når man møder én fremmed

[Gæst bettesmor]

Hej...

 

nu havde jeg succes med min seneste spørgsmål, og fik en masse brugbare svar, der gjorde mig meget klogere. Og jeg fik hentet en masse bøger hjem, som jeg fik læst mig ret hurtigt igennem. Også det gjorde mig klogere, men derfor er jeg alligevel i tvivl om nogle ting.

Så nu prøver jeg lykken igen.

 

 

Bette er jo en glad hund, der gerne vil lege. Når vi møder fremmede mennesker, og hunde, fugle mv. bliver han helt vildt glad, og vil løbe.

 

Han er begyndt at springe over hæk og hegn i haven, så han kan overhovedet ikke gå fri mere. de første dage, kunne vi godt gå uden snor, og sålænge "fremmede" var langt væk, kunne jeg stadig kalde mig til ham. Men nu er han over alle bjerge. Forleden slog en dame ham med sin taske, fordi hun blev bange. Han havde simpelthen bristet sin ellers nye læderhunde snor, spænden sprang. og væk var Bette.

Også når han er i snor, er det ret svært at holde ham. Men han kan ikke komme væk, da jeg har ham lænket til maven. Altså medmindre den nye snor også springer.

 

Han har hilst på flere hunde, og der er intet aggressivt over ham. Han gør efter bogen, dvs. snuser, slikker, snuser. Hvis de andre hunde reagerer på han bliver vild, lægger han sig nærmest ned, men han springer altså også op og viser dominans (?) lige efter. Hvis der går børn forbi længere henne af gaden, begynder han at hoppe rundt, og hvis han kan komme til det, hopper han op af dem i glæde, han vil jo "kysse" dem.

 

men både voksne og børn bliver altså lidt nervøse, og nogle hundeejere synes ikke det er så fedt, at han er så vild, og at jeg ikke kan på ham på plads.

 

men altså når han "snakker med hunde", synes jeg måske heller ikke man skal blande sig helt vildt? Altså der var en dame, som lod dem tale, men da Bette begyndte at snuse bagi, skulle de videre. Her tænker jeg jo, jamen det er jo hundeadfærd, og egentlig bare et positivt træk. Hvorfor så slæbe sin hund videre? Og hvad skal det nytte, at jeg står og siger, eller som nogle råber, "Stille, Sit, Nej, Kom" når den taler med en hund. Hundene kan vel også selv sige til og fra, og hvis det trækker op til slagsmål, så kan man bryde ind.

Eller hvad forventer i, når i møder en anden hundeejer?

 

men selvfølgelig skal jeg have ham til at lyste uanset.

har talt med en hundeadfærdspsykolog, som jeg gerne vil gå til trænning hos. Men hun har anbefalet mig, at jeg venter til august med at starte til trænning.

Men det er altså lang tid til, fordi det er et problem, som skal løses.

 

men hvordan takler jeg det? hvordan lærer jeg ham dét?

joan

[Gæst anne-marie]

Jeg stiller lige først en masse spørgsmål, dejligt at du har læst

 

Jeg tror ikke at han viser dominans

 

Jeg tror han gerne vil lege, og er ivrig

 

Hvor højt er hegnet i haven?

 

Hvordan bliver han aktiveret og trænet, hvordan kommer han af med al den energi han lyder til at have i kroppen?

 

Jeg synes det er synd for hunde der ikke må snuse og ikke må lege!

 

Måske skal du have en sporline og så skal i træne indkald og betinge indkaldsord og navn

 

Det gøres bedst med at du laver nogle rigtigt lækre godbidder, gerne kogt kød, fx kalkun eller lever

 

Så siger du hans navn lige idet han får godbidden i munden, det er vigtigt at det er samtidigt, og du siger detpositivt, det gøres mange gange, 50 er ikke for meget, og det skal vedligeholdes, det samme gøres med et indkaldsord, et ord der ikke er negativt for ham

 

Du må ikke være nærig med ros og med belønninger!

 

Så kan du træne i sporlinen når han er lidt mere rolig, og steder hvor der er plads

 

Kald kun når du ved du får succes, skæld aldrig ud, beløn og ros enhver kontakt han giver dig, det skal være rart for ham at kontakte familiemedlemmer

 

I skal bygge en masse tillid op

[Birgitta]

Ja, det er ikke så nemt. Han er jo i en alder, hvor han meget gerne vil lege... --Jeg husker godt, hvordan Silke og hendes søster væltede børnehave"kegler" da de var i den alder. Lige så snart pædagogerne havde rejst dem op, så kom søster Sahndi farende og væltede dem igen... Silke stod i strakt snor (jeg havde været hurtigst og heldig) -og hun ville SÅ gerne være med. Ungerne hyylede...

 

DET er uheld, der bare ikke MÅ ske..... Men som kan ske alligevel.

 

Du må hele tiden være forud og få fat i ham så snart du ser noget, som du ved vil interessere ham, når han er løs.

 

problemet er også, at du ikke har haft ham så længe, så han har nok ikke rigtig accepteret dig som den allermest guddommelige leder i verden... For det kan være det, du skal stræbe efter..

 

Lav en tur, hvor du sørger for at der sker spændende ting undervejs.

Lige nu går jeg tur 3 gange om ugen med en stor, lidt ældre golden, som kun har én ting i hovedet: Vandhuller. Så når han er i snor, så trækker han helt vildt. Og når han er løs, så pisker han af sted til det nærmeste vandhul.

Eller, sådan var det første gang, vi gik.

Nu går -og står (jeg står stille når han trækker)- vi i snor til den nærmeste sø. Der får han og Silke lov til at bade. --så går vi videre uden snor. Der er et stykke til det næste vandhul, så jeg kan nogenlunde kalde ham til mig..... med godbidder, -flæskesteg, cyvette, pølser...

Lidt længere fremme laver jeg så noget fodersøg, hvor begge hunde først skal sidde mens jeg drysser tørfoder ud i det høje græs. Så siger jeg "søg" og de pisker af sted.. Silke bliver ved ret længe, men Bailey mister hurtigt interessen. Så derfor smider jeg en enkelt foderpille til ham af gangen, som han synes er sjov at gribe.. Og hvis han taber den, så gider han godt søge efter den...

Nå, men når vi er færdige, så går vi ned på en træningsplads og laver lidt lydighed. Han er ret god til at gå på plads -uden snor- og "apport" og spring kan han også godt lide. Jeg skifter hele tiden mellem hundene, så ingen af dem sidder ret længe af gangen... Nogle ting kan de lave sammen.

Når vi er færdige får han snor på igen, for vi skal forbi et snavset vandhul, --hen til en ren sø. -Ny svømmetur. Og så går vi hjem. Næsten hjemme laver vi fodersøg igen. Jeg tager ham med hjem og tørrer ham og børster ham. Vi slutter med en frikadelle til to glade sittende hunde indne vi går over og afleverer ham.

Hele turen tager op til 3 timer. Men jeg kan også mærke, at han er meget mere interesseret i at følges med os nu, og han søger tit øjenkontakt, hvad han slet ikke gjorde i starten.

 

Jeg har gået med ham 5 gange nu, fordi hans "mor" har fået dårligt hjerte og slet ikke kan gå med ham mere. Så han er henvist til en lillebitte have med et hundetoilet i det ene hjørne.

 

--Du skal prøve -alt hvad du kan-- at lave spændende oplevelser for ham, så han VIRKELIG får lyst til at følges med dig. Det er anstrengende, det tager tid, men det kan lykkes.

 

Når han først elsker dig over alt, så vil han altså også meget gerne gøre hvad du ønsker, og lade være med det, du IKKE ønsker.

[linda-hvid]

Han minder meget om vores Tacco, han bliver også vildt ivrig når vi møder mennesker og andre hunde. Jeg har gjort det til lidt en vane at vi først skal gå forbi før han år lov at hilse. Hvis vi møder en anden hund siger jeg lidt på afstand til ejeren at de gerne må hilse men at vi lige går forbi først og så vender om. Nogle syntes jeg er tosset og gider ikke vente men andre er tålmodige ( på den måde får han heller ikke lov til at hilse på alle hunde ) Jeg får ham forbi ved at lokke med godbidder der rigtig dufter og ved at snakke med ham. Hvis han er rigtig umulig og ikke vil give kontakt så siger jeg bare tilbage til ejeren at vi springer over denne gang. Det har resulteret i at han for det meste går pænt forbi både mennesker og hunde.

Når han så til gengæld for lov at hilse så bliver han hurtig lidt for frisk for de fleste. Så oftest hilser vi bare kort og går videre med mindre de må blive sluppet løs og buldre alt det de orker.

 

Ang hvad jeg forventer af en anden hunde ejer:

Hvis vi møder hund i snor får de lov at snuse lige hvor de vil så længe de forholder sig roligt. Hvis de gearer op og hopper rundt og vikler snore ind så stopper jeg det og så må vi enten videre eller de må lege uden snor.

Hvis vi møder løs hund der ikke kommer når ejeren kalder så bliver jeg selvfølgelig lidt bekymret men er det en hvalp så så jeg jo dreje blikket lidt indad og bære over med det for vores er heller ikke 100 % indkalds sikker ( og hvordan skal de lære det hvis ikke de bliver sluppet fri en gang i mellem )

[cs-dumle]

Hvad er han for en?

Har ikke læst hele tråden endnu, men vil bare lige høre om i har hugget en Dumle-hvalp i stor udgave?

 

Jeg tror ikke du skal se det med han hopper op af andre hunde som et dominans tegn. Dumle gør det stadig ved dem der giver ham lov. Han ligger sig og ligger ørene tilbage, slikker i mundvigen og så er han ellers oppe og hopper rundt og sågar over dem, for så kan de lege

[Gæst bettesmor]

ville lige tilføje..

 

vi bor ud til nogle store, lækre grønne naturområder-defor får han også virkelig brugt sine sanser, når vi går tur.

Og derfor er det jo også lækker, hvis han på et tidspunkt kan gå frit, fordi der er ingen risiko for biler og andre farer. Men naturligvis møder man mange hunde på sine gåture. For mange i området har hund, og det er også oplagt, fordi omgivelserne er så velegnede.

 

hilsen Joan