Bange om natten

[Gæst Arkiveringsalf]

Vi har altså brug for hjælp, jeg får ingen nattesøvn for tiden.

Wash bliver meget nemt bange når han ligger og sover og hører en lyd eller ser noget. I går f.eks. lå han og knurrede og smågøede i 1 1/2 time, jeg kan berolige ham, men han starter igen. Det viste sig at det var min stol med et håndklæde over der var monsteret. Troede først at det var vinden, men den vækkede ham bare og så startede han igen.

Hvordan håndterer jeg det?

Han var ikke bange for den tidligere og det er meget forskelligt hvad han reagere på og ofte kan jeg ikke gennemskue hvad det er. Han gør det sjældent om dagen, men det sker (sidst var det en sort sæk).

Håber i kan hjælpe, har virkelig brug for min søvn og kan ikke lide at han føler sig så usikker herhjemme

[guanomo]

tænd lyset :blink:

[Lonny]

Så vidt jeg husker, så er Wash unghund?

 

Luina er jo også unghund, og hun har lige haft en periode hvor hun blev bange for de særeste ting midt om natten, her virkede det at tænde lyset og vise hende tingen hun var bange for, så fandt hun ud af at det bare var en af de sædvanlige ting, og kunne lægge sig til at sove igen.

 

Det stod vel på i en lille måneds tid, og så gik det over af sig selv

[Gæst Ina]

Min Darwin har også en spøgelsesalder periode lige pt. Han er 5 måneder.

Den anden dag var det vasketøjskurven på badeværelset der var "farlig" - så er det "far" som går op af kældertrappen med træsko på - så er det en busk der blafrer for meget - så er det et stykke musik - så er det min ene søn med hovedtelefoner på - og ja rækken er lang lige i øjeblikket.

 

Han sover lige nu i sengen hos os fordi han godt kan vække os over en eller anden lyd - når han sover hos os får vi vores nattesøvn

 

Når han bliver bange for noget - så tager jeg/vi den glade mine på - glad stemme og går hen og klapper den der "farlige" ting

[Gæst Frigga]

Laki havde også sådan en periode. Det var skrækkeligt. Vi sov ikke i en måned, og vi var total lydfølsomme til sidst og rystede indvendigt hele tiden. Det var ren helvede. Vi prøvede alt: skælde ud, give ham beroligende, stå op og give ham time-out, vise ham at der ikke var noget at være bange for og også bare at berolige ham.

 

Nogle gange var det noget så dumt som at jeg lå i den "forkerte" side af sengen, der satte ham i gang.

 

Det, jeg synes, hjalp for os var at lægge ham i seng i god tid før os, så han var faldet i søvn, når vi kom ind, og så lå min kæreste også en hel nat bare og snakkede beroligende til ham for at lære ham at der ikke skete noget og stoppe ham inden han begyndte at gø. Efterfølgende lagde vi en hånd på ham, så snart han lagde an til at gø, så han blev beroliget. Det er det, der virkede for os, selvom det ikke rigtig lyder af noget. Måske det bare gik over af sig selv i virkeligheden

 

Men jeg forstår godt din frustration. Har du prøvet at se om det hjælper hvis han sover i sengen, så han har nærkontakt?

[Gæst Arkiveringsalf]

Han sover allerede i sengen, han må slet ikke sove i stuen for tiden (fordi det er for langt væk fra os).

 

Jeg har altså prøvet at tænde lyset, men det virker kun så længe det er tændt og jeg kan ikke sove med lyset tændt... Det ville måske være lettere hvis jeg hver gang kunne vise ham at tingen ikke er farlig, men han holder jo op når jeg tænder lyset og så skal man jo til at gætte og vi har ret mange ting :stupid:

 

Han er lige fyldt et år forøvrigt, er det ikke lidt sent at få et spøgelsesanfald? Han er godt nok lidt sent udviklet, men alligevel.

 

Må vel bare prøve videre, havde bare virkelig hået på en brilliant mirakelkur, skal desuden ikke klage, vi får faktisk noget søvn

[Lonny]

Han sover allerede i sengen, han må slet ikke sove i stuen for tiden (fordi det er for langt væk fra os).

 

Jeg har altså prøvet at tænde lyset, men det virker kun så længe det er tændt og jeg kan ikke sove med lyset tændt... Det ville måske være lettere hvis jeg hver gang kunne vise ham at tingen ikke er farlig, men han holder jo op når jeg tænder lyset og så skal man jo til at gætte og vi har ret mange ting :stupid:

 

Han er lige fyldt et år forøvrigt, er det ikke lidt sent at få et spøgelsesanfald? Han er godt nok lidt sent udviklet, men alligevel.

 

Må vel bare prøve videre, havde bare virkelig hået på en brilliant mirakelkur, skal desuden ikke klage, vi får faktisk noget søvn

 

Luna er 1,5 år og det er kun en måned siden hun gennemgik sin spøgelsesperiode, så det er meget normalt

 

Du er jo nødt til at få beroliget ham og derfor er du nødt til at finde ud hvad det er der skræmmer ham, for ellers vil han (som du oplever) jo forsætte så snart lyset igen bliver slukket.

 

Jeg plejer at stige op og spørge hvad der er galt, og så kan jeg se hvor hun kigger hen, hvorefter jeg går derhen imod, og som regel så er det ret tydeligt hvad det er hun er bange for, men det kræver altså at jeg står op og går med hende.

 

Med Luna var der en 3-4 dage i træk hvor vi måtte op, men herefter havde hun set det meste an og det skete kun én gang om ugen, og efter en måned var det helt overstået. Men det kræver som sagt, at du lige får vist ham at tingene ikke er farlige