Den aggressive hvalp

[Gæst Nivlam]

Guanomo - Nej det ved jeg godt :blink: Men jeg ved ikke om der er nogle signaler på at han fejler noget?

Han har jo som sagt været en lille 'problemhund' fra første dag vi fik ham, det er jo ikke noget der er kommet pludseligt

[Lonny]

Han har været til dyrlæge for en uge siden, da vi har haft problemer med han havde tynd mave med 2 forskellige slags foder vi har prøvet. Der fik han noget nyt og det er sådan set gået fint siden da. Der fik han et ganske almindeligt tjek, så jeg tror - umiddelbart ikke - han fejler noget.

 

Nu kan et ganske almindelig tjek ikke sige om din hund fejler noget eller ej, dette tjek er kun for åbentlyse problemer, ondt i ryggen, infektioner og alle mulige andre ting bliver ikke opdaget ved disse rutine tjek. Baldur var til mange forskellige dyrlæger i 2 år, og de sagde alle at han intet fejlede og at det var normalt at han var så træt... Endelig fandt vi en dyrlæge der foretog en fuldstændig blodanalyse af ham, og hun kunne så fortælle at han havde en alvorlig infektion og at han havde gået med den længe... Hun opdagede så ikke at han udover dette havde et lændeskred og dårlige nyrer, dette sås først ved en CT scanning. Så det er altså ikke let at finde ud af om ens hund er syg eller ej, men i fremtiden vil jeg til enhver tid hellere bruge lidt tid og penge på at undersøge disse ting grundigt, i stedet for at stå med den fortabte følelse når adfærdsbehandlingen ikke virker

 

Men nu har jeg altså også været ekstremt uheldig, og det er nok de færeste der er lige så uheldige med deres hunde.

 

Så hvis du vil være sikker, så skal du få taget en fuldstændig blod analyse, og smutte en tur forbi en kiropraktor

[guanomo]

Guanomo - Nej det ved jeg godt :blink: Men jeg ved ikke om der er nogle signaler på at han fejler noget?

Han har jo som sagt været en lille 'problemhund' fra første dag vi fik ham, det er jo ikke noget der er kommet pludseligt

hvornår fik i ham?

 

For som flere skriver, meget af det er normalt for en hvalp, specielt i "lømmel alderen" 7-9 mrd.

[Gæst Nivlam]

Vi fik ham d. 21 juni, for at være helt præcis og han er fra d. 25 april

 

Jeg bygger også kun min teorier på at han ikke fejler noget på at vi aldrig har trænet med ham ved en professionel og vi derfor sikkert har lavet nogle fejl/ikke været konsekvente nok osv.

 

Men han giver aldrig udtryk for at han har ondt hvis vi f.eks. løfter ham. Kun hvis vi har løftet ham ned af sengen. :hmm:

[Gæst Henriksen]

jeg kløver ikke rod

 

Det jeg er uenig i er at du mener hunden skal leve efter en heraki og skal kende sin plads ect.

 

Det er det jeg kalder at folk tror hundene overtager verdensherredømmet hvis vi ikke sætter dem på plads, bestemmer alt for dem, tager deres naturlige drifter fra dem, deres instinkter og initiativ fra dem.

 

Og din viden om folkleder ect. bygger på gamle undersøgelse som der ikke er hold i

Ok, jeg har bare svært ved at leve efter en hunds hoved. Derfor mener jeg, at der skal være en gensidig respekt hund og hundefører imellem (håber ikke ”hundefører” er for negativt et ord og virker nedværdigende for hunden, som selvfølgelig skal leve på lige vilkår og deltage i alle beslutningsprocesser) med hundeføreren som den naturlige leder.

 

Jeg arbejder utrolig meget med hundens naturlige instinkter, da det er en af hovedårsagerne til mit valg af hunderace. Det ønsker jeg bestemt ikke at tage fra hunden – derimod udvikle det så meget som overhovedet muligt. Dog sådan at det passer ind i en hverdag i et villakvarter, med gæster, børn og naboer. Jeg synes man skal opdrage sin hund og ikke lade hunden styre ”huset” med dens naturlige drifter.

 

Jeg prøvede at give Nivlam nogle harmløse og gennemprøvede øvelser til at lære sin hund noget elementært dressur. Om Nivlam vil være laissez-faire leder eller ej er lige meget – bare hun er leder og tager ansvar for sin hunds træning og arbejder med den. Det virker jo som om Nivlam har lyst og tid til at arbejde med sin hund.

[Gæst Nivlam]

 

Jeg prøvede at give Nivlam nogle harmløse og gennemprøvede øvelser til at lære sin hund noget elementært dressur. Om Nivlam vil være laissez-faire leder eller ej er lige meget – bare hun er leder og tager ansvar for sin hunds træning og arbejder med den. Det virker jo som om Nivlam har lyst og tid til at arbejde med sin hund.

 

For det første - tak for de pæne ord.

 

For det andet kan jeg godt se ud over (for nogle negative) ord som leder osv, for øvelserne er, for mig at se fine nok, også nogen jeg selv har gjort brug af.

Jeg er desuden også meget taknemmelig når folk gider give sig tid til at skrive en lang smøre til en som mig, der beder om hjælp.

Tak (og det gælder også jer andre )

[Gæst mk101]

For mig lyder det som om, at hunden skal lære sin plads i hierarkiet (lømmelalder eller ej). I forbindelse med fodring anvender jeg øvelser, hvor jeg bestemmer hvornår hunden skal spise. Jeg holder skålen løftet indtil hunden får sig sat og forholder sig fuldstændig roligt. Når skålen bliver sat ned på gulvet skal den stadig blive siddende indtil den får et ”ja”. Hvis den viser tegn på at rejse sig inden den får lov, hæver jeg madskålen igen. Denne øvelse anvender min kæreste og børn også, når min hanhund viser tendens til at udfordre dem i hierarkiet. Det samme kan man evt. gøre inden hunden får lov til at gå ud af døren. Hvis den ikke er god til ”sit” kan du jo med fordel koble den kommando på, når den sætter sig ned, når du hæver skålen – det sker helt automatisk.

 

Det er absolut en fin øvelse, men handler på INGEN måde om at lære hunden at kende sin plads i flokken. Det handler om at indlære impulskontrol: at hunden skal lære, at den ikke kan reagere impulsivt, men bliver nødt til at tøjle sin begejstring i visse situationer.

 

Så øvelsen vil skam være fin for TS at gøre brug af, fordi det kan lære hunden at man ikke opnår hvad man vil lige nu, bare fordi man okser på. Hvilket også kan være en hjælp i forhold til at få løst situationen omkring gæster. Men lad for pokker være med at tro, at det handler om hierarki og dominans.

 

Jeg er ganske enig i, at en hund skal have nogle grænser. At der er ting man må og ting man ikke må. Men det behøver ikke være voldsomt, det der stilles krav til. Herhjemme er der egentlig ganske få regler: hunde må ikke hoppe ud af bilen inden der gives lov, hunde må ikke spise før de får et værsgod (men de spiser ofte før os, for da hunde der opportunister vil en sulten hund ved middagsbordet øge muligheden for en tiggende hund!) og så skal man vente på at få lov at gå ind, da der tit skal tørres poter inden man kan boltre sig i lejligheden og i - tadaaaa! - møblerne!

 

Flere grænser og regler behøver vi ikke at have, for at have et problemløst forhold hunde og mennesker i mellem - og en velfungerende hverdag med vores to jagthunde og to voksne mennesker i en 2. sals lejlighed på nogle og 60 kvadratmeter.

 

 

En anden øvelse, der kan virke meget dominerende er dæk-øvelser. Få hunden til at dække og evt. læg hånden ovenpå. Hvis den ikke accepterer dette, er det en klar indikation på, at den ikke vil domineres og det er her du skal sætte dine kræfter ind.

 

Kære trådstarter.

 

Hop venligst let og elegant henover dette råd!!! Hunden prøver ikke at dominere dig og du vil ikke kunne se om du har en dominant hund ved at udføre denne "spændende" øvelse - ligeså lidt som du kan se om en hvalp er dominant ved at vælte den om på ryggen når du besøger kuldet hos opdrætter. Skulle disse ting holde stik, er min yngste hund være en satans djævel, der prøver at vælte alle af pinden. Faktum er bare fuldstændig modsat: hun er en hund uden det store selvværd (og som vi fortsat arbejder med at styrke), og som for at skjule det har masser af selvtillid. Var hun endt hos en ejer, der var tilhænger af disse stenaldertanker omkring dominans og kuen af hunden, er jeg ganske sikker på at resultatet var blevet en hund der havde store problemer, og måske allerede på nuværende tidspunkt havde haft sidste tur forbi dyrlægen...

 

Du kan sagtens lære din hund at dække og den syntes det er fint du lægger en hånd på ryggen af den. Men indlær det som en øvelse i hundens tempo og med fokus på at lære noget, i stedet for at skulle se det som et bevis på, at din hund prøver at dominere.

 

Lær den forskel på ”ja” og ”nej” og brug kommandoerne. Lær den at den ikke må noget uden din accept. Det er dig der bestemmer som flokleder. Læg f.eks. en godbid på gulvet foran den. Når den så prøver at tage den, skubber du dens snude væk fra godbidden med et solid dybt ”NEJ”. Når den så begynder at acceptere dit ”NEJ”, kan du give den et blidt lyst ”ja”, som indikation på, at den nu må tage godbidden.

 

Ja/nej øvelsen (glimrende forklaret i Lone Grevas bøger "Hvalpen" og "Familiehunden") er en god øvelse, der altid er god at have indlært korrekt. Begynd endelig ikke at indlære den ved fysisk at flytte hunden, men fjern i stedet godbidden fra hunden. Går du i gang med at flytte hunden fysisk, er der stor sandsynlighed for at du i stedet får en hund, der presser mere på for at få fat i godbidden - tryk avler modtryk!

 

Situationen med gæster kan måske klares ved at sende hunden i sin kurv og bede gæsterne og at lade den ligge. Når hunden har fået kommandoen om at gå i kurven, er det vigtigt at den ikke rejser sig uden den har fået lov (ellers har den vundet slaget). Det bør selvfølgelig trænes uden gæster til at begynde med. Når du siger ”ned” til hunden eller får den til at sidde efter den har haft fat i gæsterne, synes jeg ikke du skal belønne den. Efter min mening bør du i stedet skælde ud med hårdt tonefald og sende den væk fra selskabet. Evt. tag fat i den og flyt den ud i kurven mens du skælder ud. Når den så når kurven er det vigtigt du stopper med at skælde ud, da den ikke må forbinde kurven med noget negativt. Giv den kommandoen ”kurv” og lad den blive der. Den må selvfølgelig ikke rejse sig uden at få lov. Det er dig der bestemmer og ved hvad der er bedst for flokken – og nu har du bestemt at den skal være i kurven.

 

P-leaaaseeeee!!! Og suk! "Vundet slaget"... Så hellere have udtrykt noget i retning af, at den indlærer at det er ok ikke at udføre det den bliver bedt om. Og husk så, at hunden skal have indlært en øvelse korrekt før end den kan efterleve det ønskede!

