Aflives eller sove ind uden hjælp?

[a9]

Jeg kan kun give dig ret i, at det er sørgeligt, at der bliver sat spørgsmålstegn ved værdigheden. Det er bare det argument folk ofte bruger for at aflive, men måske tænker de ikke rigtigt over, hvad der egentlig ligger i ordet.

 

Mener du at ejeren ikke kan afgøre om hunden har et værdigt liv, og så bruger det som et argument for at få aflivet en syg eller gammel hund?

 

Den vil jeg også godt have uddybet

[Gryn]

Jeg både kan og kan ikke følge dig med hensyn til skyldfølelsen.

 

Med Lucki føler jeg overhovedet ingen skyld, tværtom - havde jeg ladet ham leve, havde situationen været helt anderledes, og min skyldfølelse ville være enorm - men Lucki er jeg slet ikke i tvivl den rigtige beslutning blev taget på det rigtige tidspunkt. - Men som sagt hoved og hjerte er fuldt på linie her, i balance.

 

Med Bondo er det desværre en anden situation - og jo med Bondo føler jeg skyld/tvivl, kunne jeg have gjort mere, burde jeg have gjort mere - eksperterne siger nej, siger, at det var det rigtige at gøre, og tidspunktet var rigtigt - mit hoved er enig med eksperterne - men mit hjerte er ikke - her er ubalance, og tvivlen og skylden vil leve i mig så længe den ubalance eksisterer.

 

Med hensyn til at miste en del af en selv, er jeg fuldkommen enig. Når man holder af/elsker giver/forærer man en del af sit hjerte væk, så når den man har kær går bort/glider bort, mister man en del af sit hjerte og dermed en del af sig selv.

 

Med hensyn til at vælge aflivning fremfor at vente på, at "Fido" selv går bort - er det for at bruge mit før brugte ynglingscitat - the choise between doing that is right and what is easy - den sidste tur til dr. dyr er aldrig let, mens at vælge at vente på at "Fido" selv sover ind, ofte er kujonens udvej, da den ikke kræver, at man selv "gør noget"

 

Hvor er det godt skrevet.

Nej, den sidste tur er ikke nem. Jeg synes vi gjorde alt for at give Speedy en god alderdom, men nu kunne vi ikke give hende mere. Tanken om bare at lade hende ligge der og vente på at dø Hendes indre organer havde det efter sigende OK, men det hjælper ikke når bagkroppen svinder ind og hunden ikke kan det den gerne vil.

[Gæst Zarina]

Mener du at ejeren ikke kan afgøre om hunden har et værdigt liv, og så bruger det som et argument for at få aflivet en syg eller gammel hund?

 

Som Misty siger, synes jeg ikke, at man skal blandet et begreb som værdighed ind i pleje af syge dyr og mennesker. Imo drejer det sig om, hvorvidt hunden lider eller ej - ikke om den ifølge en eller anden menneskeskabt norm er værdig.

[Gæst Zarina]

Jeg både kan og kan ikke følge dig med hensyn til skyldfølelsen.

 

Med Lucki føler jeg overhovedet ingen skyld, tværtom - havde jeg ladet ham leve, havde situationen været helt anderledes, og min skyldfølelse ville være enorm - men Lucki er jeg slet ikke i tvivl den rigtige beslutning blev taget på det rigtige tidspunkt. - Men som sagt hoved og hjerte er fuldt på linie her, i balance.

 

Med Bondo er det desværre en anden situation - og jo med Bondo føler jeg skyld/tvivl, kunne jeg have gjort mere, burde jeg have gjort mere - eksperterne siger nej, siger, at det var det rigtige at gøre, og tidspunktet var rigtigt - mit hoved er enig med eksperterne - men mit hjerte er ikke - her er ubalance, og tvivlen og skylden vil leve i mig så længe den ubalance eksisterer.

 

Med hensyn til at miste en del af en selv, er jeg fuldkommen enig. Når man holder af/elsker giver/forærer man en del af sit hjerte væk, så når den man har kær går bort/glider bort, mister man en del af sit hjerte og dermed en del af sig selv.

 

Med hensyn til at vælge aflivning fremfor at vente på, at "Fido" selv går bort - er det for at bruge mit før brugte ynglingscitat - the choise between doing that is right and what is easy - den sidste tur til dr. dyr er aldrig let, mens at vælge at vente på at "Fido" selv sover ind, ofte er kujonens udvej, da den ikke kræver, at man selv "gør noget"

 

Jeg kan ikke se noget kujonagtigt i at vælge at passe sin gamle hund til den ånder ud i fred.

[Gryn]

Som Misty siger, synes jeg ikke, at man skal blandet et begreb som værdighed ind i pleje af syge dyr og mennesker. Imo drejer det sig om, hvorvidt hunden lider eller ej - ikke om den ifølge en eller anden menneskeskabt norm er værdig.

En hund kan vel lide på mange måder, både psykisk og fysisk, begge dele er ikke godt i mine øjne.

Speedy havde ikke smerter, men at lade hende leve for vores skyld ville vi ikke.

Og hvis du tror det var fordi vi ikke gad passe vores gamle hund der var mæt af dage, så tager du fejl. Vi har sat meget til side for hendes skyld, men på et tidspunkt er man nød til at stoppe. Det har gjort ondt at tage den beslutning, og det gør stadig ondt.

Jeg synes så ikke det er forkert at snakke værdighed.

Jeg har to venner som er døde af kræft, den ene mente ikke han havde et værdigt liv.

[Gæst Zarina]

En hund kan vel lide på mange måder, både psykisk og fysisk, begge dele er ikke godt i mine øjne.

Speedy havde ikke smerter, men at lade hende leve for vores skyld ville vi ikke.

Og hvis du tror det var fordi vi ikke gad passe vores gamle hund der var mæt af dage, så tager du fejl. Vi har sat meget til side for hendes skyld, men på et tidspunkt er man nød til at stoppe. Det har gjort ondt at tage den beslutning, og det gør stadig ondt.

Jeg synes så ikke det er forkert at snakke værdighed.

Jeg har to venner som er døde af kræft, den ene mente ikke han havde et værdigt liv.

 

Du behøver ikke at forsvare dig over for mig. Jeg ved godt, at du handler i bedste mening, men derfor behøver vi vel ikke at være enige. Desuden kunne jeg ikke drømme om at tage stilling til Speedys tilfælde, eftersom jeg aldrig har mødt hverken hende eller dig.

 

Jeg har en mavefornemmelse, der siger, at det er en vigtigt at gennemgå en naturlig dødsproces, hvis det kan lade sig gøre. På samme måde som at nogle mener, at det er sundt for et barn at kæmpe sig ud gennem fødselsåbningen fremfor at komme ud via kejsersnit. Dermed ikke være sagt, at jeg er imod kejsersnit ved komplicerede fødsler eller aflivning af hunde med mange smerter. Om den enes eller den andens mavefornemmelse er rigtig, kan vi jo diskutere til vores dages ende uden at blive enige. Vi får ikke noget svar, før det er for sent.

 

Jeg synes ikke, at værdighed hører hjemme i denne debat. Det er netop én af grundene til, at aktiv dødshjælp ikke er tilladt med mennesker. Man er bange for, at situationen vil kunne udvikle sig til, at der mere eller mindre bevidst fra samfundets og de pårørendes side vil ligge et pres på stærkt plejekrævende mennesker, hvis den almene holdning er, at deres liv ikke er "værdigt".

[Gæst Ninjamor]

Den vil jeg også godt have uddybet

 

Vil et begreb som "værdighed" ikke altid være op til en subjektiv vurdering?

 

Er det uværdigt for en hund at skulle vaskes bagi fordi afføringen klumper i pelsen?

 

Er det uværdigt at skulle lære at gå på ny efter en lammelse og have støttehjælp af et håndklæde under bugen?

 

Er det værdigt at skulle vente på at ens menneske finder det for godt at gå tur med sig eller at fodre?

 

Er det værdigt at sidde smukt og give pote for en godbid?

 

Hvad finder I er hhv. værdigt og uværdigt for en hund?

Redigeret April 21, 2008 af Ninjamor

[Gæst Ninjamor]

Hvor er det godt skrevet.

Nej, den sidste tur er ikke nem. Jeg synes vi gjorde alt for at give Speedy en god alderdom, men nu kunne vi ikke give hende mere. Tanken om bare at lade hende ligge der og vente på at dø Hendes indre organer havde det efter sigende OK, men det hjælper ikke når bagkroppen svinder ind og hunden ikke kan det den gerne vil.

