Jeg har brug for at vende mine tanker med jer

[Lonny]

Mange af jer kender jo det meste af historien, men her får I lige den korte version:

 

Baldur er 3 år gammel, han har altid været nervøst anlagt, og nu er han ved håndtering begyndt at sige fra ved at markerer.

 

Vi har fundet ud af at grunden til han har været så nervøs og altid meget træt er, at han har haft hjerte/lungeorm siden han var en lille hvalp. Han er nu kureret, og det har givet meget positiv effekt på hans nervøsitet. I forbindelse med denne orm fik han nemlig også en alvorlig infektion, og da denne var kureret (efter han havde haft den i 2 år) kunne vi se en stor forbedring i hans måde at håndtere omverden på.

 

Men nu er han så begyndt at snappe efter os når vi forsøger at håndtere ham, f.eks. ved at give ham dækken på, kigge på hans poter og den slags ting.

Vi sendte ham igen til dyrlæge og de kunne fortælle os at han havde lændeskred (noget der minder om diskuspolaps), der er ifølge dyrlægen 80% chance for at han kan blive smertefri ved en operation.

 

I dag skulle han så ind og opereres, men de ringede og fortalte at de ikke ville opererer ham, fordi at der er noget galt med hans nyrer. Så nu har de taget en nyrebiopsi som vi får svar på om et par dage.

Men dyrlægen forventer at finde ud af at han har kronisk nyresvigt og skal være på diæt og medicin resten af sine dage.

 

I dagligdagen er han normalt en og utrolig kærlig dreng, han elsker at nusse og ligge i ske. Og han er som sagt blevet meget bedre til at klare sig ude i det store samfund.

At han snapper burde blive kureret ved at han bliver opereret, og nyresygdommen burde kunne holdes nede med diæt og medicin.

 

Baldur er dog rigtig bange for at komme til dyrlæge, og vi er nødt til at give ham mundkurv på, og holde ham med magt når han skal bedøves, og uden bedøvelse kan han slet ikke undersøges.

 

Mit spørgsmål er så, kan vi være bekendt at slæbe ham igennem alle disse dyrlægebesøg, og hvilken effekt tror I at det vil have på hans fremtidige adfærd.

Skal vi forsøge at kurerer ham, eller skal vi give ham fred?

 

Jeg ved godt, at I ikke kan give mig noget svar på ovenstående, men måske kan I komme med nogle indput der kan få mig til at se tingene mere klart?

[Gæst Miss_menelli]

Puha... Hvor er det altså bare frygtelig meget i skal igennem!

 

Føler virkelig med jer - Det er så pisse uretfærdigt. :ae:

 

Kan godt forstå at tanken om hvor meget i vil byde ham har meldt sig.

Det er jo rigtig meget både ham og jer har været igennem, og hvornår er nok, nok?

 

Der er desværre ikke nogen der kan svare på det for jer...

Det er jer der kender ham bedst og har den bedste fornemmelse af hvor meget han kan holde til, og stadig komme ud på den anden side som en hund med livsglæde.

 

Men de spørgsmål jeg synes der er værd at overveje er:

 

Hvor stor en opreration er det, og hvor lang tids genoptræning er der bagefter?

Kan han komme igennem den periode uden at hans adfærd bliver forværret, og kan i holde til at se en forværring, som kræver ekstremt meget arbejde bagefter?

 

Hvad indbærer medicineringen for nyrer problemerne, og hvad er bivirkningerne?

Er det nogle både jer og Baldur kan leve med bagefter?

 

Kan i selv holde til det - Og samtidig give Luna et godt liv mens det står på?

 

Men det vigtigste er nok, om chancerne for at han kommer ud på den anden side som en glad hund, med et langt og godt liv foran sig, store nok til at i vil gennemgå den svære tid der kommer nu?

 

Mavefornemmelsen plejer ikke at lyve - Siger den at i skal kæmpe videre, så gør det.

