At påføre en hund smerte under et slagsmål

[Lonny]

Det er flere gange blevet diskuteret hvorledes man stopper et slagsmål i mellem to hunde, og nogen gange taler folk om at gribe til voldelige metoder, at slå den anden hund, at stikke den ned osv...

 

Når jeg hører dette, så tænker jeg, jamen vil det ikke bare gøre situationen endnu værre?

 

Jeg mener, du har en hund hvor adrealinen kører enormt højt, den kæmper for sit liv, og pludselig er der noget der gør sindsygt ondt, vil dette ikke bare få hunden til at kæmpe endnu hårdere?

[Umulia]

Jeg mener, du har en hund hvor adrealinen kører enormt højt, den kæmper for sit liv, og pludselig er der noget der gør sindsygt ondt, vil dette ikke bare få hunden til at kæmpe endnu hårdere?

 

Det er også min holdning. Især racer, der har fået ry for ikke at ville slippe igen, når de først har bidt sig fast.

 

Det har længe været en kendt sag - og udnyttet af straf-trænere - at når en hund påføres smerte, så tror den at smerten kommer fra det, den netop har opmærksomheden rettet mod. Vis en hund en stor bøf, og giv den et zap med elhalsbåndet lige når den snuser - og zap! du har en hund der er bange for bøffer

 

I en slagsmålssituation har hunden sin opmærksomhed rettet mod modstanderen. Alt ubehag som hunden påføres, vil den forbinde med modstanderen og derfor angribe endnu hårdere.

Jeg tror selv på at den bedste teknik til at få en hund til at slippe, er at berolige den i stedet for at tæve løs på den, men jeg har ikke haft lejlighed til at afprøve teorien.

[Gæst Sigurd]

Jeg tror selv på at den bedste teknik til at få en hund til at slippe, er at berolige den i stedet for at tæve løs på den, men jeg har ikke haft lejlighed til at afprøve teorien.

 

Berolige den :lol: Ja, undskyld jeg trækker lidt på smilebåndet. Men to hunde der er i kamp for alvor, tror jeg ikke man kan berolige.

Hvis man skal brugen metoden med at berolige, skal det ske inden kampen er begyndt.

 

Jeg har lært at den bedste måde at stoppe en kamp er ved at få fat i den enes (eller begges, hvis man er flere mennesker) bagben eller hale og så bare hive hundene fra hinanden. Det gør sikkert ondt på hunden, men at lade dem fortsætte kampen gør nok mere ondt.

 

Personligt har jeg kun prøvet det en enkelt gang, hvor to tæver kom i kamp, og det lykkedes faktisk meget nemt, at skille dem ved at hive den ene væk i halen.

Men det bedste er nok at forebygge kampe, det gør heller ikke ondt på hundene.

[Umulia]

Berolige den :lol: Ja, undskyld jeg trækker lidt på smilebåndet. Men to hunde der er i kamp for alvor, tror jeg ikke man kan berolige.

Hvis man skal brugen metoden med at berolige, skal det ske inden kampen er begyndt.

 

Jeg har lært at den bedste måde at stoppe en kamp er ved at få fat i den enes (eller begges, hvis man er flere mennesker) bagben eller hale og så bare hive hundene fra hinanden. Det gør sikkert ondt på hunden, men at lade dem fortsætte kampen gør nok mere ondt.

 

Ja, smil du bare. Det er da godt at man kan more nogen

 

Metoden med at løfte - ikke trække! - hundene i bagbenene er også den, der har virket bedst for mig. Men den virker ikke i de situationer hvor en hund har "låst sig fast" med et bid i anden hund. Det er netop den slags situationer hvor hundene som regel ligger/står stille, og folk begynder at stikke og slå den ene med alt muligt - jeg kender endda en som forsøgte at brække sin hunds kæber op med en spade Der er min teori at hvis han havde sat sig ved siden af hunden, masseret den lidt og snakket til den, så kunne han have opnået et bedre resultat ved at flytte hundens opmærksomhed. Indtil det er afprøvet, så grin endelig bare løs.

