Hop til indhold

Må din hund lege med hunde, som du ser som 'muskel/kamphunde?


Gæst snevinter
 Share

Må din hund lege med m/k hunde?  

135 stemmer

  1. 1. Må din hund lege med m/k hunde?

    • Jeg har selv en m/k hund, og min hund må lege med ALLE m/k hunde
      10
    • Jeg har selv en m/k hund, og min hund må lege med m/k hunde jeg vurderer som ok
      20
    • Jeg har selv en m/k hund, og min hund må ikke lege med m/k hunde
      3
    • Jeg har ikke m/k hund, og min hund må lege med ALLE m/k hunde
      4
    • Jeg har ikke m/k hund, og min hund må lege med m/k hunde jeg vurderer som ok
      51
    • Jeg har ikke m/k hund, og min hund må ikke lege med m/k hunde
      47


Recommended Posts

Gæst snevinter

Forestil dig, at du står i en hundepark og en golden retriever kommer mod lågen med afslappet attitude. Erstat nu racen med en hund, som i dine øjne racemæssigt er kamporienteret. Gælder de samme regler for dig over begge racer?

 

Vurderer du flere muskel/kamphunde fra, som mulige legekammerater for din hund, eller får din hund lov at lege med alle?

 

Forklaringer:

m/k hund = muskel/kamphund (de racer som DU synes er kamp orienterede)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 93
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst Ninjamor

Jeg ser altid hunde an før Pelle får grønt lys og der er mange hunde jeg ikke vil have ham i nærkontakt med - uanset race.

 

Voksne "muskelhunde" vil altid blive ekstra vurderet og er det en hanhund, vil Pelle næsten garanteret ikke få muligheden for omgang.

 

Udover vurderingen af den anden hund, vurderer jeg også Pelle fra møde til møde. Hvis han kører lidt højt bliver han simpelthen ikke sluppet til leg.

 

Han stresser nemt, og i de situationer bliver han for voldsom ved de andre hunde. Det mønster skal han ikke have og de andre hunde skal ikke lide under hans mangel på "blod til hjernen" :)

 

Så: Det er ikke kun den andens hunds udseende/type som afgør hvorvidt der bliver mulighed for "leg", det er ligeså meget Pelles aktuelle niveau af ro/opkørthed.

 

Langt de fleste tæver af alle typer ville jeg turde slippe ham med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero

Jeg har stemt at han ikke må hilse på M/K-hunde. Men egentlig gælder det kun kamphunderacer - dem, der er avlet til kamp.

 

Grunden til det er, at jeg under ingen omstændigheder vil risikere, at Pero får en dårlig oplevelse med andre hunde. Han er meget usikker af natur og har før været meget bange for alle andre hunde. Nu elsker han dem og vil helst snakke med alle - og det vil jeg gøre alt for ikke at tage fra ham.

 

Jeg ved at mange "kamphunde" kan være fredelige og venlige, men der er bare større risiko for et grimt udfald end ved andre racer. Derudover er Pero 7 mdr. og bliver nok snart kønsmoden - så jeg må indstille mig på, at det nok ikke er alle hunde fremover, der er ligeså tålmodige som de har været hidtil. En teenage-hund kan godt være meeeget irriterende :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis jeg vudere det er sikkert, må han gerne hilse og evt. lege.

Jeg har svært ved at finde ud af hvilke hunde er hvad, jeg har stemt nr. 2

Redigeret af Dogue1
Link til indlæg
Del på andre sites

Groa må ikke lege med kamphunde. Men hvis begge hunde er i snor, hunden virker OK og ejeren har styr på sin hund, må Groa gerne hilse på kamphunden. Så sent som i dag hilste hun på en, den kom gående roligt og afdæmpet hen mod Groa, og ejerinden havde kontrol over sin hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Silke er ikke interesseret i at lege med fremmede hunde. Så jeg har ikke stemt.

 

Men jeg ville nok være tilbøjelig til at holde mere afstand til en fremmed kamphund end til en fremmed westie. For Silke er almindeligvis ret glad for små hunde, men større hunde kan hun godt sige fra overfor hvis de er for nærgående/vilde/pågående. Og jeg vil ikke risikere, at hun rager uklar med en kamphund. Jeg har oplevet, hvordan de er i stand til at "bære nag". Og det kan resultere i angreb på et helt andet tidspunkt, hvor man mindst venter det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, det må Toffi ikke.

Og jeg vil heller ikke have at hun hilser på dem. Jeg har hørt for mange historier. Hun hilser iøvrigt heller ikke på store hunde. Dem vælger hun selv fra, og passerer.

 

Havde jeg en større hund, ved jeg faktisk ikke...det har jeg ikke taget stilling til, men det ville nok komme meget an på hvordan den pågældende hund var af sind.

Min tidligere newfoundlænder måtte såmænd hilse på alle dem vi mødte, men det var så heller ikke "alt" vi mødte, der hvor vi færdedes.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har stemt at det må min hund ikke men jeg har ikke forholdt mig til muskelhunde, for det ved jeg ikke hvad er.

 

Min venindes bullmastiff er den eneste hund fra kamp-/ og vagthundegruppen, min hund kommer i nærkontakt med, med vilje. Zakaa har kendt både Thailo og mig fra hvalp af, og han er tilpas selvsikker til at jeg stoler på ham og er desuden meget konfliktløsende på en fredelig måde.

 

Jeg skelner ikke meget om det er hanner eller tæver da min hund adskillige gange er blevet "holdt op" af tæver der nærmest har ventet på at Thailo skulle bevæge et knurhår forkert. Har alt for mange uheldige oplevelser i bagagen til at ville udsætte min hund for mere af den slags.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie

Jeg vurdere, og det gælder alle hunde :)

 

Men jeg ville undersøge en kamphund af samme køn væsentlig mere end fx små hunde :)

 

Jeg har oplevet grimme ting med fx tæver af racer som labrador, new foundlænder og andre, en anden cairn kan ikke lave samme skade selv om vi da også har oplevet noget negativt med en sådan, men det er bestemt ikke typisk :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej mine hunde hilser kun på dem vi kender på træningspladsen og viser tydeligt de ikke gider fremmede hunde når vi går tur. Jeg har to border collier og de er en flok der har nok i sig selv.. så de går hen til mig automatisk(uden kommando fra mig) når der kommer andre mod dem og går modsat side af hvor en anden hund kommer så jeg er imellem hvis der skulle blive optræk til problemer.. De har haft mange dårlige erfaringer(læs umotiverede overfald) med dårligt socialiserede hunde og gider derfor ikke andre og slet ikke løse hunde..

 

Jeg ville ønske flere lærte om hundesprog og kunne læse deres egne hundes signaler bedre..

 

Jeg er iøvrigt ny her på siden og har haft border collier siden 1993 og underviser andre i hundesprog og har en side her i kan læse mere om mig; www.hundeinstruktor.dk

 

Mange hilsener

 

Jeannette

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har stemt at Noomi ikke må lege med m/k-hunde og det er så alligevel med den undtagelse, at jeg skal være RET overbevist om, at det er ok, f.eks. har hun mødt Mistys venindes Bullmastif Zakaa, fordi Misty sagde god for det og det gik rigtig godt, han var en super sød hund :-D Men ellers lærer jeg dem slet ikke at kende, for jeg vil gå en stor bue udenom.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter

Jeg lader vinter lege med m/k hunde, men har i få tilfælde valgt et par stykker fra, som hun ikke fik lov at møde.

 

Jeg kan godt lide, at hun omgåes forskellige racer, så langt tid hunden er venlig. Men jeg har ikke fundet et fast ståsted med hensyn til disse racer, og går og overvejer om jeg tager en for stor risiko.

 

Det er nemt for mig at sige, at jeg kan vurdere den enkelte hund og ejer - men hvis man bare kigger på den ene af de to, f.eks. at vurdere en hund - så er der, for mig, allerede en usikkerhedsfaktor. Hvis jeg som menneske, ikke er i stand til at aflæse alle de små tegn 100%, hvordan kan jeg så lave sådan en vurdering...

 

Ja, jeg må jo også nøjes med denne middelmådige vurdering når det gælder alle andre hunde. Men når biddet er så meget værre, som hos nogle racer, så betyder mine fejlvurderinger pludselig meget mere...

 

Men...jeg har også snakket med en del m/k hunde. Den sidste jeg mødte, en amstaff, han var bare dejlig og, i mine øjne, en hund ligesom alle andre. Jeg synes, det er svært at finde ud af.

Link til indlæg
Del på andre sites

Je har stemt at jeg ikke har m/k hund og at min hund må lege med de hunde jeg vurderer til at være ok. Og det gjorde jeg fordi det selvfølgelig ikke er ALLE hunde han må lege med. men det er ikke ud fra kriteriet om det er en muskel hund han får lege med ud fra kriteriet om den opfører jeg pænt og venligt overfor ham. Nu er han jo lige blevet bidt af en Netto-hund, så måske det mere er dem jeg skal være på vagt overfor :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har stemt "har ikke m/k hund og min hund må lege med m/k hunde hvis jeg vurdere de er ok." Og det gælder for alle andre racer også;-)

 

Nu tænker jeg dog ikke så meget leg mere, da sheila sjældent vil lege med fremmede hunde mere, men almindelig hilsen på og være løs sammen med.

 

Jeg vil være mere på vagt omkring kamphunde og tæver vil hun næppe få lov at være løs sammen med, det tør jeg simpelthen ikke. Kun hvis det er hvalpe eller unge hunde og de bare er fjolleglade;-)

 

Hanhunde derimod kan som regel fint med sheila også kamphunde, så hvis den ellers viser venlige signaler ville jeg ikke have problemer.

 

Men i snevinters tænkte situation ville jeg blive mere på vagt hvis det var hunde af bestemte racer der kom i mod mig. Det gælder stort set alle de racer hvor aggression mod eget køn ikke er unormalt, så alene af den grund ville jeg kigge ekstra efter om hvilket køn hunden var:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er lidt svært, for umidlbart NEJ, så skal Loke ikke lege med kamphunde. Men så alligevel - vi har mødt en amstaff på 3 mdr. i hundeskoven, - og det var okay han legede med den. Og vi har også mødt en ambull-tæve i hundeskoven som han legede med... Men overall holder jeg mig, og Loke, fra dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
Gæst labstaff

Begge vores hunde, Labrador og Amstaff har altid leget med de hunde vi møder. Jeg vurderer dog altid først om jeg syntes det er okay, det er nemlig ikke alle hunde jeg vil lade dem lege med. Vi har oplevet at være blevet angrebet af en labrador!

 

Så når dette er sagt, vurderer jeg altid hunden og dens ejer, inden der leges!!

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
Gæst achoj

Hej.

 

Jeg har svaret Jeg har ikke m/k hund, og min hund må ikke lege med m/k hunde .

 

Det har ikke noget med M/K hunde at gøre men derimod at min hund er meget usikker overfor andre hunde, når han er i snor og kan virke meget aggresiv. Jeg lader ham kun lege med nogle enkelte hunde, som han har "turdet" møde med snor på, for så ved jeg at der ikke bliver noget.

 

Venligst Jannie

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 11 months later...

Hektor må gerne lege med kamphunde/muskelhunde, forudsat at de har hilst først og der lader til at være "god kemi".

 

Nu er han selv en ret altelskende dreng, så det er sjældent at der er problemer af nogen art med ham sammen med andre hunde. Hvis ikke at hunden han hilser på ligefrem har en tendens til aggression overfor eget køn eller bare generelt, så er jeg græsk-katolsk om der er tale om en minipuddel eller en amstaff.

 

De muskelhunde-venner vi allerede har, er Hektor ret glad for. Normalt passer han meget på med mindre hunde og han er virkelig god til ikke at være for voldsom... Men muskelracerne leger jo typisk ret vildt selv og så giver Hektor den også gas. Dvs at jeg får en heeeeerligt udmattet hund efter sådan en legetur :D

 

Men når det er sagt, så er jeg nok ubevidst mere "på vagt" når vi hilser på en ny muskelhund end hvis vi havde hilst på en anden race. Jeg synes ofte at disse racer har en kedelig tendens til at puste brystet frem og pludselig knurre/gå til angreb :( Men om det er mine egne non-verbale signaler der gør det, ved jeg jo så ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har stemt nr. 2, jeg har M/K og de må lege dem jeg vurderer er ok.

 

Jeg skelner ikke i mellem hvilke racer det er, men om hunden virker venlig i min hunds øjne. Jeg ville dog udelukke visse små racer, idet at mine hunde hopper og danser rundt når de leger, og jeg ville være bange for at de landede på en lille hund og fik gjort skade på den.

 

Udover det, så har jeg nedenstående krav:

 

Mit første kriterie er at den anden hund skal være af modsat køn, da min race jo godt kan have kønsaggression. Jeg har endnu ikke set det hos Baldur, men jeg tager ingen chancer.

 

Nu har jeg så fået Luna, så jeg har nu en han- og en hunhund, og umiddelbart tror jeg aldrig jeg ville lade dem begge lege med den samme hund på samme tid. Dette vil jo så heller ikke kunne lade sig gøre hvis de kun må lege med det modsatte køn :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg har stemt at jeg ikke har m/k hund og at min hund ikke må lege med dem...

 

Nu er det heller ikke så aktuelt mere, da Karla kun gider lege med udvalgte gamle legekammerater, hun har ingen interesse i leg med fremmede hunde... men da hun var yngre har hun både hilst og leget med både en staffie og 2 amstaffer...

 

Hun kan dog kun lege med dem, mens de er hvalpe, da de bliver for voldsomme ligeså snart de når en 5-6 måneder... deres legestil passer slet ikke med hendes og hun ender med at blive sur og frustreret over deres voldsomme viftende poter... dette gælder iøvrigt også boksere - og sikkert også andre hunde der leger meget med potedask...

 

derudover får hun ikke lov grundet hendes størrelse. Hun vejer kun 8 kg, en voksen amstaff er ikke et godt match størrelsesmæssigt til leg med hende...

Link til indlæg
Del på andre sites

Forestil dig, at du står i en hundepark og en golden retriever kommer mod lågen med afslappet attitude. Erstat nu racen med en hund, som i dine øjne racemæssigt er kamporienteret. Gælder de samme regler for dig over begge racer?

 

Vurderer du flere muskel/kamphunde fra, som mulige legekammerater for din hund, eller får din hund lov at lege med alle?

 

Forklaringer:

m/k hund = muskel/kamphund (de racer som DU synes er kamp orienterede)

 

Luna får ikke lov til at lege med muskelhunde, medmindre jeg kender ejeren.. eller hvis det er hvalpe under 5-6 mdr. Det er måske generalisering.. men better safe than sorry.

 

Vi er ofte nanosekunder fra at blive overfaldet af naboens amstaff, der ikke kan lide andre hunde..

 

Der er en anden amstaff længere væk i bebyggelsen.. Hende får Luna lov til at hilse på.. men se, det er så igen ejeren, der gør det..

 

Men jeg har valgt 2. sidste mulighed..

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...