Hop til indhold

Når hunden bider....


Gæst Miss_menelli
 Share

Recommended Posts

Du er helt sikker på at det han gjorde her ikke var leg, præcis som I selv plejer at gøre?

 

Jeg ville ikke aflive i den beskrevne situation, der er for få oplysninger, og når både din mor og hendes veninde stadig er trygge, så vil jeg ikke mene der er grundlag for afliving.

 

Men jeg ville helt sikkert stoppe fuldstændigt med at lege på en måde som indbyder ham til at nappe, da han jo ikke kan skelne i mellem hvem det er ok at gøre det ved, og hvem det ikke er.

 

Og som de andre, så ville jeg tage mine forholdsregler fremover.

 

Hvad mener du egentlig med at han som hvalp er trænet til at være vagthund? Indebærer denne træning angreb, eller kun at advarer?

Hvordan reagerer han normalt overfor fremmede, og har der før været problemer af denne art?

 

Kan nemt forstå du er slået lidt ud, men er altså meget enig i det Lonny skriver, for jeg tænkte straks jamen han troede vel at nu skulle der leges den leg hvor han napper i arme? ved jo slet ingen ting om hvad der er sket men hvis din mor ikke synes det var slemt og hende som det gik udover heller ikke ja så var det nok ikke slemt?

 

Som Lonny skriver så stop med al leg som giver "lov" til napperi og så vær på vagt, ville nok slet ikke nå til tanke om aflivening udfra det du skriver :genert: men er da en rigtig møg situation at stå i :ae:og hvis den som var "offer" ikke er gået i spåner og råber på aflivning, så måske det bare var et dumt sammenfald af en stress hund som pludselig troede der skulle ske noget andet end der skulle, ikke fordi jeg mener du bare skal slå det hen men hvis han ville bide altså sådan for at han var sur og havde bestemt sig for det så havde han kunne bide så der var sket skade, og ikke "kun" et blåt mærke, herhjemme får vi også blåmærker og bliver krades af klør men det er fordi vi lege.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 335
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

jeg synes faktisk tendensen er modsat idag at i gamle dage aflivede man hunde hvis de ikke ville finde sig i alt og at idag så må de alt uden man afliver endda bide eller lign og så er undskyldningen det er dens natur og man har overskredet dens grænse så jeg synes det er modsat

 

Jeg er blevet bidt af 4 forskellige hunde som barn (og her gik der altså hul), og der var da ingen der overhovedet tænkte på at disse hunde skulle aflives. Så jeg er ikke enig i dit udsagn, men mener derimod at det er i dag at hunde bliver aflivet så snart de er besværlige

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst milder batmusen
Jeg er blevet bidt af 4 forskellige hunde som barn (og her gik der altså hul), og der var da ingen der overhovedet tænkte på at disse hunde skulle aflives. Så jeg er ikke enig i dit udsagn, men mener derimod at det er i dag at hunde bliver aflivet så snart de er besværlige

 

 

muligvis det er sådan i dine tilfælde men ikke noget jeg oplevede som barn der hed det knurrede hunden skulle den sættes på plads bed den var det ofte med aflivning til følge som de mennesker mente var ok

 

jeg mener stadig at man idag tolerere mere fra hunde idag som man ikke havde gjort for bare 20 år siden

 

det er lidt for psyko agtigt med hundeopdragelse idag ligesom med børn

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst milder batmusen
Tror faktisk du har ret.

 

Kan da huske at de hunde jeg voksede op med, ikke måtte så meget som knurre.

Alle hunde ville være blevet aflivet på stedet, hvis de havde bidt.

Og min egen mor, som ellers var tilhænger af det, er den der gør allermest ud af at undskylde Bamses opførsel, og vil slet ikke høre ordet aflivning :shock:

 

Så tror i rigtig mange tilfælde, så er der sket en holdningsændring.

Måske fordi man som alm. hundeejer lære mere og mere om hunde og hvad de forskellige signaler betyder.

Så er det nemmere at undskylde sin hunds opførsel med, at det er jo fordi du gjorde sådan og sådan.

 

Før vidste man som alm. selskabs-hundejer ikke den slags ting, og så blev hunden hurtigere stemplet, som bidsk og der blev ikke givet 2 og 3 chance.

