Hop til indhold

Temperament og Arvelige Sygdomme hos Berner Sennen


Recommended Posts

Temperament og Arvelige Sygdomme hos Berner Sennen

 

 

Alle racer har hvert deres særpræg hvad angår deres temperament. Nogle er reserverede, nogle er selvstændige, nogle er samarbejdende etc. Derudover er der heller ingen race, som kan sige sig fri for arvelige sygdomme – og Berner Sennen har desværre også en del forskellige arvelige skavanker, som man skal tage hensyn til gennem dens opvækst.

 

picture.php?pictureid=51&albumid=9&dl=1208812222&thumb=1

 

Temperament

Men først vil jeg nævne, hvad det indebærer at være ejer af en Berner Sennenhund. Som gårdhund, er den en territorial race og derfor også reserveret overfor fremmede. Fremmede bliver anmeldt med et dybt og rungende ”VOV” og du skal ikke regne med at Berneren kaster sin kærlighed på den fremmede med det samme. Den skal have tid til at ”godkende” vedkommende, men det tager sjældent længe. Derudover medfører den territoriale side, at hanhunde kan have en mindre tendens til at blive meget dominerende og eventuelt aggressive overfor andre hanhunde- det er dog langt fra alle.

 

Racen har brug for socialisering og prægning fra den er helt ung, for at gøre dens forhold til fremmede hunde og mennesker så godt som muligt og dens opdragelse skal være konsekvent, rolig og kærlig – og man skal ikke tøve, fordi den lille, søde plysbamse er så sød og det jo ikke betyder noget, at den eksempelvis hopper op af en. Indlæring tager tid og Berneren vokser hurtigt!

Teenagenykker er Berneren heller ikke undtaget for, og man kan regne med at de første starter omkring 5-6 måneders alderen og igen i 10-12 måneders alderen, hvor den begynder at prøve nogle grænser af, for at finde ud af hvor den præcist har dig – og hørelse bliver også temmelig selektiv i disse perioder. Først omkring 2-3års alderen er den psykisk moden.

 

picture.php?pictureid=54&albumid=9&dl=1208812222&thumb=1

 

Racens egenskaber ligger til dens fortidige arbejde som kvægvogter/hyrdehund, gård-/vagthund og trækhund. Som beskrevet tidligere, så er den ikke altid lige glad omkring fremmede. Typisk skal den være selvsikker og venlig, dette er den ønskede profil. Til dagligt skal den være frygtløs, opmærksom, sikker og vagtsom, hvilket er det, som er krævet af en god vagt- og gårdhund. Men overfor sin familie skal den være godmodig og hengiven. Dette krav har gjort, at Berneren i dag er en alle tiders familiehund, der elsker børn. Dog skal dette tages med forbehold, da der selvfølgelig altid er undtagelserne, der bekræfter reglen og så kommer det også an på, om de er blevet socialiseret på børn. Børn er uforudsigelige i hundes øjne, og hvis de ikke er vant til børn, har de meget svært ved at forstå børns hensigter – derfor bør du heller aldrig NOGENSINDE lade barn/børn og hund/hunde være alene sammen. Men præget ordentligt på børn, elsker Berneren dem og så elsker den også livet som familiehund! Den er meget socialt anlagt. Den elsker socialt og fysisk samvær, som at nusse, kæle, kramme – og hvis den ikke mener, at man udfører dette tilstrækkelig, kræver den det simpelthen ved at sætte sig på fødderne af folk. Kan man sige det mere tydeligt? At ligge og hyggenygge i sofaen er absolut også en af dens favoritaktiviteter!

