Hop til indhold

Trænede hanhunde, tak


Gæst Sigurd
 Share

Recommended Posts

Hold da op for en historie. Det beviser vidst, at man skal have erfarne folk ved hånden, hvis ens han hund skal parre. Jeg ville nødig have stået der alene. Det parrings-noget er vist lidt mere end at finde en tæve-ejer der kunne synes at det kunne være sjovt at få hundehvalpe i huset !

 

man skal ihvertfald have et godt kort i baghånden, og det havde jeg heldigvis også i den situation, da jeg har en veninde der er super til både at tappe sæd og inseminere.

 

Da vi så sæden, var vi dog begge ret sikre på at tæveejeren var rejst forgæves, og var det ikke fordi at tæveejeren var rejst rigtig langt, havde brugt rigtig mange penge, og ikke mindst havde fået special tilladelse til at bruge den specifikke hanhund (der er ret mange krav i tyskland til den race, hvis man skal mikse farver) så havde vi nok bedt hende om at prøve en anden hanhund.

 

Heldigvis endte det lykkeligt for alle parter og hanhunden blev behandlet for en infektion som ingen sandsynligvis havde opdaget hvis ikke han var blevet tappet.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 235
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Har lidt travlt lige nu, så derfor har jeg ikke nærlæst alle svarene.

Men mange spørger hvordan man træner en hanhund, det er jeg nok ikke den rette til at svare på, for jeg har ikke selv hanhunde.

Men jeg kan fortælle, at der er stor forskel på hvordan en parring forløber om man kommer hos en opdrætter som træner eller man kommer hos en opdrætter som bare forventer, at det klarer hundene selv. Og at forskellen ikke ligger i hundene selv, kan jeg vide fordi det altid er hos de samme opdrættere at parringen forløber nemt, mens jeg ofte har måtte lade min tæve blive hos opdrættere der ikke træner deres hunde.

Men hensyn til træning har de fleste opdrættere jo selv tæver, som de bruger egne hanner på, så det er vel en mulighed. Iøvrigt skal de bedste hanner jo også trænes til at levere sæd til insiminering, så hvis man er avlshanhundeejer kræver det altså lidt ekstra specialtræning.

Undskyld mit hurtige svar, men jeg vender tilbage senere på dagen.

 

Det kræver bare det rigtige håndelag :slem:

Igen, det er primært ejeren der skal trænes og ikke hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg føler mig også helt blank mht hvad ud mener med træning.. træning på tæver forstås...

Jeg tror da at alle erfarne opdrættere ved hvordan man hjælper sin hund til at parre hvis man kan se de ikke fatter en bjælde.. Eller hvis man kan se han ryger forbi hver gang så hjælper man ham lige ind i varmen.. De fleste ved vel også hvordan man tapper en hanhund og inseminerer (omend jeg har set flere forskellige metoder at inseminere på)..

Men jeg skal ærligt indrømme at hvis tæven eller hanhunden overhovedet ikke fatter interesse for hinanden (forudsat at de tidligere har fået hvalpe/parret) så tvangsparrer jeg ikke.. Jeg accepterer at de måske ved noget jeg ikke ved..Men nu har jeg så også kun prøvet at Bobo siger nej til nogen tæver..Og da han kun har været brugt på mine egne så ved jeg ikke..Hvis der stod en fra udlandet og havde betalt i dyre domme for at komme herop, så ville jeg måsske føle mig presset til at tappe ham og inseminere tæven :vedikke:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Da Kimmi skulle parres - af en hanhund, der havde prøvet det et par gange før - tog det 4 timer den ene dag og 3 timer dagen efter.... damen skal jo både inviteres ud og spise og have en dans bagefter! Hun er jo ikke nogen billig tøs (gad vide, hvor hun egentlig har det fra :hmm:) :mrgreen: Hannen prøvede pænt til i starten, så gik der kurtisering i den og da Kimmi var tøet op, var han skræmt fra vid og sans :mrgreen:

 

Jeg er meget imod hjulpne parringer, når vi taler racer, der BØR (burde alle racer egentlig ikke det?) kunne formere sig naturligt - og ofte synes jeg også man oplever, at der enten ikke kommer nogen hvalpe, at tæven absorberer dem eller at kuldene bliver meget små, når der er tale om f.eks. inseminering.

Link til indlæg
Del på andre sites

Da Kimmi skulle parres - af en hanhund, der havde prøvet det et par gange før - tog det 4 timer den ene dag og 3 timer dagen efter.... damen skal jo både inviteres ud og spise og have en dans bagefter! Hun er jo ikke nogen billig tøs (gad vide, hvor hun egentlig har det fra :hmm:) :mrgreen: Hannen prøvede pænt til i starten, så gik der kurtisering i den og da Kimmi var tøet op, var han skræmt fra vid og sans :mrgreen:

 

Jeg er meget imod hjulpne parringer, når vi taler racer, der BØR (burde alle racer egentlig ikke det?) kunne formere sig naturligt - og ofte synes jeg også man oplever, at der enten ikke kommer nogen hvalpe, at tæven absorberer dem eller at kuldene bliver meget små, når der er tale om f.eks. inseminering.

 

Hvad betyder det ?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Malene Nielsen
Hvad betyder det ?

 

At de bare forsvinder... det kan ske ved alle dyr det første stykke tid - ved heste sker det inden de første 2 måneder = at man ikke kan se noget (der kommer ikke noget ud af hesten).

Link til indlæg
Del på andre sites

At de bare forsvinder... det kan ske ved alle dyr det første stykke tid - ved heste sker det inden de første 2 måneder = at man ikke kan se noget (der kommer ikke noget ud af hesten).
Det kan ske ret langt ind i drægtigheden..hvertfald på hunde..

Shabi blev sendt op til os til parring. enedlig langt om længe lykkedes det, men familien ville pludselig ikke have hende tilbage.

På 28 dagen blev hun scannet, hvor vi kunne se hvertfald 4 fostre med bankende hjerter.. 32 dage senere kom der en hvalp..Intet andet..Ikke så meget som bare en lille klat et eller andet udefinerbart...

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er jo himmelvid forskel på om du kommer til en erfaren eller en uerfaren hanhund. Hvis det er er relativ uerfaren hanhund så kan du nok forvente en del mere fumlen rundt end hos en erfaren dreng der ved lige hvordan den skal drejes.

 

Det med at træne en hanhund har jeg da alligevel aldrig hørt om, derimod er der forskel på om man lader dem helt selv klare det eller om man støtter dem og hjælper hvor man kan uden at tvinge dem til noget.

 

Der hvor jeg kommer fra og de som jeg kender...der kommer tæve + ejer og bliver i et par dage eller 3 og omvendt drager med tæve til hanhund og bliver i et par dage.

 

Selv erfarne hanhunde kan jo nægte at parre en tæve hvis ikke de synes hun er klar. Dog havde min far en hanhund (langhåret dværg) som nærmest voldtog tæverne, og sagtens kunne løbe på bagbenene efter dem hvis ikke de blev hvor de var.

 

Synes det er meget at forlange at man skal træne sin hanhund, man møder jo heller ikke en jomfru mand der kan det hele :mrgreen::mrgreen::mrgreen::mrgreen: (og vil du der også forlange at han skulle have trænet??:drille:)

Haha okay kan måske ikke helt sammenligne der men det kom bare lige til mig :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kan ske ret langt ind i drægtigheden..hvertfald på hunde..

Shabi blev sendt op til os til parring. enedlig langt om længe lykkedes det, men familien ville pludselig ikke have hende tilbage.

På 28 dagen blev hun scannet, hvor vi kunne se hvertfald 4 fostre med bankende hjerter.. 32 dage senere kom der en hvalp..Intet andet..Ikke så meget som bare en lille klat et eller andet udefinerbart...

 

Tak for svar begge to. Det lyder mystisk, men sådan kan det så åbenbart også gå...virkelig sært !

Link til indlæg
Del på andre sites

Cody har lige haft sin første parring, og han behøvede bestemt ikke træning i blomsterne og bierne :slem:

 

Og hvordan i alverden skulle jeg også ha lært ham det :confused:

 

At vi så de næste parringer skal lære at man ikke piver og prøver at slippe væk, når trolden svulmer op. Det er en træningssag for undertegnede hanhundeejer..

 

Jeg kan så vende kritikken mod tæveejere..

De skal lære deres tæve at stå stille og ikke synke sammen, så hanhunden ikke kan ramme.

 

Det gas!!

Det kan de jo heller ikke..

 

Godt at de uerfarne avlshunde har nogle flinke mennesker til at hjælpe, når man f.eks. ikke helt kan stå stille, med en stor flot fyr på ryggen. Eller når det er lidt svært at finde det rigtige hul..

Link til indlæg
Del på andre sites

Cody har lige haft sin første parring, og han behøvede bestemt ikke træning i blomsterne og bierne :slem:

Og hvordan i alverden skulle jeg også ha lært ham det :confused:

At vi så de næste parringer skal lære at man ikke piver og prøver at slippe væk, når trolden svulmer op. Det er en træningssag for undertegnede hanhundeejer..

Jeg kan så vende kritikken mod tæveejere..

De skal lære deres tæve at stå stille og ikke synke sammen, så hanhunden ikke kan ramme.

Det gas!!

Det kan de jo heller ikke..

Godt at de uerfarne avlshunde har nogle flinke mennesker til at hjælpe, når man f.eks. ikke helt kan stå stille, med en stor flot fyr på ryggen. Eller når det er lidt svært at finde det rigtige hul..

 

Selvfølgelig skal tævehundens ejer også være hjælpsom hvis det er nødvendigt holde hende, så han kan komme til. Sommetider kan den bedste "hjælp" også være, at tævehundens ejer trækker sig, så går det nogle gange nemmere.

Men jeg synes altså ikke flere timer "forspil" er nødvendigt.

Når jeg kommer med en tæve, som er klar, så forventer jeg altså også at hanhunden er klar. Selvfølgelig kan jeg have forståelse for lidt usikkerhed eller "fumlen" hvis jeg har valgt en meget ung hanhund, men en prøvet hanhund bør vel have lært hvad der skal gøres.

Med hensyn til indlæring er det vel som med al anden hundetræning:

Ros hunden når den gør det man ønsker, de "smarte" hanhundeejere sætter så en komando på, så er det nemmere næste gang.

Link til indlæg
Del på andre sites

Iøvrigt skal de bedste hanner jo også trænes til at levere sæd til insiminering, så hvis man er avlshanhundeejer kræver det altså lidt ekstra specialtræning.

 

Her har du helt ret.. Det kræver ekstra træning.

Men det er skam ikke hunden, der skal træne, men den der tapper..

Med det rette håndelag, kan de erfarene tappere sagtens klare en rå hanhund i løbet af 10 sek.

 

Cody fik tjekket sin sædkvalitet ved en tapning i forbindelse med parring, og jeg er dybt imponeret over en fingerfærdighed.

Han nåede overhovedet ikke at opdage, hvad pokker der skete..

Link til indlæg
Del på andre sites

Selvfølgelig skal tævehundens ejer også være hjælpsom hvis det er nødvendigt holde hende, så han kan komme til. Sommetider kan den bedste "hjælp" også være, at tævehundens ejer trækker sig, så går det nogle gange nemmere.

Men jeg synes altså ikke flere timer "forspil" er nødvendigt.

Når jeg kommer med en tæve, som er klar, så forventer jeg altså også at hanhunden er klar. Selvfølgelig kan jeg have forståelse for lidt usikkerhed eller "fumlen" hvis jeg har valgt en meget ung hanhund, men en prøvet hanhund bør vel have lært hvad der skal gøres.

Med hensyn til indlæring er det vel som med al anden hundetræning:

Ros hunden når den gør det man ønsker, de "smarte" hanhundeejere sætter så en komando på, så er det nemmere næste gang.

 

Flere timers forspil er lige i overkanten..

Hvis min hanhund var erfaren, ville jeg tro at tæven ikke duftede som den skulle.

Men hvis det alligevel endte med parring efter så mange timer, så er det unødvendig tidsspilde..

 

Jeg gad heller ikke stå model til det som hanhundeejer..

Link til indlæg
Del på andre sites

Selvfølgelig skal tævehundens ejer også være hjælpsom hvis det er nødvendigt holde hende, så han kan komme til. Sommetider kan den bedste "hjælp" også være, at tævehundens ejer trækker sig, så går det nogle gange nemmere.

Men jeg synes altså ikke flere timer "forspil" er nødvendigt.

Når jeg kommer med en tæve, som er klar, så forventer jeg altså også at hanhunden er klar. Selvfølgelig kan jeg have forståelse for lidt usikkerhed eller "fumlen" hvis jeg har valgt en meget ung hanhund, men en prøvet hanhund bør vel have lært hvad der skal gøres.

Med hensyn til indlæring er det vel som med al anden hundetræning:

Ros hunden når den gør det man ønsker, de "smarte" hanhundeejere sætter så en komando på, så er det nemmere næste gang.

 

Altså på en måde kan jeg godt følge dig....men... nu er det jo ikke sådan noget man lige kan træne i 10 minutter hver aften vel :mrgreen: Og mange hanhunde laver jo kun et par enkelte, eller nok næppe mere end 10 kuld i hele deres liv...så kan man vel næppe træne det??

Altså med mindre man køber den der dukke, og det kan jeg altså ikke forestille mig at ret mange kan finde på :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige en bemærkning mere. Det bør være tævehundens ejers ansvar, at tæven ikke afviser hanhunden så voldsomt, at han bliver bange for at parre fremover.

Specielt en ung hanhund kan afvises så voldsomt, at han ikke tør parre fremover, det må naturligvis ikke ske.

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså på en måde kan jeg godt følge dig....men... nu er det jo ikke sådan noget man lige kan træne i 10 minutter hver aften vel :mrgreen: Og mange hanhunde laver jo kun et par enkelte, eller nok næppe mere end 10 kuld i hele deres liv...så kan man vel næppe træne det??

Altså med mindre man køber den der dukke, og det kan jeg altså ikke forestille mig at ret mange kan finde på :hmm:

 

Jeg har besøgt mange hanhunde og deres ejere, og jeg kan sige at der ikke skal megen træning til for at man kan mærke en stor forskel.

Jeg tror også ejernes holdning til parringen spiller en stor rolle.

For mig er det bare noget der skal gøres, ikke noget der lægges følelser i hverken for hunde eller mennesker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er meget imod hjulpne parringer, når vi taler racer, der BØR (burde alle racer egentlig ikke det?) kunne formere sig naturligt - og ofte synes jeg også man oplever, at der enten ikke kommer nogen hvalpe, at tæven absorberer dem eller at kuldene bliver meget små, når der er tale om f.eks. inseminering.

 

Det skal mennesker jo også kunne, men der hjælper man jo også hvis det ikke kan lade sig gøre naturligt.

 

Jeg har set lige så mange store kuld 10+ med inseminering som jeg har set små 1, jeg tror det kommer rigtig meget an på sædhåndteringen. -nåja, og hvor mange æg der er i tæven....

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige en bemærkning mere. Det bør være tævehundens ejers ansvar, at tæven ikke afviser hanhunden så voldsomt, at han bliver bange for at parre fremover.

Specielt en ung hanhund kan afvises så voldsomt, at han ikke tør parre fremover, det må naturligvis ikke ske.

 

Vi to er så forskellige som dag og nat - selvfølgelig skal en tæve ikke dresseres til at stå stille og lade sig voldtage, selvfølgelig skal en tæve have lov at sige fra, selvfølgelig er det ikke bare noget med at sætte to hunde sammen og sige 'knep' og så gør de det på kommando.

 

Jeg tilstår, din tilgang undrer mig og virker dybt bizar, når jeg nu er overbevist om, at hunde både har følelser og intellekt.

 

Men jeg er stadig voldsomt nysgerrig, HVAD er det der skal trænes? Hvis jeg går hjem til min avlshan, skal jeg så...finde en villig løbsk tæve? jeg er fuldstændigt blank på den træning.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Vi to er så forskellige som dag og nat - selvfølgelig skal en tæve ikke dresseres til at stå stille og lade sig voldtage, selvfølgelig skal en tæve have lov at sige fra, selvfølgelig er det ikke bare noget med at sætte to hunde sammen og sige 'knep' og så gør de det på kommando.

 

Jeg tilstår, din tilgang undrer mig og virker dybt bizar, når jeg nu er overbevist om, at hunde både har følelser og intellekt.

 

Men jeg er stadig voldsomt nysgerrig, HVAD er det der skal trænes? Hvis jeg går hjem til min avlshan, skal jeg så...finde en villig løbsk tæve? jeg er fuldstændigt blank på den træning.

 

Jamen du har sikkert ret, vi er MEGET forskellige.

Hvis jeg har besluttet at min tæve skal parres af en bestemt hanhund, så SKAL hun parres. Vil hun ikke stå stille på komando, ja så bliver hun holdt.

Sådan er det bare, hvordan skulle man ellers kunne kunne producere "verdens bedste hvalpe", hvis man lod hundene selv bestemme.

Med hensyn til træning af hanhund er jeg nok ikke den rette at spørge, da jeg som tidligere nævnt ikke selv har hanhunde. Men jeg sætter stor pris på at bruge trænede hanhunde og kommer gerne igen hos de ejere som kan levere sådanne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Må sige, jeg går med til en hjælpende hånd og ejerens indblanding for at berolige sin hund, ved godt at nogle hunde faktisk bliver bange når de hænger sammen (har set og ikke mindst hørt det).. Men holde en hund fysisk fast, om det så er tæven eller hanhunden, nej der går min grænse faktisk også.

 

Verdens bedste hvalpe på bekostning af din tæves sind? Super.

Link til indlæg
Del på andre sites

Må sige, jeg går med til en hjælpende hånd og ejerens indblanding for at berolige sin hund, ved godt at nogle hunde faktisk bliver bange når de hænger sammen (har set og ikke mindst hørt det).. Men holde en hund fysisk fast, om det så er tæven eller hanhunden, nej der går min grænse faktisk også.

 

Verdens bedste hvalpe på bekostning af din tæves sind? Super.

 

Og i det hele taget er det - for mig - meget svært at forestille mig verdens bedste hvalpe på det grundlag. Jeg hælder stadig lidt til teorien om, at naturen af sig selv forsøger at stoppe, det der ikke virker....

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Buddha

At holde tæven fast kan da være nødvendigt, hun kan også blive træt og urolig.

Ved min ene parring med fremmed hanhund hang de sammen i 57 1/2 minut. Min tæve ville tilsidst lægge sig i underlig stilling og kunne hanhunden så også klare denne stilling, . Det er da hensynet til begge der gør , at det sker de skal holdes. Så at holde dem, når de er trætte er ikke en tvangsparring , men bare lidt sikkerhed.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...