 

Mit forslag vil i stedet være, at der indlæres en "ligegyldighed" hos hunden når der kommer gæster. Nu har trådstarter selv nævnt, at hunden ikke er interesseret i at tage mod godbidder i visse situationer. Enten er godbidden ikke interessant nok, eller også er hunden for meget "i situationen" sådan at mad ikke længere er interessant nok. Hvilket betyder at hunden skal tages et par skridt ud af situationen, sådan at den igen kan koncentrere sig om fører og godbid.

 

Vi har succesfuldt indlært mange ting på den vis. Blandt andet har mindstehunden lært at børn er ganske OK, at cykler er ligegyldige, at man godt kan gå forbi andre hunde uden at skulle hilse og at man skal sætte sig pænt selvom yndlingsgæsten kommer ind af døren. Altsammen ved at foregribe begivenhedernes gang og belønne rigeligt ved kontakt fra hunden, der hermed lærer at det den finder interessant i princippet er ganske ligegyldigt, for ved kontakt til fører er der ros, belønning og hygge.

 

Var jeg i stedet gået ind og korrigeret, straffet eller skældt ud i de situationer, ville jeg med garanti have haft en hund der havde fundet børn endnu mere væmmelige og gik med snuden først ind i den ene konfrontation efter den anden med fører, fordi jeg ikke havde lært den at kontrollere situationerne.

 

Jeg ville ikke acceptere hundens knurren af mig, min kone eller børn, hvis vi nærmede os mens den spiser. I flokken spiser man efter tur baseret på hierarkiet. Hundens knurren er dens måde at vise på, at nu spiser den (og vi andre må vente til den er færdig). Hvis den knurrede kunne man måske benytte samme fremgangsmetode som når den har fat i gæsterne – altså skæld den ud og send den i kurven med skæld ud på vejen.

 

Sludder! Hunden fortæller dig at den ikke stoler på dig, og beder dig om at holde behørig afstand mens den spiser det, der retmæssigt er tilfaldet den. Jeg kunne ALDRIG finde på at skælde en hund ud for at knurre - ikke at jeg vil acceptere det - men ved at skælde ud lærer du i stedet din hund, at den ikke må kommunikere på den vis der falder den naturligt. I stedet er der stor sandsynlighed for at du får en hund, der springer de første advarselsblink over og i stedet går direkte til snapperiet.

 

Jeg kender til lidt for mange, der har fået sådanne råd når de har fortalt deres hund har ressourceforsvar. Hver gang har resultatet været det samme når der er blevet handlet på den vis: hunden styrker sit ressourceforsvar, reagerer voldsommere og begynder at gemme det den vil forsvare. Hvilket gør situationen endnu værre, for du ved aldrig hvornår og hvor den har gemt noget.

 

Som jeg forstår det trådstarter skriver er problemet omkring maden når katten er i nærheden? Hvis det er tilfældet ser jeg det ikke som det store problem. Herhjemme har hundene lov til at fortælle hinanden hvornår de syntes den anden er for tæt på ens egen mad, og det forstår de fint hver især. Katten vil også hurtigt lære hvad hunden forsøger at fortælle, når der knurres omkring maden.

 

Knurres der af familien er fremgangsmåden at stille og roligt lære hunden, at den ikke behøver at forsvare sin mad når man er i nærheden. Det gøres eksempelvis ved at lægge noget ekstra godt i madskålen når man nærmer sig. Herved lærer hunden at mennesker i nærheden af skålen er positivt, og vil føre noget endnu bedre med sig. Undlad at forsøge at tage mad fra hunden, det vil kun lære den at du ikke er til at stole på, og at det NETOP gælder om at forsvare sin mad, da de utilregnelige mennesker kan finde på at tage det fra en hvert andet øjeblik.

 

 

 

Så kære trådstarter.

 

Du er på rette vej og søger at finde en god måde at løse dine problemer på. Sorter med stor behændighed de råd du får af forskellige mennesker. Og råd får man altid lidt for mange af, når man står i en pine. Især af uvidende hundeejere, der baserer deres viden på barndommens lærdom om hundehold, dominans og hierarki - hvilket igen bunder i en fejlagtig opfattelse af hvordan hunde og ulve i flokke reelt lever. Hold dig i stedet til de råd du kan få fra folk, der har brugt år på at studere de faktiske forhold omkring hunde, indlæringspsykologi med mere. Så som hvor du har søgt hjælp nu (så vidt jeg husker var det via Hund & Træning). Og gør også brug af de litterære muligheder der er, ved at søge efter udgivelser af Hallgreen og Greva.

 

Hvis jeg var dig, ville jeg gøre brug af Amoccas tilbud. Eventuelt uden hund i starten, hvis det kører din unghundelømmel for højt op at der er sådan en med. Men hun vil kunne forklare dig indøvelse af eksempelvis impulskontrol, ja/nej og så videre. Og kan også være en god figurant ved de øvelser der kræver en ekstra person - eksempelvis når I skal træne gode hilsemanerer.

 

God fornøjelse med træningen, og vær kritisk overfor alle de mere eller mindre gode og velmenende råd!

[Gæst Nivlam]

Mk101

Mange tak, det er dejligt at få sådan et svar.

Mht til det med maden, så er det ikke noget problem hvis jeg sidder også holder maden i skødet så han kan spise. Problemet er når madskålen er på gulvet, så kan jeg heller ikke komme til ham, så det er ikke kun kattene.

 

Men tak for de gode råd

[Gæst mk101]

Mk101

Mange tak, det er dejligt at få sådan et svar.

