Virkelig skuffet

[Rams]

Jeg ved ikke lige hvor denne tråd skulle være, for det er i hvert fald ikke en hyggelig hundehistorie, men det er heller ikke ligefrem en debat. -Bare en meget trist konstatering.

 

Jeg startede til hvalpetræning i august, sammen med ca 14 andre. Nu er vi maks 5, der møder op til træning hver gang. Jeg troede egentlig, at folk bare var stoppet med at komme, fordi de ikke gad alt det træning, men nok gad hunden.

Nu sad jeg så bare lige og surfede på hundeinternatsider, fordi jeg synes det er hyggeligt, og så finder jeg denne stakkels fyr.

 

Dansk Dyreværn Aalborg

-Altså ham der hedder Tacco på siden.

 

Jeg kan tydeligt kende ham, fordi han har stumphale, det hvide på brystet og nogle lidt specielle øjne.

Det er da for trist og frustrerende, at den familie havde anskaffet sig en hund! Men de havde da gode intentioner, siden de ligefrem meldte ham til hvalpetræning og kom nogle gange tl træningen.

Men stakkels Takko, som allerede er kasseret og mangler et hjem igen, i en alder af 7 mdr.

[sonja77]

Det er trist. Desværre ender mange store hvalpe og unghunde jo desværre på internaterne, når de bliver en lidt for stor mundfuld for deres familier. :cry:

[JeanetteH]

Jeg ved ikke lige hvor denne tråd skulle være, for det er i hvert fald ikke en hyggelig hundehistorie, men det er heller ikke ligefrem en debat. -Bare en meget trist konstatering.

 

Jeg startede til hvalpetræning i august, sammen med ca 14 andre. Nu er vi maks 5, der møder op til træning hver gang. Jeg troede egentlig, at folk bare var stoppet med at komme, fordi de ikke gad alt det træning, men nok gad hunden.

Nu sad jeg så bare lige og surfede på hundeinternatsider, fordi jeg synes det er hyggeligt, og så finder jeg denne stakkels fyr.

 

Dansk Dyreværn Aalborg

-Altså ham der hedder Tacco på siden.

 

Jeg kan tydeligt kende ham, fordi han har stumphale, det hvide på brystet og nogle lidt specielle øjne.

Det er da for trist og frustrerende, at den familie havde anskaffet sig en hund! Men de havde da gode intentioner, siden de ligefrem meldte ham til hvalpetræning og kom nogle gange tl træningen.

Men stakkels Takko, som allerede er kasseret og mangler et hjem igen, i en alder af 7 mdr.

 

Er det ikke bedre han kommer ud til mennesker, der vil ham? End at han er i et hjem, hvor han bliver ignoreret og er ikke-ønsket?

[Gæst Frigga]

Ja, han ser sød ud. Det er synd for familien at de måtte af med ham. Vi kender jo ikke årsagen - måske er de blevet skilt, måske er der konstateret slem allergi, måske dødsfald, måske, måske, måske.

 

Forhåbentlig får han snart et nyt hjem, så han ikke skal sidde på internatet.

[Gæst Frigga]

Det er trist. Desværre ender mange store hvalpe og unghunde jo desværre på internaterne, når de bliver en lidt for stor mundfuld for deres familier. :cry:

 

Er det ikke bedre han kommer ud til mennesker, der vil ham? End at han er i et hjem, hvor han bliver ignoreret og er ikke-ønsket?

Hvor læser I at han er blevet ignoreret eller at han har været en for stor mundfuld?

[Gæst Sigurd]

Jeg ved ikke lige hvor denne tråd skulle være, for det er i hvert fald ikke en hyggelig hundehistorie, men det er heller ikke ligefrem en debat. -Bare en meget trist konstatering.

 

Jeg startede til hvalpetræning i august, sammen med ca 14 andre. Nu er vi maks 5, der møder op til træning hver gang. Jeg troede egentlig, at folk bare var stoppet med at komme, fordi de ikke gad alt det træning, men nok gad hunden.

Nu sad jeg så bare lige og surfede på hundeinternatsider, fordi jeg synes det er hyggeligt, og så finder jeg denne stakkels fyr.

 

Dansk Dyreværn Aalborg

-Altså ham der hedder Tacco på siden.

 

Jeg kan tydeligt kende ham, fordi han har stumphale, det hvide på brystet og nogle lidt specielle øjne.

Det er da for trist og frustrerende, at den familie havde anskaffet sig en hund! Men de havde da gode intentioner, siden de ligefrem meldte ham til hvalpetræning og kom nogle gange tl træningen.

Men stakkels Takko, som allerede er kasseret og mangler et hjem igen, i en alder af 7 mdr.

 

Ja, det rammer altid en meget hårdt når man "møder" en hund man kender på et internat.

Men du må trods alt glæde dig over, at Takkos familie valgte at give ham en ny chance, fremfor at give ham den sidste sprøjte, som så mange andre vælger.

Jeg tror der ligger et meget stort problem i, at så mange hvalpekøbere ikke er - eller bliver gjort klart hvad de indebærer at eje en teenage hund. Det kommer bag på så mange, at deres søde lille nuttede hvalp, pludselig får sin egen mening og måske begynder at gå egne veje.

 

Jeg synes der ligger en stor opgave for dem der sælger hvalpe i, at holde kontakt med køberne, via hvalpetræf, informationsbreve og lign. i hvertfald til hundene er blevet mindst to år.

Men det er nok desværre de færreste hvalpesælgere der føler sig forpligtet over for deres hunde og købere i flere år.

[Rams]

Er det ikke bedre han kommer ud til mennesker, der vil ham? End at han er i et hjem, hvor han bliver ignoreret og er ikke-ønsket?

 

Jo, men jeg er så naiv, at jeg jo tror at folk anskaffer sig en hund, fordi de gerne vil have en hund, med alt det indebærer. Sådan er virkeligheden jo bare ikke.

Og ærligt talt, så troede jeg egentlig godt at de ville ham, for i starten mødte damen en del op med hunden til træning.

Synes bare, at det er virkeligt trist at mennesker ikke vil hunden efterfølgende, når de har valgt at få en.

Og at det så skal gå ud over en så ung hund, som allerede skal have et nyt hjem igen. Det er da synd for hunden at den skal flyttes rundt med.

[Gæst Buddha]

Han ligner en forstørret Karla! Ih så kunne Amocca få ham

 

Men ja, det er SÅ trist hvor mange unghunde der pludselig ikke kan bo hjemme mere. Og der står jo intet i beskrivelsen om ham - udover at han er nem og helt afrettet. Det undrer mig nogle gange hvad det er der sker?

Når bølgerne kører allerhøjest hjemme ved os, så truer jeg (i mit eget hoved) med kastration, men tanken om at skille mig af med Motor :shock: Never!

[sonja77]

Hvor læser I at han er blevet ignoreret eller at han har været en for stor mundfuld?

 

Jeg aner jo ikke noget om grunden til, at han er endt på internat. Som du skriver kan det have alle mulige årsager. Men uanset årsagen er det da trist for Takko at skulle sige farvel til sin familie og sidde og vente på internat - selvom historien forhåbentlig får en lykkelig udgang, og han får en ny familie. Min udtalelse om de mange store hvalpe og unghunde på internaterne var mere en generel betragtning. Men jo, jeg kunne da godt forestille mig, at det også kunne være tilfældet i dette tilfælde (med en stor, aktiv unghund blandet af lab og hønsehund) - selvfølgelig uden at vide det.

[Lonny]

Ja, det rammer altid en meget hårdt når man "møder" en hund man kender på et internat.

Men du må trods alt glæde dig over, at Takkos familie valgte at give ham en ny chance, fremfor at give ham den sidste sprøjte, som så mange andre vælger.

Jeg tror der ligger et meget stort problem i, at så mange hvalpekøbere ikke er - eller bliver gjort klart hvad de indebærer at eje en teenage hund. Det kommer bag på så mange, at deres søde lille nuttede hvalp, pludselig får sin egen mening og måske begynder at gå egne veje.

 

Jeg synes der ligger en stor opgave for dem der sælger hvalpe i, at holde kontakt med køberne, via hvalpetræf, informationsbreve og lign. i hvertfald til hundene er blevet mindst to år.

Men det er nok desværre de færreste hvalpesælgere der føler sig forpligtet over for deres hunde og købere i flere år.