Siger den at nu er det nok, at Baldur aldrig bliver helt sig selv og det kommer til at gå ud over Luna og jer, at blive ved - Så stop.

 

Tror at hvis i svare ærligt på de spørgsmål, så har i svaret på hvad der er bedst for jer alle sammen!

 

Håber virkelig at i finder den løsning der er bedst for jer - Uanset hvad i vælger så bliver det jo en afsindig hård omgang, så husk at brug os herinde, og få læsset af når det hele bliver for meget!!

[Gæst ulla]

da jeg aldrig har haft en hund der var eller er bange for dyrlægen.:snusendehund:jeg vil nok tage en ordenlig samtalen med den dyrlæge som man bruger fast og som kender din hund, han eller hun ved med sikkerhed der er bedst for din hund. det er også synd at hvis han skal igennem en masse og så hjælper det ikke en skid. det er da synd for hunden

[Gæst Marie Svane]

Åh, sikke et forfærdeligt dilemma du står i..

 

Jeg ville personligt blive ved med at kæmpe for hans liv.. Så har man i det mindste prøvet.. Jeg kan godt forstå han ikke bryder sig om at komme til dyrelægen, det sted forbinder han jo kun med dårlige ting.. Måske han efterhånden ville kunne mærke at det eneste de prøver på er at hjælpe ham? Eller føler du at det er så slemt med ham og dyrelægen, at han ikke kan få det vendt til noget positivt?

 

Der er heller ingen af os mennesker, der kan lide hospitaler. Men vi kommer der alligvel fordi det er det eneste sted vi kan blive hjulpet, med hvad end det nu er man fejler

 

Jeg håber det bedste for dig og ham. Held og lykke med det hele..

[Nollike]

Jeg har lige brug for at tænke over det og så vender jeg tilbage...

[sonja77]

Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg synes... men jeg føler med jer. :ae:

[Gæst mulline]

Baldur er dog rigtig bange for at komme til dyrlæge, og vi er nødt til at give ham mundkurv på, og holde ham med magt når han skal bedøves, og uden bedøvelse kan han slet ikke undersøges.

 

Isoleret set er operationen i ryggen en 1 gangs omgang, men nyresygdommen vil fremover kræve mange dyrlægebesøg og mange blodprøver..... kan og vil i byde ham det, når han har det så svært med dyrlæger ?

 

 

Skal vi forsøge at kurerer ham, eller skal vi give ham fred?

Hvis Baldur har kronisk nyresvigt vil medicin og specialkost måske kunne forlænge hans liv, han vil ikke kunne blive kureret, desværre.

 

 

Jeg må desværre indrømme at var det min hund, ville jeg vælge at give den fred, alene på grund af nyresygdommen:megaked:

[Gæst Lusen]

Taget i betragtning af det min lille Suzi har været igennem de sidste 3 år...

Totalt hårtab, næseblod, fjernelse af livmoder, Milt, analkirtler, 2 x Blodtransfusion og 1 gang nyresvigt.. Og nu i år fik de alle hundesyge med diarré, maveinfektioner, lungebetændelse og opkasninger hvor der ikke blev spist i 14 dage...

Ja så kender du sikkert mit svar...

 

Suzi er idag på specialefoder pga hendes nyre, men udover dette så stortrives hun, lidt for rund men med et humør og glæde der grænser til overdrevet. Hendes liv bliver nok ikke så langt som ønsket, men det er sandelig ikke pga af hendes nyre,,, det er pga af parasitten i hendes blod (Leishmaniasis).

 

Jeg tror oprigtig at der kun findes to mennesker som kan træffe valget og det er jer selv.. det er jer som ser ham i hverdagen, jer som kender ham og jer som i fællesskab skal tage en stor beslutning.. uanset hvilken stor beslutning I tager så ved jeg at I træffer den rigtige for jer og ham !

