Trænede hanhunde, tak

[Zaz-zaz]

Din tæves sind ??? Undskyld mig, men det er altså dyr vi taler om, eller har jeg misforstået noget ??

 

Ha ha...du joker ! Jeg synes nok at det hele lød lidt for løjerligt

[Petrine]

Hej Buddha

At holde tæven fast kan da være nødvendigt, hun kan også blive træt og urolig.

Ved min ene parring med fremmed hanhund hang de sammen i 57 1/2 minut. Min tæve ville tilsidst lægge sig i underlig stilling og kunne hanhunden så også klare denne stilling, . Det er da hensynet til begge der gør , at det sker de skal holdes. Så at holde dem, når de er trætte er ikke en tvangsparring , men bare lidt sikkerhed.

 

Jeg opfatter det, som at Sigurd holder fast i starten af parringen, altså der, hvor tæven har en mulighed for at sige fra :hmm:

[Gæst Buddha]

Hej Buddha

At holde tæven fast kan da være nødvendigt, hun kan også blive træt og urolig.

Ved min ene parring med fremmed hanhund hang de sammen i 57 1/2 minut. Min tæve ville tilsidst lægge sig i underlig stilling og kunne hanhunden så også klare denne stilling, . Det er da hensynet til begge der gør , at det sker de skal holdes. Så at holde dem, når de er trætte er ikke en tvangsparring , men bare lidt sikkerhed.

 

Nej, det skriver jeg sådan set også - ved godt at det kan tage lang tid, og som skrevet, ved også godt at nogle bliver bange/nervøse/forvirrede når de så hænger sammen.

 

Men at holde sin tæve, som siger fra og ikke ønsker parring med den hanhund, det synes jeg ikke er ok, kunne i hvert fald aldrig finde på at tvinge min hund til en parring.

 

Tid er penge, jaja men penge er ikke vigtigere end min hundebasse.

[Gæst Sigurd]

Jeg opfatter det, som at Sigurd holder fast i starten af parringen, altså der, hvor tæven har en mulighed for at sige fra :hmm:

 

Korrekt opfattet, selvom en fastholdelse mens hundene hænger sammen også kan forekomme

[Gæst Buddha]

Din tæves sind ??? Undskyld mig, men det er altså dyr vi taler om, eller har jeg misforstået noget ??

 

Oh dear....

[Zaz-zaz]

Oh dear....

 

Altså det er så sygt, at det må være en joke....sådan lidt for at peppe en kedelig torsdag...

[Gæst Sigurd]

Tid er penge, jaja men penge er ikke vigtigere end min hundebasse.

 

Det har da intet med penge at gøre. Hvis tæven ikke ønsker parringen ( og man er sikker på tidspunktet) så er det nemmeste for alle da, at man lige holder hende, så det kan blive overstået.

[Gæst Buddha]

Det har da intet med penge at gøre. Hvis tæven ikke ønsker parringen ( og man er sikker på tidspunktet) så er det nemmeste for alle da, at man lige holder hende, så det kan blive overstået.

 

Det ved jeg næsten ikke hvad jeg skal sige til..

 

Er det sæt hvalpe bare det vigtigste i verden for dig? Vil gerne høre hvorfor det er så vigtigt, at din hund ikke får lov til at sige fra?

[Gæst Sigurd]

Det ved jeg næsten ikke hvad jeg skal sige til..

 

Er det sæt hvalpe bare det vigtigste i verden for dig? Vil gerne høre hvorfor det er så vigtigt, at din hund ikke får lov til at sige fra?

 

Fordi jeg bruger meget, meget og igen meget tid på at finde hvad jeg tror er den helt rigtige hanhund, og rejser måske langt, så derfor vil jeg ikke acceptere hun siger fra.

Nu kan der også være forskellige grunde til at hun siger fra. Tidspunktet kan være forkert, det bør man naturligvis sikre sig at det ikke er. Så er der selve det at hanhunden springer på, hvilket kan være grænseoverskridende for en dominerende tæve, da opspring jo også har en dominerende betydning. Det kan også være en førstegangstæve, som er usikker på hvad det egentlig er der skal ske, så hun har brug for den hjælp og støtte jeg giver hende, mens jeg stille og roligt forlager at hun bliver stående. Så hvis situationen "læses" og forståes er det faktisk ikke så voldsomt. desuden er der hensynet til hanhunden, hun skal jo selvfølgelig ikke have lov til at bide ham, så alt i alt kan der være mange gode grunde til at holde tæven.

