Når hunden knurrer

[bernerazuro]

Hvordan ville I reagerer, hvis en hund knurrede af jer, uden anden grund end en lækker bøf, som man er ved at tilberede på bordet?

 

Måske et spøjst spørgsmål... Men nu har jeg lige læst et par af Anders Hallgrens bøger, og han fokuserer meget på ressourceforsvar, hvilket jeg har fuld respekt for, ikke noget der. Men så kommer min moster lige idag og fortæller om en rottweiler hun kender/kendte, som var i lømmelalderen. Og da hun så skulle ordne en bøf, kom hunden hen og knurrede af hende:confused: Det er jo bare stik imod hvad Anders Hallgren (og absolut størstedelen af andre proff.) siger, at en hund vil gøre - de burde jo respekterer, at det vedkommende har, er dennes ejendom, indtil dette forlades.

 

Det har jo så nok noget at gøre med, at hunden var i lømmelalderen, men hvordan bør man tackle situationen? Hun gjorde det sådan, at hun skubbede hunden væk med foden og tog en avis, som hun slog hårdt ned i bordet, hvilket fik hunden til at stoppe. Men når jeg læser Anders Hallgren, Turid Rugaas, Irene Jarnved etc., så siger de jo, at man skal ignorere det, kigge væk, gabe osv. Er det det rette i sådan en situation? Skal siges at det er mange år siden, og min moster nok ikke lige kender til dæmpende signaler og hun og hunden var normalt rigtig gode venner ellers;-)

[cs-dumle]

Jeg ville som med min venindes mors hund lære den "det er min/det er din(eller et ord som ikke minder så meget om min)" og senere når den prøvede sige hårdt "det er min".

[bernerazuro]

Jeg ville som med min venindes mors hund lære den "det er min/det er din(eller et ord som ikke minder så meget om min)" og senere når den prøvede sige hårdt "det er min".

 

Ja, det er jo nok en fin metode - hvis hunden eller har lært det Men hvis man nu ikke havde lært hunden et sådan trick, det er mere det jeg tænker på - eller hvis man nu står over for en hund, man ikke kender så godt, der opfører sig på den måde.

[Gæst Ninjamor]

Hvordan ville I reagerer, hvis en hund knurrede af jer, uden anden grund end en lækker bøf, som man er ved at tilberede på bordet?

 

Måske et spøjst spørgsmål... Men nu har jeg lige læst et par af Anders Hallgrens bøger, og han fokuserer meget på ressourceforsvar, hvilket jeg har fuld respekt for, ikke noget der. Men så kommer min moster lige idag og fortæller om en rottweiler hun kender/kendte, som var i lømmelalderen. Og da hun så skulle ordne en bøf, kom hunden hen og knurrede af hende:confused: Det er jo bare stik imod hvad Anders Hallgren (og absolut størstedelen af andre proff.) siger, at en hund vil gøre - de burde jo respekterer, at det vedkommende har, er dennes ejendom, indtil dette forlades.

 

Hunde som har en uafklaret relation med deres ejer/andre hunde vil søge konflikter, så de kan få afklaret situationen.

Man ser også hunde gøre som du beskriver overfotr andre hunde, hvis de skal have noget på plads, de er i tvivl om.

 

Det har jo så nok noget at gøre med, at hunden var i lømmelalderen,

 

Jeg er så flabet ikke at anerkende begrebet "lømmelalder" Men jeg regner med, at du mener hunden var meget ung og præget af hormoner, som typisk er den periode hvor hundene "lukker ørene" og afprøver deres egne ressourcer overfor dem de ikke har fundet deres "plads" i forhold til.

 

men hvordan bør man tackle situationen? Hun gjorde det sådan, at hun skubbede hunden væk med foden og tog en avis, som hun slog hårdt ned i bordet, hvilket fik hunden til at stoppe. Men når jeg læser Anders Hallgren, Turid Rugaas, Irene Jarnved etc., så siger de jo, at man skal ignorere det, kigge væk, gabe osv. Er det det rette i sådan en situation? Skal siges at det er mange år siden, og min moster nok ikke lige kender til dæmpende signaler og hun og hunden var normalt rigtig gode venner ellers;-)

 

Hvis man har overskud så kikker man på hunden og skraldgriner!

