplevede at Bamse blev endnu mere selvsikker, da effekten tog af, end han havde været før, hvilket jo var et kæmpe plus - så jeg krydser fingre for at i også oplever det, og det ikke kun bliver negativt.

 

Tror i får rigtig meget glæde af en adfærdsbehandler - Kan selv anbefale 2 i midtjylland, og så min træner i DCH som blevet Bamses bedsteste ven - hun tager kun kilometer penge, men er så heller ikke PAFF udannet som de andre to.

 

Men det er i hvertfald pengene værd, og kan kun anbefale i får gjort alvor af det.

 

Og så lige en ordentlig krammer herfra!!! :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Øvøvøv, at det går så skidt med den 'kastration'! Kæmpe trøstekrammer til dig, det er nemlig bare ikke sjovt, når ens hund snapper ud efter én! Jeg har jo prøvet det (eller, jeg troede det var markering til at starte det, men er blevet i tvivl her senere) :ae:

 

Jeg tænker også lidt, om man ikke kan give en testosteron-indsprøjtning? Og har tænkt, om det ikke også er det der ellers skal ske, at Dumle skal være lidt mere 'mand', for at falde til ro..? :hmm: Men i hvert fald bare, så han kan blive gode gamle Dumle om lidt og ikke om 5 måneder! :ae:

 

Har i hvert fald en veninde, hvis ene kat har fået en testosteron-indsprøjtning (kan ikke huske hvorfor)... Men ved ikke, om det kan lave noget vrøvl ifm. kemisk kastration..

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu vil jeg prøve at formulere det pænt, og lad nu endelig være med at misforstå noget, og læse mere ind i det end der rent faktisk står.

 

Men ærligt talt tror jeg ikke det har noget som helst med den kemiske kastration at gøre.

 

Nu har jeg fulgt med på sidelinjen igennem temmelig lang tid, og jeg har tænkt mange gange tidligere det samme jeg tænker nu. Det lyder som om du prøver på alt for meget, uden egentlig at have tænkt den helt igennem først.

Samtidig med at du uden at tænke over det, reelt fremprovokerer situationer, som du så bagefter nærmest febrilsk forsøger at finde alle mulige såvel som umulige forklaringer på.

ja det virker ret ofte ligefrem som om der bare SKAL findes et symptom, Et problem, når der er gået for længe mellem situationer. Koste hvad det vil.

 

Det virker lidt (OK. Lidt meget faktisk) som om du forcerer en masse ting igennem, elelr ihvertfald forsøger på det, og det kan ikke (og er det så heller ikke) være hensigtsmæssigt på nogen måde. Hverken for dig eller for hunden, for det hele bliver hurtigt meget "kunstigt". Meget antaget... påtaget måske endda. Der skal med fandens mold og vagt bare være et problem som vi kan få tiden til at gå med at finde en løsning på, istedet for at tage den lidt mere med ophøjet ro, og en lidt mere rolig og "naturlig" omgang med hunden.

 

Og ja. Det er bare mit indtryk. Men det er dét jeg får, hver eneste gang der er noget. Om det holder vand elelr ej, kan jeg af gode grunde overhovedet ikke se herfra.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Nu vil jeg prøve at formulere det pænt, og lad nu endelig være med at misforstå noget, og læse mere ind i det end der rent faktisk står.

Måske du så kunne forklare lidt nærmere hvad det er der rent faktisk står?

 

Men ærligt talt tror jeg ikke det har noget som helst med den kemiske kastration at gøre.

 

Nu har jeg fulgt med på sidelinjen igennem temmelig lang tid, og jeg har tænkt mange gange tidligere det samme jeg tænker nu. Det lyder som om du prøver på alt for meget, uden egentlig at have tænkt den helt igennem først.

Hvordan prøver jeg for meget og hvad er det jeg ikke har tænkt igennem først? At gå en middagstur? At trække gardinerne fra?

 

Samtidig med at du uden at tænke over det, reelt fremprovokerer situationer, som du så bagefter nærmest febrilsk forsøger at finde alle mulige såvel som umulige forklaringer på.

ja det virker ret ofte ligefrem som om der bare SKAL findes et symptom, Et problem, når der er gået for længe mellem situationer. Koste hvad det vil.

Hvordan fremprovokerer jeg situationerne?

 

Det virker lidt (OK. Lidt meget faktisk) som om du forcerer en masse ting igennem, elelr ihvertfald forsøger på det, og det kan ikke (og er det så heller ikke) være hensigtsmæssigt på nogen måde. Hverken for dig eller for hunden, for det hele bliver hurtigt meget "kunstigt". Meget antaget... påtaget måske endda. Der skal med fandens mold og vagt bare være et problem som vi kan få tiden til at gå med at finde en løsning på, istedet for at tage den lidt mere med ophøjet ro, og en lidt mere rolig og "naturlig" omgang med hunden.

Du behøver skam ikke sidde og bryde dit hoved på at finde en løsning på vores problemer. Du kan også vælge bare at smutte hovedrystende ud af tråden igen :blink:

Jeg kunne gerne tænke mig at vide hvad det er jeg forcerer igennem og hvorfor det er kunstigt?

Så næste gang Dumle farer op ved at nogle går forbi vinduet, min søster kommer til at skubbe til ham og han snapper ud efter hende skal jeg altså bare forholde mig helt roligt og "naturligt", sukke og sige "Jah, det er jo hundens naturlige måde at reagere på"... eller hvad?

 

Og ja. Det er bare mit indtryk. Men det er dét jeg får, hver eneste gang der er noget. Om det holder vand elelr ej, kan jeg af gode grunde overhovedet ikke se herfra.

 

Jeg har mange gange haft problemer med min hund og skrevet og efterlyst råd herinde hvis det er hvad du mener ;-)

Ofte har rådene hjulpet og jeg syntes hellere jeg vil spørge en gang for meget en en gang for lidt hvis der er noget jeg er i tvivl om. Længe har det gået den rette vej og er det gået ned ad bakke igen eller er der opstået et problem har jeg søgt råd igen. Det kan jeg ikke se noget galt i. Hvis det irriterer dig at jeg spørger så meget og skriver så meget kan du jo bare holde dig ude af trådene jeg skriver :blink:

Hvis du lægger mærke til det spørger jeg ikke om råd denne gang. Jeg skriver simpelthen bare at det er gået galt, at det er efter den kemiske kastration det er gået rigtig galt (om det så er den der har gjort det eller det hele tiden har været der og tegnene bare er blevet tydeligere efter skal jeg ikke kunne sige) og at vi nu er blevet enige om at en adfærdsbehandler ikke kan vente længere.

At folk så stadig vælger at komme med råd og fortælle om deres erfaringer er bare noget jeg glæder mig over.

Link til indlæg
Del på andre sites

Måske du så kunne forklare lidt nærmere hvad det er der rent faktisk står?

Det mener jeg nu fremgår meget tydeligt. Der står også du ikek skal læse mere ind i det end hvad der står. Og det vælger du så alligevel:

 

Du behøver skam ikke sidde og bryde dit hoved på at finde en løsning på vores problemer. Du kan også vælge bare at smutte hovedrystende ud af tråden igen :blink:
Det kan jeg ikke se noget galt i. Hvis det irriterer dig at jeg spørger så meget og skriver så meget kan du jo bare holde dig ude af trådene jeg skriver :blink:

Hvor står det at det irriterer mig, eller at jeg bryder mit hovede med noget som helst?

 

 

Jeg kunne gerne tænke mig at vide hvad det er jeg forcerer igennem og hvorfor det er kunstigt?

Så næste gang Dumle farer op ved at nogle går forbi vinduet, min søster kommer til at skubbe til ham og han snapper ud efter hende skal jeg altså bare forholde mig helt roligt og "naturligt", sukke og sige "Jah, det er jo hundens naturlige måde at reagere på"... eller hvad?

 

 

 

Jeg har mange gange haft problemer med min hund og skrevet og efterlyst råd herinde hvis det er hvad du mener ;-)

Ofte har rådene hjulpet og jeg syntes hellere jeg vil spørge en gang for meget en en gang for lidt hvis der er noget jeg er i tvivl om. Længe har det gået den rette vej og er det gået ned ad bakke igen eller er der opstået et problem har jeg søgt råd igen. Det kan jeg ikke se noget galt i. Hvis det irriterer dig at jeg spørger så meget og skriver så meget kan du jo bare holde dig ude af trådene jeg skriver :blink:

Hvis du lægger mærke til det spørger jeg ikke om råd denne gang. Jeg skriver simpelthen bare at det er gået galt, at det er efter den kemiske kastration det er gået rigtig galt (om det så er den der har gjort det eller det hele tiden har været der og tegnene bare er blevet tydeligere efter skal jeg ikke kunne sige) og at vi nu er blevet enige om at en adfærdsbehandler ikke kan vente længere.

At folk så stadig vælger at komme med råd og fortælle om deres erfaringer er bare noget jeg glæder mig over.

 

Jeg tror helt alvorligt at du forcerer en hel del ting igennem, i din måde at håndtere hunde på. Du søger vidt og bredt efter symptomer på adfærd, og adfærdsproblemer, som kun er der, elelr som kun opstår, ikraft af at du bare vil finde et problem.

Eller ikraft af at håndteringen ikke altid er heeelt så naturlig og gennemtænkt. Meget af det virker utroligt "kunstigt", påtaget. ALa: "I denne situation skal vi gøre sådan og sådan" som en tankerække der foregår når tingene sker, hvorefter der handles.

Ikke en naturlig håndtering af hunden, som kommer "fra hoften" så at sige.

Der tænkes slet og ret alt for meget, på det forkerte tidspunkt.

 

Et eksempel fra denne tråd er at du hev fat i Dumles bagben, mens han var ved at holde fast i en dummy. Ja. Du ved det var forkert. Og det er ganske naturligt at sådan en situation vil kunne sætte enhver hund tilbage i træningen af "hold fast". hvis ikke helt at ødelægge det.

 

Hunden gør og farer op af folk udenfor, hvor du så vælger at skubbe til hunden... ENhver, iforvejen, usikker hund, er det ikke altid så smart en fremgangsmåde, hvad du også er klar over.

 

Gåtur, hvor di ikke er opmærksom på at hunden er ved at køre helt op, samtidig med en situation hunden i forvejen ikke er glad for.....

Du ved også at dette er usmart...

 

Sådan er det hele vejen igennem, i mange andre tråde også, og der er, for mig at se, et mønster i uoverlagte situationer, hvor hunden gang på gang får overtrådt sine begrænsninger og sine grænser.

Men symptomet skal findes, og årsagen skal findes.... Nu er årsagen så en kemisk kastration...

 

Og hér er det så at jeg bestemt ikke tror den kemiske kastration har noget som helst med noget at gøre.

Jeg tror derimod (og det var også formålet med indlægget) at det ville være enddog meget gavnligt at begynde at tænke tingene helt igennem engang, og lade være med at lede efter symptomer og problemer ved hunden, men derimod at kigge på ens til tider lidt uoverlagte og nærmest "kunstige" omgang med sin hund.

 

Ja. Jeg tror også en adfærdsbehandler (eller ihvertfald en kompetent person med erfaring indenfor den slags, hvadend denne så ér) vil være en god idé.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det mener jeg nu fremgår meget tydeligt. Der står også du ikek skal læse mere ind i det end hvad der står. Og det vælger du så alligevel:

 

 

 

Hvor står det at det irriterer mig, eller at jeg bryder mit hovede med noget som helst?

 

Er hvad jeg får ud af dette:

et problem som vi kan få tiden til at gå med at finde en løsning på
Jeg tror helt alvorligt at du forcerer en hel del ting igennem, i din måde at håndtere hunde på. Du søger vidt og bredt efter symptomer på adfærd, og adfærdsproblemer, som kun er der, elelr som kun opstår, ikraft af at du bare vil finde et problem.

Eller ikraft af at håndteringen ikke altid er heeelt så naturlig og gennemtænkt. Meget af det virker utroligt "kunstigt", påtaget. ALa: "I denne situation skal vi gøre sådan og sådan" som en tankerække der foregår når tingene sker, hvorefter der handles.

Ikke en naturlig håndtering af hunden, som kommer "fra hoften" så at sige.

Der tænkes slet og ret alt for meget, på det forkerte tidspunkt.

 

Et eksempel fra denne tråd er at du hev fat i Dumles bagben, mens han var ved at holde fast i en dummy. Ja. Du ved det var forkert. Og det er ganske naturligt at sådan en situation vil kunne sætte enhver hund tilbage i træningen af "hold fast". hvis ikke helt at ødelægge det.

 

Hunden gør og farer op af folk udenfor, hvor du så vælger at skubbe til hunden... ENhver, iforvejen, usikker hund, er det ikke altid så smart en fremgangsmåde, hvad du også er klar over.

