Den aggressive hvalp

[Gæst mk101]

Synes jeg lige ville knytte en kommentar på denne udtalelse. Jeg er helt enig i, at hunden ikke skal underkues til at komme krybende, så snart man laver en hurtig bevægelse.

 

Dog er komplet uening i din udtalelse omkring dominans. Dominans og lederskab er grundstenene i træning af en lydig hund, som lystrer dine kommandoer. Ved ikke at have denne hierarkiske struktur på dit og hundens "makkerskab", får du en hund som vil tilsidesætte dine kommandoer til hver en tid, hvis den får øje på noget som er mere spændende. Hunden tilsidesætter simpelthen jeres fine venskab. En hund skal respekterer dig som leder og stole på dine valg. Så er det jo op til dig, at administrere dette ansvar.

 

Vil du have en hund, som kun lystrer når den har lyst, er det jo helt ok - det er dit valg. Det går måske ganske godt i en lejlighed på anden sal, men ikke til jagt, som du tidligere var inde på. Jeg kan ganske enkelt ikke bruge en hund, som ikke lystrer, når den får en kommando. Eks. har du din hund med på jagt og anskyder en and, så mener jeg ikke det er anstændigt at lade anden lide kun pga. du ikke kan få din hund ud i vandet en kold frostklar morgen. Ydermere hvis et dyr bliver rejst, skal du kunne dække hunden af øjeblikkeligt - både pga. hundens sikkerhed og selvfølgelig pga. jagten. Dette skal ske, fordi du giver kommandoen til hunden og ikke fordi hunden har lyst.

 

Jeg fandt til lejligheden et par citater fra Michael Sand omkring lederskab af hunde:

 

"Man skal være meget bevidst omkring, at jagthundedressur kræver, at man i positiv forstand optræder som en autoritet, som hunden beundrer. Nogle hunde vil ganske enkelt forsøge at overtage lederskabet, hvis ikke de anser lederen som værdig...."

 

"Et velfungerende samarbejde beror på lederskab. Og de hensynsfulde henstillinger hjælper ikke, når lysten til at gå på harefod smager bedre end de tørre kiks, som hunden normalt modtager som belønning for at lystre."

 

Faktisk går det så ganske fint med mine hunde på jagt. Og på prøver. Både markprøver, apporteringsprøve, dressurprøve og lydighedsprøver. Nå, ja og i udstillingsringen.

 

Hvilket efter din tankegang jo slet ikke burde kunne lade sig gøre, for jeg bruger absolut ingen dominans overfor mine hunde. Jeg stiller krav og jeg har sat grænser. Vi samarbejder og jeg er en leder fordi jeg kan overskue situationer, hjælpe hundene hvis de er presset eksempelvis i et møde med en anden hund, fiske legetøj ud fra under sofaen hvis det har forputtet sig derind og giver dem mad og vand.

 

Min hund - der i øjeblikket bruges på jagt, den lille er stadig for ung - kan kaldes fint af råvildtfod og respekterer vildt i opfløj og skud. Hun går i vand når hun skal, lader sig villigt dirigere, kan tænke selv og efterlever mine signaler. Til trods for hvad du tror kan lade sig gøre, hvis man ikke (fysisk?) dominerer sin hund, så har jeg hunde der lystrer fordi de ved det betaler sig, fordi de respekterer mig (ikke frygter!) og fordi de skal og vil.

 

Takker for citaterne, men giver ikke så særligt meget for Michael Sand og hans viden omkring emnet. Til trods for hans bogudgivelse og viden indenfor det jagtlige. Ligesom jeg på mange måder er glad for min bog af Sten Christoffersson men ikke giver en dyttende hornfis for hans viden omring indlæringspsykologi.

[Gæst mk101]

Synes jeg lige ville knytte en kommentar på denne udtalelse. Jeg er helt enig i, at hunden ikke skal underkues til at komme krybende, så snart man laver en hurtig bevægelse.

 

Måske jeg endnu ikke har forstået din tanke omkring hvordan hunden så skal domineres?

[Gæst Ninjamor]

Dog er komplet uening i din udtalelse omkring dominans. Dominans og lederskab er grundstenene i træning af en lydig hund, som lystrer dine kommandoer. Ved ikke at have denne hierarkiske struktur på dit og hundens "makkerskab", får du en hund som vil tilsidesætte dine kommandoer til hver en tid, hvis den får øje på noget som er mere spændende. Hunden tilsidesætter simpelthen jeres fine venskab. En hund skal respekterer dig som leder og stole på dine valg. Så er det jo op til dig, at administrere dette ansvar.

 

Hvordan definerer du hhv. dominans og lederskab?

 

Vil du have en hund, som kun lystrer når den har lyst, er det jo helt ok - det er dit valg. Det går måske ganske godt i en lejlighed på anden sal, men ikke til jagt, som du tidligere var inde på. Jeg kan ganske enkelt ikke bruge en hund, som ikke lystrer, når den får en kommando. Eks. har du din hund med på jagt og anskyder en and, så mener jeg ikke det er anstændigt at lade anden lide kun pga. du ikke kan få din hund ud i vandet en kold frostklar morgen. Ydermere hvis et dyr bliver rejst, skal du kunne dække hunden af øjeblikkeligt - både pga. hundens sikkerhed og selvfølgelig pga. jagten. Dette skal ske, fordi du giver kommandoen til hunden og ikke fordi hunden har lyst.

 

Hunden har lyst hvis den er oplært gennem positiv motivation. Hvorfor skulle den ikke have lyst?

Især hvis man bruger sin jagthund ift. dens racemæssige baggrund, træner med positiv motivation vil den da gøre alt for at få lov til at arbejde.

 

Jeg fandt til lejligheden et par citater fra Michael Sand omkring lederskab af hunde:

 

"Man skal være meget bevidst omkring, at jagthundedressur kræver, at man i positiv forstand optræder som en autoritet, som hunden beundrer. Nogle hunde vil ganske enkelt forsøge at overtage lederskabet, hvis ikke de anser lederen som værdig...."

 

Klart der skal udstikkes klare rammer for hunden, ligesom for børn hvad nogle forældre desværre undlader, ellers bliver hunden selv nødt til at finde rammerne, ligegyldigt om det er en stående hønsehund eller en papillon. Dette gør den ved at fortsætte så langt den kan i forskellige situationer. Men dette er ikke lederskabsovertagelse, det er en hund der oftest er snotforvirret og slet ikke egnet til at skulle tage stilling til alt.

 

"Et velfungerende samarbejde beror på lederskab. Og de hensynsfulde henstillinger hjælper ikke, når lysten til at gå på harefod smager bedre end de tørre kiks, som hunden normalt modtager som belønning for at lystre."

 

Lederskabsbegrebet stammer fra erhvervslivet hvor der er en chef og et stramt nedadgående hieraki.

Hvis man vil opdrage og træne sin hund udfra dens naturlige forudsætninger skal man glemme alt om hieraki og dette lederskab og istedet lede hunden til oplevelser den værdsætter højt, lade den udvikle sine sanser og lade den tage initiativer der bliver fulgt. Og så iøvrigt vise at man er den der "finder" aktiviteterne til den, ved hviken vej vi skal gå på turen osv. ovs.