 

det vil jeg give dig helt ret, opdrættere burde gøre mere ud af at fortælle at det altså kræver arbejde at få en ordentlig hund, og de bør også fortælle at der vil komme svære perioder, men at hvis man gør sit arbejde godt, så vil det meste løse sig når hunden er i mellem 2 og 3 år.

 

Jeg tror at rigtig mange bliver overraskede over hvor hårdt det kan være at have en unghund, og hvis der så samtidig ikke er nogen der har fortalt dem at det vil blive bedre med tiden, så tror jeg at folk kører surt i det og giver op.

 

Jeg ved ovenstående, og alligevel syntes jeg at det er sindsygt hårdt at have en unghund og er nogen gange i tvivl om hvorvidt det nogensinde bliver bedre, hvad så hvis man ingen erfaring har med, at det som regel bliver meget bedre når hunden bliver voksen, og at det som oftest først vil være her du rigtig kan se resultatet af dit hårde arbejde, så kan jeg egentlig godt forstå at man er fristet til at give op og tænke, at det her, det egner jeg mig bare ikke til...

[Siri]

Jo, men jeg er så naiv, at jeg jo tror at folk anskaffer sig en hund, fordi de gerne vil have en hund, med alt det indebærer. Sådan er virkeligheden jo bare ikke.

Og ærligt talt, så troede jeg egentlig godt at de ville ham, for i starten mødte damen en del op med hunden til træning.

Synes bare, at det er virkeligt trist at mennesker ikke vil hunden efterfølgende, når de har valgt at få en.

Og at det så skal gå ud over en så ung hund, som allerede skal have et nyt hjem igen. Det er da synd for hunden at den skal flyttes rundt med.

 

Nu har jeg selv hvalpehold og jeg oplever det desværre også indimellem. Det kan man altså kun blive trist over. Man kan som regel ret tidligt se, hvem der er engagerede og hvem der ikke er, men det kommer altid bag på mig, når folk vælger at omplacere deres hund.

[Rams]

Ja, han ser sød ud. Det er synd for familien at de måtte af med ham. Vi kender jo ikke årsagen - måske er de blevet skilt, måske er der konstateret slem allergi, måske dødsfald, måske, måske, måske.

 

Forhåbentlig får han snart et nyt hjem, så han ikke skal sidde på internatet.

 

Jeg tror desværre, at han blev en for stor mundfuld for dem. Jeg kan huske, at hun havde nogle problemer med, at han legede noget voldsomt med børnene og deres legekammerater.

Han var meget energisk og ivrig til træning og hun havde ikke en så god kontakt til ham, og nogle gange var han lidt voldsom. Hun virkede ikke til, at hun kendte til træning af en hund.

 

Der står også, at de søger et erfarent hjem til ham.

 

Men ja, I har ret. Det er meget bedre at han får et nyt hjem, der kan tage vare på ham. Jeg er også mere ked af, at det skal være sådan i det hele taget.

Det er altid noget at de har valgt det nu, frem for når han er 1½ år og er helt ustyrlig pga den anden kønsmodning.

[Rams]

Nu har jeg selv hvalpehold og jeg oplever det desværre også indimellem. Det kan man altså kun blive trist over. Man kan som regel ret tidligt se, hvem der er engagerede og hvem der ikke er, men det kommer altid bag på mig, når folk vælger at omplacere deres hund.

 

Det er netop det. For det første havde hun meldt hende og hunden på et hvalpehold i DCH, hvor det er rimeligt dyrt, hvis man egentlg ikke gider det. Så jeg tror at flere af de 'useriøse' hvalpeejere allerede er sorteret fra der.

Hun kom så ofte til træning og det jeg så hende sidst for ca en måned siden til træning, hvor der var nogle af de andre der kun kom de første 3 gange, så hun virkede da mere seriøs end flere af de andre. Derfor havde jeg da ikke lige regnet med at se den hund på en internatside.

 

Men jeg synes også at det er overraskende, at hunden jo nok ikke engang er begyndt at blive kønsmoden endnu, før de skildte sig af med den.

[anders46fils]

Hos den opdrætter jeg har købt hunde af, er der indføjet i købskontrakten,

at hvis du vil afhende din hund skal den tilbage til opdrætter. Det viser

at opdrætter er seriøs, og at vedkommende selv vil forsøge at få hunden

genplaseret, de penge der evt. bliver givet for hunden ,tilfalder den tidliger

ejer.

[Rams]

Hos den opdrætter jeg har købt hunde af, er der indføjet i købskontrakten,

at hvis du vil afhende din hund skal den tilbage til opdrætter. Det viser

at opdrætter er seriøs, og at vedkommende selv vil forsøge at få hunden

genplaseret, de penge der evt. bliver givet for hunden ,tilfalder den tidliger

ejer.

 

Dexters opdrætter, har også det med i sin købskontrakt:-D

Og det gjorde også at jeg stolede mere på opdrætteren, for så ville hun jo hundene.

[Rams]

Men det er nok også virkelig sjældent at dette kommer i en købskontrakt ved blandingshunde, tænker jeg bare. Tænker at det nok mere er seriøse opdrættere, som vil det.

[JeanetteH]

Hvor læser I at han er blevet ignoreret eller at han har været en for stor mundfuld?

 

Det gør jeg ikke. Det var bare EN mulig teori ud af mange:-D Men det var mere for at vende tankegangen fra at det var synd for hunden at de valgte at sige farvel, til at den så ville få en chance hos en familie, der vil have den..

 

Så det var nok lidt forkert formuleret:-)

 

Jo, men jeg er så naiv, at jeg jo tror at folk anskaffer sig en hund, fordi de gerne vil have en hund, med alt det indebærer. Sådan er virkeligheden jo bare ikke.

Og ærligt talt, så troede jeg egentlig godt at de ville ham, for i starten mødte damen en del op med hunden til træning.

Synes bare, at det er virkeligt trist at mennesker ikke vil hunden efterfølgende, når de har valgt at få en.

Og at det så skal gå ud over en så ung hund, som allerede skal have et nyt hjem igen. Det er da synd for hunden at den skal flyttes rundt med.

 

Men nogle mennesker ved ikke hvor omfattende det er, at have hund. Før de prøver det.

 

Ja det er trist, men jeg ved ikke om det er så synd. Det behøver ikke være så svært at skifte hjem og hellere nu end senere..

[KarinaG]

Min første tanke er, jeg forstår ikke den slags mennesker der giver op, det er jo levende følene dyr!

 

Min anden tanke er, jeg forstår det jo godt!

 

Jeg har selv stået der 2 gange og var jeg ikke hjemmegående med uendelig tid, tror jeg måske hvem ved jeg har ikke tal på alle de gange hvor jeg ønskede Buster og Misja om til varme luffer og ørevarmere

 

Der er generalt alt for lidt let tilgængelig og let forståelig information om hunde hold og de forskellige udviklings perioder de kommer ind i, især de første 2-3 år.

 

Den slags følger med køle/fryseskabe, biler, både osv osv og køber man brugt eller sort, er viden let at få enten hos nærmeste mekaniker, på nettet eller man kender en der kender en.

 

Det er lige som om, tænker jeg, at der slet ikke er samme åbenhed og tilgængelighed med vores kæledyr og her især hundene.

 

Men hvor ville jeg ønske der var, så var mange skæbner sparet for meget.

 

Nå, det var mange tanker fra mig på en vasketøjs-grå onsdag

Redigeret November 10, 2010 af KarinaG
stavefejl

[Lonny]

Min første tanke er, jeg forstår ikke den slags mennesker der giver op, det er jo levende følene dyr!

 

Min anden tanke er, jeg forstår det jo godt!

 

Jeg har selv stået der 2 gange og var jeg ikke hjemmegående med uendelig tid, tror jeg måske hvem ved jeg har ikke tal på alle de gange hvor jeg ønskede Buster og Misja om til varme luffer og ørevarmere

 

Ja, og selv på forums som dette kan man nogen gange få indtrykket af at alle andre har perfekte unghunde, det er som oftest kun nye der skriver om deres problemhund, enten har de faste gæster ikke længere unghunde, eller også skriver de bare ikke om det fordi at de jo godt vidste det ville være sådan.

 

Men når man så kommer som ny og kigger, så tror jeg godt man kan sidde med fornemmelsen af at man er den eneste som ikke kan finde ud af det der med at have en unghund, og ind i mellem har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Og netop her, der tror jeg det betyder uendeligt meget, at der er nogen der kan fortælle en at det bliver bedre, at det bliver lettere, man skal bare lige lade tiden arbejde for sig.

 

Ind i mellem opretter jeg rent faktisk helt bevist en tråd om Luna's fortrædeligheder, nemlig fordi jeg tror, at det kan give andre brugere et indtryk af ikke at være helt alene, jeg har nemlig en unghund med alt hvad det indebærer af udfordringer :blink:

[PinPoynter]

Ja, og selv på forums som dette kan man nogen gange få indtrykket af at alle andre har perfekte unghunde,

 

Hallo, ikke mig :lol::lol:

[KarinaG]

Ja, og selv på forums som dette kan man nogen gange få indtrykket af at alle andre har perfekte unghunde, det er som oftest kun nye der skriver om deres problemhund, enten har de faste gæster ikke længere unghunde, eller også skriver de bare ikke om det fordi at de jo godt vidste det ville være sådan.

 

Men når man så kommer som ny og kigger, så tror jeg godt man kan sidde med fornemmelsen af at man er den eneste som ikke kan finde ud af det der med at have en unghund, og ind i mellem har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Og netop her, der tror jeg det betyder uendeligt meget, at der er nogen der kan fortælle en at det bliver bedre, at det bliver lettere, man skal bare lige lade tiden arbejde for sig.

 

Ind i mellem opretter jeg rent faktisk helt bevist en tråd om Luna's fortrædeligheder, nemlig fordi jeg tror, at det kan give andre brugere et indtryk af ikke at være helt alene, jeg har nemlig en unghund med alt hvad det indebærer af udfordringer :blink:

Den slags gjorde jeg også en gang, af samme årsager som dine. Det var utroligt så mange der sad derude og blev helt lettede over at læse de ikke var de eneste med den slags tanker, følelser og problemer

 

Men hold nu op det er mange år siden, det er faktisk først efter jeg for alvor er kommet herind på HF at mange af mine egne gamle "teenage-hunde-traumer" er dukket op i hukommelsen igen

 

Sidder nogen gange og spekulere på om jeg ville orke det igen, sammen med alt det andet der også er "kommet til" i de senere år

[Siri]

Ja, og selv på forums som dette kan man nogen gange få indtrykket af at alle andre har perfekte unghunde, det er som oftest kun nye der skriver om deres problemhund, enten har de faste gæster ikke længere unghunde, eller også skriver de bare ikke om det fordi at de jo godt vidste det ville være sådan.

 

Men når man så kommer som ny og kigger, så tror jeg godt man kan sidde med fornemmelsen af at man er den eneste som ikke kan finde ud af det der med at have en unghund, og ind i mellem har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Og netop her, der tror jeg det betyder uendeligt meget, at der er nogen der kan fortælle en at det bliver bedre, at det bliver lettere, man skal bare lige lade tiden arbejde for sig.

 

Ind i mellem opretter jeg rent faktisk helt bevist en tråd om Luna's fortrædeligheder, nemlig fordi jeg tror, at det kan give andre brugere et indtryk af ikke at være helt alene, jeg har nemlig en unghund med alt hvad det indebærer af udfordringer :blink:

 

Det kan jo også være, at der er mange, der ikke har problemer med deres hunde? Altså nu er Otto jo kun 7 måneder, så jeg har (uheldigvis) meget til gode, men Carla var måske jordens nemmeste hund som hvalp. Unghundefasen lagde jeg ikke engang mærke til - kun at hun kom i løbetid. Hun har én gang ædt en toiletrulle.. det er det. Og hun har altid kunnet med alle hunde. Man har vel lov at være heldig...

 

Man kan vel også sagtens have problemer med sin hund og samtidig kende årsag og løsningsmodel. Så deler man det vel kun på forum, hvis man føler behov for at berette det videre.

[Gæst sarafia]

Ja, og selv på forums som dette kan man nogen gange få indtrykket af at alle andre har perfekte unghunde, det er som oftest kun nye der skriver om deres problemhund, enten har de faste gæster ikke længere unghunde, eller også skriver de bare ikke om det fordi at de jo godt vidste det ville være sådan.

 

Så vil jeg da gerne bryde "tavsheden" fra de erfarne hunde ejere med at råtampe mit hoved ind i væggen:damn:!!!

*fnis*

 

Jeg har unghund for FULD smadder herhjemme! 1 år og 1½ måned! HUN ER SÅ MOTHERFUCKER BELASTENDE!!! at jeg dagligt stiller spørgsmål ved mine evner som hundeejer. Vi har pt. måtte bygge et halvt ford mellem køkken og stue fordi hundene ikke må komme i stuen. Det forstår hun bare ikke.. eller jo det gør hun, men det er da ikke ligmed at man ikke vil sove i sofaen alligevel! Så når vi sover hopper hun over! Jow jow. Derudover er hun pt. i en fase hvor hun ikke kan huske hvad hun selv hedder, hun er opmærksomhedskrævende KONSTANT og ca. umulig at køre træt! Derudover kravlede hun over hundegitteret i bilen på motorvejen - ja så var vi så ved at køre galt og hun åd en sikkerhedssele forleden.

 

Jo jo for en erfaren hundeejer med 3 redningshunde og en narkohund på bagen og et liv i brugshundeverdenen kan selv en unghund drive en til vanviddets rand:5up:

 

Og ja jeg elsker hende stadig!

[Lonny]

Det kan jo også være, at der er mange, der ikke har problemer med deres hunde? Altså nu er Otto jo kun 7 måneder, så jeg har (uheldigvis) meget til gode, men Carla var måske jordens nemmeste hund som hvalp. Unghundefasen lagde jeg ikke engang mærke til - kun at hun kom i løbetid. Hun har én gang ædt en toiletrulle.. det er det. Og hun har altid kunnet med alle hunde. Man har vel lov at være heldig...

 

Man kan vel også sagtens have problemer med sin hund og samtidig kende årsag og løsningsmodel. Så deler man det vel kun på forum, hvis man føler behov for at berette det videre.

 

Og jeg tror nemlig ofte at det er det der sker hos de erfarne brugere, de ved godt hvordan problemerne skal løses, og de ved at det bliver bedre, og derfor ser de ingen grund til at oprette en tråd om det, og det har jeg fuld forståelse for, men det giver jo bare andre brugere en idé om at de måske er helt alene om nogen gange at syntes det er svært at have en unghund

 

Ps. Luna blev 1,5 før hun mente at der skulle skriges af katte og biler, indtil da troede jeg rent faktisk at jeg havde den mest rolige og letteste hund der fandtes, så tro endelig ikke at du er på den sikre side endnu :blink:

[Lonny]

Så vil jeg da gerne bryde "tavsheden" fra de erfarne hunde ejere med at råtampe mit hoved ind i væggen:damn:!!!

*fnis*

 

Jeg har unghund for FULD smadder herhjemme! 1 år og 1½ måned! HUN ER SÅ MOTHERFUCKER BELASTENDE!!! at jeg dagligt stiller spørgsmål ved mine evner som hundeejer. Vi har pt. måtte bygge et halvt ford mellem køkken og stue fordi hundene ikke må komme i stuen. Det forstår hun bare ikke.. eller jo det gør hun, men det er da ikke ligmed at man ikke vil sove i sofaen alligevel! Så når vi sover hopper hun over! Jow jow. Derudover er hun pt. i en fase hvor hun ikke kan huske hvad hun selv hedder, hun er opmærksomhedskrævende KONSTANT og ca. umulig at køre træt! Derudover kravlede hun over hundegitteret i bilen på motorvejen - ja så var vi så ved at køre galt og hun åd en sikkerhedssele forleden.

 

Jo jo for en erfaren hundeejer med 3 redningshunde og en narkohund på bagen og et liv i brugshundeverdenen kan selv en unghund drive en til vanviddets rand:5up:

 

Og ja jeg elsker hende stadig!

 

Hvor er det bare dejligt at høre den slags historier, som de fleste herinde ved, så har jeg absolut heller ikke en perfekt unghund, og det er altså rart at vide at man ikke er alene, og at det ikke nødvendigvis behøves at være fordi at man er inkompetent som hundeejer og overhovedet ikke aner hvad man foretager sig, nogen gange er hormoner bare stærkere en god opdragelse :blink: