Når hunden bider....

[Gæst Miss_menelli]

Jeg havde aldrig troet jeg skulle oprette denne tråd...

Her handler det desværre ikke om en hvalp der napper i kådskab, eller for opmærksomhed, men et rigtigt bid, fra en voksen hund.

 

Men nu har vi altså set en side af Bamse, som vi godt vidste lurede, men ikke vidste kunne komme sådan til udtryk.

 

Min mor har de sidste par dage gået tur med Bamse, da hun har fri her mellem jul og nytår, og de to er perle-venner og hun elsker lange, lange ture ligeså meget som Bamse.

 

I dag havde hun så en af hendes veninder med.

Min mor laver så den fejl ikke at invitere veninden med indenfor og hilse på Bamse.

I stedet er hun lidt uopmærksom og Bamse smutter ud, og han får jagtet min mors veninde og flyver i armen på hende.

 

Ikke lidt små napperi, men et rigtigt bid, som har givet blå mærker, og som kunne have været meget voldsommere hvis hun ikke havde haft en tyk jakke på.

 

Jeg kan desværre ikke fortælle så uddybende om situationen, da jeg ikke selv var der, men Bamse er helt sikkert blevet utryg ved at der stod en udenfor som han ikke kendte, og at personen ikke kom ind, men stod og ventede... Eller noget....

 

Under alle omstændigheder, så må sådan noget bare ikke ske...

Tænk hvis det havde været et barn??

 

Jeg har tidligere sagt at hvis min hund bed, så skulle den aflives.

Men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at tænke den tanke til ende, og finder på alle mulige og umulige forklaringer på det der er sket.

 

Jeg kan ligeså godt sige jeg ikke kan aflive Bamse, uden selv at have set optrinnet.

Men jeg har brug for råd til at tackle det her....

 

Hvornår er nok, nok? Præcis hvilken grænse skal jeg sætte, for at kunne træffe den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt?

Det er i hvertfald helt sikkert at ingen udover mig og Thomas skal gå med Bamse alene, og ingen skal ind i vores hjem uden vi er der.

 

Men for dælen det sætter nogle begrænsninger - Hvordan fanden skal vi kunne få ham passet?

Tør simpelthen ikke overlade ham til andre længere

 

Hjææælp......

[noerby]

Øv hvor trist

 

jeg har desværre ikke nogle gyldne løsninger, men vil bare sige, at jeg føler med dig, en lorte situation du står i :ae:Godt at der ikke skete mere med din mors veninde..

Redigeret December 30, 2009 af noerby
stavetosse....

[Petrine]

Jeg ville få nogle flere oplysninger - hvis han bare er fløjet ud og direkte i armen på en fremmed, udelukkende fordi den fremmede stod udenfor...så er han for farlig til min smag.

 

Jeg håber der var en årsag og at han kan ændres til at være sød igen!

[Gæst Miss_menelli]

Øv hvor trist

 

jeg har desværre ikke nogle gyldne løsninger, men vil bare sige, at jeg føler med dig, en lorte situation du står i :ae:Godt at der ikke skete mere med din mors veninde..

 

Tak!

Er også lykkelig for at der ikke skete noget voldsommere.

Er desværre også bange for at der ikke er nogen gyldne løsninger... Kune hårdt arbejde.

 

Jeg ville få nogle flere oplysninger - hvis han bare er fløjet ud og direkte i armen på en fremmed, udelukkende fordi den fremmede stod udenfor...så er han for farlig til min smag.

 

Jeg håber der var en årsag og at han kan ændres til at være sød igen!

 

Min mor fortalte han var meget oppe at køre, og gøede meget af veninden, da min mor stod indenfor - Det gør han altid af fremmede, men der er absolut ingen problemer når de kommer ind ad døren.

 

Da han så smutter ud i et ubevogtet øjeblik, (hvilket han ellers normalt aldrig gør) så står veninden lige om hjørnet, så han ser hende først da han er helt henne ved hende.

Han begynder så at gø ad hende, da han ser hende, og hun vender sig om og løber.

Der løber han så efter og bider hende i armen.

 

Så han er helt sikkert blevet forskrækket over at hun stod så tæt på, og at hun så vender sig om om løber væk fra ham har fået ham til at reagere, sagde min mor.

Havde veninden stået så han kunne se hende, eller var hun blevet stående, tror hun ikke han havde gjort noget.

 

Han slap også med det samme, og var noget betuttet bagefter og ville meget gerne snakke med veninden og var ikke bange for hende bagefter og hun var egentlig heller ikke bange for ham, da han bare gerne ville mysse og slikke hende god igen.

 

Skal lige siges at han hvis vi løber væk fra ham i leg, så hopper han også op efter vores arme og tager pænt hårdt fat - Men det er primært en stress reaktion, hvis tempoet har været for højt.

Men han stopper altid med det samme vi beder ham om det.

 

Så om han har haft hårdere fat end det han plejer, tror jeg ikke.

Men for en der ikke kender hunden og gør modstand ved at rykke armen til sig, så kan det gøre voldsomt ondt, og være en slem oplevelse.

 

Er klar over at vi skal være meget opmækrsomme på alt fremover, så det ikke sker igen... Det må det bare ikke.

 

Men jeg har så svært ved at vurdere hvor slemt det rent faktisk var, når jeg nu ikke selv så det.

Så kan bare ikke tage en beslutning om en aflivning, på baggrund af den ene episode. Det er jo ikke noget han har gjort før overhovedet, så har svært ved at forstå det kan gå så galt.....

 

Undskyld for mine lange indlæg. Tænker bare på skrift, da jeg har brug for lige at få styr på tankerne.

[luciente]

Det var dog en træls oplevelse. Vi kan godt komme til at dele hunde op i "de slemme" der bider og ´"de gode" der aldrig gør det, men sådan er virkeligheden ikke. Jeg ville straks søge hjælp hos nogen der ved hvad de taler om.:hjerte:

[Aussiepower!]

Men jeg har så svært ved at vurdere hvor slemt det rent faktisk var, når jeg nu ikke selv så det.

Så kan bare ikke tage en beslutning om en aflivning, på baggrund af den ene episode. Det er jo ikke noget han har gjort før overhovedet, så har svært ved at forstå det kan gå så galt.....

 

Jeg ville højst sandsynligt heller ikke skride til aflivning, når det drejer sig om en episode jeg ikke selv har set og hvor der trods alt ikke har været blod eller efterfølgende aggrasioner mod "offret". Og derudover, er det jo også "forkert" af damen at forsøge at løbe fra hunden, men det sker jo når folk bliver bange...

 

Men det at I (formodenligt) beholder ham, har selvfølgelig nogle omkostninger. Fx. må I indstille jer på at I ikke kan få ham passet på noget tidspunkt, skal I på ferie, jamen så skal hunden med og ellers må I blive hjemme. I kan simpelthen ikke overlade ansvaret for Bamse til andre.

 

I kan ikke lade ham alene i haven, uden konstant opsyn, medmindre I sætter lås på havelågen (og sørge for at holde den låst!), det eneste tidspunkt I sådan set kan lade ham være uden opsyn er når han er alene hjemme, hjemme hos sig selv og er forsvarligt låst inde.

 

Og endelig så kan I efter min mening ikke tillade jer at have ham til at rende løs, nogen som helst steder hvor der er bare den mindste risiko for at der kan komme andre mennesker.

 

Så afhænig af hvordan jeres hverdag med Bamse er nu, så er der alligevel en del at tænke over for jer -og det er ikke fordi jeg tror at Bamse er et aggrasivt monster der bare lure efter sit næste "offer", det er meget muligt at han aldrig nogensinde vil være så meget som i nærheden af at gøre noget ligende igen, men personligt ville jeg have meget svært ved at leve med mig selv, hvis jeg ikke, efter sådan en episode var mit ansvar bevist og sikrede på enhver tænkelig måde at det aldrig vil kunne komme til at ske igen.

[Gæst lillefod]

Egentlig tror jeg at jeg mener lidt det samme som Aussiepooow mht. at tage de nødvendige forholdsregler fremover.. Hvis blot situationen har været som beskrevet her. Altså konfrontation - flugt osv.

 

Hvis det var mig der var blevet bidt af Bamse af nogenlunde samme grund, ville jeg blive dybt fortvivlet over hvis han skulle aflives som følge af min reaktion. Jeg mener, et blåt mærke!? Hvis Bamse virkelig VILLE det, er han vel stor nok til at forårsage det der er værre.. Var det tilfældet, kunne aflivning måske være på sin plads.. Men jeg forstår slet ikke at det overhovedet kan komme på tale i dette tilfælde med mindre "offeret" selv har ytret ønske om det!?

 

I min verden er det nok lidt som min gamle mester sagde når man kom lidt galt afsted på arbejde: Hvis der ikke er blod på gulvet, er det nok ikke så alvorligt... :stupid:

 

Jeg får jævnligt blå mærker når jeg tumler med mine egne og andres hunde og ja der går sq også lidt hul nu og da. Nu er det jo naturligvis en anden situation som er fremprovokeret af mig selv og dermed selvforskyldt. Men alle disse hunde kunne bide mine tynde arme halvt af.... hvis de ville...

[Gæst Miss_menelli]

Jeg ville højst sandsynligt heller ikke skride til aflivning, når det drejer sig om en episode jeg ikke selv har set og hvor der trods alt ikke har været blod eller efterfølgende aggrasioner mod "offret". Og derudover, er det jo også "forkert" af damen at forsøge at løbe fra hunden, men det sker jo når folk bliver bange...

 

Men det at I (formodenligt) beholder ham, har selvfølgelig nogle omkostninger. Fx. må I indstille jer på at I ikke kan få ham passet på noget tidspunkt, skal I på ferie, jamen så skal hunden med og ellers må I blive hjemme. I kan simpelthen ikke overlade ansvaret for Bamse til andre.

 

I kan ikke lade ham alene i haven, uden konstant opsyn, medmindre I sætter lås på havelågen (og sørge for at holde den låst!), det eneste tidspunkt I sådan set kan lade ham være uden opsyn er når han er alene hjemme, hjemme hos sig selv og er forsvarligt låst inde.

 

Og endelig så kan I efter min mening ikke tillade jer at have ham til at rende løs, nogen som helst steder hvor der er bare den mindste risiko for at der kan komme andre mennesker.

 

Så afhænig af hvordan jeres hverdag med Bamse er nu, så er der alligevel en del at tænke over for jer -og det er ikke fordi jeg tror at Bamse er et aggrasivt monster der bare lure efter sit næste "offer", det er meget muligt at han aldrig nogensinde vil være så meget som i nærheden af at gøre noget ligende igen, men personligt ville jeg have meget svært ved at leve med mig selv, hvis jeg ikke, efter sådan en episode var mit ansvar bevist og sikrede på enhver tænkelig måde at det aldrig vil kunne komme til at ske igen.

 

Det er lige præcis mine tanker!!

Er også ked af at hun blev så forskrækket at hun løb væk, men det er jo en fuldstændig naturlig reaktion, som de fleste ikke hunde-eksperter ville ty til i sådan en situation.

 

Vi har jo i forvejen problemer med andre hunde, så vi er vant til at han ikke kan rende løs.

Det gør han kun på markerne hvor vi har fuldt overblik over alt, og det er de færreste der gider gå helt derud, med alle de grønne områder vi har tættere på.

 

Og derudover har vi slet ikke nogen havelåge, men hegn hele vejen rundt, som han ikke (kan) hopper over uanset hvad der så går forbi, den eneste vej han kan komme ud er gennem fordøren.

 

Så de to ting er jo ikke noget problem, da vi jo i forvejen har måtte tage vores forholdregler....

 

Men det der med pasningen bliver det rigtig store problem, da vi jo ikke kan have ham i pension, og jeg stoler simpelthen ikke på at min mor er opmærksom nok.

Havde advaret hende om at være vågen hele tiden, men hun havde vist ikke forstået alvoren bag ordene. Og jeg var ikke selv klar over hvor slemt han kunne reagere.

Men at vi ikke kan tage nogen stedet de næste 6-8 år er godt nok noget af en begrænsning.

 

Og så utrygheden ved at han har gjort det én gang, og jeg ikke ved hvor slemt det rent faktisk var - Min mor siger jeg bare skal tage den med ro, fordi hun ikke synes det var så slemt, som det lyder, og at det nærmere var et uheld han rent faktisk fik fat.... Men det er sgu' svært når man ikke selv har set det. Uheld eller ej... Så er det noget skidt....

 

Det er bare noget værre pis... Sådan havde jeg ikke regnet med at komme til at holde hund.

Tvivler på sådanne reaktioner kan trænes væk, da de ligger meget dybt i ham, da han blev trænet som "vagthund" som hvalp :damn:

 

Tænk sig at den her hund kan finde på at gøre sådan noget:

[Gæst milder batmusen]

Jeg ville højst sandsynligt heller ikke skride til aflivning, når det drejer sig om en episode jeg ikke selv har set og hvor der trods alt ikke har været blod eller efterfølgende aggrasioner mod "offret". Og derudover, er det jo også "forkert" af damen at forsøge at løbe fra hunden, men det sker jo når folk bliver bange...

 

Men det at I (formodenligt) beholder ham, har selvfølgelig nogle omkostninger. Fx. må I indstille jer på at I ikke kan få ham passet på noget tidspunkt, skal I på ferie, jamen så skal hunden med og ellers må I blive hjemme. I kan simpelthen ikke overlade ansvaret for Bamse til andre.

 

I kan ikke lade ham alene i haven, uden konstant opsyn, medmindre I sætter lås på havelågen (og sørge for at holde den låst!), det eneste tidspunkt I sådan set kan lade ham være uden opsyn er når han er alene hjemme, hjemme hos sig selv og er forsvarligt låst inde.

 

Og endelig så kan I efter min mening ikke tillade jer at have ham til at rende løs, nogen som helst steder hvor der er bare den mindste risiko for at der kan komme andre mennesker.

 

Så afhænig af hvordan jeres hverdag med Bamse er nu, så er der alligevel en del at tænke over for jer -og det er ikke fordi jeg tror at Bamse er et aggrasivt monster der bare lure efter sit næste "offer", det er meget muligt at han aldrig nogensinde vil være så meget som i nærheden af at gøre noget ligende igen, men personligt ville jeg have meget svært ved at leve med mig selv, hvis jeg ikke, efter sådan en episode var mit ansvar bevist og sikrede på enhver tænkelig måde at det aldrig vil kunne komme til at ske igen.

 

 

jeg er meget enig i hvad der er blevet skrevet her det har nogle konsekvenser og beholde sådan en hund som man ikke kan stole på men hvis er villig til og anderkende at der er et problem er det meget nemmere og få kontrol over situationer hvor rigtig mange hundeejere ikke vil erkende deres hund har et adfærdproblem før det sker 2-3 gang måske mere

[Lonny]

Han begynder så at gø ad hende, da han ser hende, og hun vender sig om og løber.

Der løber han så efter og bider hende i armen.

 

Skal lige siges at han hvis vi løber væk fra ham i leg, så hopper han også op efter vores arme og tager pænt hårdt fat - Men det er primært en stress reaktion, hvis tempoet har været for højt.

Men han stopper altid med det samme vi beder ham om det.

 

Du er helt sikker på at det han gjorde her ikke var leg, præcis som I selv plejer at gøre?

 

Jeg ville ikke aflive i den beskrevne situation, der er for få oplysninger, og når både din mor og hendes veninde stadig er trygge, så vil jeg ikke mene der er grundlag for afliving.

 

Men jeg ville helt sikkert stoppe fuldstændigt med at lege på en måde som indbyder ham til at nappe, da han jo ikke kan skelne i mellem hvem det er ok at gøre det ved, og hvem det ikke er.

 

Og som de andre, så ville jeg tage mine forholdsregler fremover.

 

Hvad mener du egentlig med at han som hvalp er trænet til at være vagthund? Indebærer denne træning angreb, eller kun at advarer?

Hvordan reagerer han normalt overfor fremmede, og har der før været problemer af denne art?

[Gæst Miss_menelli]

Egentlig tror jeg at jeg mener lidt det samme som Aussiepooow mht. at tage de nødvendige forholdsregler fremover.. Hvis blot situationen har været som beskrevet her. Altså konfrontation - flugt osv.

 

Hvis det var mig der var blevet bidt af Bamse af nogenlunde samme grund, ville jeg blive dybt fortvivlet over hvis han skulle aflives som følge af min reaktion. Jeg mener, et blåt mærke!? Hvis Bamse virkelig VILLE det, er han vel stor nok til at forårsage det der er værre.. Var det tilfældet, kunne aflivning måske være på sin plads.. Men jeg forstår slet ikke at det overhovedet kan komme på tale i dette tilfælde med mindre "offeret" selv har ytret ønske om det!?

 

I min verden er det nok lidt som min gamle mester sagde når man kom lidt galt afsted på arbejde: Hvis der ikke er blod på gulvet, er det nok ikke så alvorligt... :stupid:

 

Jeg får jævnligt blå mærker når jeg tumler med mine egne og andres hunde og ja der går sq også lidt hul nu og da. Nu er det jo naturligvis en anden situation som er fremprovokeret af mig selv og dermed selvforskyldt. Men alle disse hunde kunne bide mine tynde arme halvt af.... hvis de ville...

 

Er rigtig glad for dit indlæg...

 

Var faktisk bange for at få at vide, at jeg bare skulle tage mig sammen og få ham aflivet.

Den der med "når den har bidt én gang, så gør den det igen" lever jo i bedste velgående, uanset i hvilken situation hunden har bidt.

 

Heldigvis var alle inkl. offeret meget indforstået med, at det var en rigtig uheldig situation, og ingen bebrejder Bamse noget som helst.

Så han skal bestemt ikke have sprøjten på baggrund af den episode.

 

Han markerede mere end han bed, og var vist noget overrasket over at han faktisk havde fået fat, så han slap igen med det samme og luntede hen til min mor.

Så en dræber er han bestemt ikke, selvom det er en adfærd der ikke skal gentage sig.

 

jeg er meget enig i hvad der er blevet skrevet her det har nogle konsekvenser og beholde sådan en hund som man ikke kan stole på men hvis er villig til og anderkende at der er et problem er det meget nemmere og få kontrol over situationer hvor rigtig mange hundeejere ikke vil erkende deres hund har et adfærdproblem før det sker 2-3 gang måske mere

 

Fuldstændig enig...

 

Har i hvertfald ikke tænkt mig, at lukke øjnene for at min hund kan være potentielt farlig, hvis han bliver sat i de forkerte situationer.

Det er jo så mit ansvar at sørge for at det ikke sker.

 

Tror heldigvis ikke Bamse vil opleve ret mange begrænsninger i forhold til det liv han har nu.

 

Men tror i at jeg kan træne et eller andet der kan forbedre hans adfærd i sådanne situationer?

 

Har ellers arbejdet meget med at socialisere ham, men det er ikke den nemmeste opgave når hunden er 4 år gammel og er i sit 3 hjem udover hvalpehjemmet.

[Aussiepower!]

Og derudover har vi slet ikke nogen havelåge, men hegn hele vejen rundt, som han ikke (kan) hopper over uanset hvad der så går forbi, den eneste vej han kan komme ud er gennem fordøren.

 

Så de to ting er jo ikke noget problem, da vi jo i forvejen har måtte tage vores forholdregler....

 

Men det der med pasningen bliver det rigtig store problem, da vi jo ikke kan have ham i pension, og jeg stoler simpelthen ikke på at min mor er opmærksom nok.

Havde advaret hende om at være vågen hele tiden, men hun havde vist ikke forstået alvoren bag ordene. Og jeg var ikke selv klar over hvor slemt han kunne reagere.

Men at vi ikke kan tage nogen stedet de næste 6-8 år er godt nok noget af en begrænsning.

 

Med hensyn til havelågen (som I ikke har :blink: ) så tænkte jeg egentlig mest på at folk kunne komme til at gå ind til ham i haven, ikke så meget på at Bamse kan/vil hoppe ud til folk på gaden, men begge dele er selvfølgelig lige vigtige.

 

Hvad angår pasningen, så kommer det jo meget an på hvordan man er vant til at gøre.. Hvis I forholdsvis tit får Bamse passet, så er det selvfølgelig et stort problem for jer, hvori mod det fx. ville være et ret lille problem for mig, da jeg yderst sjældent får mine hunde passet, skal jeg på ferie, så kommer de med, kun én gang i løbet af de sidste 6-7 år, har pasning været en decideret nødvendighed, de få andre gange det er sket er det fordi jeg valgt at få en hund eller to passet når vi skulle på ferie, i stedet for at tage dem alle sammen med, men det har ikke været en nødvendighed.

 

Men det er jo så en ting I er nød til at tage stilling til, kan/vil I indrette jeres liv efter at Bamse skal med hvis I skal på ferie eller er der nogen som helst mulig måde hvor på I kan finde et ansvarligt (hunde)menneske, der virkelig kan varetage opgaven at passe ham, hvis der er behov for det. Personligt ville jeg vælge det første. Men under alle omstændigheder er det noget I er nød til at have klarlagt.

[Gæst Miss_menelli]

Du er helt sikker på at det han gjorde her ikke var leg, præcis som I selv plejer at gøre?

 

Jeg ville ikke aflive i den beskrevne situation, der er for få oplysninger, og når både din mor og hendes veninde stadig er trygge, så vil jeg ikke mene der er grundlag for afliving.

 

Men jeg ville helt sikkert stoppe fuldstændigt med at lege på en måde som indbyder ham til at nappe, da han jo ikke kan skelne i mellem hvem det er ok at gøre det ved, og hvem det ikke er.

 

Og som de andre, så ville jeg tage mine forholdsregler fremover.

 

Hvad mener du egentlig med at han som hvalp er trænet til at være vagthund? Indebærer denne træning angreb, eller kun at advarer?

Hvordan reagerer han normalt overfor fremmede, og har der før været problemer af denne art?

 

Vi leger heller ikke på den måde mere - Det stoppede meget tidligt, da det gav blå mærker og en stresset hund.

 

Aner jo i princippet heller ikke om det var det der skete.. Det er det djævelske ved ikke selv at have været der.

Så bliver nok nød til at gå ud fra det værst tænkelige scenarie og tage den derfra - Kan næsten ikke være andet bekendt overfor hverken dem der møder os, eller hunden.

 

Men præcis hvad træningen indebar, skal jeg ikke med sikkerhed kunne sige, da jeg fik det fortalt fra hende jeg overtog ham fra.

Men hvad vi har oplevet så løber han efter os og hopper og napper i armen, og kan godt få ret godt ved - Men ellers har vi kun oplevet at han advare.

 

Et eksempel er vores nabo, som deler en dobbelt indkørsel med os.

Når han henter post, så kan Bamse godt gø voldsomt, og se ret ubehagelig ud, men kommer naboen hen til hegnet, så stopper Bamse med at gø og logre med hele kroppen og vil nusses med i stedet.

Ikke noget som helst tegn på angreb når folk er tæt på og det gælder også for postbude og skraldemændende.

[Gæst milder batmusen]

Er rigtig glad for dit indlæg...

 

Var faktisk bange for at få at vide, at jeg bare skulle tage mig sammen og få ham aflivet.

Den der med "når den har bidt én gang, så gør den det igen" lever jo i bedste velgående, uanset i hvilken situation hunden har bidt.

 

Heldigvis var alle inkl. offeret meget indforstået med, at det var en rigtig uheldig situation, og ingen bebrejder Bamse noget som helst.

Så han skal bestemt ikke have sprøjten på baggrund af den episode.

 

Han markerede mere end han bed, og var vist noget overrasket over at han faktisk havde fået fat, så han slap igen med det samme og luntede hen til min mor.

Så en dræber er han bestemt ikke, selvom det er en adfærd der ikke skal gentage sig.

 

 

 

Fuldstændig enig...

 

Har i hvertfald ikke tænkt mig, at lukke øjnene for at min hund kan være potentielt farlig, hvis han bliver sat i de forkerte situationer.

Det er jo så mit ansvar at sørge for at det ikke sker.

 

Tror heldigvis ikke Bamse vil opleve ret mange begrænsninger i forhold til det liv han har nu.

 

Men tror i at jeg kan træne et eller andet der kan forbedre hans adfærd i sådanne situationer?

Har ellers arbejdet meget med at socialisere ham, men det er ikke den nemmeste opgave når hunden er 4 år gammel og er i sit 3 hjem udover hvalpehjemmet.

 

jeg tør ikke udtale mig om hundens problem kan trænes væk nogle hunde kan mens andre ikke kan jeg tror på det kommer an på hundens anlæg og selvfølgelig en god træner som kan hjælpe jeg ville nok altid have i baghovedet at hunde er et rovdyr som også handler udfra oplevelser såvel som træning og anlæg jeg derfor tror jeg at der muligvis altid er en lille chance for at selv den mest trænede hund kan se en situation en dag med noget negativt og reagere på dette uanset hvor meget træning man har lagt i det men at prøve og træne problemet kan ihvertfald ikke skade:lol:

 

mine egne er selv meget glade for mennesker som regel meeen der er visse situationer hvor jeg ved og de kan reagere negativt så jeg sørger for eller prøver på det at ikke sætte hundene i den situation hvor de kan reagere negativt

[cs-dumle]

jeg er meget enig i hvad der er blevet skrevet her det har nogle konsekvenser og beholde sådan en hund som man ikke kan stole på men hvis er villig til og anderkende at der er et problem er det meget nemmere og få kontrol over situationer hvor rigtig mange hundeejere ikke vil erkende deres hund har et adfærdproblem før det sker 2-3 gang måske mere

Enig

 

Det er lige præcis mine tanker!!

Er også ked af at hun blev så forskrækket at hun løb væk, men det er jo en fuldstændig naturlig reaktion, som de fleste ikke hunde-eksperter ville ty til i sådan en situation.

 

Vi har jo i forvejen problemer med andre hunde, så vi er vant til at han ikke kan rende løs.

Det gør han kun på markerne hvor vi har fuldt overblik over alt, og det er de færreste der gider gå helt derud, med alle de grønne områder vi har tættere på.

 

Og derudover har vi slet ikke nogen havelåge, men hegn hele vejen rundt, som han ikke (kan) hopper over uanset hvad der så går forbi, den eneste vej han kan komme ud er gennem fordøren.

 

Så de to ting er jo ikke noget problem, da vi jo i forvejen har måtte tage vores forholdregler....

 

Men det der med pasningen bliver det rigtig store problem, da vi jo ikke kan have ham i pension, og jeg stoler simpelthen ikke på at min mor er opmærksom nok.

Havde advaret hende om at være vågen hele tiden, men hun havde vist ikke forstået alvoren bag ordene. Og jeg var ikke selv klar over hvor slemt han kunne reagere.

Men at vi ikke kan tage nogen stedet de næste 6-8 år er godt nok noget af en begrænsning.

 

Og så utrygheden ved at han har gjort det én gang, og jeg ikke ved hvor slemt det rent faktisk var - Min mor siger jeg bare skal tage den med ro, fordi hun ikke synes det var så slemt, som det lyder, og at det nærmere var et uheld han rent faktisk fik fat.... Men det er sgu' svært når man ikke selv har set det. Uheld eller ej... Så er det noget skidt....

 

Det er bare noget værre pis... Sådan havde jeg ikke regnet med at komme til at holde hund.

Tvivler på sådanne reaktioner kan trænes væk, da de ligger meget dybt i ham, da han blev trænet som "vagthund" som hvalp :damn:

 

Tænk sig at den her hund kan finde på at gøre sådan noget:

 

Ja, det er hårdt at holde hund sådan, men det er også en forholdsregel vi har taget med Dumle (ikke at lade andre passe ham). Det betyder bestemt ikke at vi ikke kan komme nogle steder, det betyder bare at hvis han skal være alene mere end 8timer så kommer han med, er i bilen eller er med inde i buret og så er han med ude at gå tur. Det er alligevel det Dumle har det bedst med og vi har fået det meget lettere efter vi har erkendt det.

 

Jeg forstår godt du er ked af det, men det lyder egentligt ikke så alvorligt for mig. Det var selvfølgelig ærgeligt at hun løb, men jeg er ret sikker på at det kunne være gået meget værre hvis han virkelig ville det og det lyder for mig også som om Bamse selv blev overrasket.

[Gæst Miss_menelli]

Med hensyn til havelågen (som I ikke har :blink: ) så tænkte jeg egentlig mest på at folk kunne komme til at gå ind til ham i haven, ikke så meget på at Bamse kan/vil hoppe ud til folk på gaden, men begge dele er selvfølgelig lige vigtige.

 

Hehe - Det er heldigvis ikke noget problem nogen af vejene.

Og folk kan såmænd hoppe over hækken og ind til ham hvis de tør, uden han gør noget andet end at ville nusses - det er set før, da vi fik lavet tagrender - De skal bare lade være med at løbe væk fra ham igen

 

Hvad angår pasningen, så kommer det jo meget an på hvordan man er vant til at gøre.. Hvis I forholdsvis tit får Bamse passet, så er det selvfølgelig et stort problem for jer, hvori mod det fx. ville være et ret lille problem for mig, da jeg yderst sjældent får mine hunde passet, skal jeg på ferie, så kommer de med, kun én gang i løbet af de sidste 6-7 år, har pasning været en decideret nødvendighed, de få andre gange det er sket er det fordi jeg valgt at få en hund eller to passet når vi skulle på ferie, i stedet for at tage dem alle sammen med, men det har ikke været en nødvendighed.

 

Men det er jo så en ting I er nød til at tage stilling til, kan/vil I indrette jeres liv efter at Bamse skal med hvis I skal på ferie eller er der nogen som helst mulig måde hvor på I kan finde et ansvarligt (hunde)menneske, der virkelig kan varetage opgaven at passe ham, hvis der er behov for det. Personligt ville jeg vælge det første. Men under alle omstændigheder er det noget I er nød til at have klarlagt.

 

Egentlig er det ikke problem som det ser ud nu - Vi har ikke prioriteret rejser nogen steder på listen før om 2 år, og så kan det jo være at mutti har lært Bamsesprog til den tid.

 

Tror faktisk teorien er værre end praksis i vores tilfælde.

Vi får kun Bamse passet fordi både ham og mine forældre nyder det. De går lange, lange ture med ham og han får lov til alt han ikke må herhjemme - Tror faktisk det bliver værre for min mor, ikke at kunne passe ham, end det gør for os :hmm:

Og så har jeg jo en undskyldning for at slæbe vovsen med overalt

 

jeg tør ikke udtale mig om hundens problem kan trænes væk nogle hunde kan mens andre ikke kan jeg tror på det kommer an på hundens anlæg og selvfølgelig en god træner som kan hjælpe jeg ville nok altid have i baghovedet at hunde er et rovdyr som også handler udfra oplevelser såvel som træning og anlæg jeg derfor tror jeg at der muligvis altid er en lille chance for at selv den mest trænede hund kan se en situation en dag med noget negativt og reagere på dette uanset hvor meget træning man har lagt i det men at prøve og træne problemet kan ihvertfald ikke skade:lol:

 

mine egne er selv meget glade for mennesker som regel meeen der er visse situationer hvor jeg ved og de kan reagere negativt så jeg sørger for eller prøver på det at ikke sætte hundene i den situation hvor de kan reagere negativt

 

Hehe - Det er i hvertfald svært at argumentere imod!

Tror også det har meget at gøre med at kende sin hund - Så kan man undgå rigtig mange dumme situationer.

Det var jo præcis derfor det gik galt i dag....

 

Enig

Ja, det er hårdt at holde hund sådan, men det er også en forholdsregel vi har taget med Dumle (ikke at lade andre passe ham). Det betyder bestemt ikke at vi ikke kan komme nogle steder, det betyder bare at hvis han skal være alene mere end 8timer så kommer han med, er i bilen eller er med inde i buret og så er han med ude at gå tur. Det er alligevel det Dumle har det bedst med og vi har fået det meget lettere efter vi har erkendt det.

 

Jeg forstår godt du er ked af det, men det lyder egentligt ikke så alvorligt for mig. Det var selvfølgelig ærgeligt at hun løb, men jeg er ret sikker på at det kunne være gået meget værre hvis han virkelig ville det og det lyder for mig også som om Bamse selv blev overrasket.

 

Ja, det handler nok bare om at indrette sig derefter... Værre er det jo ikke!

Det lød bare meget værre i mit hoved i første omgang, end det nok egentlig var - Godt jeg har jer :kys:

[Gæst Ninjamor]

Min mor fortalte han var meget oppe at køre, og gøede meget af veninden, da min mor stod indenfor - Det gør han altid af fremmede, men der er absolut ingen problemer når de kommer ind ad døren.

 

Og det er lige præcis dette der skal arbejdes med. Jeg ved du har haft adfærdsbehandler, så jeg vil anbefale dig at kontakte vedkommende igen, nu hvor situationen har ændret sig.

Jeg synes det er for utrygt at gå og arbejde med uden en vurdering.

 

Da han så smutter ud i et ubevogtet øjeblik, (hvilket han ellers normalt aldrig gør) så står veninden lige om hjørnet, så han ser hende først da han er helt henne ved hende.

Han begynder så at gø ad hende, da han ser hende, og hun vender sig om og løber.

Der løber han så efter og bider hende i armen.

 

 

Her er det så, vi kan komme med alverdens forklaringer, som undskylder Bamses angreb, for det var et angreb, men uanset hvad vi kommer op med, så kan en hund ikke vise adfærd den ikke "har i sig". Det vil sige at Bamse åbenbart stadig har nogle problemer og at han mener han selv kan klare dem, hvis det kommer dertil.

Hvis det "kun" var jagtadfærd ville han ikke reagere på den omtalte måde.

 

Det det er mest interessant at vide er, hvad han gjorde efterfølgende. Det fortæller meget om hvad der ligger bag.

 

Så han er helt sikkert blevet forskrækket over at hun stod så tæt på, og at hun så vender sig om om løber væk fra ham har fået ham til at reagere, sagde min mor.

 

Jae :hmm:

Se lige dette for dig: Du runder et hjørne, der står noget du bliver forskrækket over og du går frem mod det med høje lyde og skræmmer det på flugt.

Nu er det skræmmende på flugt væk fra dig, så hvad gør du? Løber efter og tager fat i det?

 

Havde veninden stået så han kunne se hende, eller var hun blevet stående, tror hun ikke han havde gjort noget.

 

Det var også uheldigt hun løb, men forståeligt.

 

Han slap også med det samme, og var noget betuttet bagefter og ville meget gerne snakke med veninden og var ikke bange for hende bagefter og hun var egentlig heller ikke bange for ham, da han bare gerne ville mysse og slikke hende god igen.

 

En overreaktion altså og en dum situation.

 

Ikke detso mindre er der et problem som skal tages hånd om

 

 

Undskyld for mine lange indlæg. Tænker bare på skrift, da jeg har brug for lige at få styr på tankerne

 

Det er også en rigtig kedelig situation at stå i

[Biene]

Alle hunde kan i visse situationer bide. Det kan ingen adfærdsbehandler lave om på.

 

Jeg har selv haft flere dværgpinschere, der sad i benet på folk, der gik ind i vores have, når vi ikke var der. Når vi var der, gjorde hundene ikke noget.

 

Men det er mange år siden, dengang accepterede man at hunde passede på. Vi havde skilt på lågen, men sådan en "lille" hund gør jo ikke noget.

 

Jeg har 6 hunde, og jeg siger konsekvent nej, hvis fremmede børn vil klappe dem. De er ellers meget glade for vores børnebørn, men de er aldrig alene med hundene, og hundene får også deres mad for sig selv.

 

I dag mener mange, at hunde skal være krammedyr, der skal finde sig i alt. Og når det så går galt, bliver hunden aflivet.

Man skal altid være på forkant og passe på sin hund.

 

Dette er nogen generelle betragtninger og er ikke møntet på TS, da jeg jo ikke kender hverken hund eller ejer.

[Gæst Ninjamor]

Alle hunde kan i visse situationer bide. Det kan ingen adfærdsbehandler lave om på.

 

Det er heller ikke adfærdsbehandlerens job at lave om på hunden eller hundens reaktioner.

Det er til gengæld adfærdsbehandlerens job at vurdere hunden med friske øjne, uden følelser i klemme som kan farve hundeejerens egen vurdering, og give anbefaling til evt. ændringer i hundens liv, så den kan ændre syn på hvornår det er "nødvendigt" at bide.

 

Jeg har selv haft flere dværgpinschere, der sad i benet på folk, der gik ind i vores have, når vi ikke var der. Når vi var der, gjorde hundene ikke noget.

 

Men det er mange år siden, dengang accepterede man at hunde passede på. Vi havde skilt på lågen, men sådan en "lille" hund gør jo ikke noget.

 

Det gør mange også stadig. Men at passe på behøver ikke være ensbetydende med at bide. At alarmere kan være nok.

 

Jeg har 6 hunde, og jeg siger konsekvent nej, hvis fremmede børn vil klappe dem. De er ellers meget glade for vores børnebørn, men de er aldrig alene med hundene, og hundene får også deres mad for sig selv.

 

Det lyder fornuftigt

 

I dag mener mange, at hunde skal være krammedyr, der skal finde sig i alt. Og når det så går galt, bliver hunden aflivet.

 

Jep, det er hunden der må betale prisen for manglende god opførsel fra børn

 

Man skal altid være på forkant og passe på sin hund.

 

Dette er nogen generelle betragtninger og er ikke møntet på TS, da jeg jo ikke kender hverken hund eller ejer.

 

Forkanten kan være lidt svær at være på i nogle situationer, men i princippet er jeg enig

[Gæst Miss_menelli]

Og det er lige præcis dette der skal arbejdes med. Jeg ved du har haft adfærdsbehandler, så jeg vil anbefale dig at kontakte vedkommende igen, nu hvor situationen har ændret sig.

Jeg synes det er for utrygt at gå og arbejde med uden en vurdering.

 

Her er det så, vi kan komme med alverdens forklaringer, som undskylder Bamses angreb, for det var et angreb, men uanset hvad vi kommer op med, så kan en hund ikke vise adfærd den ikke "har i sig". Det vil sige at Bamse åbenbart stadig har nogle problemer og at han mener han selv kan klare dem, hvis det kommer dertil.

Hvis det "kun" var jagtadfærd ville han ikke reagere på den omtalte måde.

 

Det det er mest interessant at vide er, hvad han gjorde efterfølgende. Det fortæller meget om hvad der ligger bag.

 

Jae :hmm:

Se lige dette for dig: Du runder et hjørne, der står noget du bliver forskrækket over og du går frem mod det med høje lyde og skræmmer det på flugt.

Nu er det skræmmende på flugt væk fra dig, så hvad gør du? Løber efter og tager fat i det?

 

Det var også uheldigt hun løb, men forståeligt.

En overreaktion altså og en dum situation.

 

Ikke detso mindre er der et problem som skal tages hånd om

 

Har allerede besluttet at kontakte adfærdsbehandleren igen i det nye år.

 

Jeg vil ikke selv begynde at rode mig ud i at "behandle" noget selv - Det er gør vist kune mere skade end gavn, da jeg har meget svært ved at sætte mig ind i den adfærd.

For jeg aner simpelthen ikke hvad der ligger til grund for det, ud over en utryg opvækst som jeg ikke aner ret meget om.

 

Jeg synes det er meget svært at vurdere situationen, når man ikke selv har været der. Min mor er jo ikke helt Obs, på de små signaler og kan ikke helt gengive det præcist, så der er mange ubesvarede spørgsmål.

 

Jeg prøver på ingen måde at undskylde hans opførsel, men af forklare hvad der udløste den - Og lige præcis det, er hvad der gør mig utryg.

Hvis han havde knurret, hvorefter man ikke havde flyttet sig, og han så havde bidt, så havde det været en helt anden sag.

 

Her er situationen fuldstændig omvendt - Som du selv siger - og det er det der bekymre mig.

Er bange for der ligger et eller andet dybt i ham, der måske også kan relateres til den adfærd han udviser overfor andre hanhunde.

 

Men som min mor fortæller det, så var det et makeringsbid, hvorefter han slipper med det samme, og kommer traskende hen til hendes med hovedet lavt, som om han godt ved han har gjort noget galt.

Han ville gerne snakke med veninden bagefter og der virkede det på min mor, ikke som om der var nogle problemer.

 

Alle hunde kan bide, men nu har jeg sovet på det, og ved ikke helt hvad jeg skal tænke om Bamses måde at tackle en sådan situation på.

 

Tror ikke der er andet for, end at kontakte adfærdsbehandleren igen og se hvad hun har at sige til det.

Frygter bare hvad hun siger...

 

Puha, hvor ville det bare være meget nemmere at være uansvarlig, og bortforklare og sige min hund ikke gør sådan igen uanset hvad!

[Gæst Ninjamor]

Har allerede besluttet at kontakte adfærdsbehandleren igen i det nye år.

 

Jeg vil ikke selv begynde at rode mig ud i at "behandle" noget selv - Det er gør vist kune mere skade end gavn, da jeg har meget svært ved at sætte mig ind i den adfærd.

For jeg aner simpelthen ikke hvad der ligger til grund for det, ud over en utryg opvækst som jeg ikke aner ret meget om.

 

Jeg synes det er meget svært at vurdere situationen, når man ikke selv har været der. Min mor er jo ikke helt Obs, på de små signaler og kan ikke helt gengive det præcist, så der er mange ubesvarede spørgsmål.

 

Jeg prøver på ingen måde at undskylde hans opførsel, men af forklare hvad der udløste den - Og lige præcis det, er hvad der gør mig utryg.

Hvis han havde knurret, hvorefter man ikke havde flyttet sig, og han så havde bidt, så havde det været en helt anden sag.

 

Her er situationen fuldstændig omvendt - Som du selv siger - og det er det der bekymre mig.

Er bange for der ligger et eller andet dybt i ham, der måske også kan relateres til den adfærd han udviser overfor andre hanhunde.

 

Men som min mor fortæller det, så var det et makeringsbid, hvorefter han slipper med det samme, og kommer traskende hen til hendes med hovedet lavt, som om han godt ved han har gjort noget galt.

Han ville gerne snakke med veninden bagefter og der virkede det på min mor, ikke som om der var nogle problemer.

 

Alle hunde kan bide, men nu har jeg sovet på det, og ved ikke helt hvad jeg skal tænke om Bamses måde at tackle en sådan situation på.

 

Tror ikke der er andet for, end at kontakte adfærdsbehandleren igen og se hvad hun har at sige til det.

Frygter bare hvad hun siger...

 

Puha, hvor ville det bare være meget nemmere at være uansvarlig, og bortforklare og sige min hund ikke gør sådan igen uanset hvad!

 

Teoretisk set kan det have været utryghed/ophidselse der så gik over i jagtadfærd da damen løb... Altså en motivation der gik over i en anden.

 

Det der taler til hans fordel er at han slap og efterfølgende virkede venlig nok.

Så op med humører, du skal muligvis "bare" arbejde mere og anderledes på nogle ting

[Gæst Miss_menelli]

Teoretisk set kan det have været utryghed/ophidselse der så gik over i jagtadfærd da damen løb... Altså en motivation der gik over i en anden.

 

Det der taler til hans fordel er at han slap og efterfølgende virkede venlig nok.

Så op med humører, du skal muligvis "bare" arbejde mere og anderledes på nogle ting

 

Jeg tror på at din teori er rigtig.

For er der noget der kan køre Bamse op, hvor intet siver ind, så er at se min mor som han eeeelsker alt for meget.

 

Han er virkelig oppe og ringe - Det er faktisk noget vi allerede arbejder med, da det er for voldomt - Men lige i det tilfælde er det jo også mutti der skal opdrages.

Så det er bestemt ikke den mest heldige kombination.

 

Men er spændt på at se hvilke øvelser vi nu skal i gang med - Skal love for vi har fået hænderne fulde med den hund, synes jeg skal lære og forholde mig til noget nyt hele tiden

 

Godt han giver så meget andet, og er så afsindig dejlig 95% af tiden!!

[Gæst milder batmusen]

Alle hunde kan i visse situationer bide. Det kan ingen adfærdsbehandler lave om på.

 

Jeg har selv haft flere dværgpinschere, der sad i benet på folk, der gik ind i vores have, når vi ikke var der. Når vi var der, gjorde hundene ikke noget.

 

Men det er mange år siden, dengang accepterede man at hunde passede på. Vi havde skilt på lågen, men sådan en "lille" hund gør jo ikke noget.

 

Jeg har 6 hunde, og jeg siger konsekvent nej, hvis fremmede børn vil klappe dem. De er ellers meget glade for vores børnebørn, men de er aldrig alene med hundene, og hundene får også deres mad for sig selv.

 

I dag mener mange, at hunde skal være krammedyr, der skal finde sig i alt. Og når det så går galt, bliver hunden aflivet.

Man skal altid være på forkant og passe på sin hund.

Dette er nogen generelle betragtninger og er ikke møntet på TS, da jeg jo ikke kender hverken hund eller ejer.

 

jeg synes faktisk tendensen er modsat idag at i gamle dage aflivede man hunde hvis de ikke ville finde sig i alt og at idag så må de alt uden man afliver endda bide eller lign og så er undskyldningen det er dens natur og man har overskredet dens grænse så jeg synes det er modsat

[Gæst Miss_menelli]

jeg synes faktisk tendensen er modsat idag at i gamle dage aflivede man hunde hvis de ikke ville finde sig i alt og at idag så må de alt uden man afliver endda bide eller lign og så er undskyldningen det er dens natur og man har overskredet dens grænse så jeg synes det er modsat

 

Tror faktisk du har ret.

 

Kan da huske at de hunde jeg voksede op med, ikke måtte så meget som knurre.

Alle hunde ville være blevet aflivet på stedet, hvis de havde bidt.

 

Og min egen mor, som ellers var tilhænger af det, er den der gør allermest ud af at undskylde Bamses opførsel, og vil slet ikke høre ordet aflivning

 

Så tror i rigtig mange tilfælde, så er der sket en holdningsændring.

Måske fordi man som alm. hundeejer lære mere og mere om hunde og hvad de forskellige signaler betyder.

Så er det nemmere at undskylde sin hunds opførsel med, at det er jo fordi du gjorde sådan og sådan.

 

Før vidste man som alm. selskabs-hundejer ikke den slags ting, og så blev hunden hurtigere stemplet, som bidsk og der blev ikke givet 2 og 3 chance.

 

Om det er godt eller skidt, skal jeg på ingen måde være dommer over - Og da slet ikke, da jeg står i en situation, hvor min hund for 15 år siden ville være blevet aflivet.

[Birgitta]

Tror faktisk du har ret.

 

Kan da huske at de hunde jeg voksede op med, ikke måtte så meget som knurre.

Alle hunde ville være blevet aflivet på stedet, hvis de havde bidt.

 

Og min egen mor, som ellers var tilhænger af det, er den der gør allermest ud af at undskylde Bamses opførsel, og vil slet ikke høre ordet aflivning

 

Så tror i rigtig mange tilfælde, så er der sket en holdningsændring.

Måske fordi man som alm. hundeejer lære mere og mere om hunde og hvad de forskellige signaler betyder.

Så er det nemmere at undskylde sin hunds opførsel med, at det er jo fordi du gjorde sådan og sådan.

 

Før vidste man som alm. selskabs-hundejer ikke den slags ting, og så blev hunden hurtigere stemplet, som bidsk og der blev ikke givet 2 og 3 chance.

 

Om det er godt eller skidt, skal jeg på ingen måde være dommer over - Og da slet ikke, da jeg står i en situation, hvor min hund for 15 år siden ville være blevet aflivet.

 

Jeg har nu læst hele tråden igennem... Og det undrer mig, at du flere gange nævner din mors forklaring om, hvad der skete?

 

Hvad med offeret?

Inden du kontakter en adfærdsbehandler, så synes jeg altså at du skal snakke situationen rigtig godt igennem med den overfaldne dame. Og her mener jeg, at du skal lytte og spørge ind til hvordan HUN har oplevet det skete.

Det er oplysninger som adfærdsbehandleren sikkert også har brug for at høre om. For din mor er måske for overbærende med hensyn til tolkning af situationen.

 

Hvis offeret faktisk også synes at det er en lille ting og at det er lige så synd for Bamse og din mor, så kunne det være, at HUN vil medvirke i en behandling. Med eller uden adfærdsbehandler.

Under alle omstændigheder ville det da rette op på den umiddelbare usikkerhed og utryghed hvis din mors veninde og Bamse kunne blive bedstevenner.

Start med at besøge veninden med en undskyldning og en flaske vin eller lignende.

Vi kan allesammen komme ud for at vi må undskylde på vores hunds vegne. Nogle gange kan det være med til at vi får lidt mere ro i sjælen og kommer videre. I er jo mindst 4, der trænger til terapi: Offeret, Bamse, din mor og dig selv. En undskyldning og en lille gave er første skridt for dig og for offeret.