Hop til indhold

Recommended Posts

Jeg har en plejehund lige nu, der har ressourceforsvar overfor ben og til dels legetøj, men primært ben. Det er en ældre dame på 8 år, og jeg aner ikke hvad hendes baggrund er, men hun kommer fra Grækenland og jeg formoder derfor, at hun har skulle passe på "sit" for at overleve. Jeg synes det er rigtig spændende at arbejde med en hund med ressourceforsvar og har et par spørgsmål i den forbindelse.

 

Det virker indimellem som om det bare er indgroet vane for hende at sende afstandssøgende signaler - altid knurren. Altså, at det ikke nødvendigvis er fordi hun føler sig truet, men det er så indlejret i hendes adfærd, at det er helt rutine. Kan det passe?

 

Når en hund knurrer, så er det jo et afstandssøgende signal og det bør man respektere. Men på den anden side, så har hun jo - formodentlig over mange år - lært at dette kan betale sig. Er det derfor hensigtsmæssigt indimellem at udfordre grænserne. Altså eks. at holde hånden et sted, hvor hun begynder at knurre og først fjerne den, når hun slapper af. For ligesom at rykke hendes zoner... Lidt ligesom hvis en hest er angst for en plasticpose på en pind og rykker væk - så vil jeg også følge med hesten i samme afstand indtil den slapper af, for derefter at fjerne plasticposen.

 

Jeg har lagt mærke til, at det er nogle bestemte vinkler hun reagerer på. Nærmer jeg en hånd forfra mod benet, er kun lidt småknurren - det samme bagfra. Men fra oven, hvor hun kan se min hånd - der reagerer hun voldsomt. Nogen, der har bud på hvorfor?

 

Mange spørgsmål - i know, men jeg er så nysgerrig! Det er ikke et kæmpe problem med hendes ressourceforsvar, men det kunne være skønt for hende, hvis vi kunne arbejde med det og hun ikke behøvede at være på vagt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg overtog på et tidspunkt en ung hund som viste sig at være endog meget aggressiv overfor andre hunde og noget i hendes blik fortalte mig at hun nemt kunne blive det overfor mennesker også.

 

Ingen tvivl om at hun kørte ressourceforsvar dels af vane, men så sandelig også fordi hun mente det.

På et tidspunkt, da hun knurrede ad mig da jeg skulle passere hende, sagde jeg stop. "SÅ ER DET NOK!" blev stående og tog udfordringen op ved at blive stående. Da genoptog hun spisningen i ro og blev kort rost og jeg gik videre.

 

Det er hamrende vanskeligt at vejlede i sådan noget uden at kunne se situationen og hundens udstråling, og det kan blive farligt at udfordre tæven.

 

Jeg ville tænke, at det ikke var min hund at "opdrage" på så medmindre pasningen er aftalt til lang tid fremover ville jeg i stedet tilflyde hende ressourcer i en stille strøm og afvente effekten af dette.

 

Ellers kan en konfrontation måske være løsningen, hvis hun bare kører med klatten fordi hun kan. Men jeg ville være 100% sikker på hvad baggrunden var, før jeg gik ind på hendes "spil" :-D

 

Hvis hun har levet på gaden, kan jeg forestille mig at hænder oppefra kan have betydet slag eller tag i nakken?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har lige sat svarene ind:

 

Jeg overtog på et tidspunkt en ung hund som viste sig at være endog meget aggressiv overfor andre hunde og noget i hendes blik fortalte mig at hun nemt kunne blive det overfor mennesker også.

 

Jeg er ret sikker på, at det for Lilys vedkommende ikke breder sig til mennesker. Det er kun, når hun ligger med et ben.

 

Ingen tvivl om at hun kørte ressourceforsvar dels af vane, men så sandelig også fordi hun mente det.

På et tidspunkt, da hun knurrede ad mig da jeg skulle passere hende, sagde jeg stop. "SÅ ER DET NOK!" blev stående og tog udfordringen op ved at blive stående. Da genoptog hun spisningen i ro og blev kort rost og jeg gik videre.

 

Det er det jeg mener. Det kan vel også - i en passende situation - være ok at sige "fandme nej, nu stopper du!". Havde det nogen effekt efterfølgende, at du havde taget udfordringen op?

 

Det er hamrende vanskeligt at vejlede i sådan noget uden at kunne se situationen og hundens udstråling, og det kan blive farligt at udfordre tæven.

 

Jeg er ret sikker på, at det for hendes vedkommende bliver ved advarslen. Hun er meget mild og blid og det virker umiddelbart på mig som om, at det her adfærdsmønster er dybt forankret i hende efter hendes tid i Grækenland og at hun ikke tænker så meget på det. Jeg er ikke bekymret for at det skal udvikle sig og blive farligt.

 

Jeg ville tænke, at det ikke var min hund at "opdrage" på så medmindre pasningen er aftalt til lang tid fremover ville jeg i stedet tilflyde hende ressourcer i en stille strøm og afvente effekten af dette.

 

Jeg prøver lidt at bruge "flooding" for tiden og hun vælter sig nærmest i ben. Det betyder så også at jeg har været tæt på at brække et ben et par gange, når jeg har været oppe om natten:blink: Lily skal bo hos mig indtil hun finder en permanent familie. Det er ikke påkrævet at jeg arbejder med eventuelle problemer, men jeg gør det som regel. Det er som regel med til at give hunden de bedst forudsætninger for at fungere i en ny familie.

 

Ellers kan en konfrontation måske være løsningen, hvis hun bare kører med klatten fordi hun kan. Men jeg ville være 100% sikker på hvad baggrunden var, før jeg gik ind på hendes "spil" :-D

 

Hvis hun har levet på gaden, kan jeg forestille mig at hænder oppefra kan have betydet slag eller tag i nakken?

Godt bud - du har nok fat i noget af det helt rigtige. Det giver jo også meget god mening. Jeg ved ikke om hun har levet på gaden - hun blev bare smidt ind over hegnet til internatet en nat.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har lige sat svarene ind:

 

På Stjerne fik det den effekt, at hun ikke mere knurrede ad mig, hun kunne godt slappe af selvom hun lå med rå mad.

Sideløbende arbejdede jeg med aportering.

Som du kan se på fotoet kunne hun godt lade kattene være selvom der ligger en pose med kylling på græsset.

 

Jeg synes, det er i orden at markere at nu er det sgu nok ved passende lejligheder, for nogle af hundene finder nemt ud af at de kan "hundse" med os eller andre hunde, (som f.eks. min terrier gorde) og det holder altså ikke hvis der skal være harmoni i familien.

 

Det jeg tænkte med overfloden var, at hun i selve ressourcesituationen fik noget som var bedre end det hun ønskede at forsvare.

Derefter ville jeg muligvis fjerne alt så det kun var fremme når jeg havde overskud til at være på..

 

Det er spændende at arbejde med

Link til indlæg
Del på andre sites

På Stjerne fik det den effekt, at hun ikke mere knurrede ad mig, hun kunne godt slappe af selvom hun lå med rå mad.

Sideløbende arbejdede jeg med aportering.

Som du kan se på fotoet kunne hun godt lade kattene være selvom der ligger en pose med kylling på græsset.

 

Jeg synes, det er i orden at markere at nu er det sgu nok ved passende lejligheder, for nogle af hundene finder nemt ud af at de kan "hundse" med os eller andre hunde, (som f.eks. min terrier gorde) og det holder altså ikke hvis der skal være harmoni i familien.

 

Det jeg tænkte med overfloden var, at hun i selve ressourcesituationen fik noget som var bedre end det hun ønskede at forsvare.

Derefter ville jeg muligvis fjerne alt så det kun var fremme når jeg havde overskud til at være på..

 

Det er spændende at arbejde med

 

Jeg bruger meget det med at give hende noget, af højere værdi end det hun ligger med og det virker uden problemer.

 

 

Jeg kan altså ikke lade være med at synes, at det er lidt spændende, selvom det naturligvis er trist at hun har sådan et behov for at forsvare sine ressourcer. Men det er altså lidt spændende at arbejde med!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke, der kommer mange græske voksne hunde til DK, uden de har levet en god tid på gaden dernede. Og efterfølgende ofte på overfyldte internater til dyrlægevaccination, chip osv i i orden, hvor de så selvfølgelig også skal findes egnede til adoption..Så for mig er hendes adfærd med resursebeskyttelse normal. Kun hvis man er den stærkeste, kan man have noget HELT for sig selv.Og ved fodergrupperne på gaden kan kun de stærkeste spise sig lidt mætte.

Mine græske plejehunde har stor set alle været under 1/2 år ved ankomst, og hurtigt fjernet fra gaderne dernede. Men lækre ting er de ikke vant til på internaterne , de sloges for meget og går for tæt sammen.

Jeg tror, det kan være indlært adfærd, men bliver jo forstærker af den ophidselse det bringer, at få noget lækker, der ikke lige kan sluges.Altså vil for meget lækkert gøre hundens stressniveau forhøjet uden det falder til normal leje. Så jeg ville passe på og ikke lade huset flyde af gnaveben, før hun er faldet mere til ro. Det vil nok tage en rum tid, før hun finder ud af , at du ikke æder dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke, der kommer mange græske voksne hunde til DK, uden de har levet en god tid på gaden dernede. Og efterfølgende ofte på overfyldte internater til dyrlægevaccination, chip osv i i orden, hvor de så selvfølgelig også skal findes egnede til adoption..Så for mig er hendes adfærd med resursebeskyttelse normal. Kun hvis man er den stærkeste, kan man have noget HELT for sig selv.Og ved fodergrupperne på gaden kan kun de stærkeste spise sig lidt mætte.

Mine græske plejehunde har stor set alle været under 1/2 år ved ankomst, og hurtigt fjernet fra gaderne dernede. Men lækre ting er de ikke vant til på internaterne , de sloges for meget og går for tæt sammen.

Jeg tror, det kan være indlært adfærd, men bliver jo forstærker af den ophidselse det bringer, at få noget lækker, der ikke lige kan sluges.Altså vil for meget lækkert gøre hundens stressniveau forhøjet uden det falder til normal leje. Så jeg ville passe på og ikke lade huset flyde af gnaveben, før hun er faldet mere til ro. Det vil nok tage en rum tid, før hun finder ud af , at du ikke æder dem.

 

Jeg er helt enig. Samtlige plejehunde har haft en grad af ressourceforsvar med undtagelse af en - hun gemte benene i stedet. Nøj hvor var det hyggeligt at gå i seng, for så at finde et gennemgnasket griseøre i hovedpuden:blink:

 

Hun bliver ikke rigtig stresset over benene derhjemme, jeg har nemlig valgt ben med ret lav værdi. Så det er de kedelige hudben. Det hjælper lidt.

 

Derudover er hun fandme den mest nuttede gamle dame,jeg længe har mødt! Jeg er helt forelsket i hende, den lille hvide tromle:lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Er det den lidt ældre puddellignende fra GH- troede hun var adopteret væk.

Men noget gik måske galt der??

Hvis det er skal hun jo ikke diskuteres her mellem os.

Men altså fra gaden måske til internat dernede og den lange rejse og måske ny familie og så hos dig.

Det er sku ufatteligt, hvad de holder til. Tænk, at de kan blive så glade hunde igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er det den lidt ældre puddellignende fra GH- troede hun var adopteret væk.

Men noget gik måske galt der??

Hvis det er skal hun jo ikke diskuteres her mellem os.

Men altså fra gaden måske til internat dernede og den lange rejse og måske ny familie og så hos dig.

Det er sku ufatteligt, hvad de holder til. Tænk, at de kan blive så glade hunde igen.

 

Ja, det er hende. Og hun er ligeså skøn som hun ser ud!! Jeg er helt forelsket i hende. Det eneste lille problem hun har, er ressourceforsvar. Så det arbejde vi med nu. Reelt set kan man jo bare lade være med at give hende ben, men jeg synes det er spændende at prøve at arbejde med det.

 

Jeg bliver gang på gang meget imponeret over hvor omstillingsdygtige hunde er - det er altså fantastisk at opleve. Det ved du jo også med de plejehunde/fastboende grækere du har og har haft. Hunden er et helt fantastisk dyr!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det lyder spændende med plejehunde!

 

Jeg tænker noget i retningen af at dele tyggeben med hende. Altså sidde sammen med hende og holde i den ene ende og blive ved at holde i den ene ende. Samtidig kan man så give hende lækre godbidder engang imellem. Når hun synes det er helt ok at du holde, ville jeg slippe på et tidspunkt undervejs men blive siddende.

 

Bliver hun ved dig så, ville jeg måske kæle lidt med hende samtidig med at jeg tilbød en godbid.

 

Når tilliden er på plads der, ville jeg gå videre til at gå til hende når hun selv ligger med noget. Snakke til hende på forhånd og tilbyde godbidder på samme facon som da du sad ved hende.

 

Det vil tage tid med en voksen hund som hende, men som du beskriver hende, tror jeg også mest det er af vane og fordi det altid har været nødvendigt. (i hendes øjne)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Tilføj...