Men også i de situationer, hvor tæven ikke bare "stiller sig an" er det en stor fordel, hvis hanhunden er trænet, så han springer på hende med en komando.

[Gæst snuseren]

Jeg har besøgt mange hanhunde og deres ejere, og jeg kan sige at der ikke skal megen træning til for at man kan mærke en stor forskel.

Jeg tror også ejernes holdning til parringen spiller en stor rolle.

For mig er det bare noget der skal gøres, ikke noget der lægges følelser i hverken for hunde eller mennesker.

 

:shock:Nej jeg har opfattet at hundeavl intet har med følelser at gøre, det er produktion af det idielle produkt, til rigtig pris med lavest mulige produktions omkostninger, ellers bliver der ingen profit!

 

Sig endelig til hvis jeg overså noget, jeg er jo ikke inde i det komplicerede

hvad angår ansvarlig hundeavl!:hmm:

[Gæst Sigurd]

:shock:Nej jeg har opfattet at hundeavl intet har med følelser at gøre, det er produktion af det idielle produkt, til rigtig pris med lavest mulige produktions omkostninger, ellers bliver der ingen profit!

Sig endelig til hvis jeg overså noget, jeg er jo ikke inde i det komplicerede

hvad angår ansvarlig hundeavl!:hmm:

Følelser ? jo, følelsen af at lave nogle rigtig gode og sunde hvalpe.

Produktion af det ideelle produkt ? Helt korrekt

Rigtig pris ? Ja, hvad der er en rigtig pris afhænger vel af hvem man spørger.

Lavest mulige produktionsomkostninger ? Det afhænger vel af hvad opdrætter mener er nødvendigt, for at kunne producere et ideelt produkt.

Profit ? beklager det ord kender jeg ikke i hvertfald ikke hvis man ser regnskaberne over en årrække.

Du overså helt arbejdstid og timeløn, men det må opdrættere måske ikke tænke på ??

[Ascha]

Sikken masse brikker der falder på plads nu. Derfor du ikke har villet fortælle hvilken race du fremstiller, for opdræt kan man da ikke kalde det,... det er jo en kunstart,... og tankerne bag din måde at fabrikere hvalpe på, er imo direkte ulækker.

[bernerazuro]

Din tæves sind ??? Undskyld mig, men det er altså dyr vi taler om, eller har jeg misforstået noget ??

 

Mener du hermed, at intet andet væsen end mennesket besidder følelser/bevidsthed?

 

For det er altså bevist op til flere gange, at det gør de (i hvert fald ved pattedyr - krybdyr osv. har jeg endnu ikke set noget beviseligt omkring. Problemet er bare, at følelser er fandens svære at bevise...

 

Ej, må indrømme, at jeg slet ikke kan følge din tankegang her! Er godt klar over, at tæven næppe bliver traumatiseret eller noget, men det ændrer ikke på, hvordan hun opfatter hele situationen...

 

Hvorfor bruger du ikke bare inseminering, når tæven ikke vil have noget med hanhunden at gøre? Ja, det koster noget ekstra, men så er det vel ikke værre... Imo...

[Gæst mosgaard]

Hvis jeg har besluttet at min tæve skal parres af en bestemt hanhund, så SKAL hun parres. Vil hun ikke stå stille på komando, ja så bliver hun holdt.

 

Hvilken spændende måde at opbygge tillid mellem hund og ejer på...

 

Sådan er det bare, hvordan skulle man ellers kunne kunne producere "verdens bedste hvalpe", hvis man lod hundene selv bestemme.

 

Måske du har liiidt høje tanker om dine evner til at finde det rigtige match... "Verdens bedste hvalpe"...

1) Jeg forstår slet ikke hvorfor du ikke er int. i at det bliver en god oplevelse for din hund??