 

Det er slet ikke rart at sidde her på HF og se jeres smerte på skrift, jeg tror virkelig at samtlige herinde efterhånden føler så meget med jer og jeres skønne hundebørn.. at det er som om vi er en del af jer !!

 

Fra mig og tøserne !

[Gæst The dogfather]

puha...den er ikke nem...det er hårdt at stå og ikke vide om man skal kæmpe videre eller om det måske er bedst for ens elskede vuf at få fred...

 

kan nok ikke rigtigt skrive noget der ikke allerede er skrevet, men det er jer der kender ham bedst, og jer der skal træffe valget...da jeg stod med stakkels Saba og begyndte at overveje aflivning følte jeg mig enormt egoistisk, man kan ikke lade være med at tænke på om man mon selv bare er for egoistisk til at fortsætte....men jeg nåede frem til den konklusion at det ville være endnu mere egoistisk at lade hende leve et liv i (psykisk) smerte, end at lade hende få fred...

 

I dag ved jeg at jeg gjorde det rette, men det er noget der må vurderes ud fra hvordan hans liv vil blive, for hvis det "bare" er en operation, og så kan han ellers leve et super hundeliv(på trods af nyrebøvlet) så er det jo helt sikkert værd at forsætte....

 

Men vil han være hårdt ramt både fysisk og psykisk fremover er det måske ikke et rart hundeliv...

 

Nu blev det langt, uden jeg egentlig får skrevet noget, men det jeg vil sige er bare at jeg føler med jer og jeg håber i når frem til den rigtige beslutning....:ae:

[Lonny]

Jeg læser hvad I skriver og jeg tænker over det, men lige nu har jeg ikke nogen svar at skrive...

 

Men jeg er oprigtig glad for at I tager jer tid til at svare

[FOX]

Uhhh det er svært at komme med noget som helst brugbart i den situation

 

Men det jeg lige tænker på er, kan i magte det, hvis Baldur skal igennem så meget - altså både fysisk og psykisk. I skulle jo gerne blive ved med at have et godt liv både sammen med hundene, men også jer som par.

 

Jeg syntes altså det er svært for det er jo Baldur :hjerte: og tja, måske "kender" jeg ham for godt til at være upartisk Men du ringer bare, hvis du har brug for det.

[Gæst Ninjamor]

Vi har jo alle forskellige indgangsvinkler til det, men hvis det var Pelle der havde Baldurs historie skulle han helt sikkert ikke igennem mere, så for mig var der slet ikke et valg.

[Amocca]

åh Lonny Hvor er jeg ked af det på jeres vegne.

 

Jeg er tilbøjelig til at give Ninjamor ret, at måske er dte bedst for Baldur at få fred. Men for satan, hvordan tager man den beslutning?

 

Jeg ved det ikke, jeg ville være i syv sind hvis det var Karla... jeg kan næsten ikke engang tænke tanken uden at få en klump i halsen.

 

Det er en skrækkelig situation at stå i, at skulle tage en sådan beslutning på vegne af sin hund. Jeg ved du til syvende og sidst vil vælge det du mener er bedst for Baldur - også selvom det måske bliver en beslutning der vil give dig et hul i hjertet :ae:

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Jeg ville ikke lade Bassen gå gennem det.

 

Det er en møg svær situation og jeg føler virkelig med jer.

[Freudika]

I teorien ville jeg også sige, at mine hunde ikke skulle udsættes for mere, hvis de havde Baldurs historie ... hvis jeg stod med begge ben i det - ville jeg være lige så meget i 7 sind som dig ...

 

Jeg føler så meget med jer :ae:

[Gæst ThomasTBO]

Hej Lonny. Jeg har været inde omkring tråden flere gange... tænkt, og gået ud igen, vendt tilbage, læst, tænkt, og så ud igen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige

 

Hvis bare det havde været så enkelt som en klar besked: "Baldur vil ikke kunne få et godt liv", så havde der jo ikke været noget at rafle om - er det ikke mærkeligt, at man nogle gange kan ønske sig et råt, brutalt og skånselsløst svar? I stedet får I stillet alt muligt med 80% og liiiige en forhindring mere foran jer (og Baldur) - nu er det så nyrerne.

