Til jer der opdrætter - et (lille) spørgsmål...

[Gæst]

Hej

 

Jeg har et spørgsmål til jer der opdrætter herinde.

Hvis man nu har en hund, der har en eller anden 'fejl', hvordan vil I så rette op det gennem jeres opdræt (selvfølgelig skal fejlen ikke være graverende for så er avl jo udelukket)?

 

Et eksempel kunne være en tæve som er for lang eller for stor, hvilken han ville I så bruge? En der var så tæt på standarden som muligt eller en der var 'lidt for' kort?

 

Og til sidst, hvad siger instruktørerne/materialet på DKKs opdrætterkursus, hvis I har været på et sådant?

 

Der er jo nok ikke så meget at debatere, men jeg er nysgerrig efter jeres svar (da jeg har talt om det med en opdrætter i dag.)

 

/Mette

[Petrine]

En der var så tæt på standarden som muligt eller en der var 'lidt for' kort?

 

Opdræt er ikke matematik, hvor minus/minus giver plus - så to fejl giver ikke perfekt. Man skal med andre ord holde sig mest muligt til standarden, hvis den ene er for lille, så skal den anden helst være perfekt på det punkt

[Gæst Sigurd]

Hej

 

Jeg har et spørgsmål til jer der opdrætter herinde.

Hvis man nu har en hund, der har en eller anden 'fejl', hvordan vil I så rette op det gennem jeres opdræt (selvfølgelig skal fejlen ikke være graverende for så er avl jo udelukket)?

 

Et eksempel kunne være en tæve som er for lang eller for stor, hvilken han ville I så bruge? En der var så tæt på standarden som muligt eller en der var 'lidt for' kort?

 

Og til sidst, hvad siger instruktørerne/materialet på DKKs opdrætterkursus, hvis I har været på et sådant?

 

Der er jo nok ikke så meget at debatere, men jeg er nysgerrig efter jeres svar (da jeg har talt om det med en opdrætter i dag.)

 

/Mette

 

Jeg forstår godt dit spørgsmål, men det er desværre ikke så enkelt at svare på.

Først må man gøre sig klart, at den perfekte hund findes ikke.

Alle hunde har større eller mindre fejl i forhold til racestandarder og ikke mindst i forhold til, hvad den enkelte opdrætter ønsker sig.

 

Der er stor forskel på hvordan hver opdrætter vægter sådanne fejl. For nogle betyder udseendet meget, andre tager mere let på det og vægter brugsegenskaber højere, så er der nogle opdrættere der foretrækker større hunde i racen mens andre er til de mindre osv. Det eneste alle opdrættere nok kan blive enige om bør vægtes højt er sundheden.

 

Men når jeg skal vælge hanhund til en tæve, focuserer jeg meget på hendes fejl, eller rettere det jeg anser som fejl. Dernæst udvælger jeg nogle hanhunde, som ikke har samme fejl. De har selvfølgelig så nogle andre fejl, med det er vigtigt for mig, at begge forældre ikke har samme fejl.

Ud fra de udvalgte hanhunde foregår udvælgelsen så, med kig på bedsteforældre, søskende og ikke mindst hanhundens tidligere afkom, men det kan der skrives en hel roman om.

Forøvrigt håber jeg at hanhundeejere bruger samme fremgangsmåde før de siger ja til en tæve, men det kan jeg godt ind imellem have min tvivl om.

[Juelsgaard]

Har jeg en fejl på mine hunde, så vælger jeg en hanhund som er så god som overhovedet mulig på det punkt.

 

Nu har jeg f.eks. Kasia som godt kunne være lidt bedre vinklet i forparten og til hende vælger jeg så en hanhund som dels selv er rigtig godt vinklet, men især en hanhund som har lavet hvalpe som er rigtig godt vinklet.

 

Til enhver form for avl ser jeg mere på eventuelle afkom og på afstamningen end på den enkelte hund, for man ser jo nogle gange at en enkelt hvalp i et kuld er blevet noget nær perfekt men hvor resten kun er middelmådige. En sådan hund er jeg personlig ikke vild med. Jeg vil hellere bruge en hund som er god og hvor resten af søskende også er et godt stykke over middel.

[Drentsche]

Som Petrine skriver, skal modparten altid være så tæt på standarden som muligt.

[Gæst]

Takker for jeres svar. Jeg er helt med på, det ikke kan stilles så enkelt op og at mange ting spiller ind.

 

Jeg ville selv vælge en hund til parring som var så tæt på standarden som muligt, og med gode afkom/aner på "fejl-punktet", hvis det er muligt. Men jeg blev helt i tvivl, da jeg talte med en bekendt, som efterhånden har opdrættet nogle kuld.

 

Min bekendte synes så, at plusser og minusser mødes, og på den måde kan fejl rettes. Dvs. hun ville parre sin lidt lange tæve med en rigtig kort han. Og så mente hun i øvrigt, at jeg trængte til at komme på opdrætterkursus med min holdning. (Øh, jeg skal faktisk ikke opdrætte, men har vel alligevel lov at ha' en lille bitte mening.)

 

/Mette

[Gæst mk101]

Takker for jeres svar. Jeg er helt med på, det ikke kan stilles så enkelt op og at mange ting spiller ind.

 

Jeg ville selv vælge en hund til parring som var så tæt på standarden som muligt, og med gode afkom/aner på "fejl-punktet", hvis det er muligt. Men jeg blev helt i tvivl, da jeg talte med en bekendt, som efterhånden har opdrættet nogle kuld.

 

Min bekendte synes så, at plusser og minusser mødes, og på den måde kan fejl rettes. Dvs. hun ville parre sin lidt lange tæve med en rigtig kort han. Og så mente hun i øvrigt, at jeg trængte til at komme på opdrætterkursus med min holdning. (Øh, jeg skal faktisk ikke opdrætte, men har vel alligevel lov at ha' en lille bitte mening.)

 

/Mette

 

Tror nok jeg har en rimelig klar holdning, til hvem af jer der skal på opdrætterkursus :blink:

 

Din bekendte kan sikkert være heldig, at få et eller andet en gang i mellem, som udvikler sig nogenlunde korrekt. Men der vil ikke være en type eller linje i opdrættet, og man vil ikke rigtig have idé om hvad ens hunde ender med at give.

 

Jeg - og de fleste andre ser det ud til - er helt af samme holdning som du.