2) Meget vel det 'bare' er et dyr, men det er et dyr om ikke andet. Og dyr kan ligeledes traumatiseres osv (som du selv omtaler hvis unge hanhunde bliver groft afvist). Hvordan kan en parring blive så meget værd for dig at du forlanger at tæven bare skal stille an, lyst eller ej?

3) Og hvad går der egentlig af dig, hvis du lytter til din hunds grænser? Eller i det mindste lader den varme op til hanhunden?

 

Sidder mundlam tilbage med ord som fabrik og USA i baghovedet...

[Gæst Sigurd]

Jamen dog

I får det til at lyde som om en parring mod dyrets vilje er en hel katastrofe.

Tag det nu lige roligt, ellers ender vi vel ud i, at hanhunden skal komme med røde roser og at der skal lys på bordet og spilles dæmpet romantisk musik under parringen

Nu er det da heldigvis sådan, at langt de fleste parringer foregår helt frivilligt og afslappet, men ind imellem må der altså en mere bestemt "menneskehånd" til for at det skal lykkes.

Eneste forskel fra mit - og andres opdræt er nok bare, at jeg tør fortælle om det.

[Gæst Ninjamor]

Selvfølgelig skal tævehundens ejer også være hjælpsom hvis det er nødvendigt holde hende, så han kan komme til. Sommetider kan den bedste "hjælp" også være, at tævehundens ejer trækker sig, så går det nogle gange nemmere.

Men jeg synes altså ikke flere timer "forspil" er nødvendigt.

Når jeg kommer med en tæve, som er klar, så forventer jeg altså også at hanhunden er klar. Selvfølgelig kan jeg have forståelse for lidt usikkerhed eller "fumlen" hvis jeg har valgt en meget ung hanhund, men en prøvet hanhund bør vel have lært hvad der skal gøres.

Med hensyn til indlæring er det vel som med al anden hundetræning:

Ros hunden når den gør det man ønsker, de "smarte" hanhundeejere sætter så en komando på, så er det nemmere næste gang.

 

Jeg synes du skal udbyde kurser i det... Når det nu må være så nemt, det kan være det viser sig at være penge i skidtet

 

Nogle hanhunde er høflige og vil gerne have tævehundens accept og det kan tage tid.

Hundene kan være generet og mentalt tilbageholdt af enten at være alene eller ikke være det.

 

Hanhundes næse kan fortælle noget andet end dyrlægens prøve. En hanhund som er væsentligt yngre end tæven kan også have lidt problemer med at krybe på.

 

Det nemmeste i din situation er nok at spørge hanhundens ejer på forhånd hvordan vedkommende påtænker at gå til opgaven.

[Gæst Ninjamor]

Jamen dog

I får det til at lyde som om en parring mod dyrets vilje er en hel katastrofe.

 

Det må det også være - for hunden eller det dyr du nævner

[Gæst Sigurd]

Jeg synes du skal udbyde kurser i det... Når det nu må være så nemt, det kan være det viser sig at være penge i skidtet

 

Nogle hanhunde er høflige og vil gerne have tævehundens accept og det kan tage tid.

Hundene kan være generet og mentalt tilbageholdt af enten at være alene eller ikke være det.

 

Hanhundes næse kan fortælle noget andet end dyrlægens prøve. En hanhund som er væsentligt yngre end tæven kan også have lidt problemer med at krybe på.

 

Det nemmeste i din situation er nok at spørge hanhundens ejer på forhånd hvordan vedkommende påtænker at gå til opgaven.

 

Selvfølgelig taler man med hanhundeejeren når man skal have gennemført en vellykket parring. Men der er nu også stor forskel på hanhundeejere. Nogle "tænderl ys og spiller dæmpet musik" mens andre giver deres hund en komando og så hopper han på.

Men jeg forstår ikke hvorfor træning af parring skal være så forkert i forhold til al anden træning ?? Er det ikke os mennesker der ligger alt for mange følelser i det ?? De fleste ser da intet forkert i at arbejde med retrieverens instinkt for at bære eller hyrdehundens instinkt for at holde sammen på flokken. Hvorfor skal det så være så forkert at arbejde med, de fleste hundens instinkt til at parre sig ??

[Gæst mosgaard]

Jamen dog

I får det til at lyde som om en parring mod dyrets vilje er en hel katastrofe.

Tag det nu lige roligt, ellers ender vi vel ud i, at hanhunden skal komme med røde roser og at der skal lys på bordet og spilles dæmpet romantisk musik under parringen

Nu er det da heldigvis sådan, at langt de fleste parringer foregår helt frivilligt og afslappet, men ind imellem må der altså en mere bestemt "menneskehånd" til for at det skal lykkes.

Eneste forskel fra mit - og andres opdræt er nok bare, at jeg tør fortælle om det.

 

Ja, det mener jeg. Jeg kan ikke se hvorfor vi skal være så meget herre over et andet dyr at vi skal lade det voldtage. For selvom det 'blot' er et dyr i dine øjne er det jo egentlig det som foregår i de situationer hvor hunden ikke vil som du...

Hvad går der egentlig af dig hvis du lader hundene varme op til hinanden i naturens ånd? Det er jo nemlig ikke at komme med roser, men at lade dyrene følge deres natur.

Hvis du ikke gør det for pengenes skyld, så kan jeg ikke se hvorfor du ikke kan trække de 2-3 dage ud af kalenden som det tager, og ta den fine oplevelse med som det er at se hundene varme op til hinanden. For det er vel derfor vi har hundene i første omgang? Eller er det blot en pengemaskine, du bare ikke vil stå ved?

 

Desuden er jeg også af den tanke at når to hunde absolut ikke vil hinanden er der en naturlig grund dertil i forhold til at opretholde en sund race. Blot en lille ekstra ligegyldig tanke...

[Gæst mosgaard]

Selvfølgelig taler man med hanhundeejeren når man skal have gennemført en vellykket parring. Men der er nu også stor forskel på hanhundeejere. Nogle "tænderl ys og spiller dæmpet musik" mens andre giver deres hund en komando og så hopper han på.

Men jeg forstår ikke hvorfor træning af parring skal være så forkert i forhold til al anden træning ?? Er det ikke os mennesker der ligger alt for mange følelser i det ?? De fleste ser da intet forkert i at arbejde med retrieverens instinkt for at bære eller hyrdehundens instinkt for at holde sammen på flokken. Hvorfor skal det så være så forkert at arbejde med, de fleste hundens instinkt til at parre sig ??

 

Det er ikke det at træne hunden til parring der er problemet... (selv om jeg personligt også synes det er lidt underligt...) Men det at tvinge hunden til parring, mod dens vilje. Der er en stor forskel!

 

Kodeordet her er nok positiv træning...

Jeg har en retriever, og ja jeg træner den til bære ting, MEN dette bygger på lyst. Det hedder positiv træning. Hvis vi skal kaster følelser til side og kikke kynisk på parring. Så vil jeg da også her fokusere på positiv træning, hvis det var. Så nej, det er ikke helt det samme, hvis man dyrker positiv træning...

[Gæst Sigurd]

Ja, det mener jeg. Jeg kan ikke se hvorfor vi skal være så meget herre over et andet dyr at vi skal lade det voldtage. For selvom det 'blot' er et dyr i dine øjne er det jo egentlig det som foregår i de situationer hvor hunden ikke vil som du...

Hvad går der egentlig af dig hvis du lader hundene varme op til hinanden i naturens ånd? Det er jo nemlig ikke at komme med roser, men at lade dyrene følge deres natur.

Hvis du ikke gør det for pengenes skyld, så kan jeg ikke se hvorfor du ikke kan trække de 2-3 dage ud af kalenden som det tager, og ta den fine oplevelse med som det er at se hundene varme op til hinanden. For det er vel derfor vi har hundene i første omgang? Eller er det blot en pengemaskine, du bare ikke vil stå ved?

 

Desuden er jeg også af den tanke at når to hunde absolut ikke vil hinanden er der en naturlig grund dertil i forhold til at opretholde en sund race. Blot en lille ekstra ligegyldig tanke...

 

Du får det til at lyde så enkelt, at man bare kan rejse nogle dage med sin tæve hen til hanhunden og så lade dem gå sammen og parre sig.

Men der kan være mange praktiske problemer, som bevirker at dette ikke kan lade sig gøre, og nej det er ikke fordi jeg har en pengemaskine.

F.eks. bryder jeg mig ikke om at efterlade min højløbske tæve hos en hanhundeejer jeg ikke kender og det er de færreste hanhundeejere der inviterer en til at bo hos sig.

Derfor foretrækker jeg hanhunde, som ved hvad det går ud på og kan få parringen klaret rimeligt hurtigt.

[Gæst Ninjamor]

Selvfølgelig taler man med hanhundeejeren når man skal have gennemført en vellykket parring. Men der er nu også stor forskel på hanhundeejere. Nogle "tænderl ys og spiller dæmpet musik" mens andre giver deres hund en komando og så hopper han på.

Men jeg forstår ikke hvorfor træning af parring skal være så forkert i forhold til al anden træning ?? Er det ikke os mennesker der ligger alt for mange følelser i det ?? De fleste ser da intet forkert i at arbejde med retrieverens instinkt for at bære eller hyrdehundens instinkt for at holde sammen på flokken. Hvorfor skal det så være så forkert at arbejde med, de fleste hundens instinkt til at parre sig ??

 

Hvem siger det er forkert? Det har jeg ikke taget stilling til. Umiddelbart vil jeg synes det kunne være OK, jeg kan bare ikke se hvordan.

 

Det er bedst (mest naturligt) for hundene at de får bevaret deres instinkter, da vi kender til instinktbortfald hvis instinktet ikke bruges, som de nulevende tævers mindskede eller forsvundne instinktive madoplæg til hvalpene.

Insiminering er ikke instinktbevarende for hverken han eller tæve.

 

Der bliver sagt at det kan være svært at arbejde med.

 

Kan du ikke lige ridse op hvordan du ser træningen for dig?

 

Min hanhund ville garanteret gerne deltage, der er bare det at det jo vil være at tease ham, for han skal jo ikke parre og en seksuelt frustreret hanhund har det ikke specielt godt. Han vil stresse enormt og så er det denne tilstand man fodrer ved gentagen "træning".

 

Reelle parringer ser jeg ikke som en træningsmulighed - uanset så vil der altid være en første gang for hanhunden også, en første gang hvor han måske fumler sig frem.

[Lykkeliv]

Altså det er så sygt, at det må være en joke....sådan lidt for at peppe en kedelig torsdag...

Jeg tænker det samme

[Gæst mosgaard]

Du får det til at lyde så enkelt, at man bare kan rejse nogle dage med sin tæve hen til hanhunden og så lade dem gå sammen og parre sig.

Men der kan være mange praktiske problemer, som bevirker at dette ikke kan lade sig gøre, og nej det er ikke fordi jeg har en pengemaskine.

F.eks. bryder jeg mig ikke om at efterlade min højløbske tæve hos en hanhundeejer jeg ikke kender og det er de færreste hanhundeejere der inviterer en til at bo hos sig.

Derfor foretrækker jeg hanhunde, som ved hvad det går ud på og kan få parringen klaret rimeligt hurtigt.

 

Jeg er udemærket klar over det ikke er så enkelt, men er det grundlag nok for at ens hunds grænser skal overskrides så groft? Det er jeg så meget uening i at det er. Men det er jo nok en diskussion vi ikke kommer længere med, da vi jo nok ser helt forskelligt på dyrs velfærd.

[Gæst Ninjamor]

Det har da intet med penge at gøre. Hvis tæven ikke ønsker parringen ( og man er sikker på tidspunktet) så er det nemmeste for alle da, at man lige holder hende, så det kan blive overstået.

 

Hvorfor får jeg ordet "tvangsægteskab" ind ?

 

Ja, gu er det da det nemmeste at lade tæven voldtage ift. at skulle afsted igen eller finde en anden hanhund.

Men det nemmeste er ikke nødvendigvis det bedste eller det mest etisk korrekte.

 

Hvis du ikke mener at hunde har et "sind" står det værre til med dig end jeg havde troet

 

Med "sind" mener jeg følelser og en form for tankevirksomhed.