Sender et signal "Herregud da, DET tror du da vel ikke selv på?"

 

Sådan lidt "har man hørt en loppe gø?" agtigt.

Giver det ingen særlig opmærksomhed, for det vil selvsikre voksne hunde sikkert ikke gøre. Ellers vil de stirre på vapsen og dermed kræve at den trækker sig.

 

Jeg går fuldt ind for at bruge dæmpende signaler, men man skal tænke sig om også og signalerne skal passe til situationen for at virke troværdig på hunden.

 

Hvis Pelle (helt utænkeligt) knurrede ad mig mens jeg tilberedte mad, vile jeg sige til ham at han godt kunne lukke og opføre sig ordentligt. I en almindelig fast tone.

 

Og så ville jeg gå i tænkeboks for at finde ud af, hvad jeg havde gjort som bevirkede, at Pelle mente han kunne knurre sig til en ressource.

[Gæst Ninjamor]

Ja, det er jo nok en fin metode - hvis hunden eller har lært det Men hvis man nu ikke havde lært hunden et sådan trick, det er mere det jeg tænker på - eller hvis man nu står over for en hund, man ikke kender så godt, der opfører sig på den måde.

 

En hund man ikke kender så godt: Der ville jeg aflede og elllers fedte af!

Man ved ikke hvad man begiver sig ind i, hvis man ikke kender hunden og det kan blive grimt.

 

For år tilbage passede jeg en dejlig lab han nogle dage.

På et tidspunkt d ajeg gik ind i soveværelset havde han lagt sig på min seng og knurrede ad mig, da jeg gjorde tegn til at komme nærmere.

Jeg tror han ikke var vant til at ligge i sengen og NU lå han der!

 

Jeg gik ud i køkkenet, raslede med en pose og kaldte på ham. Så kom han strygende, fik sin godfbid og vi var venner som altid. Derefter lukkede jeg døren til værelset, så vi ikke fik samme situation igen.

[Gæst Vivi]

Hihi, jeg har engang knurret af en vildtfremmed løs muskelhund:pift:

Jeg havde på mit daværende træningssted set træneren knurre ad de store hvalpe hvis de i frikvarteret blev for mobbende overfor en anden hund.

 

Så da der en sen aften under Toffi´s første løbetid fulgte en halvstor løs hund med os ind ad indkørslen, skyndte min mand sig ind med Toffi, mens jeg for at undgå at den fulgte yderligere med, knurrede ad den.

Den knurrede sgu tilbage, og så skyndte jeg mig ind i huset og fortalte om knurreriet.

 

Der stod min datter: "Altså Mor, ved du slet ikke hvad det var for en slags hund?"

Siden fandt hun sine hundebøger frem med mange billeder, og nu tror jeg godt jeg ved hvordan en muskelhund ser ud

[Gæst Gucci]

Siden fandt hun sine hundebøger frem med mange billeder, og nu tror jeg godt jeg ved hvordan en muskelhund ser ud

 

 

[Nollike]

Hihi, jeg har engang knurret af en vildtfremmed løs muskelhund:pift:

Jeg havde på mit daværende træningssted set træneren knurre ad de store hvalpe hvis de i frikvarteret blev for mobbende overfor en anden hund.

 

Så da der en sen aften under Toffi´s første løbetid fulgte en halvstor løs hund med os ind ad indkørslen, skyndte min mand sig ind med Toffi, mens jeg for at undgå at den fulgte yderligere med, knurrede ad den.

Den knurrede sgu tilbage, og så skyndte jeg mig ind i huset og fortalte om knurreriet.

 

Der stod min datter: "Altså Mor, ved du slet ikke hvad det var for en slags hund?"

Siden fandt hun sine hundebøger frem med mange billeder, og nu tror jeg godt jeg ved hvordan en muskelhund ser ud

 

For pokker Vivi Pyh, det var godt at du var så tæt på en dør der kunne lukkes

[bernerazuro]

En hund man ikke kender så godt: Der ville jeg aflede og elllers fedte af!

Man ved ikke hvad man begiver sig ind i, hvis man ikke kender hunden og det kan blive grimt.