[Lonny]

Ja, smil du bare. Det er da godt at man kan more nogen

 

Metoden med at løfte - ikke trække! - hundene i bagbenene er også den, der har virket bedst for mig. Men den virker ikke i de situationer hvor en hund har "låst sig fast" med et bid i anden hund. Det er netop den slags situationer hvor hundene som regel ligger/står stille, og folk begynder at stikke og slå den ene med alt muligt - jeg kender endda en som forsøgte at brække sin hunds kæber op med en spade Der er min teori at hvis han havde sat sig ved siden af hunden, masseret den lidt og snakket til den, så kunne han have opnået et bedre resultat ved at flytte hundens opmærksomhed. Indtil det er afprøvet, så grin endelig bare løs.

 

Jeg vil heller ikke tro at det at forsøge at tvinge hundes kæber fra hinanden har anden effekt end at den nu tygger endnu bedre sammen, modstand avler modstand... Og når man så har fået hunden til at slippe lidt, for at den derefter tygger sammen igen, så har man i stedet for at hjælpe den angrebne hund, nu påført den yderligere skade...

 

I det beskrevne tilfælde ville jeg nok forsøge med en spand vand og se om ikke overraskelsen kan få hunden til at slippe. Jeg ved ikke om det vil virke, heldigvis har jeg været forskånet for nogensinde at se en rigtig slåskamp, og har derfor heller ikke afprøvet metoden.

[Siri]

Jeg tror kun det gør ondt værre at bide, sparke osv. Om man altid kan trække hunden væk/op i bagbenene ved jeg ikke, men jeg har oplevet at jeg ikke kunne. Da måtte jeg simpelthen nærmest kvæle den ene hund i halsbåndet indtil den så småt blev "slatten" og slap. Ellers havde den aldrig nogensinde sluppet den anden hund!

[Gæst Sigurd]

Ja, smil du bare. Det er da godt at man kan more nogen

 

Metoden med at løfte - ikke trække! - hundene i bagbenene er også den, der har virket bedst for mig. Men den virker ikke i de situationer hvor en hund har "låst sig fast" med et bid i anden hund. Det er netop den slags situationer hvor hundene som regel ligger/står stille, og folk begynder at stikke og slå den ene med alt muligt - jeg kender endda en som forsøgte at brække sin hunds kæber op med en spade Der er min teori at hvis han havde sat sig ved siden af hunden, masseret den lidt og snakket til den, så kunne han have opnået et bedre resultat ved at flytte hundens opmærksomhed. Indtil det er afprøvet, så grin endelig bare løs.

 

Hunde der "låser sig fast" har jeg heldigvis ingen erfaringer med.

[guanomo]

Et svært emne, da det kan afgøre af hundene og graden af slåskampen.

 

den ene gang cujo kom i "kamp", med en kammerats hund (rotte/schæfer mix). De stoppede da vi tog fat i dem, dog fastholdt de begge grebet i hinanden, et slag over snuden fik dem begge til at slippe. Måske voerraskelsen?

 

Anden gang var da cujo blev overfaldet af en løs hund (amstaff sandsynligvis).

Samme mønster med at da vi fik fat i dem, holdt de fast i hinanden og kiggede væk fra hinanden

Vi råbte osv. rolige var vi ikke. Men efter ngoet tid (min tidsfornemmelse er væk) slap en af dem først og derefter den anden.

 

Men ens for begge tilfælde var de "fryste" da vi begge havde fat i hund og bare "holdt" deres greb.

 

Da han fik hak i tuden af naboens nabo hund, var han ligeglad og tilbød bare leg fjolelt kræ...men han var så kastreret.

[Inkognito]

Da Rosie og Mollie begyndte at slås med hinanden, så virkede vand i hovedet på dem de første to gange, løfte i bagbenene har aldrig nogensinde virket, trække dem fra hinanden kunne kun lade sig gøre de første par gange og det var med store skader som resultat og beroligelse har aldrig haft en effekt og råben/skrigen/slåen osv. har altid opildnet dem mere.

 

Der er ingen tvivl om, at situationen mellem Rosie og Mollie blev værre for hver gang og til sidst så kæmpede Mollie for sit liv og ville under ingen omstændigheder give sig, da hun jo så forventede at blive slået ihjel og hun stolede ikke nok på os mennesker til at afhjælpe situationen.

 

Mollies bidhæmning virker og hun havde ikke tendens til at tygge eller ruske, hvilket også er årsagen til, at jeg kan bruge min højre arm i dag iflg. skadestuelægen, der tilså mig efter hun havde bidt mig). Mollie holdte kun fast i Rosie.

Rosie derimod ruskede og tyggede, hvilket forårsagede store skader på Mollie.

 

Vi fandt ud af at fastholdelse af begge hunde, så de simpelthen ikke kunne skifte greb var den mest effektive adskillelsesmåde.

Når de var så meget i ro, som de nu kunne komme, så pressede vi dem mod hinanden, så de fik hele munden fuld med hinanden og derved åbne munden, hvilket gav os et vindue på 15-20 sekunder til at trække dem fra hinanden uden flere skader på dem.

 

Vi har aldrig forsøgt at kvæle dem, da de altid har været "nøgne" under kampene og vi ikke lige havde en snor i nærheden.

 

Jeg er desværre blevet så "erfaren" i at skille hunde ad, at jeg ikke går i panik og beholder det kølige overblik Men om metoden vil virke, hvis det er to fremmede hunde og to mennesker, der ikke kender hinanden, er jeg ikke så sikker på.

 

Jeg vil dog aldrig begynde at slå eller råbe af en fremmede hund i et tilfælde af en slåskamp; der vil jeg altid vælge min metode med fastholdelse eller "kvælning", indtil de giver slip (her formoder jeg, at der er en anden ejer, der også kan gøre det samme på den anden hund).

Er det et overfald, så vil jeg benytte samme metoder, da den overfaldne hund meget nemt kan vende sig imod den overfaldshunden, når den bliver fri og så er man lige vidt=jeg ville aldrig kun koncentrere mig om overfaldshunden.

[Gæst Dogue1]

Bare æd mig....Men de to gange på 20-22år jeg har haft hund, og det er kommet til rigtig kamp ( ikke stand-off, eller små kriser som hundene selv kan klar uden skader) har jeg losset angriberen i bugen så hårdt jeg kunne. Angriberen hylede og stak af..Voldsomt ja MEGET! Men hvorfor skal andre og deres ustyrlige hunde ødelægge alt det jeg har arbejdet målrettet på fra hvalp til voksen hund, jeg vil under ingen omstændigheder finde mig i det. Som jeg har skrevet så mange gange før...Bliver min hund angrebet vil jeg gøre alt i min magt for at hjælpe min hund ud af situationen med så få fysiske og mentale skader som overhovedet muligt....Skulle det være min egen hund der angriber en anden, og det er uden grund ja så bliver næste stop dyrlægen!

 

Alle experter siger jo at kamphunde() som feks Amstaff.. ikke giver op eller underkaster sig, men går mere amok...Men de to amstaffer i møder engang imellem, har det tilfældes at, efter de ved første møde med lexus cirklede rundt, kun den ene af stafferne "prøvede til" fysisk, det resulterede i at staffen blev holdet ned ved struben af lexus...Kun ganske få sekunder, og lexus slap sit tag, staffen rejste sig langsomt kom hen til lexus meget langtsomt og lavt over jorden, ørene tilbage lavt logrende halespids ingen øjnkontakt og slikkede lexus' mundvige...

