Hop til indhold

viser tænder, ivrig?


Gæst bettesmor
 Share

Recommended Posts

Gæst bettesmor

Hej, jeg hedder Joan, og jeg overtog i går en 11 måneder gammel labradorhund fra et hjem, hvor den ikke kunne være længere.

Det er en hanhund,der hedder Bette.

Den er rigtig god. Den er ikke opdraget, men kan alligevel lystre på kom, sit, vent. Og bare efter to dages gå i snor trænning, er der sket fremskridt.

 

Der virker ikke til at være noget ondt i ham.

 

Men.. han viser tænder i nogle situationer. Ejeren sagde, at de smilte, og at det gjorde moren også. Men jeg tvivler.

Fordi det er bestemte situationer, hvor den gør den. Når den bliver overivrig og vil lege/hoppe op. (den er allerede ved at lære at den ikke må hoppe op, jeg vender den ryggen, og så sætter den sig)

I dag tror jeg, at den snappede efter mit ansigt, men er ikke sikker. Igen i en situation, hvor den var glad, og ved at komme op at køre. Årsag at den hos os gerne må komme på 1. sal (og det har den ikke måtte i sit gamle hjem), så den blev nærmest euforisk. Jeg "provokedere" den også lidt bevidst, for at teste den den, da jeg oplevede lignende i går, hvor den godt ikke snappede). Jeg provokerede ved at sige, UHHHH JAHHH DU ER SÅ GOD, JA DU ER i lys glad toneosv.

jeg synes det er ubehageligt at den blotter tænder, selvom det er i glæde. Også i fht. folk og hunde, der jo klart vil trække sig og tro den er bidsk.

 

Kan det virkelig passe at den smiler?

Og hvad kan vi gøre for at afværge det?

 

hilsen Joan

ps: ja, vi skal hurtigst muligt starte til hundetrænning, den skal bare lige have lidt tid til at falde til.

Link til indlæg
Del på andre sites

hej Joan.

 

Din hun lyder bestemt ikke bidsk, bare glad og unghundefjollet:)

 

Nogle hunde kan faktisk smile, blotte alle bisserne med mundvigende trukket tilbage som oftest samtidig.

Det er helt normalt og fortæller dig at din hund er en venlig i situationen, men måske en lille smule usikker på dine hensigter.

 

Andre hunde vil under normale omstændigheder ikke bliver bange for viste tænder, det afhænger at hans andre signaler.

 

Prøv at kig på hans kropssprog i situationen. Logrer og halser han, tripper han med forbenene, har han venlige smalle øjne? Alt dette er tegn på en glad hund der måske gerne vil lege.

 

jeg kan anbefale dig at låne Hundens dæmpende signaler på biblioteket, så kan du lære mere om hvordan du kan lære hans signaler at kende:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie

Ja, lån På talefod med hunden af Turid Rugaas på biblioteket, og gerne også fx Christina Bruun, Hundeliv og hverdagstræning, Anders Hallgren, Forstår du din hund? og Lone Grevas Familiehunden :)

 

Du kan sende en reservering på mail evt, kopiere over herfra :)

 

Tillykke med din dejlige hund og velkommen her :-D

 

Jeg er enig, din hund lyder til at være glad, han er også en smule utryg fordi alt er ændret i hans liv, og han vil bare fortælle dig at han er glad og venlig og alt muligt :-D

 

Prøv at tal venligt og mere afdæmpet til ham, bekræft alt han gør og som du ønsker han skal gøre med ros, ikke højrøstet, men glad, venligt og kærligt :)

Og ros kontakt forsøg :)

Hvordan lærer du ham at gå i line?

 

Det er fint at vende ryggen til ham synes jeg, skæld ud er ikke ret effektivt ;)

Redigeret af anne-marie
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst bettesmor

Tusind tak for jeres svar. Vil reservere bøgerne på biblioteket, og har også allerede tygget mig igennem en del viden, om hunde og mere specifikt denne race. og venter på en hundetrænningsdvd, hvor jeg kan have glæde af at se det visuelt.

Har også tidligere har en labrador, så jeg har lidt erfaring at trække på, selvom det er mange år siden, og der er kommet megen ny viden til.Især omkring positiv forstærkning, som jeg jo synes næsten er som taget udfra de behavoristiske teorier,som jeg læste på seminariet i sin tid:)

 

Jeg bider især mærke i forskellen i de to retninger, hvor den ene hælder meget til alfal-eder (udfra ulvenes historie) og den nok nyere retning, der også udfra nyere forskning omkring ulve, forsvarer at hunden er social, og derfor må den gerne sove i sengen, spise samtidig med menneskerne osv. uden at det skader lederskabet. denne retning anfægter dog ikke at hunden har brug for lederskab, men anfægter den gamle opfattelse af lederskab.

 

Jeg ved ikke,hvad der er mest udbredt. men tror selv,at hun er så klog, at den godt ved at selvom den får fodder i skålen, når vi skal spise, så bestemmer jeg stadig:-P

 

joan

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for jeres svar. Vil reservere bøgerne på biblioteket, og har også allerede tygget mig igennem en del viden, om hunde og mere specifikt denne race. og venter på en hundetrænningsdvd, hvor jeg kan have glæde af at se det visuelt.

Har også tidligere har en labrador, så jeg har lidt erfaring at trække på, selvom det er mange år siden, og der er kommet megen ny viden til.Især omkring positiv forstærkning, som jeg jo synes næsten er som taget udfra de behavoristiske teorier,som jeg læste på seminariet i sin tid:)

 

Jeg bider især mærke i forskellen i de to retninger, hvor den ene hælder meget til alfal-eder (udfra ulvenes historie) og den nok nyere retning, der også udfra nyere forskning omkring ulve, forsvarer at hunden er social, og derfor må den gerne sove i sengen, spise samtidig med menneskerne osv. uden at det skader lederskabet. denne retning anfægter dog ikke at hunden har brug for lederskab, men anfægter den gamle opfattelse af lederskab.

 

Jeg ved ikke,hvad der er mest udbredt. men tror selv,at hun er så klog, at den godt ved at selvom den får fodder i skålen, når vi skal spise, så bestemmer jeg stadig:-P

 

joan

 

Bestemt! Jeg tror at næsten alle på dette forum er tilhængere af den sidstnævnte tilgang til hunde :D Bløde metoder, så får man en kærlig hund som vil arbejde for dig fordi den har lyst :)

 

Glæd dig til du får fingre i bøgerne!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Tusind tak for jeres svar. Vil reservere bøgerne på biblioteket, og har også allerede tygget mig igennem en del viden, om hunde og mere specifikt denne race. og venter på en hundetrænningsdvd, hvor jeg kan have glæde af at se det visuelt.

Har også tidligere har en labrador, så jeg har lidt erfaring at trække på, selvom det er mange år siden, og der er kommet megen ny viden til.Især omkring positiv forstærkning, som jeg jo synes næsten er som taget udfra de behavoristiske teorier,som jeg læste på seminariet i sin tid:)

 

Jeg bider især mærke i forskellen i de to retninger, hvor den ene hælder meget til alfal-eder (udfra ulvenes historie) og den nok nyere retning, der også udfra nyere forskning omkring ulve, forsvarer at hunden er social, og derfor må den gerne sove i sengen, spise samtidig med menneskerne osv. uden at det skader lederskabet. denne retning anfægter dog ikke at hunden har brug for lederskab, men anfægter den gamle opfattelse af lederskab.

 

Jeg ved ikke,hvad der er mest udbredt. men tror selv,at hun er så klog, at den godt ved at selvom den får fodder i skålen, når vi skal spise, så bestemmer jeg stadig:-P

 

joan

 

:lol: jeg er socialrådgiver og arbejder i en pædagosik stilling, de moderne metoder er for mig helt logiske, det gamle ævl noget vrøvl :lol:

 

Hvis du vil læse mere om de gamle og de moderne metoder og hvad de bygger på, kan jeg anbefale dig at læse Anders Hallgrens Alfasyndromet, den er god :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej, jeg hedder Joan, og jeg overtog i går en 11 måneder gammel labradorhund fra et hjem, hvor den ikke kunne være længere.

Det er en hanhund,der hedder Bette.

Den er rigtig god. Den er ikke opdraget, men kan alligevel lystre på kom, sit, vent. Og bare efter to dages gå i snor trænning, er der sket fremskridt.

 

Der virker ikke til at være noget ondt i ham.

 

Men.. han viser tænder i nogle situationer. Ejeren sagde, at de smilte, og at det gjorde moren også. Men jeg tvivler.

Fordi det er bestemte situationer, hvor den gør den. Når den bliver overivrig og vil lege/hoppe op. (den er allerede ved at lære at den ikke må hoppe op, jeg vender den ryggen, og så sætter den sig)

I dag tror jeg, at den snappede efter mit ansigt, men er ikke sikker. Igen i en situation, hvor den var glad, og ved at komme op at køre. Årsag at den hos os gerne må komme på 1. sal (og det har den ikke måtte i sit gamle hjem), så den blev nærmest euforisk. Jeg "provokedere" den også lidt bevidst, for at teste den den, da jeg oplevede lignende i går, hvor den godt ikke snappede). Jeg provokerede ved at sige, UHHHH JAHHH DU ER SÅ GOD, JA DU ER i lys glad toneosv.

jeg synes det er ubehageligt at den blotter tænder, selvom det er i glæde. Også i fht. folk og hunde, der jo klart vil trække sig og tro den er bidsk.

 

Kan det virkelig passe at den smiler?

Og hvad kan vi gøre for at afværge det?

 

hilsen Joan

ps: ja, vi skal hurtigst muligt starte til hundetrænning, den skal bare lige have lidt tid til at falde til.

 

Næ....... Det lyder snarere som om han griner...

Masser af hunde smiler, som er lidt mere end at de bare ser glade ud.

 

De rigtige grin, der også involverer overlæben, så overtænderne bliver synlige og der kommer rynker over næsen, --de "grin" er lidt mere sjældne. Jeg har selv kun oplevet dem hos to større hunde. Den ene var en golden retriever, og den anden var en dalmatiner. Begge var tæver.

Blandt dalmatinere er det endda ret almindeligt.

 

Første gang jeg oplevede det, blev jeg også temmelig shokeret, for det LIGNEDE altså en hund, der kunne finde på at bide... Det er altså også rigtig mange år siden, så jeg havde ikke rigtig nogen viden om hundes sprog. --Det var lidt overvældende at stå der som ung pige og se en hund, som jeg virkelig gerne ville hilse på, -som kom løbende hen imod mig som om den også gerne ville hilse på MIG... Og så viste den tænder.....:mrgreen:

 

Nå, men vi blev gode venner alligevel. Og jeg har siden altid følt mig ekstra priviligeret hvis en hund har grinet til mig.

 

Silke gør det ikke. Hun kan smile, -og se glad ud. Men ikke grine..:|

Billeder:

1) alvorligt koncentreret (tigger). 2) Bare glad og klar til leg. Hvis hun kunne grine, ville hun nok gøre det der. 3) Smilende koncentreret. Et udtryk, hun tit har når vi træner.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst bettesmor

Ok,men så er det nok grin- for dens overtænder er blottede og næsen rynket:mrgreen:

 

Skal nok bare lige vænne mig til det:blink:

 

og tak for alle svarene, og anbefalingerne.

hilsen Joan

Link til indlæg
Del på andre sites

...Jeg håber, du ender med at nyde det... Det er da rigtig skægt, ikke? c007.gif

 

Og der er altså ikke så mange af de store hunde, der kan...

 

Små hunde griner måske mere, -uden at man lægger så meget mærke til det. --En stor grinende hund kan jo virke mere overvældende.. :lol:

 

Du vil forhåbentlig ikke vænne ham af med det... Det ville være lige så synd som at lære dine børn at lade være med at grine...

 

 

Men det er dejligt, godt, skønt, at du vil gå til træning med ham. Jeg synes, at det burde alle mennesker gøre når de får en ny hund. Uanset hundens alder. Det er SÅ godt "at gå til noget" sammen med sin nye hund. Det er en rigtig god måde at lære hinanden at kende på.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
Gæst Saaby

Min egen hund kan godt nappe naar han er glad. Han hoppede og og ville kysse mig da jeg bukkede mig ned samtidig. Fik hans tand lige i hagen saa det blødte hehe. Men han var bare super glad, ikke anden.

 

Han"napper ogsaa i ørene helt vildt naar han er glad.

 

Jeg tror det der med han ville bide dig i ansigtet bare er ren glæde, han ville nok bare kysse dig =)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...