 

For år tilbage passede jeg en dejlig lab han nogle dage.

På et tidspunkt d ajeg gik ind i soveværelset havde han lagt sig på min seng og knurrede ad mig, da jeg gjorde tegn til at komme nærmere.

Jeg tror han ikke var vant til at ligge i sengen og NU lå han der!

 

Jeg gik ud i køkkenet, raslede med en pose og kaldte på ham. Så kom han strygende, fik sin godfbid og vi var venner som altid. Derefter lukkede jeg døren til værelset, så vi ikke fik samme situation igen.

 

Hej Irene!

 

Tusind tak for svar - det satte virkelig tingene på plads for mig

 

Og ja, det er det jeg mener med lømmelalderen: At hunden har en masse hormoner kørende rundt i kroppen, som jo påvirker dens "tilstand", på den måde du beskriver

[bernerazuro]

Hihi, jeg har engang knurret af en vildtfremmed løs muskelhund:pift:

Jeg havde på mit daværende træningssted set træneren knurre ad de store hvalpe hvis de i frikvarteret blev for mobbende overfor en anden hund.

 

Så da der en sen aften under Toffi´s første løbetid fulgte en halvstor løs hund med os ind ad indkørslen, skyndte min mand sig ind med Toffi, mens jeg for at undgå at den fulgte yderligere med, knurrede ad den.

Den knurrede sgu tilbage, og så skyndte jeg mig ind i huset og fortalte om knurreriet.

 

Der stod min datter: "Altså Mor, ved du slet ikke hvad det var for en slags hund?"

Siden fandt hun sine hundebøger frem med mange billeder, og nu tror jeg godt jeg ved hvordan en muskelhund ser ud

 

Ohj, godt du havde eb dør det kunne lukkes lige i nærheden, som Nollike siger :blink: Og ja, når man først har fundet ud af, hvordan de hunde ser ud, kan man altid genkende dem - og da især efter sådan en oplevelse

[Zaz-zaz]

Hvordan ville I reagerer, hvis en hund knurrede af jer, uden anden grund end en lækker bøf, som man er ved at tilberede på bordet?

 

Måske et spøjst spørgsmål... Men nu har jeg lige læst et par af Anders Hallgrens bøger, og han fokuserer meget på ressourceforsvar, hvilket jeg har fuld respekt for, ikke noget der. Men så kommer min moster lige idag og fortæller om en rottweiler hun kender/kendte, som var i lømmelalderen. Og da hun så skulle ordne en bøf, kom hunden hen og knurrede af hende:confused: Det er jo bare stik imod hvad Anders Hallgren (og absolut størstedelen af andre proff.) siger, at en hund vil gøre - de burde jo respekterer, at det vedkommende har, er dennes ejendom, indtil dette forlades.

 

Det har jo så nok noget at gøre med, at hunden var i lømmelalderen, men hvordan bør man tackle situationen? Hun gjorde det sådan, at hun skubbede hunden væk med foden og tog en avis, som hun slog hårdt ned i bordet, hvilket fik hunden til at stoppe. Men når jeg læser Anders Hallgren, Turid Rugaas, Irene Jarnved etc., så siger de jo, at man skal ignorere det, kigge væk, gabe osv. Er det det rette i sådan en situation? Skal siges at det er mange år siden, og min moster nok ikke lige kender til dæmpende signaler og hun og hunden var normalt rigtig gode venner ellers;-)

 

 

Det er muligvis ikke særlig fancy, moderne eller pædagogisk, men altså knurre min hund ad mig for at få fat i et eller andet jeg har for han med fast tone at vide: MORS !!! Og så plejer det at sive ind at det er et no go...

[Gæst Ninjamor]

Det er muligvis ikke særlig fancy, moderne eller pædagogisk, men altså knurre min hund ad mig for at få fat i et eller andet jeg har for han med fast tone at vide: MORS !!! Og så plejer det at sive ind at det er et no go...

 

 

Skal det tages bogstaveligt? Altså at du faktisk oplever sådanne situationer

[Zaz-zaz]

^Ikke med ham vi har nu. Han er jo kun en hvalp, men ham før var en bisse-røv, men MORS hjalp på at han fattede at noget er mit og noget er hans. Vores træner nu anbefaler FØJ som "stop det du er igang med og gør det ikke igen" og nej som "det må du ikke gøre lige nu, men måske senere". Mors og føj må ligge på linie her...

[Gæst anne-marie]

En hund man ikke kender så godt: Der ville jeg aflede og elllers fedte af!

Man ved ikke hvad man begiver sig ind i, hvis man ikke kender hunden og det kan blive grimt.

 

For år tilbage passede jeg en dejlig lab han nogle dage.

På et tidspunkt d ajeg gik ind i soveværelset havde han lagt sig på min seng og knurrede ad mig, da jeg gjorde tegn til at komme nærmere.

Jeg tror han ikke var vant til at ligge i sengen og NU lå han der!

 

Jeg gik ud i køkkenet, raslede med en pose og kaldte på ham. Så kom han strygende, fik sin godfbid og vi var venner som altid. Derefter lukkede jeg døren til værelset, så vi ikke fik samme situation igen.

 

Det er et rigtigt godt eksempel og en god løsning

 

Mine knurrer meget som snak, og det mener jeg også at mange rotter også ofte gør.

 

Susi gør det ikke med min mad, men hun kan sagtens stå og ''knurre'' foran hundenes skab, og det betyder ganske enkelt at hendes lyst til noget lækkert er stor

 

Så kan jeg indlede en ''samtale'' med hende som handler om de virkelig skal have noget, så argumentere hun ganske nuanceret med noget der lyder som ord

 

Jeg mener at mange er for bange for knurren, og mange ser det som en fornærmelse, dette er overdrevent og giver tit en forkert reaktion fra ejerens side som er uhensigtmæssig

[Gæst ThomasTBO]

Det er et rigtigt godt eksempel og en god løsning

 

Mine knurrer meget som snak, og det mener jeg også at mange rotter også ofte gør.

 

Susi gør det ikke med min mad, men hun kan sagtens stå og ''knurre'' foran hundenes skab, og det betyder ganske enkelt at hendes lyst til noget lækkert er stor

 

Så kan jeg indlede en ''samtale'' med hende som handler om de virkelig skal have noget, så argumentere hun ganske nuanceret med noget der lyder som ord

 

Jeg mener at mange er for bange for knurren, og mange ser det som en fornærmelse, dette er overdrevent og giver tit en forkert reaktion fra ejerens side som er uhensigtmæssig

 

For dælen altså, jeg var lige ved at skrive noget i samme retning for et øjeblik, men undlod at sende indlægget, da jeg syntes det kom til at lyde rodet og uforståeligt, men altså... jeg mener også det er vigtigt det med, at man ikke tager knurren personligt, for så bliver det let noget forbitret stads med 'magtkamp', 'hunden prøver at klatre' osv.

[Trei]

Det er et rigtigt godt eksempel og en god løsning

 

Mine knurrer meget som snak, og det mener jeg også at mange rotter også ofte gør.

 

Susi gør det ikke med min mad, men hun kan sagtens stå og ''knurre'' foran hundenes skab, og det betyder ganske enkelt at hendes lyst til noget lækkert er stor

 

Så kan jeg indlede en ''samtale'' med hende som handler om de virkelig skal have noget, så argumentere hun ganske nuanceret med noget der lyder som ord

 

Jeg mener at mange er for bange for knurren, og mange ser det som en fornærmelse, dette er overdrevent og giver tit en forkert reaktion fra ejerens side som er uhensigtmæssig

 

:5up: Halleluja til din sidste sætning her!

Jeg kender en del der faktisk forsøger at lære deres hunde at de slet ikke må knurre!

[Gæst beagle-lover]

:5up: Halleluja til din sidste sætning her!

Jeg kender en del der faktisk forsøger at lære deres hunde at de slet ikke må knurre!

 

Ja, fuldstændig hul i hovedet

[Gæst anne-marie]

:5up: Halleluja til din sidste sætning her!

Jeg kender en del der faktisk forsøger at lære deres hunde at de slet ikke må knurre!

 

Ja, og det er den hurtigste vej til bid ulykker og konflikter

 

Det er så forbasket synd for hunde, for det meste betyder knurren, ''jeg har brug for at du holder afstand til mig'', så er det jo ikke svært at se at det er et overgreb at skælde ud over det ?

[Gæst Ninjamor]

:5up: Jeg kender en del der faktisk forsøger at lære deres hunde at de slet ikke må knurre!

 

Ja for eksempel Cesar Millan

[Trei]

Ja, og det er den hurtigste vej til bid ulykker og konflikter

 

Det er så forbasket synd for hunde, for det meste betyder knurren, ''jeg har brug for at du holder afstand til mig'', så er det jo ikke svært at se at det er et overgreb at skælde ud over det ?

 

Nej, det er en rigtig rigtig dum misforståelse at hunde er "farlige" hvis de knurrer. Jeg har endda oplevet at noget så hyggeligt som legeknur ikke er tilladt.

 

..Behøver jeg sige at samme mennesker ofte synes Ozzie er viiiildt skummel. Hende er der godt med lyd i, især når hun leger.

[Trei]

Ja for eksempel Cesar Millan

 

GYS! Det havde jeg ikke engang bidt specielt mærke i, men hvorfor undrer det mig ikke. Det er vel med den dybt stupide grund at så "tager hunden magten". SUK!

[Gæst anne-marie]

Nej, det er en rigtig rigtig dum misforståelse at hunde er "farlige" hvis de knurrer. Jeg har endda oplevet at noget så hyggeligt som legeknur ikke er tilladt.

 

..Behøver jeg sige at samme mennesker ofte synes Ozzie er viiiildt skummel. Hende er der godt med lyd i, især når hun leger.

Åh den kender jeg godt fra den gang jeg havde schæfer, for alle schæfere er jo farlige, specielt når de knurrer

 

Mine hunde legeknurrer også, og jo sjovere jo mere, jeg har oplevet at hunde ikke må lege med dem af den grund

 

Noget jeg bekymrer mig rigtigt meget over er at hunde ikke må knurre når børn er anmassende, det er så farligt ikke at respektere hundes grænser

[Gæst Ninjamor]

Nej, det er en rigtig rigtig dum misforståelse at hunde er "farlige" hvis de knurrer. Jeg har endda oplevet at noget så hyggeligt som legeknur ikke er tilladt.

 

Prøv lige at spørge Nollike, hvorfor hun kalder Pelle for "brøleaben"...

Han legeknurrer, legegør og så BRØLEEER han også i leg, han var lige ved at blæse lille Noomi bagover en aften, hun gøede af ham vif vif vif hvortil han svarede VAUV VUAV VUAV. OG vi var ødelagte af grin

[Trei]

Åh den kender jeg godt fra den gang jeg havde schæfer, for alle schæfere er jo farlige, specielt når de knurrer

 

Mine hunde legeknurrer også, og jo sjovere jo mere, jeg har oplevet at hunde ikke må lege med dem af den grund

 

Noget jeg bekymrer mig rigtigt meget over er at hunde ikke må knurre når børn er anmassende, det er så farligt ikke at respektere hundes grænser

 

Ja, uha sådan en knurrende schæfer er en tikkende bombe... Især hvis den ruller rundt og fjoller imens. En dag Ozzie lå og fjumrede rundt på noget græs og knurrede lystigt advarede en flink mand mig om at hun "sad" i benet på mig lige om lidt, hvis jeg ikke passede på.

 

Jeg troede egentlig at cairner blev lettere forstået mht legeknurren, men det er åbenbart alt for farligt det knurren uanset race. SUK!

[Trei]

Prøv lige at spørge Nollike, hvorfor hun kalder Pelle for "brøleaben"...

Han legeknurrer, legegør og så BRØLEEER han også i leg, han var lige ved at blæse lille Noomi bagover en aften, hun gøede af ham vif vif vif hvortil han svarede VAUV VUAV VUAV. OG vi var ødelagte af grin

 

Ham ville jeg gerne se i leg! Stakkels lille Noomi, det er ikke sådan at lege med de store larmende drenge. Jeg synes det kunne være fint med et videoklip af Pelle, der blæser Noomi halvt omkuld.