[korvis]

Da Rosie og Mollie begyndte at slås med hinanden, så virkede vand i hovedet på dem de første to gange, løfte i bagbenene har aldrig nogensinde virket, trække dem fra hinanden kunne kun lade sig gøre de første par gange og det var med store skader som resultat og beroligelse har aldrig haft en effekt og råben/skrigen/slåen osv. har altid opildnet dem mere.

 

Jeghar set vand fungere godt nogle gange. Nu skriver du at det fungerede de to første gange, betyder det at det ikke hjalp de næste gange?

[Dina]

Jeg har lært at den bedste måde at stoppe en kamp er ved at få fat i den enes (eller begges, hvis man er flere mennesker) bagben eller hale og så bare hive hundene fra hinanden. Det gør sikkert ondt på hunden, men at lade dem fortsætte kampen gør nok mere ondt.

Jeg er enig med dig i, at beroligelse skal finde sted, inden det eskalerer til et grimt slagsmål.

 

Men at hive en hund i halen eller at fatte om begge bagben og trække hundene fra hinanden, er en stort set stensikker metode til at lave lange, dybe flænger i den hund, der har tænderne i sig, om jeg så må sige.

 

Skal du endelig trække hunde fra hinanden, skal du langt hellere gribe godt fat om begge bagben og løfte den bidende hund lidt lodret i vejret (kan være umuligt gr. stor vægt - hundens altså). Dette kan få mange hunde til at give slip, men er desværre heller ikke en alt for pålidelig måde.

 

Men er man to personer om at få den angribende hund "af" sit offer, kan den ene gribe bagben og løfte lodret og den anden kan - måske, hm - få fat i halsbåndet og vride rundt, så luftvejene midlertidigt blokeres.

 

Et ordentligt strint med en peberspray kan sagtens være en god ting, altså lige bortset fra at det jo er forbudt at være iført en sådan. :slem:

[Siri]

Jeg er enig med dig i, at beroligelse skal finde sted, inden det eskalerer til et grimt slagsmål.

 

Men at hive en hund i halen eller at fatte om begge bagben og trække hundene fra hinanden, er en stort set stensikker metode til at lave lange, dybe flænger i den hund, der har tænderne i sig, om jeg så må sige.

 

Skal du endelig trække hunde fra hinanden, skal du langt hellere gribe godt fat om begge bagben og løfte den bidende hund lidt lodret i vejret (kan være umuligt gr. stor vægt - hundens altså). Dette kan få mange hunde til at give slip, men er desværre heller ikke en alt for pålidelig måde.

 

Men er man to personer om at få den angribende hund "af" sit offer, kan den ene gribe bagben og løfte lodret og den anden kan - måske, hm - få fat i halsbåndet og vride rundt, så luftvejene midlertidigt blokeres.

 

Et ordentligt strint med en peberspray kan sagtens være en god ting, altså lige bortset fra at det jo er forbudt at være iført en sådan. :slem:

 

Jeg mener faktisk at have læst nogle amerikanske undersøgelser, hvor de havde brugt peberspray og effekten var meget ringe. Så skal man nok have fat i sådan noget bear-repellant, hvis det skal virke.

[Gæst Missing]

De slagsmål jeg har været vidne til, har det været forskellige ting, der har virket.

 

Den ene gang, var det en spand vand i hovedet på hundene. En Amerikansk Bulldog fløj ud af sin have og i hovedet på min hund. Jeg nåede dårligt at reagere, før ejeren kom løbende med en spand vand (som stod i haven) og smed den i hovedet på hundene. Min hund havde i panik snappet vildt omkring sig og rent faktisk ramt Bulldog'ens ene øje. Min hund slap fra det med mindre skader, men formentlig grundet 2 ting - meget stor pels og hurtig indgriben fra ejeren af den anden hund.

 

En anden gang blev angriber-hunden "kvalt". En løs amerikansk bulldog løb over gaden og angreb en cocker i snor. Den havde cockeren i munden og slap ikke. Ejeren af Bulldog'en forsøgte at få den til at slippe (sparkede og slog selv sin hund) Den slap, da den nærmest besvimede.

 

Jeg har oplevet en schæfer fare på min hund på træningsbanen. Den bed, men slap igen et par gange. Min hund forsvarede sig, men angrebet fra den anden stoppede kun, fordi ejer selv greb ind (jeg forsøgte, men den var satans hurtig)

 

Jeg har også oplevet en labdrador springe op på nakken af min hund og bide hul. Det var kun et bid, men alvorligt. Den stoppede da jeg sparkede efter den, råbte og skreg og teede mig.

 

Jeg ville, som Dogue, nok ty til hvad det skal være, hvis det kan redde min hund.

[Inkognito]

Jeghar set vand fungere godt nogle gange. Nu skriver du at det fungerede de to første gange, betyder det at det ikke hjalp de næste gange?

 

Ja, det virkede kun de første to gange.

 

De andre gange var de fuldstændigt upåvirket af at få vand i hovedet og vi holdt hurtigt op med at forsøge med den løsning, da det tog for lang tid og ikke virkede.

 

Slåskampene mellem Rosie og Mollie eskalerede og blev voldsommere og voldsommere efter hver omgang, så hvad der virkede i starten for at få dem fra hinanden, virkede ikke til sidst.

 

Jeg tror tricket med vand (eller råben/slåen osv.) fungere bedre, hvis det er to fremmede hunde, der er røget i flæsket på hinanden end to hunde, der kender hinanden/bor sammen og har en forhistorie.

Redigeret November 11, 2010 af Inkognito
Manglede lidt tekst syntes jeg.

[Dina]

Jeg mener faktisk at have læst nogle amerikanske undersøgelser, hvor de havde brugt peberspray og effekten var meget ringe. Så skal man nok have fat i sådan noget bear-repellant, hvis det skal virke.

Det virker på schæferhunde! Men hvis en bear repellant virker endnu bedre, må der jo surfes lidt.....

[BlackGSD]

Jeg har også været en af de uheldige, og oplevet hundeslagsmål...

 

Har det været mine egne, som har været oppe at toppes med en anden. Så har det altid været nok, at jeg har råbt med meget store bogstaver... Mine egne er derfor nemlig stoppet med de samme, og jeg har kunnet få fat i den anden hund.

 

Og jeg er fuldstændig ligeglad hvad jeg skal gøre, for at få den anden hund væk - den skal bare ikke røre min hund igen...

 

Ling blev i vinters overrumplet af en rottweilerblanding, og hvis det ikke havde været for hans dækken, så havde han fået to huller i ryggen Dækkenet tog det heldigvis...

 

Men da vi mødte hunden et par dage efter, gik den frit i ejerens indkørsel (de bor på stien mod skoven). Og da den så os komme, lagde den sig bare klar til at springe på Ling. Da den så hopper frem, brummende og klar, skubber jeg Ling bag mig, og virkelig råber af mine lungers fulde kraft af den mens jeg sparker mod den... Den løb lige tilbage i indkørslen med halen mellem benene. Ejerne kom ud (stod ved deres bil), og så noget forudrettede ud :stupid:

"Den skal bare ikke røre min hund én gang til, så få styr på den, eller luk den i haven" fik de af vide. Og nu tager de den i snor hver gang de ser vi kommer gående

 

 

Men jeg tror ikke, jeg er typen, som prøver at berolige en anden hund, hvis den overfalder min... Den skal bare væk fra min, om det så kræver at jeg må ty til rigtig grimme metoder... Og tror heller ikke jeg ville prøve at berolige min hund, hvis den overfaldt en anden hund. For den anden person har det jo nok fuldstændig som mig - den hund skal bare ikke røre min!

 

Men et interessant emne :5up:

[Gæst Buddha]

Det med at løfte en hund i bagbenene, skal man nok kun gøre hvis man er 2 personer. Kender en med 2 små hunde der kom op og slås, og hun løfter den ene op i bagbenene, men den anden hænger jo bare fast og så stod hun der med 2 hunde i luften

 

Det er jo svært at sige på forhånd hvad man vil gøre, jeg tror det afhænger meget af situationen og hvad man kan få fat i af remedier (vand, gren, snor, halsbånd etc). Som BlackGSD ville jeg nok også både råbe og have foden fremme hvis der kom en stormende imod os, sådan har jeg i hvert fald gjort før og det virkede efter hensigten, men ved ikke rigtigt hvad jeg vil gøre hvis de allerede havde bidt sig fast. Forhåbentligt ville jeg holde hovedet klart og undgå at råbe og skrige (andet end på hjælp hvis jeg stod alene), men gå målrettet efter adskillelse.

[Lykkeliv]

Jeg har desværre også en del erfaringer i et skille to hunde ad, og kan konstatere at et fast tag i halsbåndet og vrid med deraffølgende kvælning har været langt den mest effektive metode.

 

Vand, skældud, hiv i hale, gå imellem og beroligende tale har ikke haft nogen effekt, tværtimod har mange af tiltagende gjort at tingene accelererede og skaderne blev værre, eller at jeg selv er blevet bidt.

 

Hvis jeg en dag igen skulle stå med to hunde der har fat i hinanden vil jeg uden at tøve gribe til kvælningsmetoden igen. Alternativt har jeg også haft succes med at tvinge kæberne åbne for at få hunden til at slippe. Dette ville jeg dog kun gøre hvis det var min egen hund.

 

Hvis vi er ude i at en fremmed hund er på vej mod en, har jeg til gengæld gode erfaringer med at puste mig op og råbe. Jeg er ikke ret stor, men det virker faktisk på de fleste.

[Gæst Buddha]

Vand, skældud, hiv i hale, gå imellem og beroligende tale har ikke haft nogen effekt, tværtimod har mange af tiltagende gjort at tingene accelererede og skaderne blev værre, eller at jeg selv er blevet bidt.

 

Jo, det har du nok ret i, men jeg tænker nok overraskelsen kunne gøre bare lidt. Altså, hvis jeg stod alene udenfor og den anden hund ikke havde halsbånd men sele på. Motor har jo heller aldrig halsbånd på, men ham kender jeg og ville sagtens turde stikke mine fingre tæt ved munden - det ville jeg nok ikke med en fremmed hund.

[Lonny]

Vi fandt ud af at fastholdelse af begge hunde, så de simpelthen ikke kunne skifte greb var den mest effektive adskillelsesmåde.

Når de var så meget i ro, som de nu kunne komme, så pressede vi dem mod hinanden, så de fik hele munden fuld med hinanden og derved åbne munden, hvilket gav os et vindue på 15-20 sekunder til at trække dem fra hinanden uden flere skader på dem.

 

Nu skriver du at vand nok kun virker på hunde der ikke kender hinanden i forvejen, men tror du ikke også kun at ovenstående metode vil virke på hunde hvor de kender de mennesker der skubber dem imod hinanden? Jeg mener, at hvis det er en fremmed hund, er der så ikke en overvejende risiko for at den vender sig om og bider den person der står og presser den?

[Ulla H]

Jeg har prøvet nogle grimme tævekampe mellem mine egne tæver.Ikke dem jeg har nu.

Og være alene hjemme og skulle skille dem ,når de slås for at dræbe er ikke noget, jeg ønsker, nogle skal opleve.

Min værste kamp skete i haven og først da en nabo kom til , fik jeg dem skilt ad. Og måtte så på skadestuen. Begge blev aflivet dagen efter, magtede dem ikke .Turde ikke videreformidle nogle af dem.

Jeg prøvede vel at få den ene fri og løfte dem i luften over mig (cockerer ), men den anden hang jo fast i den der blev løftet, så meget umuligt. Og da det lykkedes kunne den på jorden hoppe så højt at den fik fat i den, der blev løftet. Jeg var så stresset at jeg ikke husker hvordan vi fik dem skilt ad.

[Lykkeliv]

Jo, det har du nok ret i, men jeg tænker nok overraskelsen kunne gøre bare lidt. Altså, hvis jeg stod alene udenfor og den anden hund ikke havde halsbånd men sele på. Motor har jo heller aldrig halsbånd på, men ham kender jeg og ville sagtens turde stikke mine fingre tæt ved munden - det ville jeg nok ikke med en fremmed hund.

Nej, jeg ville heller ikke stikke fingrene for tæt på ved en fremmed hund. Asta har jeg vredet kæberne åbne på og også Stella - uden bidskader til følge.

Jeg ér blevet bidt flere gange dog, det har været når jeg fysisk har placeret mig mellem de to eller revet i hale/bagben for at fjerne hundene. Det var i starten, inden jeg fik mere erfaring

 

Hvis ikke hunden har halsbånd på, tror jeg at jeg ville bruge min line til kvælning :hmm:

[Petrine]

Jeghar set vand fungere godt nogle gange. Nu skriver du at det fungerede de to første gange, betyder det at det ikke hjalp de næste gange?

 

Jeg har oplevet to bide sig fast i hinanden og blive sænket under vand, det tog pænt lang tid før de slap, og de greb fat straks de kom op igen - tror ikke en sjat vand havde haft nogen effekt på de to

 

Bare æd mig....har jeg losset angriberen i bugen så hårdt jeg kunne.

 

Har altid 'lært' at man skal gå efter den anden hund, for man er ikke i stand til at tilføre sin egen hund nok smerte til, at den slipper. Ville aldrig selv gå efter munden, uanset størrelse.

 

Har haft stukket fingrene i ørerne, bare voldeligt 'du skal dø og jeg graver hjernen ud på dig'-agtigt, men samtidigt passe på, hvis ens egen hund er med i kampen, for den glemmer hurtigt, hvilken side den er på.

 

Har aldrig oplevet en angriber stå stille nok til at jeg kunne ramme med et spark.

[Inkognito]

Nu skriver du at vand nok kun virker på hunde der ikke kender hinanden i forvejen, men tror du ikke også kun at ovenstående metode vil virke på hunde hvor de kender de mennesker der skubber dem imod hinanden? Jeg mener, at hvis det er en fremmed hund, er der så ikke en overvejende risiko for at den vender sig om og bider den person der står og presser den?

 

Måske; jeg aner det ikke og jeg håber aldrig jeg kommer til at skulle finde ud af det.

 

Ved "min" metode har man et meget fast greb i nakken på vovserne og så skal en hund godt nok være smidig for at kunne vende rundt og nakke dig for man slipper naturligvis ikke hundene bagefter.

 

Det er ikke en metode, der vil virke, hvis den anden hunds ejer ikke er til stede og så vælger man naturligvis at have fat i sin egen hund fremfor den fremmede.

 

Men jeg tror dog ikke, at en hund vil skelne mellem kendt eller ukendt person, når adrenelinet kører i kroppen på dem og du er i lige så stor risiko for, at din egen vender sig imod dig.

 

Da Mollie bed mig, gik hun efter Rosie og der gik mellem 30 sekunder og 1 minut, før hun opfattede, at det var min underarm hun havde i gabet og ikke Rosie.

Martin havde fat i nakken på Rosie og jeg havde fat i nakken på Mollie - jeg vælger så at stikke højre arm imellem dem for at se om det kunne få dem til at slippe og da Mollie fornemmer noget at tage fat i, så gjorde hun det.... Det var uheldigvis bare min underarm og ikke Rosie, men det gjorde tricket: De holdte op med at slås..... Det er dog ikke en metode jeg vil anbefale Der gik 3 måneder, inden den var helet indvendigt.