Berneren har ikke særlig meget jagtinstinkt, og den er heller ikke samarbejdsvillig. Den er faktisk temmelig selvstændig. Dette var nødvendigt, når den skulle passe på gården og når den skulle hyrde og vogte kvæget. Hvis den skulle vente på ejerens signal, til at lede en kreatur på rette vej, ville der ikke være meget mening i dens arbejde og hvis den ikke selvstændigt tog initiativ til at beskytte kvæget, kunne det hjælpe lige fedt at den fik øje på faren, hvis ejeren var for langt væk. Så hvis du vil have en lydighedschampion eller jagthund, så hold dig væk for Berneren, for selv om den er intelligent, så er den alt for selvstændig og vil tænke ”What’s in it for me?”. Og hvis du kaster en kæp og forventer din Berner vil løbe efter den og hente den, skal du tro om igen. Det var dig der kastede den, så hent den selv! Berneren glor enten på dig og tænker sådan, men hvis du er heldig løber den rent faktisk efter kæppen – typisk for at finde en spændende duft 1½ meter væk fra kæppen (hehe, det kender jeg kun alt for godt). Motivation er vejen frem med Berneren. Godbidder, mange Bernere er madglade, så der kan dette bruges med succes, leg eller ros og kæl er gode belønninger. Men manglen på jagtinstinkt medfører til gengæld andre plusser! Berneren strejfer typisk ikke rigtig og har let ved at acceptere andre dyr, især hvis den har kendt dyrene fra hvalpealderen. Både fugle, hamstre, geder og katte. Det ligger i dens natur som gårdhund og kvægvogter at være omgængelig og beskyttende i forhold til sine meddyr.

 

picture.php?pictureid=53&albumid=9&dl=1208812222&thumb=1

Bernere elsker sne! Men tilgengæld er de sjældent glade for vand.

 

I forhold til træning, går du som sagt ind på en af de mere besværlige opgaver. Berneren er vant til selvstændigt at løse opgaver på gården i fordums tid, men da dette i dag ikke er muligt, hos en almindelig standard familie i dagens Danmark, bliver man nød til at træne med sin Berner. Motivation er en vigtig ting her – Berneren skal kunne se det positive ved at samarbejde med dig, ellers vælger den dig fra i forhold til mere spændende ting. Og gøre noget mere end tre gange i træk, er typisk for keeedeligt. Stressniveauet er ikke stort, så der er ikke ligefrem den store fare for en for stresset Berner – nærmere en Berner der er ”for lidt” stresset. Noget god motivation dog kan lave om på.

Gåture er noget din Berner vil ææælske, men alt med måde. En Berner vokser meget hurtigt og i hvalpealderen er det ikke turens længde der på nogen måde er afgørende, det er mængden af informationer og indtryk, altså oplevelser. For meget fysisk aktivitet kan skade de hurtigvoksende led og knogler, så vær varsom.

 

Socialiseringen er særligt vigtig ved Berneren, for at dens medfødte reservation i forhold til fremmede ikke udvikleres. Tag derfor tidligt af sted, for at præge din hvalp på fremmede mennesker og hunde og alskens underlige ting, som toge og busser – og transporten hermed.

 

Kilder:

Dansk Kennel Klub Berner Sennen af Ina Olsen, Inge Bibby og Lone Pedersen. Forlag: Atelier.

______________________________________________

 

Arvelige Sygdomme hos Berner Sennen

 

Hofteledsdysplasi (HD): HD er en arvelig lidelse, hvor lårknoglen ikke passer ordentlig ind i hofteskålen. Dette forårsager store smerter hos hunden, alt efter hvor slem HD den har. Selvom ens hund ikke viser tegn på at have smerter på grund af HD, bør man alligevel scanne den, for det er ikke sikkert at hunden give udtryk for smerterne, selvom den har dem. Smerter hos hunde kan, udover forringet livskvalitet, også føre til aggressivitet.

 

Kilde: http://www.netdyredoktor.dk/sw7132.asp

 

HD findes i 5 forskellige grader:

A: HD fri

B: HD-fri

C: Let

D: Middel

E: Svær

 

Pr. 27/04-08 udgør den HDscannede del af dansk Berner Sennen population 36,2 %

Heraf er

68,1 % frie

15,6 % let

10 % middel

6,4 % svær

 

Kilde: www.hundeweb.dk

 

HD er ikke kun betinget af generne, da det er en sygdom som i meget høj grad afhænger af foder og miljø. En lille hvalp bør derfor ikke gå lange ture, da dette kan være med til at skade. Har du trapper i hjemmet, skal du bære hvalpen op og ned så længe du kan og herefter minimere dens gang på trappen så meget som muligt. En god fingerregel er at en hvalp ikke bør gå op eller ned af noget, som er højere end den selv.

 

Kilde: http://www.netdyredoktor.dk/sw7132.asp

 

For HD er der udarbejdet det man kalder et HD-indeks. HD-indeks 100 er racens gennemsnitlige HD. Det vil sige at hvis to hunde med HD-indeks 100 parres med hinanden, vil de få et gennemsnitligt afkom. Hvis HD-indekset er over 100 vil forældrenes hvalpe have en gennemsnitligt bedre frekvens af HD end normalt og hvis det er under 100 vil afkommet gennemsnitligt have dårlige HD end gennemsnittet. Tag dog til dels disse tal med en gran salt, for deres værdi kommer an på, hvor mange af de pågældende forældredyrs hvalpe, søskende, kusiner osv. der er HD-scannet.

________________________________________________

 

Albueledsartrose (AA): Kendes også som albueledsdysplasi. Dette er en fejludvikling, hvoraf der findes fire forskellige slags – Berner Sennen er dog kun disponeret for Processus Coronoideus og osteochondrose (læs nærmere på http://www.netdyredoktor.dk/sw3570.asp)

AA sammenlignes af mange med HD, fordi lidelserne minder meget om hinanden. Hunden lider af de samme problemer ved AA som ved HD (bare i albuen i stedet) og det er, som HD, både arveligt, miljøbetinget og afhængigt af hundens foder. At gå ned af trapper, er det som er hårdest for albuen og derfor bør du bære hvalpen hver gang den skal op og ned af trapper. Dette er dog umuligt for de fleste, når den lille hvalp begynder at være knap så lille, men minimer hyppigheden og sørg for at den lærer at gå roligt op og ned i stedet for i fuld firspring.

Selvom din hund ikke viser tegn på smerter, så scan den alligevel, for hunde viser sjældent at de har smerter, før det er rigtig slemt. Mange hunde bliver aflivet på grund af adfærdsproblemer, er er forårsaget er smerter.

 

Kilde: http://www.netdyredoktor.dk/sw3570.asp

 

For AA findes der fire grader:

0: Fri

1: Let

2: Middel

3: Svær

 

Pr. 27/04 2008 er procentdelen af antal scannede Berner Sennenhunde 35,2 %

Heraf er

69,3 % frie

17,9 let

6,9 middel

5,9 svær

 

Kilde: http://www.hundeweb.dk/dkkcm/public/openIndex/view/list_side1.html?ARTICLE_ID=1164742020632

___________________________________________________

 

Kræft: Bernerens no. 1 killer. 42,1 % af alle Berner Sennenhunde dør af kræft og de som er døde af kræft har haft en gennemsnitslevealder på 7,3 år. Kræft er typisk arvelig og især en specielt cancerform er Berner Sennen udsat for: Malign Histiocytose (MH), som udgør 10,7 % af kræfttilfældende. Denne kræfttype er frygtet, fordi den er hurtigvoksende og ikke kan helbredes. Tegn på at ens Berner måske lider af MH er som følger: forringet almentilstand, afmagring, appetitløshed, apati, blodmangel, blege slimhinder, tiltagende træthed, feber

 

Kilde: http://www.dbsk.dk/bernerbladet/artikler/dansk_veterinaert_tidsskrift.pdf

http://www.dyrehospitalet.ku.dk/Nyheder/2007/Efterlysning.aspx

 

___________________________________________________

 

SIDSTE NYE: Dansk Berner Sennen Klub har fået Dansk Kennel Klub til at tilføje dødsdatoen på hundeweb, for de hunde, den bliver oplyst hos. Jeg vil gerne opfordre alle bernerejere og forhenværende bernerejere at oplyse deres hunds dødsdato, når den tid (desværre) indtræder, hvis den har DKK-stambog. Det vil være en stor hjælp til at hjælpe opdrætterne med at avle hunde, som gerne skulle leve længe. Oplysningen skal både sendes til DBSK og DKK.

Redigeret af bernerazuro
"SIDSTE NYE" Opdatering
Link til indlæg
Del på andre sites
  • 2 months later...

[ATTACH]1484[/ATTACH]Jeg vil lige tillade mig at tilføje en lille ting med hensyn til berner sennen hunden og dens jagtinstinkt. Det er rigtigt at den ikke er en særlig god jagthund. Men berner sennen hunden benyttes bl.a. her i Danmark af falck til at finde sårede dyr, fordi den netop har en fantastisk næse, når det kommer til blod. Dette er schweisser hundene rigtigt gode til.

Redigeret af Kelso
Link til indlæg
Del på andre sites
  • 1 year later...
Gæst BigKibaFan

Min kommende hvalp skal måske havde en berner far... eller en halv border collie og halv australsk hyrdehund... men vil gerne havde en hund jeg kan gå fri med... kan jeg det med en halv berner senne hund? Den lyder ikke ret... øhm... lydig på det område:hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst Venus222
Min kommende hvalp skal måske havde en berner far... eller en halv border collie og halv australsk hyrdehund... men vil gerne havde en hund jeg kan gå fri med... kan jeg det med en halv berner senne hund? Den lyder ikke ret... øhm... lydig på det område:hmm:

 

Jeg ville være langt mere bekymeret for sundheden, hvis jeg var dig.

 

Det lyder som noget af et miks, der er immervæk en kæmpe forskel på Bernere og de andre racer der er nævnt. Hvilke race er moderen?

Link til indlæg
Del på andre sites

En berner er selvstændig, men samtidig afhængig, så typisk vil de ikke bevæge sig langt væk fra sine ejere - men samtidig gider de ikke komme, når man kalder, medmindre de ser en fordel i det.

 

Så med den rette træning skal det nok lykkedes, hvis det er en ren berner.

 

Dog er samojeden også selvstændig, og så vidt jeg ved, uden den samme afhængighed som berneren, så det kan godt blive lidt svært, måske. Men træning kan gøre mange ting, nogle racer skal man bare træne mere end andre :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites
  • 2 years later...

Må egentlig lige hive denne tråd frem - for man må sige, at der er sket noget positivt på HD og AD fronten for berneren i DK! Og tråden derfor trænger til en opdatering på det punkt :-)

 

HD ser i dag sådan her ud:

A: 47,0%

B: 27,2%

C: 13,9

D: 7,2

E: 4,7

 

I alt 74,2% frie hunde! Altså 6 hunde mere, der er frie, for hver 100. hund ift. 2008 :-) Og der er både færre hunde med C, D og E-hofter :banan: Generelt har racen de sidste par år været over 70% frie og det er kun steget roligt :-) Har ikke villet skrive tidligere, da det jo kunne være naturligt udsving, men det har holdt ind til videre. Håber opdrætterne fortsætter med at få det den rigtige vej :-)

 

AD i dag

0: 73,8%

1: 16,1%

2: 5,5%

3: 4,1%

 

Igen kun flere frie, og færre i alle de belastede grader :-)

 

Lad os håbe, at der gælder det samme for de andre sygdomme, racen døjer med - stille og roligt :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Jeps, de har gang i en masse interessant dernede :-)

Link til indlæg
Del på andre sites
  • 4 months later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Tilføj...