 

Gåtur, hvor di ikke er opmærksom på at hunden er ved at køre helt op, samtidig med en situation hunden i forvejen ikke er glad for.....

Du ved også at dette er usmart...

 

Sådan er det hele vejen igennem, i mange andre tråde også, og der er, for mig at se, et mønster i uoverlagte situationer, hvor hunden gang på gang får overtrådt sine begrænsninger og sine grænser.

Men symptomet skal findes, og årsagen skal findes.... Nu er årsagen så en kemisk kastration...

 

Og hér er det så at jeg bestemt ikke tror den kemiske kastration har noget som helst med noget at gøre.

Jeg tror derimod (og det var også formålet med indlægget) at det ville være enddog meget gavnligt at begynde at tænke tingene helt igennem engang, og lade være med at lede efter symptomer og problemer ved hunden, men derimod at kigge på ens til tider lidt uoverlagte og nærmest "kunstige" omgang med sin hund.

 

Ja. Jeg tror også en adfærdsbehandler (eller ihvertfald en kompetent person med erfaring indenfor den slags, hvadend denne så ér) vil være en god idé.

Selvfølgelig er det mig der er problemet og ikke hunden :blink: men jeg har fået en hund i hænderne som ikke passede til mig, jeg har lært, observeret og handlet ud fra dette.

At det så går galt en gang imellem. Ja, det gør det, men det er jo netop derfor jeg spørger om råd. For at lære hvad JEG kan gøre anderledes i situationerne, for at lære hvad JEG gør galt og jeg søger nu adfærdsbehandler for at lære hvordan JEG skal håndtere min hund. Jeg søger ikke råd fordi min hund har et problem, men for at lære hvordan jeg håndterer det/ændre det/hvad jeg gør galt og jeg søger ikke adfærdsbehandling for at ændre min hund, men for at ændre det jeg gør galt og for at lære at se signalerne.

 

Jeg gør ikke bevist ting forkert. Jeg tog ved min hund et forkert sted ja, af ren refleks. Jeg skubbede til ham da jeg blev forskrækket hvilket bare gjorde ham forskrækket, men jeg fører sgu da ikke bevist min hund ind i situationer hvor han bliver tvunget til at snappe!

 

Om jeg håndterer min hund forkert eller ej skal jeg ikke kunne svare dig på, men jeg søger hjælp til at finde ud af det. Jeg har arbejdet med min hund i 2½år og forsøgt at blive en bedre ejer hvilket jeg da også vil mene jeg er blevet (ellers havde jeg nok stadig brugt min tid på at råbe og skrige af hunden hver gang han kører for højt i gear). Jeg gør ikke alting rigtig og laver fejl, men jeg forsøger i det mindste at gøre mit bedste og søger råd og vejledning når jeg igen er kommet på afveje.

 

Jeg bliver både fornærmet, sur og ked af det når jeg læser dine indlæg, for det lyder for mig som om du mener jeg gør alting forkert og ødelægger min hund fuldstændig og jeg vil gerne vide hvad jeg så skal gøre istedet? Det lyder for mig i det hele taget som om du syntes jeg er den helt forkerte ejer for Dumle.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er hvad jeg får ud af dette:

Ok. Dårlig formulering.

Med "vi" menes familien omkring hunden.

 

 

Jeg gør ikke bevist ting forkert. Jeg tog ved min hund et forkert sted ja, af ren refleks. Jeg skubbede til ham da jeg blev forskrækket hvilket bare gjorde ham forskrækket, men jeg fører sgu da ikke bevist min hund ind i situationer hvor han bliver tvunget til at snappe!

Selvfølgelig gør du ikke det. Det har jeg endda skrevet.

Og det tror jeg næppe nogen andre gør heller.

 

Jeg bliver både fornærmet, sur og ked af det når jeg læser dine indlæg, for det lyder for mig som om du mener jeg gør alting forkert og ødelægger min hund fuldstændig og jeg vil gerne vide hvad jeg så skal gøre istedet? Det lyder for mig i det hele taget som om du syntes jeg er den helt forkerte ejer for Dumle.

Og det var derfor jeg skrev at du ikke skulle læse mere ind i tingene, end der rent faktisk står.

 

Min pointe, som jeg mener fremgår ret tydeligt, er udelukkende den, at når man går til tingene med indgangsvinklen: Find et symptom, ligegyldigt hvad (og det indtryk har jeg rent faktisk at du gør), og find gerne en eller anden årsag (i dette tilfælde at den kemiske kastration skulle have frembragt eller forstærket en problemadfærd), ja så bliver hele ens håndtering af hunden enormt kunstig.

 

Kunstig, fordi alt man gør, og alt hunden gør, bliver analyseret, vejet og målt, vurderet og behandlet....Typisk allerede inden man overhovedet var i situationen. Og det vil ret ofte føre til at man mere eller mindre ubevidst selv begiver sig ud i at skabe de situationer. Man har nemlig allerede sat sig op til dem.

 

Hvordan undgår man dét... Tjaaa...

Man kunne undlade at se alt som "tegn og symptomer". Undlade at planlægge nes omgang med hunden udfra situationer man selv sætter op og dermed skaber.

Lægge langt større vægt på at skabe en rolig og stabil tilværelse for hunden. Det betyder også at eliminere alle de situationer hvor man efterfølgende ganske udmærket er klar over at hunden slet ikke kan kapere det.

 

Kan det altid lade sig gøre? Næh.. Det kan ingen vel påstå.

Men i er, så vidt jeg kan bedømme det ihvertfald, efterhånden nået derud hvor det begynder at blive et krav at det altid skal kunne lade sig gøre. Hunden er begyndt at snappe ud. Det betyder bl.a. at den har fået overskredet sine begrænsninger så ofte, eller så groft, at den ikke kan se andre udveje. Den stoler ihvertfald ikke på at du altid vil den godt, ligegyldigt hvad.

Og det betyder udelukkende større krav til tryghed, ro, og en velovervejet, afbalanceret, og konsekvent omgang med hunden.

 

SLutteligt kunne jeg jo håbe på at du trådte et skridt tilbage, og istedet for at blive tøsefornærmet, sur og ked af det, når du læser det jeg skriver, så tag et kig på det som var det en anden det drejede sig om, der stod i en situation, og med en historie som den du har beskrevet.

Dèt kan være en svær øvelse, men ikke desto mindre kan det være en ganske god øvelse at gøre engang imellem. (jeg er heller ikke for god til netop dét, men stadigvæk)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ok. Dårlig formulering.

Med "vi" menes familien omkring hunden.

 

 

 

Selvfølgelig gør du ikke det. Det har jeg endda skrevet.

Og det tror jeg næppe nogen andre gør heller.

 

 

Og det var derfor jeg skrev at du ikke skulle læse mere ind i tingene, end der rent faktisk står.

 

Min pointe, som jeg mener fremgår ret tydeligt, er udelukkende den, at når man går til tingene med indgangsvinklen: Find et symptom, ligegyldigt hvad (og det indtryk har jeg rent faktisk at du gør), og find gerne en eller anden årsag (i dette tilfælde at den kemiske kastration skulle have frembragt eller forstærket en problemadfærd), ja så bliver hele ens håndtering af hunden enormt kunstig.

 

Kunstig, fordi alt man gør, og alt hunden gør, bliver analyseret, vejet og målt, vurderet og behandlet....Typisk allerede inden man overhovedet var i situationen. Og det vil ret ofte føre til at man mere eller mindre ubevidst selv begiver sig ud i at skabe de situationer. Man har nemlig allerede sat sig op til dem.

 

Hvordan undgår man dét... Tjaaa...

Man kunne undlade at se alt som "tegn og symptomer". Undlade at planlægge nes omgang med hunden udfra situationer man selv sætter op og dermed skaber.

Lægge langt større vægt på at skabe en rolig og stabil tilværelse for hunden. Det betyder også at eliminere alle de situationer hvor man efterfølgende ganske udmærket er klar over at hunden slet ikke kan kapere det.

 

Kan det altid lade sig gøre? Næh.. Det kan ingen vel påstå.

Men i er, så vidt jeg kan bedømme det ihvertfald, efterhånden nået derud hvor det begynder at blive et krav at det altid skal kunne lade sig gøre. Hunden er begyndt at snappe ud. Det betyder bl.a. at den har fået overskredet sine begrænsninger så ofte, eller så groft, at den ikke kan se andre udveje. Den stoler ihvertfald ikke på at du altid vil den godt, ligegyldigt hvad.

Og det betyder udelukkende større krav til tryghed, ro, og en velovervejet, afbalanceret, og konsekvent omgang med hunden.

 

SLutteligt kunne jeg jo håbe på at du trådte et skridt tilbage, og istedet for at blive tøsefornærmet, sur og ked af det, når du læser det jeg skriver, så tag et kig på det som var det en anden det drejede sig om, der stod i en situation, og med en historie som den du har beskrevet.

Dèt kan være en svær øvelse, men ikke desto mindre kan det være en ganske god øvelse at gøre engang imellem. (jeg er heller ikke for god til netop dét, men stadigvæk)

 

Så jeg skal altså ikke analyserer men have en velovervejet omgang med hunden?

 

Jeg syntes du modsiger dig selv en del her :lol:

 

Hvordan opsætter jeg selv situationerne?

 

Jeg syntes da jeg så vidt muligt forsøger at opretholde en rolig og naturlig omgang med Dumle, men det bliver nu engang umådeligt svært at eliminerer situationer hvor folk går forbi vinduet, hvor vi møder andre hunde og ejere på gåturen eller hvor Dumle ligger med et ben (jo, kunne godt elimineres, men mener jeg ikke er godt for hundens tænder).

 

Jeg mener ikke jeg ser alt som tegn og symptomer, men jeg mener at det er vigtigt at jeg analyserer situationen jeg står i (for eksempel på gåturen) for at kunne undgå at sætte hunden i en situation hvor den føler sig nødsaget til at snappe.

 

Grunden til at jeg mener den kemiske kan have indflydelse er at det først er efter han har fået denne at han føler sig nødsaget til at snappe i nogle situationer. Det tolker jeg som større nervøsitet fra hans side. Jo, førhen ville han måske også have snappet hvis jeg tog ham hvor jeg gjorde da vi trænede, men han ville ikke have knurret når han lå med ben og heller ikke have snappet når han var opkørt over nogle der gik forbi vinduet. Jeg kan ikke se hvordan jeg før skal kunne have overskredet hans grænser ofte på disse områder da vi jo netop har arbejdet meget med ro når der går folk forbi.

 

Hvis ikke jeg analysere hvad det er der sker og hvorfor det sker hvordan skal jeg så finde løsningen eller vide hvad jeg skal gøre hvis det samme sker i fremtiden? Det er nu engang den måde jeg lærer bedst på.

Hvis det kun er mig der skal agere anderledes så hjælper det ikke en døjt at tænke over at det er blevet værre efter den kemiske kastration, men hvis en testosteron indsprøjtning kan afhjælpe at han snapper efter min søster hvis hun bliver forskrækket når han farer op fordi nogen går forbi så kunne det da være en oplagt løsning.

 

At der bliver større krav til ro, tryghed og velovervejet, afbalanceret omgang med hunden er jeg klar over, men jeg finder det meget svært da vi i forvejen arbejder meget på dette og når det så går galt ser jeg dette som et meget stort nederlag (nok også derfor jeg er en del nærtagende ;-) ) og kan godt se at jeg vil få brug for hjælp til at klare dette (altså adfærdsbehandler).

Link til indlæg
Del på andre sites

:ae::ae: Du får lige et par stykker af dem her, for det er da godt nok en træls situation som i står i. Jeg håber en god adfærdsbehandler, kan hjælpe jer.

 

 

Jeg kom til at tænke på en ting, kan man putte selvtillid ind i en usikker hund, som er blevet kastreret? Jeg tænker, hvis bollerne er cuttet, så er der jo ligesom ingen vej tilbage.:hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Dumle, det du skal fokusere på, er at du forsøger at gøre det bedst muligt for Dumle og faktisk er nået ret langt :5up: Du har i den grad søgt viden for at kunne håndtere en hund, som er langt fra det du troede at du købte og det kan du godt klappe dig selv på skulderen over!! Mange i dit sted havde givet op for længst.

Jeg ville, som de andre også foreslår, få fat i en ordentlig dyrlæge og høre om man kan give en "modgift" mod den kemiske kastraktion og så, som du selv er inde på, få fat i en god adfærdsbehandler, som kan hjælpe dig med de situationer som du har svært ved at håndtere med Dumle :5up:

 

Op med humøret og på med vanten :5up: :ae:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Dette er desværre et tydeligt eksempel på hvorfor en kemisk kastration bør gives som tabletter, så man kan lave dosis om og prøve sig frem for at se om det er medicinen der laver ravage eller er medvirkende årsag :cry:

 

Dumlemor jeg bad om dit postnummer så jeg kunne hjælpe dig med det du bad om?

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...