 

Om det er godt eller skidt, skal jeg på ingen måde være dommer over - Og da slet ikke, da jeg står i en situation, hvor min hund for 15 år siden ville være blevet aflivet. :vedikke:

 

jeg er helt enig der er sket en enorm ændring i den måde vi håndtere hunde idag end for 20 år siden der var det mere sådan lidt kæft trit og retning metoden man trænede efter

 

der er dog også sket en anden ændring i befolkningen og det er så at tålmodigheden blandt befolkningen overfor hunde er væsenlig mindsket end for 20-25 år siden eller mindre folk som ikke lige er hundemennesker er meget mere fjendske idag overfor hunde og meget lidt tolerente end man har været engang og dette gælder ikke kun hunde men mange mennesker idag virker meget utålmodige både dyr og mennesker og der skal ikke meget til idag før folk idag råber til hinanden og som folk idag har ondt i røven over mange ting som ikke har en døjt med dem og gøre så generelt er samfundet helt anderledes

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan nemt forstå du er slået lidt ud, men er altså meget enig i det Lonny skriver, for jeg tænkte straks jamen han troede vel at nu skulle der leges den leg hvor han napper i arme? ved jo slet ingen ting om hvad der er sket men hvis din mor ikke synes det var slemt og hende som det gik udover heller ikke ja så var det nok ikke slemt?

Ikke for at være negativ, men hvorfor skulle en ophidset hund, i en situation som beskrevet, tro at det var leg? Ville det ikke være underligt hvis en hund som er utryg ved fremmede i haven, lige pludselig var tryg nok til at lege en leg der i den grad handler om nærkontakt?

Og et sp¢rgsmål til Bamses mor, hvorfor kan han ikke passes i pension?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
Ikke for at være negativ, men hvorfor skulle en ophidset hund, i en situation som beskrevet, tro at det var leg? Ville det ikke være underligt hvis en hund som er utryg ved fremmede i haven, lige pludselig var tryg nok til at lege en leg der i den grad handler om nærkontakt?

Og et sp¢rgsmål til Bamses mor, hvorfor kan han ikke passes i pension?

 

Det er lige den eneste kommentar jeg kan finde et fornuftigt svar på sent nytårs aften :mrgreen:

 

Men en pension er jo et meget utrygt sted med mange andre hunde, hvilket han jo ikke er ret god til i forvejen.

Og så at han, som du selv pointere, kan finde på at "stress" bide, hvis det er det der er sket, og ikke leg...

Det er nok ikke den smarteste kombination.

Jeg ved det ikke, da jeg ikke selv har set det ske, og han aldrig har gjort noget ligende, mens vi har været der.

Så vil ikke selv analysere mere på det, før adfærdsbehandleren har været inde over - Er bange for at vurdere situationen forkert, og dermed gøre mere skade end gavn. :vedikke:

 

Jeg ville ikke være tryg ved at lade andre håndtere ham, i et så stressende miljø, og kan jeg tillade mig at sende ham ud i sådan et miljø og så udsætte de ansatte for en hund, der ikke engang er ret stabil på sin egen matrikel?

 

Så nok hellere min mor, som han trods alt er forholdvis tryg ved.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan da huske at de hunde jeg voksede op med, ikke måtte så meget som knurre.

Alle hunde ville være blevet aflivet på stedet, hvis de havde bidt.

 

Hvis jeg blev bidt som barn fik jeg skæld ud, og det var også altid min skyld :cool: der var endda både blod og skrigen, men alle overlevede.

 

Synes ikke umiddelbart det lyder aggresivt at bide lidt i en, der løber væk, det er den situation jeg frygter mest med hunde, at en uvidende spurter væk, det er det tåbeligste at gøre - men hensigtsmæssigt er det ikke. Held og lykke med opdragelsen, også af mor!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
muligvis det er sådan i dine tilfælde men ikke noget jeg oplevede som barn der hed det knurrede hunden skulle den sættes på plads bed den var det ofte med aflivning til følge som de mennesker mente var ok

 

jeg mener stadig at man idag tolerere mere fra hunde idag som man ikke havde gjort for bare 20 år siden

 

det er lidt for psyko agtigt med hundeopdragelse idag ligesom med børn

 

Som du nok snart har erfaret, bliver jeg nødt til at reagere på sådanne udmeldinger :-D

 

 

Uden at vide helt nøjagtigt, hvad du lægger i den røde kommentar, så kan jeg ikke forstå, at "psykoagtigt", som jeg går ud fra du mener viden om hundeadærd med, kan blive for meget når vi taler opdragelse af hunde/husdyr.

 

Jeg er enig i at det kan blive alt for overpædagogisk, hvis hundeejeren ikke viser sin hund at h*n har en holdning og nogle grænser som bedes respekteres.

Overpædagogisk når en hundeejer ikke vil "tage fat" i sin hund, men i stedet bruger afledning, afledning og atter afledning i situationer, hvor et "så stopper du!" giver hunden en forståelse for at dens adfærd ikke vil blive tolereret og hundens opadkørende stemning bliver brudt.

 

Jeg er enig i at mange hunde ikke lærer grænser fordi hundeejere er bange for at skabe konflikter, ikke tør sætte sig igennem og helst vil have den lilla ble på konstant. Hunde som opdrages sådan - eller rettere ikke opdrages - vil blive utålelige, grænsesøgende og mangle tryghed/respekt.

 

Men vi skal så sandelig bruge hundepsykologi og viden om hundens adfærd i opdragelsen af den. Gør vi ikke dette, bliver hunden bare et dyr der må tage det der kommer uanset dette er rimeligt eller urimeligt.

 

Det er ikke ordentlig dyrevelfærd i mine øjne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst milder batmusen
Som du nok snart har erfaret, bliver jeg nødt til at reagere på sådanne udmeldinger :-D

 

 

Uden at vide helt nøjagtigt, hvad du lægger i den røde kommentar, så kan jeg ikke forstå, at "psykoagtigt", som jeg går ud fra du mener viden om hundeadærd med, kan blive for meget når vi taler opdragelse af hunde/husdyr.

 

Jeg er enig i at det kan blive alt for overpædagogisk, hvis hundeejeren ikke viser sin hund at h*n har en holdning og nogle grænser som bedes respekteres.

Overpædagogisk når en hundeejer ikke vil "tage fat" i sin hund, men i stedet bruger afledning, afledning og atter afledning i situationer, hvor et "så stopper du!" giver hunden en forståelse for at dens adfærd ikke vil blive tolereret og hundens opadkørende stemning bliver brudt.

 

Jeg er enig i at mange hunde ikke lærer grænser fordi hundeejere er bange for at skabe konflikter, ikke tør sætte sig igennem og helst vil have den lilla ble på konstant. Hunde som opdrages sådan - eller rettere ikke opdrages - vil blive utålelige, grænsesøgende og mangle tryghed/respekt.

 

Men vi skal så sandelig bruge hundepsykologi og viden om hundens adfærd i opdragelsen af den. Gør vi ikke dette, bliver hunden bare et dyr der må tage det der kommer uanset dette er rimeligt eller urimeligt.

 

Det er ikke ordentlig dyrevelfærd i mine øjne.

 

jeg er helt enig her

 

jeg er dog langtfra enig i hvordan man når målet

 

og jeg har set gentagne gange at visse hunde ikke respektere alt det der bløde pjat og psykologi de gør det alligevel selvom de ved at de ikke må

 

der er altså stærkere hunde end den alm familes lille skødehund som er førerblød og måske lyder dette her negativt er ikke ment ondt på nogen måde jeg jeg ser også gentagne gange at hverken afledning eller ignorering hjælper en døjt hunden gør det igen gang på gang dag efter dag da den ikke har respekt for at ejeren står og siger blødt nej det må du da ikke lille ven:damn:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst milder batmusen
Som du nok snart har erfaret, bliver jeg nødt til at reagere på sådanne udmeldinger :-D

 

 

Uden at vide helt nøjagtigt, hvad du lægger i den røde kommentar, så kan jeg ikke forstå, at "psykoagtigt", som jeg går ud fra du mener viden om hundeadærd med, kan blive for meget når vi taler opdragelse af hunde/husdyr.

 

Jeg er enig i at det kan blive alt for overpædagogisk, hvis hundeejeren ikke viser sin hund at h*n har en holdning og nogle grænser som bedes respekteres.

Overpædagogisk når en hundeejer ikke vil "tage fat" i sin hund, men i stedet bruger afledning, afledning og atter afledning i situationer, hvor et "så stopper du!" giver hunden en forståelse for at dens adfærd ikke vil blive tolereret og hundens opadkørende stemning bliver brudt.

 

Jeg er enig i at mange hunde ikke lærer grænser fordi hundeejere er bange for at skabe konflikter, ikke tør sætte sig igennem og helst vil have den lilla ble på konstant. Hunde som opdrages sådan - eller rettere ikke opdrages - vil blive utålelige, grænsesøgende og mangle tryghed/respekt.

 

Men vi skal så sandelig bruge hundepsykologi og viden om hundens adfærd i opdragelsen af den. Gør vi ikke dette, bliver hunden bare et dyr der må tage det der kommer uanset dette er rimeligt eller urimeligt.

 

Det er ikke ordentlig dyrevelfærd i mine øjne.

 

ja præcis dette ord er hvad jeg mener:genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
jeg er helt enig her

 

jeg er dog langtfra enig i hvordan man når målet

 

og jeg har set gentagne gange at visse hunde ikke respektere alt det der bløde pjat og psykologi de gør det alligevel selvom de ved at de ikke må

 

der er altså stærkere hunde end den alm familes lille skødehund som er førerblød og måske lyder dette her negativt er ikke ment ondt på nogen måde jeg jeg ser også gentagne gange at hverken afledning eller ignorering hjælper en døjt hunden gør det igen gang på gang dag efter dag da den ikke har respekt for at ejeren står og siger blødt nej det må du da ikke lille ven:damn:

 

Tror også der er stor forskel på hvornår man bruger de forskellige metoder.

 

Vi bruger f.eks kun positiv forstærkning til indlæring af nye ting ifbm. lydighedstræningen.

Tror også det er vejen frem, når det gælder indlæring af nye færdigheder.

 

Men der er i mit hoved forskel på opdragelse og grænser der skal overholdes, og så træning.

Hvis man ikke kan skære igennem, så er det jo logik at hunden udnytter det.

De er opotunister (staves), og gør hvad der bedst kan betale sig for dem, og det gælder uanset om det er en skødehund, eller en brugshund.

 

Personligt så kan jeg da tydeligt se, at der er mennesker som Bamse respektere et nej fra, og andre hvor han ikke gør.

Han er da godt klar over hvornår der er konsekvens bag ordene og hvornår der ikke er!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har egentlig ikke nogen gode råd, for jeg synes at det lyder fornuftigt at tage kontakt til adfærdsbehandleren igen, jeg vil egentlig bare give dig sådan en :ae: for hold da op, hvor er det en dum situation du er havnet i :cry: Det er slemt når ens hund gør noget den overhovedet ikke skal, men det er 100 gange værre når man ikke selv er der og skal have situationen beskrevet af andre. Et rigtig svært grundlag at arbejde ud fra :cry:

 

Jeg er dog enig med dem som har skrevet, at hvis Bamse VIRKELIG havde villet gøre skade, så havde din mors veninde set anderledes ud, tyk jakke eller ej ;-) Så afgjort et nej til den lilla sprøjte herfra, i hvert fald foreløbig. Se hvad adfærdsbehandleren siger og overvej med dig selv om du kan leve med de ændringer der vil komme i jeres hverdag.

 

Og så vil jeg lige give dig en :5up: for at håndtere det som du gør! Det ville være meget nemmere at affærdige problemet med at han bare legede eller at give ham sprøjten med det samme. Jeg har stor respekt for at du forsøger at se så objektivt på det som muligt og er indstillet på at undersøge hvad der kan gøres for at undgå at det sker igen :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Øv hvor uheldigt.

 

Som du beskriver situationen her, så synes jeg det lyder som et resultat af ophidselse/stress og så pludselig at være ansigt til ansigt med "fjenden" han lige har gøet af.

 

At han lige har nappet i armen og du samtidg siger at han gør det ved jer når legen bliver for vild og han stresser er for mig tegn på at at han lader til at vælge den løsning når han ikke kan håndtere situationen på anden vis.

 

Derfor ville jeg ikke rask væk stoppe den leg, men simpelthen gå ind og lære ham en anden reaktion. I mine øjne er det enormt gavnligt at hunden aktivt går ind og lærer hvordan den håndterer den samme slags stressende situationer på en anden måde, så den har et alternativ.

 

Og så ellers fokusere på at han tager det roligt at der kommer folk til døren.

For som du beskriver det er han jo glad nok for mennesker, det lyder bare som om hans vagtsomhed kan tage over, når han bliver stresset op.

Sådan en hund har jeg også og ja, der er en del begrænsninger på.

Pension tør jeg dog godt, men informere personalet.

Og er din mor satdig frisk på at passe ham, så lad hende da.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Det er lige den eneste kommentar jeg kan finde et fornuftigt svar på sent nytårs aften :mrgreen:

 

Men en pension er jo et meget utrygt sted med mange andre hunde, hvilket han jo ikke er ret god til i forvejen.

Og så at han, som du selv pointere, kan finde på at "stress" bide, hvis det er det der er sket, og ikke leg...

Det er nok ikke den smarteste kombination.

Jeg ved det ikke, da jeg ikke selv har set det ske, og han aldrig har gjort noget ligende, mens vi har været der.

Så vil ikke selv analysere mere på det, før adfærdsbehandleren har været inde over - Er bange for at vurdere situationen forkert, og dermed gøre mere skade end gavn. :vedikke:

 

Jeg ville ikke være tryg ved at lade andre håndtere ham, i et så stressende miljø, og kan jeg tillade mig at sende ham ud i sådan et miljø og så udsætte de ansatte for en hund, der ikke engang er ret stabil på sin egen matrikel?

 

Så nok hellere min mor, som han trods alt er forholdvis tryg ved.

Jeg kender slet ikke til pensioner i DK, men der hvor jeg arbejder har vi ofte hunde der er aggresive overfor andre hunde, og jævnligt hunde der er "utilregnelige", nerv¢se for mennesker, vogter deres seng eller mad etc etc. Det beh¢ver ikke være et problem, men det kræver selvf¢lgelig at du stoler på de ansatte på stedet, og det er rart når folk er ærlige omkring deres hunds sind, for det er ikke alle der er det :rolleyes:

Vi har f. eks. et par kenneler hvor man med lidt Storm P anordninger kan lukke hundene ud og ind mellem kennel/l¢begård/indhegning uden at komme i kontakt med hunden, til dem der er nogle "slemme nogen". Det er dog langt de færreste det er n¢dvendigt med, men der kommer bl. a. en bokser som bider bare for at bide, og desværre halvhårdt, så ham er der ingen der vil lege med ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Har lige skrevet til adfærdsbehandlere igen, og beskrevet situationen.

 

Har så bare lige et lille problem....

 

Min mand er ikke helt med på ideen om en adfærdsbehandler igen.

Det er ikke finanserne der trykker, men tanken om at hun måske siger noget vi ikke bryder os om at høre....

 

Så han vil hellere tage alle forholdsregler, men han kan slet ikke klare tanken om hvad hun kunne sige.

 

Tror nu ikke selv på at det er så slemt, kunne bare godt bruge rådende fra en objektiv person, der ved hvad hun snakker om.

Men bare tanken er ved at skabe panik i det lille hjem, hvor han sidder og krammer vovsen, og siger NEJ!

Og det på trods af at han har en søster på 12, det kunne gå ud over næste gang - Det er han fuldstændig afvisende overfor og lukker bare øjnene for det.

 

Vi bliver nød til at være to om beslutningen, da vi har fælles økonomi og alt over 500kr taler vi lige om.

Og derudover så skal vi være to om træningen, og de beslutninger der skal tages bagefter.

 

Gode råd til at overbevise ham modtages gerne - For mine argumenter om, at det kan hjælpe os til at det ikke sker igen, siver ikke ind. :damn:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst milder batmusen
Tror også der er stor forskel på hvornår man bruger de forskellige metoder.

 

Vi bruger f.eks kun positiv forstærkning til indlæring af nye ting ifbm. lydighedstræningen.

Tror også det er vejen frem, når det gælder indlæring af nye færdigheder.

 

Men der er i mit hoved forskel på opdragelse og grænser der skal overholdes, og så træning.

Hvis man ikke kan skære igennem, så er det jo logik at hunden udnytter det.

De er opotunister (staves), og gør hvad der bedst kan betale sig for dem, og det gælder uanset om det er en skødehund, eller en brugshund.

 

Personligt så kan jeg da tydeligt se, at der er mennesker som Bamse respektere et nej fra, og andre hvor han ikke gør.

Han er da godt klar over hvornår der er konsekvens bag ordene og hvornår der ikke er!

 

jeg er helt enig i dette indlæg men med hensyn til opportunister hos hunde så er der racer eller hunde som er langt mere opportunistiske end andre min race er det meget lidt må man sige de er ikke typen der tænker så meget på og tage r.... på en som visse andre hunderacer eller blandinger:blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har lige skrevet til adfærdsbehandlere igen, og beskrevet situationen.

 

Har så bare lige et lille problem....

 

Min mand er ikke helt med på ideen om en adfærdsbehandler igen.

Det er ikke finanserne der trykker, men tanken om at hun måske siger noget vi ikke bryder os om at høre....

 

Så han vil hellere tage alle forholdsregler, men han kan slet ikke klare tanken om hvad hun kunne sige.

 

Tror nu ikke selv på at det er så slemt, kunne bare godt bruge rådende fra en objektiv person, der ved hvad hun snakker om.

Men bare tanken er ved at skabe panik i det lille hjem, hvor han sidder og krammer vovsen, og siger NEJ!

Og det på trods af at han har en søster på 12, det kunne gå ud over næste gang - Det er han fuldstændig afvisende overfor og lukker bare øjnene for det.

 

Vi bliver nød til at være to om beslutningen, da vi har fælles økonomi og alt over 500kr taler vi lige om.

Og derudover så skal vi være to om træningen, og de beslutninger der skal tages bagefter.

 

Gode råd til at overbevise ham modtages gerne - For mine argumenter om, at det kan hjælpe os til at det ikke sker igen, siver ikke ind. :damn:

 

Nårh, jeg kan lige se det for mig :ae:

Men PinPoynter har jo ret, det er jo ikke adfærdsbehandleren som kommer med sprøjten, afgørelsen ligger ene og alene hos jer og I skulle gerne få nogle redskaber til at arbejde med Bamse, ikke en besked på at han skal aflives. Og hvis hun siger det, så kan han jo altid spørge en anden også :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
jeg er helt enig her

 

jeg er dog langtfra enig i hvordan man når målet

 

og jeg har set gentagne gange at visse hunde ikke respektere alt det der bløde pjat og psykologi de gør det alligevel selvom de ved at de ikke må

 

Jeg må desværre nok indrømme at jeg bliver vred af at læse den udmelding.

Omvendt må jeg indrømme at jeg ikke ved hvordan du definerer "bløde pjat og psykologi"...

 

der er altså stærkere hunde end den alm familes lille skødehund som er førerblød

 

Jeg har mest lyst til et sarkastisk svar her, med modstår fristelsen.

 

Som professionel instruktør og adfærdsrådgiver gennem efterhånden mange år har jeg mødt alle typer hunde af mange forskellige racer og blandinger.

Jeg oplever, at du har lagt dig fast på en holdning der udstråler: Ja. ja, ja... I snakkker men kender kun til svage hunde, og det irriterer mig naturligvis.

 

Og iøvrigt er mange af de små såkaldte skødehunde mindst lige så mentalt stærke som rottweilere, schäfere og hvad har vi her. Tag ikke fejl af det :lol:

 

og måske lyder dette her negativt er ikke ment ondt på nogen måde jeg jeg ser også gentagne gange at hverken afledning eller ignorering hjælper en døjt hunden gør det igen gang på gang dag efter dag da den ikke har respekt for at ejeren står og siger blødt nej det må du da ikke lille ven
:damn:

 

Hvilket også er en misforståelse i mine øjne.

 

Men at afskrive hundepsykologi i opdragelse og træning er mindst lige så misforstået!

 

Trådstarter: Undskyld for spam :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Har lige skrevet til adfærdsbehandlere igen, og beskrevet situationen.

 

Har så bare lige et lille problem....

 

Min mand er ikke helt med på ideen om en adfærdsbehandler igen.

Det er ikke finanserne der trykker, men tanken om at hun måske siger noget vi ikke bryder os om at høre....

 

Så han vil hellere tage alle forholdsregler, men han kan slet ikke klare tanken om hvad hun kunne sige.

 

Tror nu ikke selv på at det er så slemt, kunne bare godt bruge rådende fra en objektiv person, der ved hvad hun snakker om.

Men bare tanken er ved at skabe panik i det lille hjem, hvor han sidder og krammer vovsen, og siger NEJ!

Og det på trods af at han har en søster på 12, det kunne gå ud over næste gang - Det er han fuldstændig afvisende overfor og lukker bare øjnene for det.

 

Vi bliver nød til at være to om beslutningen, da vi har fælles økonomi og alt over 500kr taler vi lige om.

Og derudover så skal vi være to om træningen, og de beslutninger der skal tages bagefter.

 

Gode råd til at overbevise ham modtages gerne - For mine argumenter om, at det kan hjælpe os til at det ikke sker igen, siver ikke ind. :damn:

 

Giv ham lidt tid at tænke i og bliv enige om at ligegyldigt hvad en adfærdsbehandler siger, så er valget jeres og alene jeres ansvar.

 

Jeg kan ikke forestille mig at en adfærdsbehandler ville anbefale aflivning på det aktuelle grundlag, men mere at I får nogle værktøjer til at arbejde videre med ham og blandt andet få styr på legen.

Struktur på situationerne osv osv. For eksempel var det katastrofalt at han blev lukket ud af din mor til en person han lige har stået og hidset sig op over.

Det ene med det andet kan have ført til den uheldige situation og nu skal I så bare videre med omtalte struktur og måske dybere arbejde.

 

Jeg har en kollega som frisk tilråder aflivning ved bestemte problemer fordi vedkommende ikke vil tage ansvaret for en ny episode.

Men ansvaret er ene og alene hundeejerens, adfærdsrådgiveren kan bare vurdere og anbefale, hvad der skal til for at bedre situationen. Så er resten op til hundeejeren.

 

Nu kan jeg ikke huske hvem I brugte, men som du har forklaret episoden kan jeg ikke se din mand skulle behøve være nervøs for anbefaling af aflivning. En anbefaling er også kun det - en anbefaling :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Trådstarter: Undskyld for spam :oops:

 

I "spammer" bare lige alt det i har lyst til.

Følger gerne med i den debat også, så i slår jer bare løs :lol:

 

Giv ham lidt tid at tænke i og bliv enige om at ligegyldigt hvad en adfærdsbehandler siger, så er valget jeres og alene jeres ansvar.

 

Jeg kan ikke forestille mig at en adfærdsbehandler ville anbefale aflivning på det aktuelle grundlag, men mere at I får nogle værktøjer til at arbejde videre med ham og blandt andet få styr på legen.

Struktur på situationerne osv osv. For eksempel var det katastrofalt at han blev lukket ud af din mor til en person han lige har stået og hidset sig op over.

Det ene med det andet kan have ført til den uheldige situation og nu skal I så bare videre med omtalte struktur og måske dybere arbejde.

 

Jeg har en kollega som frisk tilråder aflivning ved bestemte problemer fordi vedkommende ikke vil tage ansvaret for en ny episode.

Men ansvaret er ene og alene hundeejerens, adfærdsrådgiveren kan bare vurdere og anbefale, hvad der skal til for at bedre situationen. Så er resten op til hundeejeren.

 

Nu kan jeg ikke huske hvem I brugte, men som du har forklaret episoden kan jeg ikke se din mand skulle behøve være nervøs for anbefaling af aflivning. En anbefaling er også kun det - en anbefaling :-D

 

Det er det i siger, jeg prøver at banke ind i hovedet på manden. :damn:

Men mske han bare skal have lidt tid.

Ellers så er det jo også mig der styre finanserne i det store hele, så han opdager ikke om der mangler lidt :engel:

 

Tvivler meget på at vi overhovedet får det råd, da jeg i forvejen har haft en lang og god dialog med adfærdsbehandleren, som jeg ikke fornemmer bare hopper over hvor gærdet er lavest, fordi det er nemmest og hun så ikke skal stå stil ansvar for noget.

 

Jeg forventer jo heller ikke en mirakelkur, eller en endelig løsning, men nogle redskaber til at tackle den hund vi nu engang har!

Og nu er der jo dukket nye ting op i hans adfærd, som vi helt sikkert vil få glæde ved at få talt om og få vendt med en anden - Om ikke andet så får jeg lettet hjertet overfor én der har mødt min hund.

 

Nu har jeg i hvertfald skrevet til hende, og så må vi se hvordan og hvorledes jeg får overtalt manden - For det er et punkt hvor han altså ikke får lov at bestemme. :evil:

 

Forresten Ninjamor - Har du erfaringer med om hunde kan blive utrygge eller deprimeret, hvis den ene i hustanden er mere væk end vedkommende plejer?

Manden arbejder nemlig helt vanvittig meget for tiden, og er sjældent hjemme, og jeg synes Bamse har ændret sig siden.

Det virker som om Bamse slet ikke vil være andre steder, end lige ved siden af mig, hele tiden - Og sådan har han ikke været tidligere. Men er i tvivl om det bare er mig der er lidt paranoid og ser spøgelser.... :roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

Øv hvor uheldigt.

 

Som du beskriver situationen her, så synes jeg det lyder som et resultat af ophidselse/stress og så pludselig at være ansigt til ansigt med "fjenden" han lige har gøet af.

 

At han lige har nappet i armen og du samtidg siger at han gør det ved jer når legen bliver for vild og han stresser er for mig tegn på at at han lader til at vælge den løsning når han ikke kan håndtere situationen på anden vis.

 

Derfor ville jeg ikke rask væk stoppe den leg, men simpelthen gå ind og lære ham en anden reaktion. I mine øjne er det enormt gavnligt at hunden aktivt går ind og lærer hvordan den håndterer den samme slags stressende situationer på en anden måde, så den har et alternativ.

Det syntes jeg lyder som en rigtig god idé :5up:

Det er jo lige præcis også det vi gør med Dumle når han møder hunde og ikke ved hvordan han skal håndtere det (vi lærer ham at sætte sig og tage kontakt til os istedet for at flejne ud). Jeg mener i har været igang med noget lignende med Bamse?

Jeg syntes ihvert fald det lyder som et rigtig godt bud og om ikke andet så ikke noget der ville være dårligt at arbejde med :5up:

 

Og så ellers fokusere på at han tager det roligt at der kommer folk til døren.

For som du beskriver det er han jo glad nok for mennesker, det lyder bare som om hans vagtsomhed kan tage over, når han bliver stresset op.

Sådan en hund har jeg også og ja, der er en del begrænsninger på.

Pension tør jeg dog godt, men informere personalet.

Og er din mor satdig frisk på at passe ham, så lad hende da.

Dumle kører også helt op i det røde felt når det banker på døren. Her er vi begyndt at træne at han skal sætte sig og være i ro inden døren bliver åbnet og indtil folk er kommet ind ad døren. Indtil videre virker det rigtig godt og jeg tror det hjælper ham til at forstå at vi hilser på folk først og at vi nok skal klare "banke på" situationen.

Dumle bliver også forskrækket hvis vi kommer hjem og der kommer en gæst med bag os. Her banker vi på døren inden vi kommer ind så han ved der er andre end os med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst milder batmusen
]Jeg må desværre nok indrømme at jeg bliver vred af at læse den udmelding.[/b]

Omvendt må jeg indrømme at jeg ikke ved hvordan du definerer "bløde pjat og psykologi"...

 

muligvis du bliver vred men i danmark idag hvor man måske var for hård i gamle dage mangler mange af danmarks hunde idag at vide hvad reglerne er de problemer man ser idag er anderledes end i gamle dage og jeg mener det er et spørgsmål om mangel på konsekvens

 

 

 

Jeg har mest lyst til et sarkastisk svar her' date=' med modstår fristelsen.

 

Som professionel instruktør og adfærdsrådgiver gennem efterhånden mange år har jeg mødt alle typer hunde af mange forskellige racer og blandinger.

Jeg oplever, at du har lagt dig fast på en holdning der udstråler: Ja. ja, ja... I snakkker men kender kun til svage hunde, og det irriterer mig naturligvis.

 

[b']Og iøvrigt er mange af de små såkaldte skødehunde mindst lige så mentalt stærke som rottweilere, schäfere og hvad har vi her. Tag ikke fejl af det :lol:

 

jeg hentyder til ingen racer er udmærket klar over at mindre hunde er ligeså mentalt stærke som større hunde har selv haft en foxterrier som hvis ikke stærkere mentalt end de to jeg har idag så ja det ved jeg skam godt

[/b]

:damn:

 

Hvilket også er en misforståelse i mine øjne.

 

Men at afskrive hundepsykologi i opdragelse og træning er mindst lige så misforstået!

 

Trådstarter: Undskyld for spam :oops:

 

uanset hvad så virker de bløde metoder ikke på alle hunde jeg har set det gang på gang hvor ligeglad hunden er med den slags

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Forresten Ninjamor - Har du erfaringer med om hunde kan blive utrygge eller deprimeret, hvis den ene i hustanden er mere væk end vedkommende plejer?

Manden arbejder nemlig helt vanvittig meget for tiden, og er sjældent hjemme, og jeg synes Bamse har ændret sig siden.

Det virker som om Bamse slet ikke vil være andre steder, end lige ved siden af mig, hele tiden - Og sådan har han ikke været tidligere. Men er i tvivl om det bare er mig der er lidt paranoid og ser spøgelser.... :roll:

 

 

Jeg har erfaring for at hvis noget der er vigtigt for hunden ændres, så kan den også ændre humør.

 

Prøv at tænke tlbage og se om ikke Bamses ændrede adfærd kom efter situationen med din mors veninde?

 

Eller hvordan DU er påvirket af din mands ændrede rytme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
muligvis du bliver vred men i danmark idag hvor man måske var for hård i gamle dage mangler mange af danmarks hunde idag at vide hvad reglerne er de problemer man ser idag er anderledes end i gamle dage og jeg mener det er et spørgsmål om mangel på konsekvens

 

Jeg er ikke helt med på sammenhængen i det du skriver her over?

 

Jeg ved ikke hvor langt tilbage vi skal til "de gamle dage" du omtaler. Men problemer med hunde i gamle dage kan ikke helt sammenlignes med problemer med nutidens hunde alene fordi vi holder hund anderledes i dag end de fleste gjorde for bare 40 år siden.

 

Hundene kunne have nøjagtigt de samme typer problemer dengang som nu, men hunden som boede i stalden oplevedes ikke som et problem fordi den ikke syntes om at være alene og viste det på bedste vis.

 

Når entrevæggen i dag nærmest rives ned af en separatangst og måskje under/overstimuleret hund bemærkes det, for så er hundens problem blevet ejerens.

 

Jeg mener ikke man kan sammenligne "for hård" og "for blød" og drage den konklusion at nutidens hunde er problematiske pga manglende konsekvens.

 

Konsekvensen, ensartetheden, har garanteret ikke været bedre dengang.

 

 

jeg hentyder til ingen racer er udmærket klar over at mindre hunde er ligeså mentalt stærke som større hunde har selv haft en foxterrier som hvis ikke stærkere mentalt end de to jeg har idag så ja det ved jeg skam godt

 

Ok, du omtalte skødehunde og noget med "førerbløde" eller noget i den retning

 

uanset hvad så virker de bløde metoder ikke på alle hunde jeg har set det gang på gang hvor ligeglad hunden er med den slags

 

Hvad anser du for at være "de bløde metoder"?

 

Anvendelse af hundepsykologi virker på alle hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...