Hund i pleje

[Lonny]

Til jer herinde der ind i mellem tager hunde i pleje, eller andre der ved noget om emnet

 

Jeg leger ind i mellem med tanken om at når Luna bliver voksen, så vil jeg tilbyde et internat ind i mellem at tage en hund ud i pleje, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvilke oplevelser I andre har haft med det, og hvordan I rent praktisk håndterer det at få en fremmed hund ind i husholdningen. der må jo være en del management involveret i det at tage en hund i pleje, som oftest har man jo selv en hund i forvejen, og disse to skal lære at omgås hinanden på fornuftig vis, måske har I katte (eller andre dyr) som den nye hund skal lære at acceptere.

Hvad med gåture, en hund man får i pleje kan vel sjældent gå pænt, har I så to hunde med på gåture, eller går I med dem hver for sig.

Og der er garanteret en masse ting jeg ikke har tænkt på, så kom endelig med dem

 

I det hele taget, fortæl om hvordan det er at få en ny (måske utilpasset) hund ind i famillien, og hvordan I har håndteret det, og hvordan det gik

[guanomo]

jeg er med på en lytter da det lyder som et spændende projekt at overveje.

[Lonny]

jeg er med på en lytter da det lyder som et spændende projekt at overveje.

 

Ja, jeg syntes jo også det lyder rigtig spændende, tænk sig at kunne være med til at gøre livet bedre for en hund der ikke har let ved at blive adopteret og dermed har udsigter til at være lang tid på internat.

[Gæst Missing]

Det man skal tænke grundigt over er, at det ikke altid er lykken. Mange af de hunde, der har svært ved at finde hjem, har store problemer. De ødelægger, tisser, er bange, kan måske ikke med andre dyr, eller omvendt kan ikke være alene uden selskab af anden hund. De kan kræve utrolig stor indsats - og nogle gange uden held.

 

Når det er sagt, så er det givende, når det lykkes. Når hunden kommer ud af sin skal og bliver en velfungerende hund.

[Lonny]

Det man skal tænke grundigt over er, at det ikke altid er lykken. Mange af de hunde, der har svært ved at finde hjem, har store problemer. De ødelægger, tisser, er bange, kan måske ikke med andre dyr, eller omvendt kan ikke være alene uden selskab af anden hund. De kan kræve utrolig stor indsats - og nogle gange uden held.

 

Når det er sagt, så er det givende, når det lykkes. Når hunden kommer ud af sin skal og bliver en velfungerende hund.

 

Det er jo netop også pga. de ovenstående nævnte problemer, at jeg tror at der må være en hel del management involveret i at tage en hund i pleje, og det var disse tiltag jeg var interesseret i, hvad gør man for at få det til at fungere.

Burtræning må i hvert fald være én af tingene, således at man kan få skabt ro og til tider kan nøjes med at arbejde med én hund ad gangen, men rent praktisk hvad gør man ellers?

[Gæst Missing]

Det tror jeg ikke, man kan finde en færdig skabelon for. Hvad der ville virke for mig og en hund, er måske det helt forkerte for mig og en anden hund. Hundenes baggrund og sind gør virkelig en stor forskel. Nogle kan ikke tåle buret f.eks.

 

En af mine genbrugshunde havde en meget grim fortid. Der var løsningen at have lidt plads sammen med den anden hund, når de var alene, men hele huset, når vi var hjemme. Senere kunne det så blive hele huset alene hjemme også, men det tog vel over et års tid.

 

Det afhænger af den hund man har i forvejen, hvordan den har det med andre hunde, om den er egnet terapi-hund, hvis det er det, der er brug for.

 

Måske der også er børn involveret på det tidspunkt, hvor gamle er de osv.

 

Der er så mange usikre faktorer, at det ikke helt er til at sige, hvad man skal gøre.

[Lonny]

Det tror jeg ikke, man kan finde en færdig skabelon for. Hvad der ville virke for mig og en hund, er måske det helt forkerte for mig og en anden hund. Hundenes baggrund og sind gør virkelig en stor forskel. Nogle kan ikke tåle buret f.eks.

 

En af mine genbrugshunde havde en meget grim fortid. Der var løsningen at have lidt plads sammen med den anden hund, når de var alene, men hele huset, når vi var hjemme. Senere kunne det så blive hele huset alene hjemme også, men det tog vel over et års tid.

 

Det afhænger af den hund man har i forvejen, hvordan den har det med andre hunde, om den er egnet terapi-hund, hvis det er det, der er brug for.