 

Storesøs, jeg tror du skal passe på ikke at falde i den fælde at tro, vi andre mener, du ikke har gjort det godt nok med Speedy.

Vi gør alle vores bedste og du og Jan er de eneste som så den gamle tøs hver dag og derfor skal ingen stille spørgsmål ved jeres beslutning.

[Gæst anne-marie]

Jeg kan ikke se noget kujonagtigt i at vælge at passe sin gamle hund til den ånder ud i fred.

 

Jeg både kan og kan ikke følge dig med hensyn til skyldfølelsen.

 

Med Lucki føler jeg overhovedet ingen skyld, tværtom - havde jeg ladet ham leve, havde situationen været helt anderledes, og min skyldfølelse ville være enorm - men Lucki er jeg slet ikke i tvivl den rigtige beslutning blev taget på det rigtige tidspunkt. - Men som sagt hoved og hjerte er fuldt på linie her, i balance.

 

Med Bondo er det desværre en anden situation - og jo med Bondo føler jeg skyld/tvivl, kunne jeg have gjort mere, burde jeg have gjort mere - eksperterne siger nej, siger, at det var det rigtige at gøre, og tidspunktet var rigtigt - mit hoved er enig med eksperterne - men mit hjerte er ikke - her er ubalance, og tvivlen og skylden vil leve i mig så længe den ubalance eksisterer.

 

Med hensyn til at miste en del af en selv, er jeg fuldkommen enig. Når man holder af/elsker giver/forærer man en del af sit hjerte væk, så når den man har kær går bort/glider bort, mister man en del af sit hjerte og dermed en del af sig selv.

 

Med hensyn til at vælge aflivning fremfor at vente på, at "Fido" selv går bort - er det for at bruge mit før brugte ynglingscitat - the choise between doing that is right and what is easy - den sidste tur til dr. dyr er aldrig let, mens at vælge at vente på at "Fido" selv sover ind, ofte er kujonens udvej, da den ikke kræver, at man selv "gør noget"

 

Jeg har haft skyldsfølelser med dem alle og har det stadig

 

Jeg har altid valgt helt fra første gang at få dyrlægen til at komme hjem til os, det finder jeg er mest værdigt

 

Jeg er enig med Zarina i at man ikke er en kujon hvis man vælger at passe sin døende hund, det her bliver meget sort/hvidt, måske fordi sårene er friske for nogen herinde

Jeg synes at det er dejligt når nogen vælger at passe en syg hund, som Ninjamor gjorde med hendes Trille, men det der gør det svært er om man kan gøre det, om det er muligt at passe det ind i det øvrige liv der skal leves

[Gæst Ninjamor]

mens at vælge at vente på at "Fido" selv sover ind, ofte er kujonens udvej, da den ikke kræver, at man selv "gør noget"

 

Ej, ved du nu hvad?

 

Jeg tager afstand fra den udtalelse. Jeg ved ikke hvor mange du kender som har ladet deres hund/dyr dø en naturlig død? Hvor mange?

[Gryn]

Vil et begreb som "værdighed" ikke altid være en subjektiv vurdering?

 

Er det uværdigt for en hund at skulle vaskes bagi fordi afføringen klumper i pelsen?

 

Er det uværdigt at skulle lære at gå på ny efter en lammelse og have støttehjælp af et håndklæde under bugen?

 

Er det værdigt at skulle vente på at ens menneske finder det for godt at gå tur med sig eller at fodre?

 

Er det værdigt at sidde smukt og give pote for en godbid?

 

Hvad finder I er hhv. værdigt og uværdigt for en hund?

 

Jeg vil mene der er individuelt hvad der er et værdigt liv for en hund.

Det liv som Speedy havde til sidst mente vi ikke var værdigt for hende. Hun havde altid været meget aktiv og meget selvstændig.

Det liv hun havde til sidst kunne nok have været værdigt for Mega, hun var meget magelig anlagt.

Hunde er meget forskellige, og derfor kan det være svært at sige hvad der er værdigt for en hund.

 

Angående genoptræning: Så ville jeg da gøre forsøget, men kan man se på ens hund det ikke har livsgnisten, så skal man stoppe.

Ejeren er den der kender hunden bedst, og mon ikke de fleste vil sin hund/e det bedste.

[Gæst Vivi]

Vil et begreb som "værdighed" ikke altid være en subjektiv vurdering?

 

Er det uværdigt for en hund at skulle vaskes bagi fordi afføringen klumper i pelsen?

 

Er det uværdigt at skulle lære at gå på ny efter en lammelse og have støttehjælp af et håndklæde under bugen?

 

Er det værdigt at skulle vente på at ens menneske finder det for godt at gå tur med sig eller at fodre?

 

Er det værdigt at sidde smukt og give pote for en godbid?

 

Hvad finder I er hhv. værdigt og uværdigt for en hund?

 

Den er godt nok svær, fordi vi taler om hunde, der ikke selv kan fortælle os om de "synes det er værdigt".

 

Så det er os, deres mennesker, der skal forsøge at aflæse dem. Og det er i høj grad en subjektiv sag.

 

Da min kat blev aflivet i sommers pga nyresvigt, var han i løbet af bare 2 døgn blevet så døddårlig, zigzaggede, kunne ikke holde balancen, kunne ikke indtage føde. Dyrlægen sagde at han var ved at blive forgiftet af sin egen urinsyre, han havde formentligt mavesårssmerter (pga syre), samt smerter alle andre steder i kroppen.

Mens dyrlægen lige var gået for at lave blodprøven, lavede katten pludselig tyndt på gulvet, han prøvede at zigzagge sig hen til døren for at komme ud.

Min mand udbrød at det var uværdigt for katten at skulle leve sådan.

Mens jeg kun tænkte på hans smerter, kvalme og hvad der end måtte være fysisk. Jeg skænkede ikke "værdighed" en tanke, jeg tror det var et minor problem for ham.

 

Så ja, det er i høj grad en subjektiv sag at vurdere om et dyrs liv er værdigt nok til at leve.

 

Jeg synes dog i høj grad at jeg kan se på Toffi´s mimik og kropssprog, om noget er "uværdigt" for hende. Og om hun får overskredet grænser, for de to ting er vel egentlig i familie med hinanden.

Ikke mindst chihuahuas har krav på værdighed og respekt, det behov kan så let blive overset, fordi de er så små.

 

Min gamle Mor har et liv, som min søster og jeg sommetider undrer os over hvad hun får ud af.

Højdepunktet på dagen er når hun får leveret sin kartoffelmos udefra. Ellers går dagen meget med at hvile.

Men hun ønsker ikke at dø, hun er slet ikke klar til det.

Selvom hun er ekstremt dårligt gående, og har masser af fysiske skavanker, og vi andre synes at det ikke er noget "ordenligt" liv hun har.

Jeg tror det er meget individuelt for både mennesker og dyr.

[Gæst anne-marie]

Storesøs, jeg tror du skal passe på ikke at falde i den fælde at tro, vi andre mener, du ikke har gjort det godt nok med Speedy.

Vi gør alle vores bedste og du og Jan er de eneste som så den gamle tøs hver dag og derfor skal ingen stille spørgsmål ved jeres beslutning.

 

Præcist, diskutionen handler ikke om nogle konkrete herfra, men om emnet generelt

 

Hver især har gjort det de magtede at gøre og det der var rigtigt for dem !

[a9]

Ej, ved du nu hvad?

 

Jeg tager afstand fra den udtalelse. Jeg ved ikke hvor mange du kender som har ladet deres hund/dyr dø en naturlig død? Hvor mange?

 

Hvis ens hund har smerter, og man ikke vælger at gøre noget, fordi den er gammel eller en det går nok over af sig selv holdning er man i mine øjne en kujon - man havde muligheden for at gøre noget, men valgte intet at foretage sig :twisted: Og ja, jeg kender til eksempler på folk der har valgt intet at foretage sig, hvorefter hunden er død en meget smertefuld død, blandt andet én der valgte at sidde og se på, at hunden døde af mavedrejning :twisted::twisted::twisted::twisted::twisted::twisted::twisted:

 

Mit største ønske for mine hunde har altid været og vil altid være at de stille sover ind herhjemme mæt af dage, det er i øvrigt også mit ønske for mig, men er lyset slukket i deres øjne, har de kroniske smerter og er deres tid alligevel stærkt begrænset grundet sygdom/smerter - ja så forbeholder jeg mig til hver en tid retten til at slippe dem/give dem fred måske en uge/en måned før de naturligt ville udånde.

 

Udover min tante og onkel kender jeg faktisk ingen, der har haft hunde, der har haft privilegiet at have hunde der er døde en naturlig død - familiens øvrige hunde er alle blevet aflivet grundet sygdom, som spondylose, nyresvigt og svær HD. En enkelt er død efter at være blevet kørt over. Men som sagt håber jeg selv at kunne komme til at opleve det en dag, måske med den næste.

[Gæst anne-marie]

Hvis ens hund har smerter, og man ikke vælger at gøre noget, fordi den er gammel eller en det går nok over af sig selv holdning er man i mine øjne en kujon - man havde muligheden for at gøre noget, men valgte intet at foretage sig :twisted: Og ja, jeg kender til eksempler på folk der har valgt intet at foretage sig, hvorefter hunden er død en meget smertefuld død, blandt andet én der valgte at sidde og se på, at hunden døde af mavedrejning :twisted::twisted::twisted::twisted::twisted::twisted::twisted:

 

Mit største ønske for mine hunde har altid været og vil altid være at de stille sover ind herhjemme mæt af dage, det er i øvrigt også mit ønske for mig, men er lyset slukket i deres øjne, har de kroniske smerter og er deres tid alligevel stærkt begrænset grundet sygdom/smerter - ja så forbeholder jeg mig til hver en tid retten til at slippe dem/give dem fred måske en uge/en måned før de naturligt ville udånde.

 

Udover min tante og onkel kender jeg faktisk ingen, der har haft hunde, der har haft privilegiet at have hunde der er døde en naturlig død - familiens øvrige hunde er alle blevet aflivet grundet sygdom, som spondylose, nyresvigt og svær HD. En enkelt er død efter at være blevet kørt over. Men som sagt håber jeg selv at kunne komme til at opleve det en dag, måske med den næste.

 

Det er skrækkelige eksempler du nævner, men jo ikke det vi diskutere efter min mening, vi diskutere om vi skal passe hunden til den dør, om vi kan eller om vi skal aflive, og meninger om det

 

Det du nævner er jo uden tvivl direkte dyreplageri og en overtrædelse af loven iøvrigt!

[a9]

Det er skrækkelige eksempler du nævner, men jo ikke det vi diskutere efter min mening, vi diskutere om vi skal passe hunden til den dør, om vi kan eller om vi skal aflive, og meninger om det

 

Det du nævner er jo uden tvivl direkte dyreplageri og en overtrædelse af loven iøvrigt!

 

Tjaa, så har jeg misforstået emnet helt

 

Kan man passe sin gamle hund derhjemme til den dør, er det selvfølgelig nummer ét, men der er begrænsninger, så som smerte og værdighed - jeg ved I ikke kan lide det ord "værdighed", men du bringer det fx selv på bane.

 

Men hvor grænsen går er meget individuelt og afhænger af ens holdninger i øvrigt fx om man går ind for aktiv dødshjælp eller ej

[Gryn]

Tjaa, så har jeg misforstået emnet helt

 

Kan man passe sin gamle hund derhjemme til den dør, er det selvfølgelig nummer ét, men der er begrænsninger, så som smerte og værdighed - jeg ved I ikke kan lide det ord "værdighed", men du bringer det fx selv på bane.

 

Men hvor grænsen går er meget individuelt og afhænger af ens holdninger i øvrigt fx om man går ind for aktiv dødshjælp eller ej

 

Jeg tror også jeg har misforstået emnet.

Og som en skriver, måske er vi et par stykker hvor sårene er friske.

[Gæst anne-marie]

Tjaa, så har jeg misforstået emnet helt

 

Kan man passe sin gamle hund derhjemme til den dør, er det selvfølgelig nummer ét, men der er begrænsninger, så som smerte og værdighed - jeg ved I ikke kan lide det ord "værdighed", men du bringer det fx selv på bane.

 

Men hvor grænsen går er meget individuelt og afhænger af ens holdninger i øvrigt fx om man går ind for aktiv dødshjælp eller ej

 

Ninjamor har fx passet Trille til hun døde, hun var væk mest, men havde ikke smerter

 

Jeg har egentlig ikke noget imod ordet værdighed, men det kommer lidt an på hvad man ligger i ordet som Ninjamor skriver

 

For hvad er værdigt

 

Jeg har smerter hver dag iøvrigt, og jeg lever sådan set fint, selve det at have skavanker er ikke så slemt synes jeg, men hunden skal passes som den har behov for, på de præmisser der gør det godt for den at leve efter min mening

 

Dens liv skal have værdi for hunden, hjemme hos mig tænker jeg meget i et eget liv for hundene, jeg tror det bliver vigtigt for mig til næste gang jeg kommer i sådan en situation, at hunden stadig kan have det eget liv, at hunden har interesse i livet udover mig

 

Vi mennesker kan nemt udfolde os og have et liv, vi ser tv, læser, lytter til bøger, radio m.m., taler med andre mennesker m.m..

 

Det vil være vigtigt for mig hvor vidt hunden kan have et liv for sig, et liv med et indhold udover mig

 

Men ja, måske vil jeg komme i en situation hvor jeg ikke kan have de holdninger?

For vi kan altid have holdninger, men livet har det med at give os modspil på overraskende vis

[Nollike]

Jeg har svært ved at forestille mig, at nogle af os som deltager i denne debat, kunne finde på at aflive vores hund, blot fordi den er blevet gammel. Vi har vel alle ønsket om, at vores hund bliver gammel på en god måde, forstået på den måde, at den ikke har smerter eller væsentlige skavanker som gør at den f.eks. ikke kan spise selv, komme ud "på toilettet" osv., men at den ganske stille og roligt bare sover mere og på et tidspunkt stille sover ind. Men rent statistisk vil det være ganske få af os, som vil opleve det. Hovedparten af os vil skulle tage stilling på et tidspunkt fordi hunden enten har smerter eller skavanker som man ikke kan afhjælpe på hverken den ene eller den anden måde. Hunde er, ligesom mennesker, forskellige og nogle hunde vil kunne klare mere end andre og stadig være livsglade. Det må være op til den enkelte ejer at vurdere. Det er utrolig hårdt at se sin hund have det dårligt, faktisk meget værre end når den er væk, for så er der ikke mere man kan gøre. Så kan man "nøjes" med at være ked af det.

Jeg mener, at jeg med Futte traf valget på det rigtige tidspunt, for både ham og mig. Og jeg har ikke et gran af dårlig samvittighed. Han havde kun udsigt til at få det værre (med en kæmpe tumor i maven som var begyndt at trykke på de andre organer) så vi sluttede mens han stadig havde det rimeligt (pga. smertestillende medicin). Og Futte var klar, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Han som ellers altid var et rystende espeløv hos dyrlægen, var den dag helt rolig. Jeg er ikke i tvivl om at han var klar til at komme videre. Jeg kan ikke se, hvad 1-2 uger mere ville have gjort for ham, han havde haft et langt og godt liv og var blevet top forkælet i weekenden inden han blev aflivet mandag. Hvem ville have haft glæde af at han havde fået stærke smerter? Hverken ham eller mig.

 

Jeg er overbevist om at vi alle forsøger at gøre det bedste for vores hunde og vi får alligevel aldrig 100% svar på om vi gjorde det rigtige. Men kan man se sig selv i øjnene i spejlet, så var det nok ikke helt ved siden af

Redigeret April 21, 2008 af Nollike

[Gæst Zarina]

Vil et begreb som "værdighed" ikke altid være op til en subjektiv vurdering?

 

Er det uværdigt for en hund at skulle vaskes bagi fordi afføringen klumper i pelsen?

 

Er det uværdigt at skulle lære at gå på ny efter en lammelse og have støttehjælp af et håndklæde under bugen?

 

Er det værdigt at skulle vente på at ens menneske finder det for godt at gå tur med sig eller at fodre?

 

Er det værdigt at sidde smukt og give pote for en godbid?

 

Hvad finder I er hhv. værdigt og uværdigt for en hund?

 

Meget relevante spørgsmål :5up:

 

Jeg tror, man skal passe meget på med at trække menneskelige normer ned over hunden. Det kan godt være, at vi selv vil skamme os over det ene eller det andet, men hunde har jo f.eks. ingen problemer med at besørge midt på Strøget i myldretiden

Desuden kan det imo aldrig blive uværdigt at skulle have hjælp. For mig er uværdig opførsel at snyde, lyve og udnytte andre - ikke at skulle have hjælp.

[Ascha]

Vil et begreb som "værdighed" ikke altid være op til en subjektiv vurdering?

 

Er det uværdigt for en hund at skulle vaskes bagi fordi afføringen klumper i pelsen?

 

Er det uværdigt at skulle lære at gå på ny efter en lammelse og have støttehjælp af et håndklæde under bugen?

 

Er det værdigt at skulle vente på at ens menneske finder det for godt at gå tur med sig eller at fodre?

 

Er det værdigt at sidde smukt og give pote for en godbid?

 

Hvad finder I er hhv. værdigt og uværdigt for en hund?

 

Det er altid svært at definere begreber som f.eks. værdighed men for mig er der forskel på om man selv har mulighed for at påvirke en situation eller ej. Imo kan man kun miste sin værdighed hvis man har forskellige handlemuligheder.

 

Jeg synes ikke man kan sige om en jøde i i KZ lejrene, at han/ hun havde et uværdigt liv. De blev mishandlet, terroriseret og ydmyget og det er også det der kan ske for hunde og andre dyr som mennesket har tæmmet, men det gør det ikke uværdigt i min verden.

 

Ord kan sommetider blive misbrugt, som f.eks ordet stress. Det bruger folk når de er fortravlede. Jeg kan (hvis vi skal blive i hundeverdenen) godt sommetider bruge ordet dominant om en fremmed hund fordi så ved jeg, at det er det samme vi taler om. Tror det er det samme når folk fortæller om en gammel og syg hund. Så tolker jeg ordet uværdigt, som at ejeren synes at det er synd for hunden at den ikke længere kan klare de basale ting i livet mere.

[Gæst Zarina]

Hvis de fleste går ind for, at man ikke afliver en hund, med mindre den lider, så undrer det mig, at de allerfleste hunde bliver aflivet. Jeg ved fra min tante, der arbejder med døende mennesker, at de fleste dør i forholdsvis smertefri tilstand. Kan man ikke holde hunde smertefri i samme grad som mennesker?

[Gæst Ninjamor]

Hvis de fleste går ind for, at man ikke afliver en hund, med mindre den lider, så undrer det mig, at de allerfleste hunde bliver aflivet. Jeg ved fra min tante, der arbejder med døende mennesker, at de fleste dør i forholdsvis smertefri tilstand. Kan man ikke holde hunde smertefri i samme grad som mennesker?

 

Jo det kan man.

 

En af mine dyrlæger fortalte for nogen tid siden, at det kun er ganske få år siden en stor del af hendes kolleger overhovedet anerkendte at hunde kunne opleve smerter!

 

Et andet problem er jo nok, at smerter kan være vanskeligt at diagnosticere idet hunde mange gange bare affinder sig med dem. Og er hundens mennesker ikke observante nok - eller ved nok - og hunden pga smerter/ubehag skifter karakter, så venter en aflivning nok lige forude.

 

Jeg havde en fortvivlet samtale med en hundeejer i går. Vedkommende var henvist til mig via DKK og han ville tale om sin lille hund, som nu havde bidt børnenes besøgende et antal gange.

Han fortalte at hunden bed i selvforsvar (min vurdering) og han ville egentlig bare lette sin samvittighed ved at få grønt lyd fra mig, for han havde bestilt aflivning til i dag!

 

Naturligvis fik han ikke grønt lys, men intet jeg sagde kunne ændre hans beslutning.

Sådan en lille misforstået hund alives fordi ejeren ikke ved nok om hundeadfærd. Så kan man diskutere hvorvidt "værdighed" kommer ind i billedet.

Gør det det?

 

Er det værdigt for en hund dagligt at blive udsat for grænseoverskridende handlinger fra børn - og garanteret blive udskældt på grund af sin reaktion?

 

Jeg har det svært med værdighedsbegrebet

[Gæst anne-marie]

Jo det kan man.