 

Grænsesætning skal bestemt også ind, men man behøver ikke kommandere sin hund hen i kurven, man kan bede den lægge sig i stedet for at forvise den til et bestemt sted.

 

Medmindre man har behov for at udvise kontrol over hunden.

[Gæst Henriksen]

Når jeg taler om dominans er det ikke ensbetydende med tæsk, prygl, slag, spark, pisk og elektriske stød – jeg tager stor afstand fra fysisk afstraffelse af dyr (og mennesker). Der findes en masse måder, hvorpå man kan udvise dominans. At være dominerende overfor sin hund, kan være en begyndelse til at vise, at man er en naturlig leder. Herefter kommer så et stort arbejde med at skabe tryghed og få hunden til at stole på ens ledelsesmæssige kompetencer. Dominans er et værktøj til at nå målet. Dominans står selvfølgelig ikke alene i processen til at blive den naturlige leder. Hertil kommer jo også begreber som tryghed, udstråling og retningslinier for hunden. I denne forbindelse er det vigtigt at huske; ”det hunden må, må den altid – det den ikke må, må den aldrig”. Når jeg taler om lederskab omhandler det at træffe valg for hunden og ikke lade hunden selv træffe sine valg. En hund der ikke har noget formål og ikke ved hvad den skal stille op med situationen, bliver en usikker hund, hvilket kan medføre lavt selvværd. Sådanne hunde ses ofte løbe rundt og bide i forskellige ting, være meget urolige, gø og pive. Jeg kender et eksempel, hvor hunden omgående begynder at spise græs, når den får en kontraordre og bliver usikker. I sådanne tilfælde er det min mening, at det er bedre at fortælle hunden, at den skal gå hen og lægge sig i kurven og blive der – hvis ikke den bliver der, er man jo lige vidt. Man får ikke hunden til at bliver der, hvis den betvivler ens lederskab.

Uden at have større kendskab til Nivlams hund og dens helbredsmæssige tilstand, synes jeg stadig det kan tyde på, at hunden er usikker og ikke ved hvordan den skal agerer i forskellige situationer. Det er her jeg mener, at lederskab kan hjælpe med at gøre hunden mere rolig og sikker på situationen. Jeg mener ikke at godbidder kan klare alle dressuropgaver med en hund, men de er helt sikkert en god måde at begynde på. Har hunden lært en bestemt kommando og er rutineret i denne kommando (evt. ved indlæring vha. godbidder eller klikker), skal hunden udføre denne kommando. Kommandoer skal ikke gentages, men udføres øjeblikkeligt uden tøven. Udføres den ikke, anvender jeg gerne min stemme til at få hunden til at forstå og hjælper den gerne på vej ved fysisk kontakt (…og jeg mener stadig ikke tæsk, prygl, slag, spark, pisk og elektriske stød). Jeg råber ikke, jeg er ikke vred – men jeg er bestemt i min stemmeføring. Hunden har allerede lært kommandoen og har en vis rutine, men nægter simpelthen og udføre den. Det er i min verden uacceptabel adfærd hos en hund, som man skal kunne stole på.

 

Jeg er fuldt ud klar over, at der er mange der mener, at egenskaber såsom dominans og lederskab ikke findes i hund/menneske forholdet. Det er jeg ikke enig i (som I nok har bemærket). Endvidere er jeg heller ikke enig i, at flokmentaliteten heller ikke findes i forholdet. Et hurtigt eksempel er, når jeg træner kontakt med mine hunde. Vi er ude at gå i skov, mark eller krat. Hundene er afkoblede og løber frit under kommando. Den ene hund mener det er vigtigt, at slippe kontakten til mig som fører, for at afsøge noget interessant. I dette øjeblik gemmer jeg mig eller går væk fra hunden, således den ikke kan finde mig, når den prøver at få kontakt igen. Dette skaber en ubehagelighed og usikkerhed hos hunden – og den vil omgående forsøge at finde mig. Dette mener jeg, er en udpræget bevis på hundens behov, for ikke at blive efterladt af flokken. Jeg supplerer selvfølgelig kontakttræning med godbidder og rosende ord, når hunden holder god kontakt. Hunden skal have en masse ros, når den opfører sig korrekt. Men der er intet galt i, at den lærer at der er konsekvens ved dens handlinger (…og jeg mener stadig ikke tæsk, prygl, slag, spark, pisk og elektriske stød).

[Gæst Ninjamor]

Når jeg taler om dominans er det ikke ensbetydende med tæsk, prygl, slag, spark, pisk og elektriske stød – jeg tager stor afstand fra fysisk afstraffelse af dyr (og mennesker).

Det er forstået og det er rart at høre :5up:

Der findes en masse måder, hvorpå man kan udvise dominans. At være dominerende overfor sin hund, kan være en begyndelse til at vise, at man er en naturlig leder. Herefter kommer så et stort arbejde med at skabe tryghed og få hunden til at stole på ens ledelsesmæssige kompetencer.

Du har ikke defineret dominansbegrebet?

Dominans er et værktøj til at nå målet. Dominans står selvfølgelig ikke alene i processen til at blive den naturlige leder. Hertil kommer jo også begreber som tryghed, udstråling og retningslinier for hunden.

Hvis en hund opfatter sin ejer som dominant (=selvsikker) vil den naturligt finde trygved hos denne.

Når vi får en 8 ugers hvalp overtager vi forældreskabet - det begreb som etologerne nu bruger i stedet for lederskab - og medmindre vi varetager denne rolle tåbeligt, begrænsende og på andre måder unaturligt ift. arten hund, vil hvalpen naturligt se os som "leder".

Fornuftige retningslinier vil blive accepteret dog skal man med visse racer/individer lægge forholdsvist meget tid i at skabe tilllid til vores evner som "forælder" før de overgiver sig fuldt til os og viser den fulde tillid til disse evner.

Muligvis taler vi bare forbi hinanden, men mener du, at man først skal vise det du kalder dominans og herefter skabe tryghed, det er faktisk det du skriver, men muligvis ikke mener helt sådan.

I denne forbindelse er det vigtigt at huske; ”det hunden må, må den altid – det den ikke må, må den aldrig”.

At vi er konsekvente, ja..

Og dog er jeg egentlig ikke enig. Jeg mener at hvalpen skal opleve konsekvensen i vores handlinger, men at de voksne hunde sagtens kan få friere tøjler og forstå at noget kan være tilladt nogle gange og ikke andre gange. Dog ikke når det drejer sig om ny indlæring.

De er jo ikke dumme de hunde

Når jeg taler om lederskab omhandler det at træffe valg for hunden og ikke lade hunden selv træffe sine valg. En hund der ikke har noget formål og ikke ved hvad den skal stille op med situationen, bliver en usikker hund, hvilket kan medføre lavt selvværd.

Mener du hermed at hunde slet ingen valg selv må træffe? Sådan helt bogstaveligt

Sådanne hunde ses ofte løbe rundt og bide i forskellige ting, være meget urolige, gø og pive. Jeg kender et eksempel, hvor hunden omgående begynder at spise græs, når den får en kontraordre og bliver usikker. I sådanne tilfælde er det min mening, at det er bedre at fortælle hunden, at den skal gå hen og lægge sig i kurven og blive der – hvis ikke den bliver der, er man jo lige vidt. Man får ikke hunden til at bliver der, hvis den betvivler ens lederskab.

Men er kurven ikke hundens "helle"?

 

Uden at have større kendskab til Nivlams hund og dens helbredsmæssige tilstand, synes jeg stadig det kan tyde på, at hunden er usikker og ikke ved hvordan den skal agerer i forskellige situationer. Det er her jeg mener, at lederskab kan hjælpe med at gøre hunden mere rolig og sikker på situationen. Jeg mener ikke at godbidder kan klare alle dressuropgaver med en hund, men de er helt sikkert en god måde at begynde på. Har hunden lært en bestemt kommando og er rutineret i denne kommando (evt. ved indlæring vha. godbidder eller klikker), skal hunden udføre denne kommando. Kommandoer skal ikke gentages, men udføres øjeblikkeligt uden tøven.

Jeg tror vi alle vil have hunde der reagerer på første signal

Udføres den ikke, anvender jeg gerne min stemme til at få hunden til at forstå og hjælper den gerne på vej ved fysisk kontakt (…og jeg mener stadig ikke tæsk, prygl, slag, spark, pisk og elektriske stød).

Som f.eks. at lægge hånden på hundens ryg for dæk som du vist har beskrevet før?

Det er jo så dobbeltsignal, så i virkeligheden siger du at du forlanger ubetinget lydighed og viser hunden ikke denne får den to yderligere signaler.

Jeg råber ikke, jeg er ikke vred – men jeg er bestemt i min stemmeføring. Hunden har allerede lært kommandoen og har en vis rutine, men nægter simpelthen og udføre den. Det er i min verden uacceptabel adfærd hos en hund, som man skal kunne stole på.

Nu spørger jeg så, før andre når det: Hvorfor nægter en hund en 100% indlært kommando?

Hvis det er uacceptabel adfærd, vil du så synes din hund bare skal f.eks. dække af det sted i græsset du vil have på 50 meters afstand uanset der ligger rester af en hundelort eller lige er tisset på stedet?

Jeg spørger for at forstå dit indgangsvinkel

 

Jeg er fuldt ud klar over, at der er mange der mener, at egenskaber såsom dominans og lederskab ikke findes i hund/menneske forholdet.

Men du har stadig ikke defineret begreberne, det er svært at diskutere uafklarede begreber.

Det er jeg ikke enig i (som I nok har bemærket). Endvidere er jeg heller ikke enig i, at flokmentaliteten heller ikke findes i forholdet.

 

Jeg mener ikke vi er i "flok" med vore hunde og slet ikke hvis du definerer lederskab som en fast størrelse.

Et hurtigt eksempel er, når jeg træner kontakt med mine hunde. Vi er ude at gå i skov, mark eller krat. Hundene er afkoblede og løber frit under kommando. Den ene hund mener det er vigtigt, at slippe kontakten til mig som fører, for at afsøge noget interessant. I dette øjeblik gemmer jeg mig eller går væk fra hunden, således den ikke kan finde mig, når den prøver at få kontakt igen. Dette skaber en ubehagelighed og usikkerhed hos hunden – og den vil omgående forsøge at finde mig. Dette mener jeg, er en udpræget bevis på hundens behov, for ikke at blive efterladt af flokken.

OK

Jeg supplerer selvfølgelig kontakttræning med godbidder og rosende ord, når hunden holder god kontakt. Hunden skal have en masse ros, når den opfører sig korrekt. Men der er intet galt i, at den lærer at der er konsekvens ved dens handlinger (…og jeg mener stadig ikke tæsk, prygl, slag, spark, pisk og elektriske stød).

Selvfølgelig skal den det. Alle handlinger har jo en konsekvens også for hunde og operant indlæring er nu engang den der sidder bedst.

I ovenstående tilfælde kan konsekvensen blive at du får en hund der bliver superdygtig til at finde sin "far" og dermed får tid nok til at passe sit eget.

Men jeg er generelt ikke uenig i måden at gøre det på

[Gæst Henriksen]

Du har ikke defineret dominansbegrebet?

I forbindelse med dominans henvises der til (de ældgamle, middel, – eller stenalderagtige) etologiske studier af dyr, hvor alfa-hannen udviser sin dominans overfor flokken for at få denne til at følge ham. Man kan selvfølgelig ikke drage direkte paralleller mellem hund/menneske forholdet og forholdet i en flok vildtlevende dyr, som er drevet af kamp for overlevelse. Dog kan man helt sikkert benytte sig af dette instinkt og naturlige drift hos hunde, for at få dem til at følge og lystre os. Vi anvender jo deres naturlige drifter til meget anden træning. Vi taler jo trods alt om hunde = dyr og ikke jævnbyrdige intelligente væsener (som jeg ofte tror folk tager fejl af).

 

Mener du hermed at hunde slet ingen valg selv må træffe? Sådan helt bogstaveligt

Der er jo en helt klar forskel på, at have hunden under kommando og give den "fri". Hvis den er usikker og opfører sig uhensigtsmæssigt i forbindelse med dens "frihed", kan det være nødvendigt at tage lederskab.

Men er kurven ikke hundens "helle"?

Det er den da, derfor bør man jo heller ikke skælde hunden ud, når den opholder sig i den - eller bliver sendt i den. Sender man den i kurven, er det jo vigtigt at lade den være i fred og stopper med en evt. irettesættelse. Derved lærer den jo også at kurven lige nøjagtig er "helle". Kurven var også bare et eksempel - du kunne jo lige så godt anvende en hjørne af stuen og så dække hunden af. Det vigtige er jo bare at lede hunden ud af dens usikkerhed.

Jeg tror vi alle vil have hunde der reagerer på første signal

Ja og det kan jo til tider være en nødvendighed.

Som f.eks. at lægge hånden på hundens ryg for dæk som du vist har beskrevet før?

Det er jo så dobbeltsignal, så i virkeligheden siger du at du forlanger ubetinget lydighed og viser hunden ikke denne får den to yderligere signaler.

Det er korrekt, men man skal jo begynde et sted. Næste gang er det sandsynligvis ikke nødvendigt.

Hvis det er uacceptabel adfærd, vil du så synes din hund bare skal f.eks. dække af det sted i græsset du vil have på 50 meters afstand uanset der ligger rester af en hundelort eller lige er tisset på stedet?

Jeg spørger for at forstå dit indgangsvinkel

Ja, hvis jeg blæser dæksignalet i fløjten, så forlanger jeg at hunden dækker af øjeblikkeligt. Selv hvis der er afføring, vand, mudder eller lignende i græsset. 50 meter er langt, almindeligvis accepterer jeg 2-3 meter, hvis hunden er i fuld galop. Dette gøres hovedsageligt pga. hundens egen sikkerhed i forbindelse med jagt (som jeg har beskrevet før). Jeg tror hunden er ligeglad med at ligge i noget afføring, frem for at blive skudt. I forbindelse med træning af denne disciplin anvender jeg faktisk en del fysisk kontakt (…nej, jeg tæsker stadig ikke hunden). Hunden sættes af omkring 30-70 meter fra hundeføreren og kaldes herefter hjem. På et afmærket sted på strækningen fløjtes der ”dæk”, når hunden kommer løbende hjem. Hvis hunden ikke dækker af efter, hvad man må bedømme som almindelig ”bremselængde”, flyttes hunden tilbage til det sted, hvor den fik dækfløjtet. Om man trækker, skubber, hiver, slider eller løfter sin hund tilbage til stedet er fuldstændig irrelevant. Herefter kaldes hunden resten af vejen hjem og belønnes for sin indsats.

Men jeg er generelt ikke uenig i måden at gøre det på

[Gæst Ninjamor]

I forbindelse med dominans henvises der til (de ældgamle, middel, – eller stenalderagtige) etologiske studier af dyr, hvor alfa-hannen udviser sin dominans overfor flokken for at få denne til at følge ham.

 

Det var det jeg regnede med.

 

Hvorfor bruge forældede studier som regler i stedet for tidsvarende studier?

De gamle studier du hentyder til stammer fra iagttagelser af ulve på begrænset område, ofte en sammensat flok hvor der HAR været et nedadgående hiaraki, for sådan bliver det når levevilkårene er dårlige - enhver er sig selv nærmest og den stærkeste regerer udfra fysiske repressalier.

 

Studier af fritlevende ulve uden pres pga. sult viser imidletid noget helt andet, nemlig et billede af en familiestruktur hvor forældredyrene (det gamle alphabegreb er skrottet af etologerne) udviser stor tolerence og overbærenhed overfor hvalpe og ungdyr.

 

Enhver ulv har frihed til at følge eller lade være. Den kan forlade flokken hvis den vil.

Først ved udfordring af "far" eller "mor" vil den få gedigne smæk og enten indordne sig eller udvandre.

Der er mange iagttagelser af ulve på jagt ,hvor de øvrige nægter at følge forælderen der ellers leder jagten og dette medfører at denne vender om og følges med de andre.

 

Man kan selvfølgelig ikke drage direkte paralleller mellem hund/menneske forholdet og forholdet i en flok vildtlevende dyr, som er drevet af kamp for overlevelse.

 

Der er intet der tyder på at hunden ser os som en anden hund og derfor "tænker" den ikke naturligt "alpha", det er noget vi tillægger dem.

 

Hunden identificeer sig med den art den præges på, altså med andre hunde da det typisk er dem den er sammen med som lille hvalp. Derfor er vi mennesker ikke en del af dens "flok". Vi har en helt anden realation.

 

Dog kan man helt sikkert benytte sig af dette instinkt og naturlige drift hos hunde, for at få dem til at følge og lystre os. Vi anvender jo deres naturlige drifter til meget anden træning. Vi taler jo trods alt om hunde = dyr og ikke jævnbyrdige intelligente væsener (som jeg ofte tror folk tager fejl af).

 

Hundens intelligens ser noget anderledes ud end vores, men som skabning er vi i mine øjne jævnbyrdige.

Hunden som art er gennem domesticeringen blevet knyttet så tæt til mennesket at den gerne indordner sig vores levevis hvis vi bare viser den vejen på en måde den forstår.

 

Der er jo en helt klar forskel på, at have hunden under kommando og give den "fri". Hvis den er usikker og opfører sig uhensigtsmæssigt i forbindelse med dens "frihed", kan det være nødvendigt at tage lederskab.

 

OK

 

Det er den da, derfor bør man jo heller ikke skælde hunden ud, når den opholder sig i den - eller bliver sendt i den. Sender man den i kurven, er det jo vigtigt at lade den være i fred og stopper med en evt. irettesættelse. Derved lærer den jo også at kurven lige nøjagtig er "helle".

 

Kurven er, i mine øjne, ikke en helle hvis hunden er under kommando i kurven = dæk i et hjørne af stuen.

 

Kurven var også bare et eksempel - du kunne jo lige så godt anvende en hjørne af stuen og så dække hunden af. Det vigtige er jo bare at lede hunden ud af dens usikkerhed.

 

Ja og det kan man gøre på mange andre måder som ikke inkluderer at blive sendt væk, men det er jo en smagssag

 

Det er korrekt, men man skal jo begynde et sted. Næste gang er det sandsynligvis ikke nødvendigt.

 

 

Man kan også anskue det anderledes: Når min hund ikke adlyder signalet i denne situation er det ikke indlært godt nok og dermed er kravet sat for højt.

 

Igen, hvilken hund som har indlært et signal 100% (på alle tider, alle steder) vælger fra at udføre handlingen?

Hvis man arbejder med begrebet ulydighed arbejder man ud fra den formodning at hunden bevidst ikke vil gøre som den blev bedt om.

 

Hvis hunden ikke gør hvad den blev bedt om, og man mener den kender signalet, må der være en grund til uvilligheden, idet jeg ikke tror på en hund er ulydig for ulydighedens skyld.

 

Jeg tror hunden er ligeglad med at ligge i noget afføring, frem for at blive skudt.

 

 

OK, dette forudsætter bare at hunden ved at et skud kan blive konsekvensen af ikke at dække i f.eks. en hundelort. Dette har hunden jo ingen mulighed for at gætte sig til er risikoen den løber, ved at værgre sig ved at lægge sig i afføring, som lige præcis er noget af det værste en hund ved.

 

De søger jo normalt langt udenom afføring og stiller sig heller ikke i tissepletter hvis de får valget.

 

 

I forbindelse med træning af denne disciplin anvender jeg faktisk en del fysisk kontakt (…nej, jeg tæsker stadig ikke hunden). Hunden sættes af omkring 30-70 meter fra hundeføreren og kaldes herefter hjem. På et afmærket sted på strækningen fløjtes der ”dæk”, når hunden kommer løbende hjem. Hvis hunden ikke dækker af efter, hvad man må bedømme som almindelig ”bremselængde”, flyttes hunden tilbage til det sted, hvor den fik dækfløjtet. Om man trækker, skubber, hiver, slider eller løfter sin hund tilbage til stedet er fuldstændig irrelevant. Herefter kaldes hunden resten af vejen hjem og belønnes for sin indsats.

 

 

Som jeg læser det får hunden dækfløjtet på for løst et indlæringsgrundlag hvis den ikke dækker promte eller bliver liggende.

Når den så flyttes tilbage (jeg håber løft indebærer løft i favnen og ikke i skindet) og herefter kaldes hjem er det hjemkaldet der belønnes for eller, hvis hundens hukommelse er vågen at hundeføreren har udført dens arbejde ved at få den tilbage til stedet for fløjtet og dække den af.

 

Hvordan kan hunden opleve det anderledes?

 

Hvordan mon den oplever at blive hevet, skubbet, sledet eller båret?

 

Kan du følge min tankegang?

 

Jeg selv opdrager og træner meget ud fra hvad hunden må opleve i en situation for det er hundens oplevelser der giver resultatet.

[Gæst Henriksen]

...

Kan du følge min tankegang?

 

Jeg selv opdrager og træner meget ud fra hvad hunden må opleve i en situation for det er hundens oplevelser der giver resultatet.

...

 

Jeg kan sagtens følge din tankegang omkring opdragelse - og umiddelbart virker den jo også mere (etisk) tillokkende end nogle af mine holdninger og metoder (som jeg efterhånden har erfaret ). Dog synes jeg ikke altid de passer ind i opdragelse af en lydig jagthund til mit behov. Jeg er selvfølgelig altid åben for nye ideer, der kan have en positiv indvirkning på mine hunde og jeg selv.

 

Jeg begynder efterhånden at bruge for meget af min tid på denne tråd, selvom vi har gang i en utrolig informativ og lærerig diskussion. Så jeg vil forsøge at springe fra her. Vi har jo alle vores forskellige syn på hundeopdragelse og metoder – og heldigvis for det, da hundeopdragelse er forskellig fra hund til hund. Endvidere er der jo vidt forskelligt, hvad vi forlanger af vores hunde. Men en ting er helt sikkert; det er vigtigt at hunden trives, er selvsikker og har et højt selvværd – det tror jeg hurtigt vi alle kan blive enige om.

 

Jeg håber bare at Nivlam kan drage fordel af mine forslag og meninger til hundeopdragelse – om ikke andet, så hvad hun ikke skal gøre.

[Gæst Ninjamor]

Jeg kan sagtens følge din tankegang omkring opdragelse - og umiddelbart virker den jo også mere (etisk) tillokkende end nogle af mine holdninger og metoder (som jeg efterhånden har erfaret ). Dog synes jeg ikke altid de passer ind i opdragelse af en lydig jagthund til mit behov. Jeg er selvfølgelig altid åben for nye ideer, der kan have en positiv indvirkning på mine hunde og jeg selv.

 

Jeg begynder efterhånden at bruge for meget af min tid på denne tråd, selvom vi har gang i en utrolig informativ og lærerig diskussion. Så jeg vil forsøge at springe fra her. Vi har jo alle vores forskellige syn på hundeopdragelse og metoder – og heldigvis for det, da hundeopdragelse er forskellig fra hund til hund. Endvidere er der jo vidt forskelligt, hvad vi forlanger af vores hunde. Men en ting er helt sikkert; det er vigtigt at hunden trives, er selvsikker og har et højt selvværd – det tror jeg hurtigt vi alle kan blive enige om.

 

Jeg håber bare at Nivlam kan drage fordel af mine forslag og meninger til hundeopdragelse – om ikke andet, så hvad hun ikke skal gøre.

 

Ok, tak for debat holdt i en pæn tone.

 

Hvis du søger ny information kan du f.eks. læse Anders Hallgren "Alfasyndromet" den, samt andre bøger afliver myterne omkring hieraki "alpha" mv.

[Gæst Nivlam]

Hejsa.

 

Jeg har fået svar fra Betina, der mener vi først skal have taget et røgtenfotografi af Malvin, før vi skal gå i gang med adfærdsbehandling.

Det lyder jo fornuftigt nok. )

 

Lige to spørgsmål:

Undersøger man så bare hofteledsdysplasi hos ham eller vil man undersøge andet. (- Jeg ved de færreste af jer er dyrlæger, men nogen ved vel noget )

 

Nr. 2: Pengespørgsmålet: Hvor meget koster sådan en undersøgelse? Bare så jeg ikke falder bagover oppe hos dyrlægen. :blink:

[Gæst mk101]

Jeg begynder efterhånden at bruge for meget af min tid på denne tråd, selvom vi har gang i en utrolig informativ og lærerig diskussion. Så jeg vil forsøge at springe fra her. Vi har jo alle vores forskellige syn på hundeopdragelse og metoder – og heldigvis for det, da hundeopdragelse er forskellig fra hund til hund. Endvidere er der jo vidt forskelligt, hvad vi forlanger af vores hunde.

 

Øv, jeg er skuffet over jeg ikke kunne få en forklaring på hvordan jeg har fået velfungerende og succesfulde jagt, udstillings og prøve (mark- og lydighed) hunde ud af mine tøser med de metoder jeg gør brug af - eftersom det fastslås tidligere i tråden at det er en umulighed.

[Aslan]

Nr. 2: Pengespørgsmålet: Hvor meget koster sådan en undersøgelse? Bare så jeg ikke falder bagover oppe hos dyrlægen. :blink:

 

 

I har ikke en dyrelæge forsikring?

(ved ikke lige om en egentlig dækker HD udnersøgelser)

[Gæst mk101]

Hejsa.

 

Jeg har fået svar fra Betina, der mener vi først skal have taget et røgtenfotografi af Malvin, før vi skal gå i gang med adfærdsbehandling.

Det lyder jo fornuftigt nok. )

 

Lige to spørgsmål:

Undersøger man så bare hofteledsdysplasi hos ham eller vil man undersøge andet. (- Jeg ved de færreste af jer er dyrlæger, men nogen ved vel noget )

 

Nr. 2: Pengespørgsmålet: Hvor meget koster sådan en undersøgelse? Bare så jeg ikke falder bagover oppe hos dyrlægen. :blink:

 

Hmmm, ved ikke hvad der skal fotograferes for og dermed hvor (har glemt hvis du har nævnt specifikke reaktioner som tegn på ubehag ved berøring). Heller ikke hvor meget der skal fotograferes, hvis man nu skal have en fuld gennemgang af hunden. Kender andre der har taget den "den anden vej rundt", hvor hunden er fotograferet med et termisk kamera, der afslører om hunden er overbelastet eller har betændelsestilstande bestemte steder i kroppen. Er det tilfældet kunne man jo specifikt gå ind og fotografere der hvor der ser ud til at være problemer?

 

Talte forleden med en hundebekendt, der netop har fået lavet HD undersøgelse på sin hund. Det kostede 1.600 kroner. Men heri var også lidt penge for en rekvisition fra DKK (da HD undersøgelsen er et avlskrav for racen). Når man fotograferer for at få en HD-status hos DKK skal hunden være bedøvet - hvilket jo også koster lidt hos dyrlægen.

 

Hvis det "bare" er en undersøgelse for egen interesse, ved jeg ikke om dyrlægen stadig ønsker at bedøve - eller om Malvin overhovedet ville kunne holde ud at blive håndteret som det kræver for at tage billedet. De skal nemlig ligge godt udstrakt på ryggen mens benene strækkes godt ud, sådan at man får det bedst mulige billede af hoften.

[Gæst Henriksen]

Øv, jeg er skuffet over jeg ikke kunne få en forklaring på hvordan jeg har fået velfungerende og succesfulde jagt, udstillings og prøve (mark- og lydighed) hunde ud af mine tøser med de metoder jeg gør brug af - eftersom det fastslås tidligere i tråden at det er en umulighed.

 

Jeg må indrømme, at jeg sprang rimelig hurtig hen over din smøre, da jeg er ved at være godt træt af de små hentydninger omkring (fysisk?) dominans af hunde. Det mener jeg ikke er særlig konstruktiv for vores debat. Jeg er utrolig glad på dine vegne over, at du kan skabe så aldeles fremragende resultater med dine træningsmetoder. Endvidere at dine hunde lyder til at trives og bliver brugt til andet end at ligge i sofaen. Dog kan jeg ikke rigtig finde nogen steder, hvor du egentlig giver en opskrift på hvordan du træner – du kommer kun med en masse fine og løse bemærkninger omkring forskellige ideologier. Eksempelvis hvordan sikre du dig, at dine hunde er pålidelige apportørere (hvilket de jo skal være for at du kan gå lovligt på jagt alene)? En apporteringsprøve er en ting, en å med stærk strøm er noget andet. Jeg siger ikke, at en blind høne ikke kan finde korn – men stiller derimod spørgsmål til pålideligheden, når hunden er træt, våd, kold og har ondt i hele kroppen efter en hel dag på farten. Jeg ved at jeg kan regne med mine hunde eftersom de efterlever kommandoer – selv efter lysten er sluppet op.

Redigeret November 20, 2009 af Henriksen

[Gæst Nivlam]

Om jeg har en dyrlægeforsikring?

Jo den har jeg bestilt for en uge siden, så den når ikke at dække. Men en forsikring dækker vist heller ikke en HD undersøgelse - ikke så vidt jeg er orienteret

[Ascha]

Eksempelvis hvordan sikre du dig, at dine hunde er pålidelige apportørere (hvilket de jo skal være for at du kan gå lovligt på jagt alene)? En apporteringsprøve er en ting, en å med stærk strøm er noget andet. Jeg siger ikke, at en blind høne ikke kan finde korn – men stiller derimod spørgsmål til pålideligheden, når hunden er træt, våd, kold og har ondt i hele kroppen efter en hel dag på farten. Jeg ved at jeg kan regne med mine hunde eftersom de efterlever kommandoer – selv efter lysten er sluppet op.

 

Jeg vil ikke puste liv i en debat der er ved at være overstået, men jeg ville da være svært ked af det hvis min hund ikke var vant til at signalere at dens ressourcer var ved at være brugt op og blev ved med at udføre mine henvisninger, bare fordi jeg bad den om det. Så er hunden i mine øjne reduceret til at være en slave.

 

Kan hunden ikke holde til en hel dags jagt, så har man ikke trænet hundens fysik godt nok op eller givet den pauser nok. Og så må man jo have en hund mere.:blink: Du kan jo ikke mærke hvordan hunden har det og at forlange at den skal arbejde videre, selvom den ikke har lyst mere (hos en pasioneret jagthund sidder lysten jo i hovedet, ikke i benene) eller har ondt, kan jo give hunden fysiske skader.......Men for mig er en hund jo heller ikke et stykke værktøj, men et levende væsen der fortjener at få lov til at sige fra når den bliver sat i uoverkommelige situationer.

[Gæst Henriksen]

Jeg vil ikke puste liv i en debat der er ved at være overstået, men jeg ville da være svært ked af det hvis min hund ikke var vant til at signalere at dens ressourcer var ved at være brugt op og blev ved med at udføre mine henvisninger, bare fordi jeg bad den om det. Så er hunden i mine øjne reduceret til at være en slave.

 

Kan hunden ikke holde til en hel dags jagt, så har man ikke trænet hundens fysik godt nok op eller givet den pauser nok. Og så må man jo have en hund mere.:blink: Du kan jo ikke mærke hvordan hunden har det og at forlange at den skal arbejde videre, selvom den ikke har lyst mere (hos en pasioneret jagthund sidder lysten jo i hovedet, ikke i benene) eller har ondt, kan jo give hunden fysiske skader.......Men for mig er en hund jo heller ikke et stykke værktøj, men et levende væsen der fortjener at få lov til at sige fra når den bliver sat i uoverkommelige situationer.

 

Det er jo slet ikke det, der er pointen i det jeg skriver. Pointen er ikke at torturere dyr og forlange urimeligheder. Pointer er jo, at hunden skal være pålidelig og lystre kommandoer selv om den ikke har lyst. Hundeføreren/lederen ved altid, hvad der er bedst. Det nytter ikke noget at have en hund med ud for at finde et anskudt stykke råvildt, og efter den første halve time opgiver hunden – fordi den ikke har lyst mere. Når hunde ikke har lyst mere eller mister koncentrationen, så skal den stadig lystre kommandoer og stole på, at det den får besked på, er det eneste rigtige at gøre. Lederskabet i hund/menneske makkerparret er simpelthen indiskutabelt.

Du synes måske det er rimeligt at hunden bare siger fra, når den ikke gider mere? Hvad hvis hunden er stukket af og opholder sig på modsatte side af en stærkt befærdet vej. Vil du så mene, at din kommando om at få hunden til at lægge sig ned indtil du kan komme hen til den ikke skal følges pga. den ikke har lyst – eller der ligger en hundelort/urin i vejkanten? Den kan jo være såret, træt og udkørt af at have været væk fra sine vante opgivelser – er det så i orden den ikke følger dine kommandoer? Kald det bare en slave, jeg ville bare være meget ked af at min hund bliver skadet pga. den ikke gider at lystre mine kommandoer - fordi den ikke har lyst. Jeg ville sgu heller ikke kunne kigge mig selv i spejlet bagefter. Som hundeejer har man et ansvar....

Nivlam - jeg beklager meget, at dette ikke relaterer sig til trådens oprindelse..

[Therese]

Det er jo slet ikke det, der er pointen i det jeg skriver. Pointen er ikke at torturere dyr og forlange urimeligheder. Pointer er jo, at hunden skal være pålidelig og lystre kommandoer selv om den ikke har lyst. Hundeføreren/lederen ved altid, hvad der er bedst. Det nytter ikke noget at have en hund med ud for at finde et anskudt stykke råvildt, og efter den første halve time opgiver hunden – fordi den ikke har lyst mere. Når hunde ikke har lyst mere eller mister koncentrationen, så skal den stadig lystre kommandoer og stole på, at det den får besked på, er det eneste rigtige at gøre. Lederskabet i hund/menneske makkerparret er simpelthen indiskutabelt.

 

Du synes måske det er rimeligt at hunden bare siger fra, når den ikke gider mere? Hvad hvis hunden er stukket af og opholder sig på modsatte side af en stærkt befærdet vej. Vil du så mene, at din kommando om at få hunden til at lægge sig ned indtil du kan komme hen til den ikke skal følges pga. den ikke har lyst – eller der ligger en hundelort/urin i vejkanten? Den kan jo være såret, træt og udkørt af at have været væk fra sine vante opgivelser – er det så i orden den ikke følger dine kommandoer? Kald det bare en slave, jeg ville bare være meget ked af at min hund bliver skadet pga. den ikke gider at lystre mine kommandoer - fordi den ikke har lyst. Jeg ville sgu heller ikke kunne kigge mig selv i spejlet bagefter. Som hundeejer har man et ansvar....

 

Nivlam - jeg beklager meget, at dette ikke relaterer sig til trådens oprindelse..

 

Jeg tror altså I snakker om to forskellige ting. Der er forskel på om hunden lystrer modvilligt/slet ikke lystrer, fordi den ikke gider eller om den gør det, fordi den er kørt træt.

[Gæst milder batmusen]

jeg havde skilt mig af med kræet og købt en anden hvem gider undskyld mig og starte med adfærdsproblemer allerede fra hvalp af måske kunne en anden hund med et bedre sind være en mulighed ellers kræver det nok mere træning end for en normal sindet hund

[Therese]

jeg havde skilt mig af med kræet og købt en anden hvem gider undskyld mig og starte med adfærdsproblemer allerede fra hvalp af måske kunne en anden hund med et bedre sind være en mulighed ellers kræver det nok mere træning end for en normal sindet hund

Det har trådstarter heldigvis en rigtig fornuftig holdning til - man giver ikke en problemhund væk til en anden familie.

 

Desuden vil jeg ikke betegne det som en unormal hund. Der er sandsynligvis et eller andet, der har udløst disse problemer - de kommer jo ikke af sig selv og derfor kan hunden næppe betragtes som unormal. Det er jo ikke hundens skyld.

[Gæst milder batmusen]

Det har trådstarter heldigvis en rigtig fornuftig holdning til - man giver ikke en problemhund væk til en anden familie.

Desuden vil jeg ikke betegne det som en unormal hund. Der er sandsynligvis et eller andet, der har udløst disse problemer - de kommer jo ikke af sig selv og derfor kan hunden næppe betragtes som unormal. Det er jo ikke hundens skyld.

 

 

jeg ved ikke hvor du ser at jeg har skrevet den skulle ud til en anden familie jeg ser det ingen steder:hmm:

 

 

har intet med skyld og gøre ingen nævner skyld men jeg siger bare at jeg ikke ville eje sådan et kræ som kommer ind i mit hjem og er totalt ude af propotioner med sin adfærd normalt eller ej så er det adfærd man ikke kan tolerere i min husstand om det er usikkerhed,mentalt dårligt sind eller en form for selvsikkerhed hvor hunden tror den ejer hele hytten så gjorde den det ikke hos mig jeg havde dog aldrig valgt sådan en hvalp fra start af og som jeg har sagt før så er det åbenbart mere normalt idag og tolerere sådan opførsel hvor vi bliver bidt af hunden osv og så ser mennesket bare til men lad os ikke diskutere dette igen vi har været igennem denne type holdning en gang og vi kan blive enige om og være uenige:vedikke:

[Therese]

jeg ved ikke hvor du ser at jeg har skrevet den skulle ud til en anden familie jeg ser det ingen steder:hmm:

Sådan læser jeg det bare, når du skriver, at du vil skille dig af med den. Men det er måske også fordi, at det ligger mig meget fjernt at aflive en unghund pga. problemer, som kan løses gennem træning.

 

 

har intet med skyld og gøre ingen nævner skyld men jeg siger bare at jeg ikke ville eje sådan et kræ som kommer ind i mit hjem og er totalt ude af propotioner med sin adfærd normalt eller ej så er det adfærd man ikke kan tolerere i min husstand om det er usikkerhed,mentalt dårligt sind eller en form for selvsikkerhed hvor hunden tror den ejer hele hytten så gjorde den det ikke hos mig jeg havde dog aldrig valgt sådan en hvalp fra start af og som jeg har sagt før så er det åbenbart mere normalt idag og tolerere sådan opførsel hvor vi bliver bidt af hunden osv og så ser mennesket bare til

Det er jo ikke et spørgsmål om at se til, men om at se grunden til hundens adfærd og handle ud fra det, så alle kan leve tilfredsstillende sammen. Man skal da bestemt ikke bare lade stå til og lukke øjnene for den slags problemer.

men lad os ikke diskutere dette igen vi har været igennem denne type holdning en gang og vi kan blive enige om og være uenige:vedikke:

Okay, det behøver vi vel heller ikke nødvendigvis være for at udveksle holdninger og meninger. Men hvis du ikke har lyst til at diskutere det, er det da helt fint.

[Gæst Ninjamor]

Det er jo slet ikke det, der er pointen i det jeg skriver. Pointen er ikke at torturere dyr og forlange urimeligheder. Pointer er jo, at hunden skal være pålidelig og lystre kommandoer selv om den ikke har lyst. Hundeføreren/lederen ved altid, hvad der er bedst. Det nytter ikke noget at have en hund med ud for at finde et anskudt stykke råvildt, og efter den første halve time opgiver hunden – fordi den ikke har lyst mere. Når hunde ikke har lyst mere eller mister koncentrationen, så skal den stadig lystre kommandoer og stole på, at det den får besked på, er det eneste rigtige at gøre. Lederskabet i hund/menneske makkerparret er simpelthen indiskutabelt.

 

Nu du alligevel blev kan du så ikke uddybe hvorfor en hund ikke skulle have LYST til at udføre det den bliver bedt om?

 

Vi beder vel ikke om urimeligheder og går vel ud fra at hunden er blevet positivt motiveret til sit arbejde..

 

Hvis en hund opgiver et søg efter vildt, det der som jagthund er dens højeste motivation, dens mening med livet, efter ½ time må der være en årsag til det: Smerter eller ikke fuldendt oplæring ift. opgaven kunne være et par bud. Pres fra jægeren et andet.

 

"Lederen" ved ikke altid hvad der er bedst for hunden. En skulderskade der gør umanerligt ondt, gigt eller andre faktorer kan fortælle hunden at den har bedst af at stoppe med opgaven.

 

Du synes måske det er rimeligt at hunden bare siger fra, når den ikke gider mere?

 

Det er ikke rimeligt at forvente at en bil kan køre uden benzin. Hvorfor skal en hund arbejde uden det "brændstof" - positiv motivation, den har behov for?

 

Hvad hvis hunden er stukket af og opholder sig på modsatte side af en stærkt befærdet vej. Vil du så mene, at din kommando om at få hunden til at lægge sig ned indtil du kan komme hen til den ikke skal følges pga. den ikke har lyst

 

Hvorfor stikker hunden af hvis "lederen" er den bedste i verden og sørger for at hunden får sine behov opfyldt?

 

– eller der ligger en hundelort/urin i vejkanten?

 

Så lægger hunden sig forhåbentligt ikke i den, men bliver stående så man kan hente den. "Vent", "stå" og "bliv" kan være fuldt ud så faste signaler som dæk

 

Den kan jo være såret, træt og udkørt af at have været væk fra sine vante opgivelser – er det så i orden den ikke følger dine kommandoer?

 

Er det i orden at du kræver at en såret eller udkørt hund skal honorre noget den ikke kan?

Jeg ved ikke hvad der skulle have såret hunden, men det udkørte må hænge på vores skuldre idet det er os der tager hunden med og giver den opgaver.

 

Hvorfor er det lige at et dyr, en hund, som vi må formode har mindre forståelse samt en anden intelligens end vi, slavisk skal udføre vore kommandoer til punkt og prikke i lederskabets navn?

Det er meget unaturligt og man kan nå meget længere med positiv motivation.

 

Kald det bare en slave, jeg ville bare være meget ked af at min hund bliver skadet pga. den ikke gider at lystre mine kommandoer - fordi den ikke har lyst. Jeg ville sgu heller ikke kunne kigge mig selv i spejlet bagefter. Som hundeejer har man et ansvar....

 

Det har man og i det ansvar ligger der for mig at hunden skal opdrages og trænes ift. dens medfødte sans for samarbejde i "flokken" og ikke have presset en masse lydighedsbegreber ned over sig for lederskabets skyld.

 

Hunde der opdrages og trænes struktureret med positiv motivation, altså så de får en kæmpe lyst til at gøre det vi beder dem om, vil gøre langt mere end den hund der skal gøre ting den ikke har lyst til.

Hunden vil slet ikke tænke over om den nu har lyst eller ej for den er så vant til at det betaler sig for den at arbejde med ejeren. Den er så vant til at gøre det der bliver bedt om at det nærmest sker automatisk.

Den er fuldt ud lige så lydig, men gør tingene af lyst - også selvom den skal.

[Ascha]

jeg havde skilt mig af med kræet og købt en anden hvem gider undskyld mig og starte med adfærdsproblemer allerede fra hvalp af måske kunne en anden hund med et bedre sind være en mulighed ellers kræver det nok mere træning end for en normal sindet hund

:shock: Hold da op, det var drastisk. Men selvfølgelig meget lettere for ejerne (hvis de da ikke bryder sig om hunden).

 

Jeg er slet ikke lukket for at den bedste løsning kan være at aflive hunde der ikke fungerer i deres familier (jeg overvejede det faktisk meget kraftigt med min egen hund da han var ung). Men en hund bør altid have et par chancer, før man trækker stikket, og når man er følelsesmæssigt tæt forbundet, kan det være svært at se objektivt på tingene.

 

Problemadfærd er som regel et produkt af samspillet mellem ejer og hund og det kan som regel rettes op, hvis der kommer andre øjne og ser på det.

[Gæst Henriksen]

Nu du alligevel blev kan du så ikke uddybe hvorfor en hund ikke skulle have LYST til at udføre det den bliver bedt om?

 

Vi beder vel ikke om urimeligheder og går vel ud fra at hunden er blevet positivt motiveret til sit arbejde..

 

Hvis en hund opgiver et søg efter vildt, det der som jagthund er dens højeste motivation, dens mening med livet, efter ½ time må der være en årsag til det: Smerter eller ikke fuldendt oplæring ift. opgaven kunne være et par bud. Pres fra jægeren et andet.

 

"Lederen" ved ikke altid hvad der er bedst for hunden. En skulderskade der gør umanerligt ondt, gigt eller andre faktorer kan fortælle hunden at den har bedst af at stoppe med opgaven.

 

En hund kan vel sige fra, hvis den ikke finder opgaven spændende mere. Der kan opstå situationer, som er sjovere. Du har vel selv stået i en træningssituation, hvor hunden mener det er sjovere at gå hen og snuse i hegnet end at træne "hinter" gang.

 

Hvis du gider at læse nogle at mine indlæg, skriver jeg bl.a. ros og godbider (=styrkelse af hundens naturlige motivation) er en fremragende måde at indlære kommandoer. Men når de er indlært er de ikke til diskution.

 

Du har fuldstændig ret i, at en afvigelse fra en kommando også kan skyldes ufuldendt træning - det er jo ligesom hele essensen i hele denne diskution. En hund skal være trænet til at efterkomme kommandoer uden undtagelser.

 

Hvis hunden har ondt, skal den stadig efterleve kommandoer. Igen eksemplet med hunden på den anden side af vejen (og det kan vel være fløjtende lige meget, hvordan den er kommet derover - jeg bruger det bare som et eks., som måske er mere forståelig for nogle mennesker, frem for eksemplet med at bliver skudt på jagt ved uheld pga. den ikke lystre). Du kommanderer din hund sit, stå, dæk, whatever, men hunden nægter pga. den har smerter og går over til dig i stedet - SMASK og hunden ligger kørt over og er død eller invalideret. Er det rimeligt pga. du ikke magter at træne din hund? Måske fordi du synes det er synd for den at den skal lystre? Hvor er du dobbeltmoralsk!

 

Lederen ved hvad der er bedst for den - lederen ved at hunden bliver kørt over, hvis den bare går ud på vejen (og ja, jeg ved godt at bilerne måske stopper, men det er stadig et eksempel - haglene fra et jagtgevær stopper ikke pga. en hund har ondt,, har en skulderskade, har gigt eller andre faktorer).

 

Det er ikke rimeligt at forvente at en bil kan køre uden benzin. Hvorfor skal en hund arbejde uden det "brændstof" - positiv motivation, den har behov for?

En hund skal arbejde uden brændstof, fordi du forlanger det af den. Det er hele tiden dit ansvar at træffe det rigtige valg. Hvis du mener den skal arbejde videre er der jo nok en grund til det (måske for den egen sikkerheds skyld - måske pga. det dyr, der ligger og lider pga. hunden ikke gider at finde det).

Hvorfor stikker hunden af hvis "lederen" er den bedste i verden og sørger for at hunden får sine behov opfyldt?

Hold nu op.

 

Så lægger hunden sig forhåbentligt ikke i den, men bliver stående så man kan hente den. "Vent", "stå" og "bliv" kan være fuldt ud så faste signaler som dæk

Hvorfor begynder du at tale udenom?

 

...Jeg ved ikke hvad der skulle have såret hunden, men det udkørte må hænge på vores skuldre idet det er os der tager hunden med og giver den opgaver.

 

Hvis hunden er stukket af? - og sig nu ikke at hunde kun stikker af, hvis ejeren ikke tager ordentlig hånd om dyret og underholder det. Det er sgu ved at være en smule tyndt, det her.

Hvorfor er det lige at et dyr, en hund, som vi må formode har mindre forståelse samt en anden intelligens end vi, slavisk skal udføre vore kommandoer til punkt og prikke i lederskabets navn?

Det er meget unaturligt og man kan nå meget længere med positiv motivation.

Det har jeg vist kommenteret....

Det har man og i det ansvar ligger der for mig at hunden skal opdrages og trænes ift. dens medfødte sans for samarbejde i "flokken" og ikke have presset en masse lydighedsbegreber ned over sig for lederskabets skyld.

 

Gider du ikke at læse mine indlæg, inden du begyndet at kommenterer dem? Det gøres jo lige nøjagtig ikke for lederskabets skyld.

Hunde der opdrages og trænes struktureret med positiv motivation, altså så de får en kæmpe lyst til at gøre det vi beder dem om, vil gøre langt mere end den hund der skal gøre ting den ikke har lyst til.

Hunden vil slet ikke tænke over om den nu har lyst eller ej for den er så vant til at det betaler sig for den at arbejde med ejeren. Den er så vant til at gøre det der bliver bedt om at det nærmest sker automatisk.

Den er fuldt ud lige så lydig, men gør tingene af lyst - også selvom den skal.

 

Jeg har aldrig sagt at hunde ikke skal trænes med positiv motivation - tværtimod. Det jeg påstår er, at der kommer et tidspunkt, hvor lysten ikke slår til mere. Det er her lederskaben sætter ind - hunden skal simpelthen ikke stille spørgsmål til dine intensioner...