Når man må indse at man har en problemhund... and what to do...

[Gæst Ronja]

Puha en hård tid vi går igennem hjemme for tiden... vores hvalp er nu blevet 13 mdr, og hun er en værre bandit.

Det er næsten umuligt at gøre denne lange historie kort, men jeg skal prøve..

Det starter egentlig meget tidligt i forløbet, vi henter vores golden retriever da hun er 8½ uge, og det er jo selvfølgelig kærlighed ved første bid.. første bid er blevet til nummer 1.087.524 eller noget i den stil.. hun insisterer på at nappe, og nu også at gø.. hun er en fuldtidsbeskæftigelse udover alle grænser, og selvom vi har lagt rigtig rigtig meget træning i hende, ser vi bare INGEN fremgang.. det er faktisk så slemt at vi ikke var velkomne til brugstræningsholdet, og de anbefalede at vi skulle have en hundeterapeut på...

 

Min mand, erfaren jæger og har trænet flere hunde, insisterer selvfølgelig på at give det et sidste forsøg, og i weekenden smed han så håndklædet i ringen, med ordene "nu må du prøve hvad du vil, og ellers må vi af med hende"... Det lyder måske barsk, men jo mere man tænker over det, jo mere må vi indse, at hun terroriserer huset.

 

Jeg insisterer selvfølgelig på at give det et sidste forsøg, og har nu meldt mig ind i dansk kennel klub, så vi kan få noget kontakt til en af deres adfærdsbehandlere, det er der jo desværre alt for mange ude i Danmark der kalder sig til, at man tør tage det første navn man støder på...

Vores lille Ronja, som nu er en stor hund, har en jernvilje og et gå på mod man skal lede længe efter... alle de gyldne træningsmetoder virker ikke umiddelbart på hende, og nu er kræfterne ved at slippe op...

 

Det er super hårdt at indrømme, da man jo holder af sit lille "barn", så jeg håber virkelig at vi kan få noget godt arbejde igang med noget kvalificeret hjælp. Men frygter virkelig at vi må opgive vores ævred, og det sidste jeg ønsker er, at hun skal omplaceres..

 

Noget af det primære hun mangler er hengivenhed til os og lysten til at please, for hende er det næsten ligegyldig hvem der er i hendes nærhed, bare der er nogen.. og det kommer virkelig bag på os, da min mand pga arbejdsløshed har gået rigtig meget hjemme med hende og trænet rigtig meget med hende..

 

Meningen var at hun skulle være en kombineret jagt og familiehund, ligenu håber jeg blot på, at jeg over de kommende måneder kan få en brugbar familiehund frem i hende, da familien står for at blive udvidet om et lille år, med en 1 årig..

 

Ved ikke lige hvad meningen med indlægget er, udover at få mine frustrationer ud :damn:

[Aslan]

Ja nogen gange bliver man snydt for den perfekte hund

 

 

 

Men jeg syntes det er flot at i vil bruge lidt mere tid og penge på jeres hund.

 

Nogle gange er det bare godt med andre øjne på sagen :5up: og tænk sig hvis det så viste sig at det var en under/overstimulering der gjorde det, som faktisk var nem at rette op på

 

Håber på en glædelig update hvor adfærdsbehandleren har kommet med nogle input som i kunne bruge

 

Held og lykke med projekt artig hund :blink:

[Gæst Ronja]

Ja nogen gange bliver man snydt for den perfekte hund

 

 

 

Men jeg syntes det er flot at i vil bruge lidt mere tid og penge på jeres hund.

 

Nogle gange er det bare godt med andre øjne på sagen :5up: og tænk sig hvis det så viste sig at det var en under/overstimulering der gjorde det, som faktisk var nem at rette op på

 

Håber på en glædelig update hvor adfærdsbehandleren har kommet med nogle input som i kunne bruge

 

Held og lykke med projekt artig hund :blink:

 

Jotak Tænker også selv lidt på, om det måske er en basal ting vi gør galt, men det er svært at se hvad, udover at vi aldrig har en ligevægtig hund

[Gæst Ninjamor]

Ronja er en golden af jagtlinier, så vidt jeg kan se?

 

De har et drive og en "spirit" som kan være overvældende, men fantastiske at arbejde med.

 

Hvad er dit bud på hvad der er gået galt?

 

Nogle muligheder som umiddelbart popper op som kan skabe en skæv relation:

 

Hvalpen overlades for meget til sig selv

 

Irettesættes for meget

 

Får konsekvent kontakt/aktivering når den vil have

 

Opdrages for restriktivt

 

Må ikke tage initiativer

 

Opdrages operant og kun operant, altså ingen grænsesætning

 

For krævende opdragelse/træning

 

Hvis nogle af disse bud er til stede kan det skabe ubalance mellem hund og ejer.

 

Ofte når en følsom hund virker ligeglad med ejeren og favner alle andre mennesker, er der sket det at ejeren er kommet til at være for hård/krævende og at hunden derfor melder sig ud af foretagendet.

 

Medmindre Ronja er syg, så skal dette tages hånd om, så lyder det ikke som noget der ikke kan repareres på med godt resultat hvis viljen og hjertet er der hos jer.

 

Hvilke træningsmetoder og opdragelsestiltag er blevet anvendt?

[Gæst Ronja]

Tusind tak for dit svar Ninjamor, jeg har kommenteret i dit indlæg, håber du vil kommentere tilbage

 

 

Ronja er en golden af jagtlinier, så vidt jeg kan se? Ja det er hun, det er et bevidst valg som vi har gjort, og vi har fra start vidst at de krævede meget aktivering, hvilket vi har imødekommet

 

De har et drive og en "spirit" som kan være overvældende, men fantastiske at arbejde med. Ronja vil gerne arbejde, vores problem er bare, at hun gerne vil arbejde selv, helst ikke for os, og ikke ret længe ad gangen når det slår hende hun gerne vil

 

Hvad er dit bud på hvad der er gået galt? Jeg er ude af stand til selv at sætte fingeren på, hvor det er gået galt, og også derfor vil jeg nu søge anden hjælp

 

Nogle muligheder som umiddelbart popper op som kan skabe en skæv relation:

 

Hvalpen overlades for meget til sig selv Dette er ikke sket, da min mand har været hjemmegående. Hun er stille og roligt blevet vænnet til at være alene længere og længere tid, og det er ikke umiddelbart et problem at være alene hjemme

 

Irettesættes for meget Det er vel klart at hun nu bliver irettesat meget når hun laver meget ballade. Det hænger også lidt sammen med næste punkt, for hun laver ballade hvis hun ikke bliver aktiveret NÅR hun vil. Ballade her tænker jeg på, at hun gør og gør og gør og ender med at bide, og hun forstår altså ikke umiddelbart et nej, desværre...

 

Får konsekvent kontakt/aktivering når den vil have tja... hvordan undgår vi ellers et optrin?

 

Opdrages for restriktivt Kan du uddybe dette?

 

Må ikke tage initiativer Det må hun MEGET gerne, og det gør hun også Hun bliver mødt med stor ros når hun gør

 

Opdrages operant og kun operant, altså ingen grænsesætning "Masser" af grænsesætning, hun virker bare som om hun bevidst vælger at ignorere grænserne. Hos os siger vi gerne "hun vælger at tage balladen, bare hun har haft det sjovt"

 

For krævende opdragelse/træning Vi har prøvet at opdrage ud fra hvor hun selv er nået til, nogengange har vi prøvet at sprænge rammerne lidt, men med dårligt resultat.

 

Hvis nogle af disse bud er til stede kan det skabe ubalance mellem hund og ejer.

 

Ofte når en følsom hund virker ligeglad med ejeren og favner alle andre mennesker, er der sket det at ejeren er kommet til at være for hård/krævende og at hunden derfor melder sig ud af foretagendet.

Det tænker jeg kan være sandsynligt, for vi har måske været "hårde" ved hende, netop for ikke at være underlagt hende. Hendes opførsel virker nogle gange lidt "alfa-hun" agtig, og det tolererer vi ikke.

 

Medmindre Ronja er syg, så skal dette tages hånd om, så lyder det ikke som noget der ikke kan repareres på med godt resultat hvis viljen og hjertet er der hos jer. Viljen og hjertet er der bestemt til det, jeg er parat til at gå gennem ild og vand, og er 100% indstillet på, at det er NU der skal sættes ind, hvis det skal være muligt at ændre hendes adfærd, og indtil videre vælger jeg at tro på at det kan lade sig gøre, vi ved bare ikke hvordan

 

Hvilke træningsmetoder og opdragelsestiltag er blevet anvendt? Vi har det sidste gode stykke tid trænet efter Irene Jarnveds metoder, inden da må jeg indrømme at vi trænede efter erfaringer, de virkede bare ikke på hende..

 

 

Der skal endelig ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker min hund meget højt, og derfor er parat til at bruge så meget energi på hende, jeg kan mobilisere og forhåbentlig er det hvad der skal til :hjerte:

[Gæst bøvle]

hej...

super flot at du stiller dette indslag til skue for os...godt gået....

jeg om nogen ved hvad du gåe igennem, da vi for det første også har en golden med meget jagtinstinkt, og for det andet, så har vi en lille cavalier, men som har kostet os dyrt i dyrlægeregninger og adfærdsbehandlinger, for som du så rigtigt skriver, så er der mange der UDNYTTER andres fortvivelse og frustration over ikke at udrette nogen gode resultater og tilsidst have en adfærsvanskelig hund........men når det så er sagt.... så betyder det rigtig meget at i finder en i kan sammen med og som "taler samme sprog som jer" og som er god til at guide!!! MEN DET ER VIGTIGT, AT I FÅR HJÆLP NU... for hverken hund eller jer får noget godt ud af træningen nu, for jeres frustration går direkte ned i hunden, og ubevidst kan i komme til at forstærke den uønskede adfærd....

men med en god adfærdsbehandler får i nogle gode redskaber til at træne med og hun/han vil guide jer in action, og så får i lektier for til et evt. andet møde....i vil få så meget mere glæde af det, og hvis i lærte "dæmpede signaler" så kan i måske læse hvad hunden er usikker eller vil gøre, og i vil så kunne gribe ind INDEN det sker, men det TAGER TID OG TÅLMODIGHED!!!!!

ellers gjorde vi det med vores golden, at vi aktiverede ham meget i form af spor, apporttræning, og anden leg hvor han skulle bruge hjernen mere, vi har også løbet agility...:banan:

man må nogen gange lave sine egne forventninger om, da det er et levede væsen, og den har jo sin egen vilje og personlighed, så det er ikke altid man kan få ALLE de ting man kunne ønske sig, men så kan man sætte forventningerne ned og få nogle af dem, og måske få tilføjet nogen andre, som man så kan have det sjovt og godt med...

håber du kan bruge noget af dette og håber på positive resultater for jer og jeres hund...held og lykke:vinken:

[Gæst Ninjamor]

Tusind tak for dit svar Ninjamor, jeg har kommenteret i dit indlæg, håber du vil kommentere tilbage

 

Velbekomme

 

Ja det er hun, det er et bevidst valg som vi har gjort, og vi har fra start vidst at de krævede meget aktivering, hvilket vi har imødekommet

 

Muligvis er I faldet i "for meget aktivering" fælden, så hendes aktivitetsbehov er blevet øget

 

Ronja vil gerne arbejde, vores problem er bare, at hun gerne vil arbejde selv, helst ikke for os, og ikke ret længe ad gangen når det slår hende hun gerne vil

 

Dette kan være et biprodukt af forskellige tiltag

 

Dette er ikke sket, da min mand har været hjemmegående. Hun er stille og roligt blevet vænnet til at være alene længere og længere tid, og det er ikke umiddelbart et problem at være alene hjemme

 

Okay

 

Det er vel klart at hun nu bliver irettesat meget når hun laver meget ballade. Det hænger også lidt sammen med næste punkt, for hun laver ballade hvis hun ikke bliver aktiveret NÅR hun vil. Ballade her tænker jeg på, at hun gør og gør og gør og ender med at bide, og hun forstår altså ikke umiddelbart et nej, desværre...

 

Ja, det er klart. Hvis hun som lille hvalp har følt sig for meget irettesat, så er der sandsynlighed for at hun har meldt sig ud af "klubben"

 

tja... hvordan undgår vi ellers et optrin?

 

Ændringer op til situationen. Det er dette adfærdsrådgivningen går ud på

 

 

Kan du uddybe dette?

 

For mange grænser

 

Det må hun MEGET gerne, og det gør hun også Hun bliver mødt med stor ros når hun gør

 

Initiativ er også at komme og bede om aktivering

 

"Masser" af grænsesætning, hun virker bare som om hun bevidst vælger at ignorere grænserne. Hos os siger vi gerne "hun vælger at tage balladen, bare hun har haft det sjovt"

 

Okay

 

Vi har prøvet at opdrage ud fra hvor hun selv er nået til, nogengange har vi prøvet at sprænge rammerne lidt, men med dårligt resultat.

 

OK

Det tænker jeg kan være sandsynligt, for vi har måske været "hårde" ved hende, netop for ikke at være underlagt hende. Hendes opførsel virker nogle gange lidt "alfa-hun" agtig, og det tolererer vi ikke.

 

I er helt sikkert ofre for nogle misforståelse alle sammen.

Jeg vil foreslå at I låner Anders Hallgrens bog Alfasyndromet, den forklarer grundigt hvordan det tidligere alfabegreb er en misforståelse

 

Viljen og hjertet er der bestemt til det, jeg er parat til at gå gennem ild og vand, og er 100% indstillet på, at det er NU der skal sættes ind, hvis det skal være muligt at ændre hendes adfærd, og indtil videre vælger jeg at tro på at det kan lade sig gøre, vi ved bare ikke hvordan

 

"Ild og vand" er godt, for der skal nok rykkes hurtigt hvis det skal ende rigtig godt

 

Vi har det sidste gode stykke tid trænet efter Irene Jarnveds metoder, inden da må jeg indrømme at vi trænede efter erfaringer, de virkede bare ikke på hende..

 

Hvad kan hun udføre på kommando?

 

Hvad kan hun stoppes i på et "nej"?

 

I er inde i en dum cirkel. Den skal brydes før I kan komme videre.

Et af midlerne til dette er at være uforudsigelig, altså gøre noget helt andet end Ronja forventer af jer.

Hvordan og hvad er noget der ses på ved en rådgivning, som vi allerede har snakket lidt sammen om

[Gæst Ronja]

Hej alle,

 

Pyha en privatbesked fik mig herind omkring, og jeg ville da kort skrive hvad vi har været igennem..

 

Planen var oprindelig at vi skulle have haft besøg af Ninjamor og have haft noget hjælp til hele opgaven med Ronja, men vi måtte komme til den frygtelige indrømmelse, at opgaven simpelthen var blevet os for stor..

 

Vi traf den meget svære beslutning at omplacere hende, og selvom vi traf valget tilbage i december, så gør det stadig ondt, især på mig..

Der er ingen tvivl om at vi gjorde det rigtige for hunden, for vi kunne ikke møde hendes meget høje aktivitetsniveau, og samtidig var det som om vi snakkede forbi hinanden, uanset hvad vi prøvede..

Hun er nu et rigtig godt sted, hos en der går meget op i og bruger hele sin tid på at træne hunde, og også har 3 andre store hunde, og det går rigtig godt.

 

Vi er nu ved at nå dertil hvor snakken går på en ny hund, men vi er stadig ikke helt klar, for vi var virkelig glad for Ronja ufordringerne til trods. Én ting er sikkert, når vi får en ny hund, så bliver det ikke en Golden Retriever af jagtlinjen igen, selvom jeg elsker den type hund. Det skal være en frisk ny start, ikke en der minder os om vores "tab".

 

Så hvis der er nogen herinde der kan huske mig, så var ovenstående hvad der blev af mig sådan lige pludselig

 

Kh Britt

[Dina]

Hun er nu et rigtig godt sted, hos en der går meget op i og bruger hele sin tid på at træne hunde, og også har 3 andre store hunde, og det går rigtig godt.

Hvad gjorde hendes nye ejer anderledes end I gjorde? For så vidt jeg husker, så trænede din mand hende meget, men det var måske på en anden måde eller hur?

 

Dejligt, at hun har fået det godt og trives.

[Shii]

Altid dejligt med en opdatering på "gamle sager"... Er ked af at høre det var for stor en opgave for jer, men dejligt at i tog et godt valg for jeres hund :ae:

[Aslan]

Dejligt hun har fået et godt liv :kys:

 

Held og lykke med den kommende hund, håber vi kommer til at hører mere til dig og den

[Gæst Ronja]

Præcis hvad den nye ejer gør anderledes ved jeg ikke, er sikker på hun gennem sin interesse for problemhunde har opnået stor viden på området, som hun formulerer det så er Ronja blevet misforstået, og ja, vi talte bare ikke samme sprog.

 

Min mand brugte ganske rigtig mange timer på at træne med hende hver dag, i starten nærmest hele dagen, senere "kun" 3 timer i hverdagene, og ganske mange flere i weekenden

 

Og har alle planer om at vende tilbage når vi finder os den rette nye hund