 

Måske der også er børn involveret på det tidspunkt, hvor gamle er de osv.

 

Der er så mange usikre faktorer, at det ikke helt er til at sige, hvad man skal gøre.

 

Nej, men derfor er det jo stadig muligt for folk at fortælle hvad de har gjort

 

Jeg ved f.eks. at PP har benyttet sig af lang line og bur, men jeg har aldrig helt fået at vide i hvilke situationer og hvorfor, så det var sådan noget jeg godt kunne tænke mig at få uddybet

[Petrine]

Jeg nøjes jo med at passe for alle mulige - når jeg babysitter skal der gåes tur i to omgange, der tisses og skides på gulvet, der skal altid være nogen hjemme (gæsterne kan som regel ikke være alene hjemme), katten skal være tolerant (fx syntes Lumi at han var det klammeste og bare skulle springe ud fra altanen), hundene skal være gæstfri, når sengen (og kødben og legetøj) skal deles med en der ikke vil dele med dem, manden skal være tolerant når hans elskede sutsko fra udlandet er makuleret etc.

 

Turde aldrig passe uden en dato for aflevering af hunden men hvis jeg ved, det kun er en uge eller to, så kan jeg holde til meget

 

Imponeret over dem der orker, men at tage en internathund ind, bruge tid og energi på at få den gjort normal, 'bare' for at aflevere den til en anden familie....det er stort :5up:

[Lonny]

Jeg nøjes jo med at passe for alle mulige - når jeg babysitter skal der gåes tur i to omgange, der tisses og skides på gulvet, der skal altid være nogen hjemme (gæsterne kan som regel ikke være alene hjemme), katten skal være tolerant (fx syntes Lumi at han var det klammeste og bare skulle springe ud fra altanen), hundene skal være gæstfri, når sengen (og kødben og legetøj) skal deles med en der ikke vil dele med dem, manden skal være tolerant når hans elskede sutsko fra udlandet er makuleret etc.

 

Turde aldrig passe uden en dato for aflevering af hunden men hvis jeg ved, det kun er en uge eller to, så kan jeg holde til meget

 

Imponeret over dem der orker, men at tage en internathund ind, bruge tid og energi på at få den gjort normal, 'bare' for at aflevere den til en anden familie....det er stort :5up:

 

Jeg ved heller ikke om det vil være noget jeg ville kunne, foreløbigt er det bare på tankebasis, for når man først har brugt så meget tid på at få en "normal" hund ud af denne hund, så må det godt nok være svært at gå af med den igen, og jeg skulle jo helst ikke ende ud med at have 30 hunde :blink:

 

Men netop med den type problemer du nævner, så må folk jo på en eller anden måde finde en løsning (andet end at være hjemme 24/7) hvis det er for en længere periode end en uge, og det var netop disse løsninger jeg forsøger at få folk til at fortælle om

[Gæst Missing]

Jeg ved heller ikke om det vil være noget jeg ville kunne, foreløbigt er det bare på tankebasis, for når man først har brugt så meget tid på at få en "normal" hund ud af denne hund, så må det godt nok være svært at gå af med den igen, og jeg skulle jo helst ikke ende ud med at have 30 hunde :blink:

 

Men netop med den type problemer du nævner, så må folk jo på en eller anden måde finde en løsning (andet end at være hjemme 24/7) hvis det er for en længere periode end en uge, og det var netop disse løsninger jeg forsøger at få folk til at fortælle om

 

 

Jeg tror, jeg synes det er svært at svare på, fordi det er så hypotetisk. Det kommer jo an på, hvilke problemer den hund, du tager ind har? Er det alenehjemme problemer, så er det alenehjemme træning. Er det renlighed, så er det det. Separationsangst osv.

[Lonny]

Jeg tror, jeg synes det er svært at svare på, fordi det er så hypotetisk. Det kommer jo an på, hvilke problemer den hund, du tager ind har? Er det alenehjemme problemer, så er det alenehjemme træning. Er det renlighed, så er det det. Separationsangst osv.

 

Jamen det er jo ikke hypotetisk, jeg spørger om folk vil fortælle hvad de har gjort, så det er jo bare folks egne historier jeg vil høre

[Gæst Missing]

Jamen det er jo ikke hypotetisk, jeg spørger om folk vil fortælle hvad de har gjort, så det er jo bare folks egne historier jeg vil høre

 

Det var det der med at misforstå

 

Jeg er ikke gået af med hundene igen, men har haft flere omplaceringshunde med forskellige problemer. Jeg ved ikke, om det på nogen måde er interessant, når jeg har beholdt dem?

[Lonny]

Det var det der med at misforstå

 

Jeg er ikke gået af med hundene igen, men har haft flere omplaceringshunde med forskellige problemer. Jeg ved ikke, om det på nogen måde er interessant, når jeg har beholdt dem?

 

Jo bestemt, indkøringsfasen med en omplaceringshund (og man har en hund i forvejen) må jo minde meget om at have en hund i pleje, problemerne og håndteringen vil jeg tro er den samme i opstartsfasen

[Ulla H]

Jeg har jo haft plejehunde, men næsten kun hvalpe fra 3 mdr´s alderen. Så jeg har dem i tandskiftealderen med alt hvad dette medfører.Og ens hjem, tæpper, mæbler alt kommer da til at bære præg af at så mange unge hvalpe har været gennem hjemmet.

Mine har jo været græske, ofte vel taget for tidligt fra moderen, stadig ikke fulkd aformet og ofte dårlig socialiseret.

Min opgave er så renlighedstræning, positivt samvær med inviterede børn, vise dem verden, lære at gå i snor, håndtering, og alt hvad hvalpe skal være bekendt med inden nye ejerer.

Men jeg har haft stor gavn af min ældste tæve, der ligesom min hanhund gik ind over og ligesom gav den tryghed, de havde savnet.Så de følte at de var del af flokken og under dens beskyttelse. Hanhunden er nu død og alphatæven er over 10 år og vil nok synes det er for anstrengende nu.

Det er hårdt og positivt at se dem udfolde sig, men jeg har nu 6 hunde og de er ikke mere så tolerante, mht fremmede hunde i hjemmet og uro.

[Gæst Missing]

Jeg har prøvet at overtage en mishandlet hund, der var meget utryg ved fremmede mennesker. Hun knyttede sig stærkt til mig allerede fra 1. dag. Hun var utroligt god til andre hunde og hundesprog, så hun var nem at få ind i husholdningen i forhold til den anden hund.

 

Hendes problemer gik på tillid til mennesker samt tryghed i hjemmet i forhold til at blive forladt, være alene (dog med anden hund)

 

I hendes tilfælde hjalp det at skærme hende af i hjemmet, så de kun var alene på meget lidt plads, når vi tog hjemmefra. Vi brugte børnelåger. Hvis vi ikke brugte lågerne, så tyggede hun i ting. Efter noget tid kunne lågerne tages ned og hundene kunne have hele huset. Hun ødelagde derefter kun, hvis hun var ekstremt stresset (jeg blev indlagt på hospitalet og hun blev passet hos nogle venner. Der tog hun alle deres køleskabsmagneter og tyggede i stykker)

 

Mht fremmede mennesker, så var det en masse positive oplevelser der hjalp. Jeg sagde konsekvent fra, hvis andre overtrådte hendes grænser. Jeg var hendes støtte og jeg tillod ikke, at nogen var voldsomme omkring hende (en hundetræner havde en ide om, at det var ok at tage min hund i nakken. Selvsamme hundetræner fik et møgfald uden lige og jeg satte ikke mine ben der igen - og vi var desværre sat langt tilbage i forhold til tillid til fremmede)

 

Det der gjorde det nemmere var, at den hund, der i forvejen var i hjemmet, var rolig, velopdragen og godheden selv. Også omplaceringshund, men ældre. Den nye havde en god støtte der. De elskede hinanden fra første dag, hvilket også var et krav for mig mht en ny hund. Jeg ville kun tage en hund ind, hvor kemien mellem hundene bare var der fra første færd.

[Siri]

Jeg har haft en del plejehunde i forskellige aldre fra mindre hvalpe til den ældste, som jeg har nu, Lily på 8 år. Alle grækerne har ofte grimme ting med i bagagen, som kan betyde at de reagerer uhensigtsmæssigt på nogle ting. Dog ved man, inden de kommer til landet, at de eks. kan med andre hunde og katte, er bange for børn eller lignende. Altså ofte er de grundlæggende testet, så de ikke kommer i en plejefamilie, der ikke kan rumme dem.

 

Jeg synes det er rigtig hård den første uge og så er det fantastisk derefter. Man skal lige lære hunden at kende, lære hvornår den skal luftes, hvor meget den skal aktiveres osv. Jeg har endnu ikke haft problemer hundene imellem eller med kattene. Mine plejehunde er elsket i hjemmet, men de har aldrig helt samme privilegier som mine egne. Mine egne må komme i sengen og har altid førsteret til at blive kælet.

 

Det er en helt fantastisk oplevelse at se en hund blomstre op og forandre sig. Men ofte medfører det også hårdt arbejde. Og så kommer den ekstra hårde del jo: at sige farvel til hunden, når den flytter. Men for mig er det det hele værd. Jeg lærer helt vildt meget af at se forskellige hunde og arbejde med dem. Det er træning jeg aldrig kan læse mig til. Samtidig nyder jeg at møde forskellige hunde og lære deres personligheder at kende. Det er altså en fantastisk oplevelse og jeg synes det er et privilegie at få lov til at tilbringe tid i disse hundes selskab!

[Ulla H]

Jeg håber at Siri vil kommenterer her.

Mht plejehunde.

Jeg har haft en del danske akutte plejehunde og 6 stk jeg beholdte til deres liv stoppede af ælde. Alle jeg beholdt var over et år da jeg fik dem ind.Flest hanhunde.

Mine 12 græske har været hvalpe, dog desuden de 2 , jeg fra start havde adopteret.

Både med de danske, de adopterede og plejehvalpe har jeg ofte haft en plan for udvikling, indlæring, socialisering , træning i indkald osv.Også med 4 stk under en uge gamle moderløse muskelhunde fra Ammestuen.

Og en plan holder ikke en snus for mig, for den pågældende hund/hvalp er anderledes end min forestilling før den kom , enten for upåvirket af mennesker,( fraset god fodring) eller lidt pzykisk usikker og kræver mere tid end beregnet eller andet.

Så man kan først efter min mening danne sig et overblik over, hvad der skal ske, når dyret er i ro , leger og er fysisk og pzykisk aktiv. Og så vurderer, hvor der bedst kan sættes ind til fordel for hunden og dens fremtidige liv.

[Gæst Buddha]

 

Jeg ved f.eks. at PP har benyttet sig af lang line og bur, men jeg har aldrig helt fået at vide i hvilke situationer og hvorfor, så det var sådan noget jeg godt kunne tænke mig at få uddybet

 

Ved ikke om PP bruger linen på samme måde, men udendørs bruger jeg en tynd 15-20 meter line for at Motor kan løbe frit, men jeg har mulighed for at stoppe ham ved at sætte foden på snoren. Kan ikke indhente ham hvis han sætter i spurt uden den line.

Jeg bremser linen langsomt med foden, så han har tid til at reagere uden at få et hårdt ryk - giver det mening?

 

Indendørs er det også for at have kontrol over hunden, kunne stoppe den. Som da Motorola hele tiden ville spæne efter vores kat.

Kan også være for at kunne trække hunden væk fra en anden hund uden at skulle stille sig imellem.

[Doberfan]

Jo bestemt, indkøringsfasen med en omplaceringshund (og man har en hund i forvejen) må jo minde meget om at have en hund i pleje, problemerne og håndteringen vil jeg tro er den samme i opstartsfasen

 

Præcist!

 

For mig at se er den største fare ved at tage en hund i pleje, at du aldrig vil af med den igen. Det sker for mig og alle de andre i rescue gruppen igen og igen. Vi kalder det "foster failure" hvilket har en negativ klang, men det er jo positivt, både for hunden og (pl)ejeren, så det er sådan lidt "tillykke med endnu en fiasko".

 

Med untagelse af Cash, så er alle mine "adoptivbørn" startet som plejehunde. Og måske har jeg bare været ekstremt heldig, men det største problem jeg har haft var en hundeseng, der blev bidt i stykker, eller også er det så ubetydeligt, at jeg ikke engang kan huske det.

 

Chase, som er min seneste "foster failure", havde være adopteret ud to gange og begge gange leveret tilbage fordi han var for destruktiv. De gav ham til mig som et "projekt" fordi jeg var så totalt sønderknust over tabet af Cash. Jeg puttede ham i et bur den første nat, men efter at have brugt lidt timer med ham, syntes jeg, at buret var totalt unødvendigt, og udover at vælte et par skraldespande, har han ikke begået hærværk af nogen art siden. Medmindre man tæller blå mærker på lårene, fordi kræet mener han er en skødehund som skal springe op i sofaen og putte.