 

En af mine dyrlæger fortalte for nogen tid siden, at det kun er ganske få år siden en stor del af hendes kolleger overhovedet anerkendte at hunde kunne opleve smerter!

 

Et andet problem er jo nok, at smerter kan være vanskeligt at diagnosticere idet hunde mange gange bare affinder sig med dem. Og er hundens mennesker ikke observante nok - eller ved nok - og hunden pga smerter/ubehag skifter karakter, så venter en aflivning nok lige forude.

 

Jeg havde en fortvivlet samtale med en hundeejer i går. Vedkommende var henvist til mig via DKK og han ville tale om sin lille hund, som nu havde bidt børnenes besøgende et antal gange.

Han fortalte at hunden bed i selvforsvar (min vurdering) og han ville egentlig bare lette sin samvittighed ved at få grønt lyd fra mig, for han havde bestilt aflivning til i dag!

 

Naturligvis fik han ikke grønt lys, men intet jeg sagde kunne ændre hans beslutning.

Sådan en lille misforstået hund alives fordi ejeren ikke ved nok om hundeadfærd. Så kan man diskutere hvorvidt "værdighed" kommer ind i billedet.

Gør det det?

 

Er det værdigt for en hund dagligt at blive udsat for grænseoverskridende handlinger fra børn - og garanteret blive udskældt på grund af sin reaktion?

 

Jeg har det svært med værdighedsbegrebet

 

Nej det er ikke værdigt!

 

Jeg ledte efter ordet værdighed på google, for vi fårstår det forskelligt

 

Nogle sager der vedrører værdighed og integritet

Alle menneskerettigheder vedrører respekt for menneskers værdighed og integritet, men nogle af dem kan have særlig betydning for ældre der er afhængige af andre, bl.a. ældre der er blevet demente. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 forbyder tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i nogle sager om overtrædelse af artikel 3 givet en fortolkning af hvad der skal forstås ved nedværdigende behandling. I nogle sager om prygl som afstraffelsesmiddel i skolen, har domstolen bl.a. udtalt at vurderingen af om en behandling er nedværdigende, afhænger af situationen, og af om den pågældende enten i egne eller i andres øjne udsættes for ydmygelse eller nedværdigelse. Ens egen oplevelse spiller således en rolle - ikke blot andres.

Se:

 

http://menneskeret.palermo.magenta-aps.dk/tema/aeldresrettigheder/dokument/vaerdighed/

 

En hund der behandles sådanved godt den behandles forkert, men i en sådan familie har den ingen advokat.

[Gæst Zarina]

Jo det kan man.

 

En af mine dyrlæger fortalte for nogen tid siden, at det kun er ganske få år siden en stor del af hendes kolleger overhovedet anerkendte at hunde kunne opleve smerter!

 

Ja, så er der jo nok et stykke vej igen..

 

Et andet problem er jo nok, at smerter kan være vanskeligt at diagnosticere idet hunde mange gange bare affinder sig med dem. Og er hundens mennesker ikke observante nok - eller ved nok - og hunden pga smerter/ubehag skifter karakter, så venter en aflivning nok lige forude.

 

Det er der vist desværre ingen tvivl om, at du har helt ret i.

 

Jeg havde en fortvivlet samtale med en hundeejer i går. Vedkommende var henvist til mig via DKK og han ville tale om sin lille hund, som nu havde bidt børnenes besøgende et antal gange.

Han fortalte at hunden bed i selvforsvar (min vurdering) og han ville egentlig bare lette sin samvittighed ved at få grønt lyd fra mig, for han havde bestilt aflivning til i dag!

 

Naturligvis fik han ikke grønt lys, men intet jeg sagde kunne ændre hans beslutning.

Sådan en lille misforstået hund alives fordi ejeren ikke ved nok om hundeadfærd. Så kan man diskutere hvorvidt "værdighed" kommer ind i billedet.

Gør det det?

 

Er det værdigt for en hund dagligt at blive udsat for grænseoverskridende handlinger fra børn - og garanteret blive udskældt på grund af sin reaktion?

 

Jeg har det svært med værdighedsbegrebet

 

Meget trist historie

Jeg vil sige, at det var børnene og i særdeleshed forældrene, der har handlet uværdigt. Det er uværdigt at mishandle et væsen, der er i ens varetægt.