 

Jeg ved det ikke, du. Kender du den, hvor man får stillet noget supergodt i udsigt, hvis man bare lige vil gøre en lille ting. Man kan naturligvis ikke sige nej, og gør hvad man bliver bedt om, kun for så at få at vide, at man nu er nået et vigtigt skridt på vejen, "flot gået", men nu er der så lige en lille forhindring mere... om man vil tage den også? Joh, det havde man godtnok ikke lige regnet med, men det er vel til at overkomme. Men hver gang man løser sin opgave, kommer der en ny til "nu er du der snart... næsten!" og man bliver ved og ved, som i en absurd drøm der aldrig ender. Skulle man finde på at vende sig om og se tilbage, vil man sandsynligvis blive rystet over, hvor langt man egentlig er gået, bare i småbitte skridt, et ad gangen, hver gang i forventning om at målet er nær.

 

Sådan føler jeg I har gjort med Baldur. I har hele tiden fået stillet i udsigt, at nu var I der næsten, kun for så at rende ind i nye forhindringer. Er det nok? Eller er målet denne gang virkelig lige om hjørnet? Det er jo det ingen kan svare på fordi skæbnen spiller med fordækte kort.

 

Jeg ønsker Baldur det bedst mulige, desværre ved jeg ikke, hvad det er!

 

:ae:til jer alle.

[guanomo]

Seriøst?

 

tag din finger og tryk på luk computeren.

Tag Bo i hånden, sit jer og tud evt. Snak om det, tag luna og baldur med i seng, snak mere om det... og brug jeres hjerne og hjerte til at blive enige om hvordan en fremtid kan se ud for jer og Baldur og tag den endelig beslutning når i har snakket med med lægen og har fået test resultaterne.

[Lonny]

Jeg ved det ikke, du. Kender du den, hvor man får stillet noget supergodt i udsigt, hvis man bare lige vil gøre en lille ting. Man kan naturligvis ikke sige nej, og gør hvad man bliver bedt om, kun for så at få at vide, at man nu er nået et vigtigt skridt på vejen, "flot gået", men nu er der så lige en lille forhindring mere... om man vil tage den også? Joh, det havde man godtnok ikke lige regnet med, men det er vel til at overkomme. Men hver gang man løser sin opgave, kommer der en ny til "nu er du der snart... næsten!" og man bliver ved og ved, som i en absurd drøm der aldrig ender. Skulle man finde på at vende sig om og se tilbage, vil man sandsynligvis blive rystet over, hvor langt man egentlig er gået, bare i småbitte skridt, et ad gangen, hver gang i forventning om at målet er nær.

 

Som sædvanlig formår du at beskrive mine følelser helt præcis, nogen gange tror jeg du kan se ind i mit hoved og mit hjerte...

[guanomo]

Som sædvanlig formår du at beskrive mine følelser helt præcis, nogen gange tror jeg du kan se ind i mit hoved og mit hjerte...

 

[Aussiepower!]

Med tanke på hvor meget Baldur (og I som par + Luna) allerede har været igennem og hvor meget der nu endnu engang ligger forude -og kun med et 'måske' ved enden, så havde jeg helt personligt valgt at sige slut

Men det er jo så "nemt" at sige, når man sidder på den anden side af skærmen og ikke er personligt indvoldveret eller selv står eller har stået i sådan en situration...

 

:ae:

[Maria84]

Jeg har ikke noget klogt at sige men jeg synes bare det er så synd for jer og virkelig uretfærdigt Håber på det bedste for jer alle :ae:

[PinPoynter]

Hvis nyreproblemer viser sig nogenlunde som leverproblemer, som jeg jo desværre har erfaring med, så ville jeg lade ham få fred.

Jeg kan kun give dig min egen erfaring, og måden jeg tog beslutningen på. Akita var altid en meget rask hund, så da hun fik diagnosen tog jeg beslutningen, at hun ikke skulle nå dertil hvor hun havde flere dårlige dage end gode, ikke skulle opleve at miste den sidste gnist og glæde, og mest af alt, ikke skulle holdes i live for min skyld.

Jeg ved det var det rigtige, men for pokker, jeg f¢ler stadig jeg slog min hund ihjel, og hvis du vælger at sige farvel til ham nu, kan du nok regne med at komme til at f¢le, udover et kæmpe savn, en skyld over at du ikke kunne g¢re mere for ham. Men det er helt normalt at have de tanker, og jeg tror ikke man skal g¢re så meget for at bekæmpe dem. Jeg ved at du vil tage den rigtige beslutning, og jeg ved at der er mange herinde der vil st¢tte dig, uanset udfaldet. Er virkelig, virkelig ked af det på jeres vegne

Redigeret November 18, 2009 af PinPoynter

[Nollike]

Jeg har tænkt og tænkt og tænkt og jeg er stadig ikke i stand til at komme med de vise sten Jeg synes at det er svært at råde og vurdere over en computer. Du er den eneste der kan se på din hund og vide om det skal fortsætte eller ej, om I har været nok igennem eller om der skal kæmpes videre. Når det er sagt, så synes jeg at I skal vente til I har fået et svar fra dyrlægen på biopsien og har fået en ordentlig snak med ham/hende om hvilke udsigter der er for Baldur. Du behøver heldigvis ikke at træffe en endelig beslutning i aften. Sørg for at have så mange aspekter med som du overhovedet kan og dermed mener jeg dyrlægens vurdering, hvad du kan finde på google osv. osv. og træf så beslutningen ud fra hvad din mavefornemmelse siger dig. Umiddelbart vil jeg mene at han (og ikke mindst I) har været nok igennem, men det er jo en objektiv vurdering (så objektiv som den nu kan blive) Du skal nok også tage med i dine overvejelser om du er klar til at gå ind i et forløb hvor han i en periode måske vil få flere smerter og ubehag (pga. operation og nyreproblemer) og hvor risikoen for at hans tendens til at snappe ud måske vil forværres er tilstede

 

Jeg er rigtig ked af at du står og skal træffe så svært et valg

 

Vi er her for dig uanset hvad du ender med at beslutte :ae:

[Gryn]

Vi har jo alle forskellige indgangsvinkler til det, men hvis det var Pelle der havde Baldurs historie skulle han helt sikkert ikke igennem mere, så for mig var der slet ikke et valg.

 

Jeg er enig.

Hvis det var Groa ville jeg vælge at tage afsked med hende. Hun er også tre år og fuld at energi.

Men igen, I skal tage den beslutning som I kan leve med.

[a9]

Det er et grumt dilemma at blive smidt ind i, for hvornår er nok nok

 

Vi bringer jo ikke blot en hvalp ind i vort hjem, men også langt ind i vore hjerter :hjerte: og dette gør vi med en berettiget forventning om, at der skal hvalpen/hunden blive i mange mange maaaange sunde og raske år

 

Vi forventer absolut IKKE at få alle vore drømme, håb og forventninger kastet tilbage i hovedet på os efter at være blevet knust og trampet på :megaked:

 

Men hvis/når de gør, er det vi skal være vor hunds bedste ven, som den er vor bedste ven, vi skal glemme, hvad der - her og nu - synes bedst for os selv, og udelukkende fokuserer på hunden. Vi skal indsamle så mange informationer fra så mange uvildige kilder, som vi kan, og på baggrund heraf træffe den bedste beslutning for hunden :kys:

 

Jeg har al tillid til, at det præcis er, hvad du og Bo vil gøre - I vil samle information, sortere, tænke og tude, og så vil I træffe den helt rigtige beslutning for Jer, for Luna og for Baldur :ae: :ae: