Lære 2 hanhunde at acceptere hinanden

[Gæst Bertram I]

Hej på Hundeforum.

 

Min veninde og jeg har begge hund. Hun har en 14 år gammel Labrador (tæve) og en 2 år gammel norsk Buhund (han)

Jeg har en Shiba (han) der er 7 år gammel og han blev overfaldet af en stor hund da han var 4 år gammel. Derfor er har han tendens til en kort lunte og bliver hurtigt sur på andre hunde når har er i snor. Problemet er næsten ikke til stede når han er løs.

De 2 hanner har mødt hinanden 1 gang og de stod og "råbte" af hinanden og hvis ikke vi havde holdt fast i linerne var de røget i totterne på hinanden.

Er der nogen gode råd til hvordan vi kan får dem til at acceptere hinanden.

 

Bertram

 

Ps. Begge hanner er glade og lidt bimsede i knolden så derfor undrer det os.

[Lonny]

Hvis det var mig, så ville jeg bare acceptere at de ikke kunne med hinanden og undgå at de mødtes, risikoen for at noget går galt hvis I forsøger at gøre dem til venner, er for stor til at jeg ville løbe den...

[Gæst mk101]

Hvis det var mig, så ville jeg bare acceptere at de ikke kunne med hinanden og undgå at de mødtes, risikoen for at noget går galt hvis I forsøger at gøre dem til venner, er for stor til at jeg ville løbe den...

 

 

Ganske enig - lurede også på hvorfor der er et behov for, at de to hunde skal kunne sammen.

[korvis]

To hanhunde, der allerede har vist at de ikke kan li' hinanden. Den ene har en dårlig oplevelse i bagagen. Jeg får også det indtryk at du måske ikke er en meget erfaren hundeejer/fører? (Obs, skal ikke tages som kritik, eller på nogen måde negativt!!!)

 

Så er min mening - glem det... Det er sikkert ikke umuligt at lære dem at acceptere hinanden, men jeg vil tro at det kræver en hulens masse arbejde, og ikke mindst rigtig, rigtig god prof. bistand! Dvs. at der skal lægges masser af tid og penge i projektet - har I nok af begge dele, så er det jo bare om at finde en god "adfærdsdims"!

 

MVH Korvis

[Gæst Buddha]

Kan nu godt forstå at man ville ønske at man kunne gå lange ture i skoven med ens veninde og dennes hund, ligesom jeg da gør med Buju.

 

Og hvis man har set afsnittet med hende den engelske hundedame, hvor 2 hunde som boede sammen og kun tænkte på at æde hinanden (eller var det kun den ene :hmm:), ja så kan jeg da godt forstå at man spørger.

 

Men når det så er sagt, så er det 3 år shiba'en ikke har brudt sig om andre hunde i snor? Det er lang tid at have en "vane" i... den bliver nok meget svær at få brudt.

 

Måske kan i bruge hinanden(s hunde) til at træne? Ved at i er på så lang afstand af hinanden at hundene ikke reagerer og i dermed kan få kontakt til dem, verdens bedste guffer så længe hunden registrerer den anden hund men ikke gør udfald/virker truende.

 

Det er slet ikke sikkert at i nogensinde kommer på tur sammen, men selve det at træne ignorer en anden hund er slet ikke dumt, hvis i "alligevel" har problemet.

[Gæst Bertram I]

Tak for dit svar Lonny. Jeg er ikke enig med dig og vil stadig søge løsningen.

 

Tak for dit svar mk101. Aner ikke rigtig hvordan jeg skal argumentere for det behov andet end at det da må være naturligt med en stor lykkelig familie.

 

Til Korvis. Det er min første hund, men anser mig faktisk som en ansvarlig hundefører der søger råd når min egen intuition ikke slår til. Jeg holder altid min vovse rolig og taler roligt til ham når han er i snor for ikke at han skal reagere voldsomt på andre hunde fordi han er nervøs. Jeg roser ham og giver ham godbidder bagefter. Han får lov til at løbe uden snor og lege med andre hunde så han bevarer sin lyst til at socialisere sig.

 

Til Buddha

Jeg vil fortsætte og tage dejlige godbidder med ind i legen og se om ikke vovserne alligevel kunne lære at acceptere hinanden.. Det ville jo være skønt at gå lange ture sammen med alle vovserne og at vi kan overnatte hos hinanden med alle vovser. Jeg tror på det gode's vilje..

 

Hilsen Bertram

[noerby]

Tak for dit svar Lonny. Jeg er ikke enig med dig og vil stadig søge løsningen.

 

Tak for dit svar mk101. Aner ikke rigtig hvordan jeg skal argumentere for det behov andet end at det da må være naturligt med en stor lykkelig familie.

 

Til Korvis. Det er min første hund, men anser mig faktisk som en ansvarlig hundefører der søger råd når min egen intuition ikke slår til. Jeg holder altid min vovse rolig og taler roligt til ham når han er i snor for ikke at han skal reagere voldsomt på andre hunde fordi han er nervøs. Jeg roser ham og giver ham godbidder bagefter. Han får lov til at løbe uden snor og lege med andre hunde så han bevarer sin lyst til at socialisere sig.

 

Til Buddha

Jeg vil fortsætte og tage dejlige godbidder med ind i legen og se om ikke vovserne alligevel kunne lære at acceptere hinanden.. Det ville jo være skønt at gå lange ture sammen med alle vovserne og at vi kan overnatte hos hinanden med alle vovser. Jeg tror på det gode's vilje..

 

Hilsen Bertram

 

Hej

 

Min Shiba han var heller ikke begejstret for andre hanhunde efter overfald. Jeg mødtes med en anden ejer af Shiab hanhund, og vi ville gerne gå tur sammen og håbede også de kunne kege sammen på et tidspunkt.

 

Vi gik ture sammen, men et stykke fra hinanden, og nærmede os hinanden efter et stykke tid. Det skete ganske udramatisk og uden at stille hundene overfor hinanden, og at skulle forholde sig til hinanden. Efter noget tid var de vant til at mødtes og kunne gå tæt sammen, og de endte også med at lege sammen, og der var ingen problemer. De startede ud med at skælde hinanden ud på lang afstand, men endte godt.

 

Sådan går det selvfølgelig ikke hver gang, men jeg håber det lykkes for jer

[Gæst spix]

der er en række parametre at tage hensyn til i forhold til hvorvidt to hanner vil kunne tåle hinanden. et af dem handler jo også om hvad og hvardan de to hanner er socialiserede og om de har været vant til andre hunde som voksne

 

en 7 års hanhund der kun har forholdt sig til sin menneskeflok i 4-5 år har absolut ingen motivation for at skulle være sammen med en anden hanhund- og er det sådan må man også huske at respekterer hundens valg.

 

en rimmelig forventning er ,synes jeg, at man kan være i samme rum med hver sin hund ved sin side.

[sonja77]

Jeg ville - som en anden også nævner - starte med at gå ture med hundene i snor, hvor der er så lang afstand mellem dem, at de ikke hidser sig op, så I får chancen for at rose og belønne med godbidder. De skal ikke have chancen for at stå og stirre på hinanden, men til gengæld skal de have mulighed for at snuse til hinandens tissepletter, så de vænner sig til hinandens duft. Det kan godt være, at det kræver flere ture på denne måde, men langsomt kan I så komme tættere og tættere på hinanden.