Mht til det med maden, så er det ikke noget problem hvis jeg sidder også holder maden i skødet så han kan spise. Problemet er når madskålen er på gulvet, så kan jeg heller ikke komme til ham, så det er ikke kun kattene.

 

Men tak for de gode råd

 

I forhold til maden ville begynde at indlære, at det er ok I nærmer jer. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at hunden belønnes for at knurre, men at den belønnes for at acceptere jeres tilstedeværelse.

 

Nu ved jeg ikke hvor tæt I kan komme på inden forsvaret begynder? Men du må vel være i nærheden af skålen i det den sættes ned? Kan du så få lov at blive stående ved skålen uden problemer? Starter problemet først hvis du er gået og kommer tilbage?

[Gæst Nivlam]

Problemet er at jeg ikke må røre ham eller nærme mig madskålen, med mindre jeg f.eks. viser jeg har noget lækkert i hånden.

Jeg har f.eks. prøvet med små minifrikadeller.

Problemet med det er bare at vi har haft RIGTIG MEGET bøvl med at finde et foder han gad spise, samt et han ikke får dårlig mave af.

Når jeg så f.eks. går hen til ham med f.eks. en frikadelle, så gider han (kun med få undtagelser) ikke at spise videre, men venter bare på at han får en frikadelle mere.

Hvis jeg så går væk fra ham, viser at 'der er altså ikke mere', så forlader han fuldstændig hans mad, og så gider han først at spise f.eks. til aften.

Nogle gange går der kun et par timer, og jeg stiller maden ned til ham igen, men så spiser han en mundfuld eller to og så går han sin vej igen.

 

Noget der så samtidig undrer mig, er at han har ressourceforsvar overfor noget mad han ikke synes er specielt lækkert

 

(Det med at han ikke vil have sin mad, er noget vi har søgt dyrelægehjælp om)

 

Det værste er bare, at hvis vi er ude, f.eks. til legedag, så er den eneste måde jeg kan kalde ham til mig f.eks. - igen - at have frikadeller med, for ellers er han simpelthen for optaget. (Og det er kun nogle gange det hjælper)

Og de andre hunde er snu, de ved da godt at hvis min hund får noget, så kunne det da også være de kunne tilsnuske sig noget.

Det resulterede bare i weekenden til at han bed ud efter/markerede sig overfor en hunhund der var ude og lege.

Den næste halve time var han (dog ikke konstant) henne ved hende og skulle markere sig.

Han er desuden den mindste, i den flok hunde han går i børnehave med, og en af de lidt større hunde (som bor hvor vi er ude og lege), skulle lige sætte Malvin på plads.

(Malvin er jo så min hund, det har jeg vist ikke nævnt han hedder )

Når nu han er så social anlagt en hund vil jeg ikke have vi skal til at stoppe med at komme steder hvor der er andre hunde, samtidig kan jeg heller ikke lade det stå til at han ikke kommer når jeg kalder - vel og mærke når der er mere interessante ting omkring ham.

[Aslan]

Jeg kan ikke byde ind med råd, men jeg vil sige at jeg kan ikke forestille mig andet, end at det må være ekstrem hårdt at have en hund, som man ikke føler man kan stole på :ae:

 

Derud over så tager jeg hatten af for at du atter prøver at vinde "kampen" og få den dårlige adfærd væk.

 

Du er ikke alene med hensyn til ikke at eksistere og om du satte en steak eller rå lever ned foran hunden...bare ærgeligt.

Hvis du spørger vores hund, så er alt levende sat på denne jord KUN for hans skyld

 

Jeg ønsker dig held og lykke, og håber at du vil opdatere os/mig herinde når du har fået svar fra hende adfærds behandleren samt i det kommende forløb (hvis du har overskudet til at opdtere altså).

 

Specielt må du gerne opdatere med hvad i lærer ang gæster

[Gæst Nivlam]

Aye aye og jo tak

 

Jeg skal nok opdatere alt hvad jeg kan. I skal da ikke gå glip af noget )

[Gæst Ninjamor]

Dansk/svensk gårdhund er født til at være ressouceforsvarende. Det kan udvikles til den helt store "dille" hos hunden, hvor det kan virke som om den gør det bare fordi den kan.

 

Jeg kan ikke lade være med at spekulere over om Nivlams udtalte foderforsvar hænger sammen med hans "spiseproblem". Der er den mulighed at han faktisk er sulten, men ikke kan lide/tåle det foder der serveres og derfor er småt spisende.

Selvom det hænger sådan sammen vil han naturligt stadig forsvare sin mad fordi det uanset han kan lide/tåle det stadig er hans overlevelsesmulighed.

 

Det er rigtigt ærgerligt at I har fået mistillid til hinanden og indtil du har haft adfærdsbehandleren hjemme vil jeg foreslå, at han ikke får foderet i sin skål, men givet af din hånd. Simpelthen for at undgå yderligere konflikter til du får vejledning til hvordan lige præcis hans træning skal foregå.

 

Vil han ikke have foderet, kan du lade det stå fra den ene dag til den anden i en plastpose sammen med lidt kød, tun, frikadelle eller andet han plejer at ville spise. Så vil tørfoderet tage lidt smag efter lækkerierne.

 

De andre ting du beskriver er også normaladfærd, men af den problematiske art, som du vil få råd af Betina om hvordan du skal få elimineret.

 

Hvis der fortsat er spiseproblemer med ham ville jeg anbefale kiropraktortjek og/eller en konsultation hos alternativ dyrlæge Gudrun Frantsen i Beder for spiseproblemerne kan dække over noget der kan behandles.

[Gæst mk101]

Problemet er at jeg ikke må røre ham eller nærme mig madskålen, med mindre jeg f.eks. viser jeg har noget lækkert i hånden.

Jeg har f.eks. prøvet med små minifrikadeller.

Problemet med det er bare at vi har haft RIGTIG MEGET bøvl med at finde et foder han gad spise, samt et han ikke får dårlig mave af.

Når jeg så f.eks. går hen til ham med f.eks. en frikadelle, så gider han (kun med få undtagelser) ikke at spise videre, men venter bare på at han får en frikadelle mere.

Hvis jeg så går væk fra ham, viser at 'der er altså ikke mere', så forlader han fuldstændig hans mad, og så gider han først at spise f.eks. til aften.

Nogle gange går der kun et par timer, og jeg stiller maden ned til ham igen, men så spiser han en mundfuld eller to og så går han sin vej igen.

 

Et råd plejer at hedde, at man ikke tager kontakt til hunden i situationen hvor man tilbyder noget bedre ved madskålen. Så bare går forbi og lader en frikadelle dumpe ned. Nu skal det selvfølgelig ikke ske sådan at hunden bliver forskrækket over at man pludselig dukker op, eller på en måde hvor man overtræder grænserne. Overtræder man dem bliver de med stor sandsynlighed ikke flyttet, men trukket tydeligere op.

 

Du kan også arbejde med det ved at stille dig i den afstand til hund og skål hvor den kan acceptere det (her behøver man ikke en bytte-godbid). Altså hvor han registrerer du er der, men ikke reagerer ved at begynde at knurre. Stå der og læs i en avis eller lav noget andet der ikke har fokus på ham og hans mad. Over tid vil du kunne komme tættere og tættere på, men det er ikke noget der sker på en aften.

 

Jeg er lidt forvirret over "behovet" for at skulle kunne røre ham når han spiser, hvis du alligevel ikke må nærme dig? Men skrift kan snyde i opfattelsen af det forklarede.

 

Nu er jeg nogle gange sådan lidt (for?) pragmatisk i forhold til hunde og deres mad. Jeg måler ikke op hvad mine får at spise, og giver dem kun x antal minutter til at spise i. Det har aldrig været et problem med den ældste, der altid har elsket mad og spist det hurtigt. Mens den yngste har et noget mere ligegyldigt forhold til sin madskål og dens indhold.

 

Jeg ved mange hundeejere, især med første hund, er meget bekymrede over deres hunds spisevaner og er nervøse over at de syntes hunden får for lidt at spise. Resultatet bliver ofte alle mulige krumspring for at få hunden til at spise, hvilket jeg helt personligt finder unødvendigt. En hund dør ikke af sult så længe der bliver serveret mad for den hver dag. Men der er flere ting i ligningen: producentens foderanvisning kan være fejlagtig i forhold til ens egen hund, og den har derfor slet ikke behov for at spise så meget og alt det den får serveret. Ligesom de når de når unghundealderen gennemgår en hormonel forandring, og stopper med at udvikle sig skeletalt, hvorfor behovet for mængden af mad ikke er så stor som i voksealderen.

 

Min løsning er at se på hunden, og vurdere mængden af mad ud fra det. Jeg har ikke den fjerneste idé om hvor mange gram mine tøser spiser om dagen, men kender mængden af mad i skålen og kan se på dem og den skal op eller nedjusteres. Da den lille havde en tendens til at gå fra maden, fik hun tre chancer. Tredje gang hun gik fra maden blev den fjernet helt, og blev ikke serveret igen før ved næste måltid. Nu er vi nede på én gang hvor det er "tilladt" at gå fra maden (hvis hun går ud for at se hvad den anden hund laver eks.) for så er interessen for det at spise bare ikke så stor.

 

Hvis ressourceforsvaret er meget stærkt omkring skålen, også når han er gået fra det, skal du selvfølgelig være opmærksom på hvordan skålen fjernes bedst muligt, og skal ske med noget ekstra godt som bytte. MEN sørg for at få fat i en adfærdsbehandler omkring den her træning, for det er ikke det samme for os at "se" tingene på skrift, som det er for en professionel at se tingene i virkeligheden og i deres fulde sammenhæng.

 

 

Noget der så samtidig undrer mig, er at han har ressourceforsvar overfor noget mad han ikke synes er specielt lækkert

 

(Det med at han ikke vil have sin mad, er noget vi har søgt dyrelægehjælp om)

 

Ja, det kan også undre mig at der er så stærk forsvar over noget, som man ikke rigtigt finder interessant. Men måske har han her oplevet for mange situationer med noget der blev taget fra ham uden grund?

 

Jeg syntes tit jeg ser og hører nye hundeejere blive rådet til, at man skal kunne tage ting fra hunden - hvilket også er fint nok - men at det indlæres ved at man hele tiden tager maden fra hunden. Hvilket er den forkerte tilgang. Hunde vil aldrig internt rende og tage ting fra hinanden på den vis, og hvis vi skal lære dem noget så naturstridigt, må vi vise hunden at der er noget bedre i vente. Når det så er indlært kan man godt tage ting fra sin hund uden nødvendigvis at vifte en leverpostejsmad foran snuden på dem. Men det skal være indlært korrekt, og er ikke en øvelse man skal gå og gøre brug af for ofte, eftersom det lærer hunden at vi ikke er til at stole på.

 

Læs eventuelt denne artikel: Mad

 

Det værste er bare, at hvis vi er ude, f.eks. til legedag, så er den eneste måde jeg kan kalde ham til mig f.eks. - igen - at have frikadeller med, for ellers er han simpelthen for optaget. (Og det er kun nogle gange det hjælper)

Og de andre hunde er snu, de ved da godt at hvis min hund får noget, så kunne det da også være de kunne tilsnuske sig noget.

Det resulterede bare i weekenden til at han bed ud efter/markerede sig overfor en hunhund der var ude og lege.

Den næste halve time var han (dog ikke konstant) henne ved hende og skulle markere sig.

 

Indkald skal også trænes korrekt for at virke, og for at virke HVER gang. Med en hund som en gårdhund, kan jeg endda forestille mig det er en større udfordring en ved eks. spaniels, da de er noget mere egenrådige.

 

Mit spørgsmål er dog i første omgang: hvorfor kalde ham til dig på den legedag? Er det når I slutter, er det når han gør noget forkert eller skal han bare lige hen og sige hej? Pas på med at kræve hunden udfører en øvelse, når chancen for succes er lille. Hvis du allerede ved at hunden med stor sandsynlighed ikke kommer når du kalder, så undlad at kalde. Det vil blot ødelægge signalet yderligere, hvis han med et halvt øre hører indkaldet, men ikke har i sinde at komme alligevel.

 

Kald kun ind når du ved at han kommer (i indlæringsfasen). Eksempelvis hvis han alligevel er på vej mod dig og beløn rigeligt. Lav også indkald der ikke betyder det sjove slutter, men blot betyder at han kan komme og få en godbid og løbe af sted igen.

 

Denne artikel er værd at læse: indkald

 

 

Han er desuden den mindste, i den flok hunde han går i børnehave med, og en af de lidt større hunde (som bor hvor vi er ude og lege), skulle lige sætte Malvin på plads.

(Malvin er jo så min hund, det har jeg vist ikke nævnt han hedder )

Når nu han er så social anlagt en hund vil jeg ikke have vi skal til at stoppe med at komme steder hvor der er andre hunde, samtidig kan jeg heller ikke lade det stå til at han ikke kommer når jeg kalder - vel og mærke når der er mere interessante ting omkring ham.

 

Ja, du har vist fået ham præsenteret endnu - men det er jo nu gjort, så velkommen både til dig og Malvin :blink: (og der plejer at være massivt krav fra andre brugere om at man skal poste billeder af sit vidunder herinde!).

 

Nu er jeg ikke helt sikker på hvad "børnehave" dækker over? Er det et sted han afleveres hver dag, eller er det en flok hunde og ejere der mødes jævnligt? Og kan derfor heller ikke helt lure om Malvin bliver mobbet af den nævnte hund, og om noget af adfærden skyldes usikkerhed?

 

Og så kan jeg ikke helt lure hvad behovet er for indkaldet i legesituationerne? Løber han væk fra de andre hunde og fra dig? Jeg er helt med på tanken om at have en hund, der er stærk i indkald. Det er også en af de øvelser, der har størst fokus herhjemme. Men hvis mine hunde er i leg, har jeg ikke noget behov for at kalde dem til mig - de er midt i noget og jeg har ikke brug for at have dem ved mig. Skyldes det at han laver uønsket adfærd (humper damerne eller andet) som du ønsker at stoppe ham i?

 

Og så var der også denne artikel, der måske giver lidt også: http://dogtraining.dk/magasin/artikler/nogetfornoget/nogetfornoget.htm

[Gæst Nivlam]

Jo tak.

 

Vores dyrlæge har givet os Hills p/d til ham, fordi vi som sagt har haft problemer med at han ikke ville spise hans mad, samt at han har haft tynd mave og enkelte gange har kastet op.

Vi skulle give det en måned.

 

- Vi kom i øvrigt til dyrlæge med bekymringen om at han ikke kunne tåle produkter som f.eks. korn, men hun mente Hills p/d (som indeholder korn) kunne 'løse problemet'.

 

Det har såmænd også løst at han ikke kaster op og ikke har tynd mave, men det er ikke noget som bare bliver slugt med det samme. Det kan godt spises af flere omgange.

[Gæst Nivlam]

1.

At jeg ønsker at røre ved ham når han spiser uden han knurrer, er at jeg har læst at man skal, også ved dyrlægen (selvom jeg godt ved man ikke altid skal lytte til dyrlæger), og jeg har da vi fik ham søgt mange råd for at kunne 'slippe af med' alt det knurren ved madskålen.

Jeg fik af vide at jeg skulle rose ham, deriblandt skulle man ae ham og vise at man ikke tog hans mad.

Der findes nok en mere detaljeret forklaring, men af frygt for at rode mig ud i noget jeg ikke helt præcis kan klare, lader jeg være

 

"Et råd plejer at hedde, at man ikke tager kontakt til hunden i situationen hvor man tilbyder noget bedre ved madskålen."

 

Jeg har jo så forstået det modsat. At hunden skal være klar over hvor godbidden kommer fra, og ikke dumper ned fra himlen ellers er det nytteløst.

Jeg har fået et råd engang om at man, f.eks. stødte ind i hun når man gik forbi, når den spiste, og så lod noget godt falde på gulvet.

 

Desuden har min hund også begrænset tid at spise i Men jeg synes bestemt ikke jeg er en af de ejere der konstant tager mad fra sin hund.

 

2.

Indkald gør jeg til disse hundlegedage, fordi 1. der er en spinger spaniel, som tit er på afveje, som han godt (sammen med resten af flokken) kan finde på at sætte efter.

Jeg laver også 'sjove indkald' som du kalder det.

Hvis vi f.eks. skal hjem så kalder jeg på ham og begynder at gå væk og så følger han med. Ikke lige ved siden af mig vel at mærke, men han forstår godt at nu kører jeg altså.

 

3. Børnehave er bare et ord vi bruger. Man kunne også kalde det legestue. Det er en time vi er der hvor hundene giver den fuld gas, mens jeg står i gummistøvler, fryser og snakker )

Han bliver ikke mobbet af den hund.

Malvin er nok lidt en sjovert i den gruppe. Han er lidt en af de hunde der render efter de andre, men så glemmer formålet med at han render, og så render videre.

Og nej, han humper ikke damerne. Der er kun en dame og det er den dame han havde lidt med sidst, som jeg nævnte i et af mine indlæg

[Gæst mk101]

1.

At jeg ønsker at røre ved ham når han spiser uden han knurrer, er at jeg har læst at man skal, også ved dyrlægen (selvom jeg godt ved man ikke altid skal lytte til dyrlæger), og jeg har da vi fik ham søgt mange råd for at kunne 'slippe af med' alt det knurren ved madskålen.

Jeg fik af vide at jeg skulle rose ham, deriblandt skulle man ae ham og vise at man ikke tog hans mad.

Der findes nok en mere detaljeret forklaring, men af frygt for at rode mig ud i noget jeg ikke helt præcis kan klare, lader jeg være

 

"Et råd plejer at hedde, at man ikke tager kontakt til hunden i situationen hvor man tilbyder noget bedre ved madskålen."

 

Jeg har jo så forstået det modsat. At hunden skal være klar over hvor godbidden kommer fra, og ikke dumper ned fra himlen ellers er det nytteløst.

Jeg har fået et råd engang om at man, f.eks. stødte ind i hun når man gik forbi, når den spiste, og så lod noget godt falde på gulvet.

 

Desuden har min hund også begrænset tid at spise i Men jeg synes bestemt ikke jeg er en af de ejere der konstant tager mad fra sin hund.

 

Men hvis hundens "intimsfære" i situationen er meget stor, træder du i den grad indover hans grænser hvis du går hen og rører ved ham. At kunne røre ved en hund for at vænne den til at blive berørt med mere, er noget du kan gøre ved en hund der accepterer din tilstedeværelse. Ikke ved en hund der eventuelt kun accepterer at du står inden for en meters afstand. Har du læst artiklen jeg linkede til? Den fortæller meget præcist og fint hvordan du kan gribe træningen an.

 

Og nej, undlad så vidt muligt at lytte til dyrlæger angående adfærd, med mindre de har en specifik uddannelse indenfor dette punkt. Alt for mange giver forkerte råd og forværrer en given situation. Eksempelvis ressourceforsvar.

 

Hunden skal være klar over hvor godbidden kommer fra, men den kan godt være opmærksom på din tilstedeværelse, at du er ved at være "farlig" og hvor godbid kommer fra UDEN du bumper ind i ham eller tager kontakt. Hvis du kalder på ham og giver godbid belønner du for kontakt og ikke for at han ignorerer din tilstedeværelse ved madskål. Og ja, slutresultatet skal da gerne være at du kan ae ham, komme til at gå ind i ham og nusse i forbindelse med mad uden du mister din hånd - men det lyder til du har et stykke vej til det punkt. Du bliver nødt til at vurdere hvor hans grænse ligger på nuværende tidspunkt, og dermed vurdere hvordan progressionen i træningen skal se ud.

 

2.

Indkald gør jeg til disse hundlegedage, fordi 1. der er en spinger spaniel, som tit er på afveje, som han godt (sammen med resten af flokken) kan finde på at sætte efter.

Jeg laver også 'sjove indkald' som du kalder det.

Hvis vi f.eks. skal hjem så kalder jeg på ham og begynder at gå væk og så følger han med. Ikke lige ved siden af mig vel at mærke, men han forstår godt at nu kører jeg altså.

 

Jeg syntes bare at på det du skriver, at du skal vurdere om det overhovedet er givtigt i situationen at kalde. Vurdere hvad chancen er for at han kommer. Hvis du ikke er 95% sikker på han efterlever det, ville jeg droppe det. Eftersom det ikke lyder til, at han er på vej ud i farlige situationer. Springeren "burde" - eftersom de er så meget mere førerorienterede - være stærk i sit indkald, og så ville jeg lade ejeren af denne kalde den ind, så kan de andre følger efter. Så undlader du i hvert fald at ødelægge dit eget indkald.

 

3. Børnehave er bare et ord vi bruger. Man kunne også kalde det legestue. Det er en time vi er der hvor hundene giver den fuld gas, mens jeg står i gummistøvler, fryser og snakker )

Han bliver ikke mobbet af den hund.

Malvin er nok lidt en sjovert i den gruppe. Han er lidt en af de hunde der render efter de andre, men så glemmer formålet med at han render, og så render videre.

Og nej, han humper ikke damerne. Der er kun en dame og det er den dame han havde lidt med sidst, som jeg nævnte i et af mine indlæg

 

Først og fremmest - og jeg har trods alt ventet til nu med at harcelere over det - bryder jeg mig ikke om, at nogen ruller øjne af mig. Det kan være det ikke er ment som den smiley virker på mig, men den er enormt afstandsskabende og i "den virkelige verden" ville rullende øjne i hovedet på en anden person signalere: jeg finder det du siger ganske ligegyldigt, og jeg syntes du er dum at høre på... Så jeg håber vitterligt ikke det er med den mening du har klistret denne smiley på, men at der er tale om en fejl. I hvert fald vil jeg blive ked af at sidde og ville andre brugere det bedste, og bruge tid og energi på at skrive svar og finde artikler på nettet, hvis det er reaktionen.

 

Fint han ikke bliver mobbet, for det kunne være en usikkerhed omkring sig selv han førte over på at kontrollere de elementer i sit liv, som han har chancen for at kunne gøre noget ved.

[Gæst Nivlam]

Nej den smiley er ikke ment som at jeg ruller øjne af dig. Jeg tager ikke smilier seriøst nok til at jeg ville bruge dem til at indirekte svine dig til.

Jeg er ked af du tager det på den måde, jeg ser den bare som værende lidt fjollet.

Jeg mener bestemt heller ikke jeg har skrevet noget som helst til dig der kunne tolkes negativt.

 

Men igen. Jeg siger mange tak for dine inputs

[Gæst mk101]

Nej den smiley er ikke ment som at jeg ruller øjne af dig. Jeg tager ikke smilier seriøst nok til at jeg ville bruge dem til at indirekte svine dig til.

Jeg er ked af du tager det på den måde, jeg ser den bare som værende lidt fjollet.

Jeg mener bestemt heller ikke jeg har skrevet noget som helst til dig der kunne tolkes negativt.

 

Men igen. Jeg siger mange tak for dine inputs

 

Næh, det syntes jeg nu heller ikke du har, hvilket nok var derfor den smiley sendte mig lidt ud af kurs. Som du måske har anet, er de så fremmede for mig, at jeg skriver lange, lange tørre indlæg uden farver overhovedet... Selvom jeg da prøver en gang i mellem (se bare) :blink:

[Gæst Nivlam]

Hehe

Det er rigtig nok. Jeg er nok bare af den unge generation hvor man smider om sig med smilier.

Men når de kommer fra mig så skal man ikke tage det så bogstaveligt.

Jeg er nok lidt tøset, jeg tager dem jeg synes er søde eller ser sjove ud :banan:

[Gæst mk101]

Hehe

Det er rigtig nok. Jeg er nok bare af den unge generation hvor man smider om sig med smilier.

Men når de kommer fra mig så skal man ikke tage det så bogstaveligt.

Jeg er nok lidt tøset, jeg tager dem jeg synes er søde eller ser sjove ud :banan:

 

Åh, er jeg gammel og kedelig?!? (ingen hjælpesmiley til at fange den som jeg tænkte den, men håber den bliver modtaget korrekt alligevel)

 

Er knap på den anden side af tredive, så tror bare jeg sprang henover dem i sin tid. Jeg har så også været en af dem teleselskaberne i lang tid var meget glade for (indtil der kom fri sms), for skriver altid ordene helt ud og med masser af nødvendig tegnsætning og sårrn...

 

Så hopper jeg tilbage på min gamle krikke, der hedder "at tage alt som et kompliment til andet er bevist"... Eller prøver i det mindste.

[Gæst Nivlam]

Uha, det var jeg også da jeg var 15 og det eneste jeg havde var taletidskort, hvor man gav 1 kr. pr. sms.

 

Jeg var teleselskabernes drøm og mine forældres mareridt.

 

Og så lige for at give dig en kompliment med på vejen:

Dine indlæg er dejlige at læse, da du skriver meget læseligt, frem for nogle der laver 100 ! / 100 ? når de slutter en sætning.

(Nu har jeg så lige fornærmet en masse andre, kun for din skyld :blink:)

[Gæst mk101]

(Nu har jeg så lige fornærmet en masse andre, kun for din skyld :blink:)

 

Du er så sød!:klap:

[Gæst Nivlam]

Ja jeg er :klap:

[Gæst Henriksen]

Var hun endt hos en ejer, der var tilhænger af disse stenaldertanker omkring dominans og kuen af hunden, er jeg ganske sikker på at resultatet var blevet en hund der havde store problemer, og måske allerede på nuværende tidspunkt havde haft sidste tur forbi dyrlægen...

 

Synes jeg lige ville knytte en kommentar på denne udtalelse. Jeg er helt enig i, at hunden ikke skal underkues til at komme krybende, så snart man laver en hurtig bevægelse.

 

Dog er komplet uening i din udtalelse omkring dominans. Dominans og lederskab er grundstenene i træning af en lydig hund, som lystrer dine kommandoer. Ved ikke at have denne hierarkiske struktur på dit og hundens "makkerskab", får du en hund som vil tilsidesætte dine kommandoer til hver en tid, hvis den får øje på noget som er mere spændende. Hunden tilsidesætter simpelthen jeres fine venskab. En hund skal respekterer dig som leder og stole på dine valg. Så er det jo op til dig, at administrere dette ansvar.

 

Vil du have en hund, som kun lystrer når den har lyst, er det jo helt ok - det er dit valg. Det går måske ganske godt i en lejlighed på anden sal, men ikke til jagt, som du tidligere var inde på. Jeg kan ganske enkelt ikke bruge en hund, som ikke lystrer, når den får en kommando. Eks. har du din hund med på jagt og anskyder en and, så mener jeg ikke det er anstændigt at lade anden lide kun pga. du ikke kan få din hund ud i vandet en kold frostklar morgen. Ydermere hvis et dyr bliver rejst, skal du kunne dække hunden af øjeblikkeligt - både pga. hundens sikkerhed og selvfølgelig pga. jagten. Dette skal ske, fordi du giver kommandoen til hunden og ikke fordi hunden har lyst.

 

Jeg fandt til lejligheden et par citater fra Michael Sand omkring lederskab af hunde:

 

"Man skal være meget bevidst omkring, at jagthundedressur kræver, at man i positiv forstand optræder som en autoritet, som hunden beundrer. Nogle hunde vil ganske enkelt forsøge at overtage lederskabet, hvis ikke de anser lederen som værdig...."

 

"Et velfungerende samarbejde beror på lederskab. Og de hensynsfulde henstillinger hjælper ikke, når lysten til at gå på harefod smager bedre end de tørre kiks, som hunden normalt modtager som belønning for at lystre."