Uhhh hvor har jeg lyst

[Nollike]

Ja, det er så mig der var "den anden" Altså forstået på den måde, at det var mig der var med (og med Noomi forsvarligt anbragt i en aflåst bil!!!)

 

Jeg må fuldstændig bakke Irene op, det var grufuldt!!! Først gik det egentlig meget godt (fra trænerens side i hvert fald), han gjorde ikke den store skade (tilgengæld var det overordentligt kedeligt ) men da han får "fat" i den "glade" hund gik det rigtig galt Jeg skal da lige love for at der blev rykket til i den grime På et tidspunkt spørger Irene mig om jeg kan se hvad han laver og jeg tror at det er træneren hun mener og jeg måtte desværre sige NEJ! For jeg fattede sgu ikke hvad det der gik ud på og det gjorde den stakkels hund tydeligvis heller ikke. Den havde ikke en kinamands chance for at finde ud af hvad træneren ville, han skiftede bare mellem kraftige ryk og ros i en stor forvirring Jeg havde en stor knude i maven og en klump i halsen over den hund da vi gik og ejeren var så glad for at gå der, så der er ikke engang udsigt til at den kan slippe for den behandling fremover

Det kan godt være at den ikke er "overdrevet glad" mere, men alternativet er meget værre. Og træneren havde ikke en sk** styr på at den prøvede at dæmpe ham

 

Han var sød og rar træneren, faktisk et ret behageligt menneske, han er desværre bare røget i kløerne på den forkerte mand på et tidligere tidspunkt Og nu tror han selv på metoderne... Og så er han måske en anelse blind... På et tidspunkt da den "glade hund" gnubber sig frem i græsset for at få grimen af og både træner og ejer syntes at det så vildt sjovt ud, siger han "der må have været en hjort her eller noget der dufter godt..." Ok, der skal altså ikke den helt store hundepsykolog (som de jo så flot kalder sig) til at se, at det der INTET havde med hverken hjorte eller gode dufte at gøre. Og der er da ikke noget at sige til at hundene kæmpede sådan for at få grimerne af, når det nu var dem som gjorde så ondt! De lignede heller ikke hunde der var blevet vænnet til grimen på en positiv måde. (Men det er selvfølgelig også unødvendigt, når den skulle bruges som den blev... )

 

En lille (rigtig skøn i øvrigt ) terrier-ting kom bl.a. fra liggende til stående stilling ved at blive hevet op i grimen Men det var nok fordi ejeren havde mere travlt med at ryge smøger end at have kontakt til sin hund Han må dog på en eller anden måde have indset at det ikke var nogen særlig hensigtsmæssig måde at håndtere sin hund på, for han sagde, at han kun brugte grimen når han var til træning.

 

Pyh, jeg synes at det var hård kost i går

Redigeret Juni 19, 2008 af Nollike

[Nollike]

 

Hvad er argumentet imod sele?

 

 

At hvor et halsbånd laver skader i nakken, så laver selen skader i albuerne...

[Trei]

At hvor et halsbånd laver skader i nakken, så laver selen skader i albuerne...

 

Jamen det er da også logisk... at en sele skader albuerne helt vildt, jeg ser hele tiden hunde med skadede albuer, også selvom de går pænt i deres seler og ikke bliver flået i, så skader selen dem helt klart. (NOT) En grime derimod som man bruger til fx at flå hunde rundt i (fx fra liggende til stående som I så) se, DET skader ikke hunden.... øh, hvad sker der for den mand?!

 

Nogle steder går trænerne meget op i at afprøve forskellige metoder på hundeejerne for at demonstrere dette og hint, måske man skulle foreslå det til denne her hunde"træner"... give ham en grime på og så ellers rykke til af alle kræfter.

[Gæst Vivi]

Jeg synes det er flot at I vil gøre noget ved det.

Jeg kan genkende en del af det I beskriver fra den træning jeg var til med hos Arne Sørensen for mange, MANGE år siden.

Det undrer mig at hundeejere ikke er klar over at vi er kommet mange skridt videre siden da.

 

Ser folk slet ikke alle de bøger om hunde der står i boghandelen? Selvom enkelte er kritisable, er størstedelen da trods alt bedre end der er beskrevet her i denne tråd.

 

Og hvad med tv-udsendelserne, der har vist de nyere metoder? Jeg troede landets hundeejere sad klistret op ad skærmen når de var på.

De må virkelig have deres argumenter i orden, disse trænere, siden folk falder for det.

Det er tragisk at de overhovedet har fundet deltagere nok til et hold.

De må jo reklamere på den rigtige måde.

 

Og så lever vi jo i en travl tid, hvor de hurtige løsninger nok desværre er mere end velkomne

 

Hvordan bar I jer ad med at holde jeres mund?

[Gæst Ninjamor]

Jeg synes det er flot at I vil gøre noget ved det.

Jeg kan genkende en del af det I beskriver fra den træning jeg var til med hos Arne Sørensen for mange, MANGE år siden.

Det undrer mig at hundeejere ikke er klar over at vi er kommet mange skridt videre siden da.

 

Tjah..

 

Ser folk slet ikke alle de bøger om hunde der står i boghandelen? Selvom enkelte er kritisable, er størstedelen da trods alt bedre end der er beskrevet her i denne tråd.

 

Jae..

 

Og hvad med tv-udsendelserne, der har vist de nyere metoder? Jeg troede landets hundeejere sad klistret op ad skærmen når de var på.

De må virkelig have deres argumenter i orden, disse trænere, siden folk falder for det.

Det er tragisk at de overhovedet har fundet deltagere nok til et hold.

De må jo reklamere på den rigtige måde.

 

I annoncerne reklameres med at der trænes "på den gode gamle måde ved at tale med hunden"...

Og at det er en HUNDEPSYKOLOG som står bag træningen.

Træneren der hvor vi var kaldes "cheftræner" og det lyder jo fint og kompetent

 

Og så lever vi jo i en travl tid, hvor de hurtige løsninger nok desværre er mere end velkomne

 

Betstemt

 

Hvordan bar I jer ad med at holde jeres mund?

 

Det var også svært. I stedet har jeg henvendt mig til hovedmanden og overvejer også at kontakte træneren vi så.

Jeg forsøgte at være så objektiv som muligt i stedet for at lade følelserne råbe op.

Redigeret Juni 20, 2008 af Ninjamor

[Gæst Vivi]

 

I annoncerne reklameres med at der trænes "på den gode gamle måde ved at tale med hunden"...

Og at det er en HUNDEPSYKOLOG som står bag træningen.

Træneren der hvor vi var kaldes "cheftræner" og det lyder jo fint og kompetent

 

 

okeeei...Kan se på hjemmesiden at teamet består af "mig selv, en cheftræner og en hjælpetræner".

Det kunne være interessant hvilken uddannelse og baggrund disse mennesker har.

"Mig selv", som altså kalder sig hundepsykolog i annoncerne, har iflg. hjemmesiden ingen uddannelse, hverken som træner, instruktør, hundepsykolog eller andet???

Han har læst en masse om psykologi m.m. og i 1966 mødte han så psykolog Arne Sørensen...det må vist have været nogle gamle psykologibøger han havde fat i.

Og det kan ikke have været noget dybere bekendtskab han har haft med Arne Sørensen, for så ville han vide at denne absolut ikke var hundepsykolog men derimod politimand

 

Gad vide hvilken uddannelse cheftræneren så har...

For slet ikke at tale om hjælpetræneren!

 

Men sådan er det jo med titler, enhver kan også kalde sig direktør, og mange falder på halen for personen!

 

Nå, det er nok på grænsen at blive ved at diskutere en næsten navngivet mand, så jeg vil stoppe her. I har givet subjektive referater af en oplevelse I har haft, og det er alle i deres ret til. Men jeg synes det er rigtig fint at i/du går direkte til manden nu, så han har en chance for at høre andres mening. Og i bedste fald måske gå i tænkeboks omkring sine metoder.

[Nollike]

Og hvad med tv-udsendelserne, der har vist de nyere metoder? Jeg troede landets hundeejere sad klistret op ad skærmen når de var på.

 

Tja, hvis de nu f.eks. har set udsendelserne med C.M. så er det jo nok ikke så underligt at de falder for denne slags træning... Og hvis man er "træningsgrøn" så kan det jo være svært at se, at træneren ikke har en sk** styr på hvad han laver (ud over det med ryk i grimen altså).

For hende med den "glade" hunds vedkommende, så har hun sikkert ret i at den er blevet mere afdæmpet siden den startede, hun ved bare ikke HVORFOR

 

De må virkelig have deres argumenter i orden, disse trænere, siden folk falder for det.

 

Han var faktisk et ret sympatisk menneske, det gør sikkert en del. Og hvis man ikke ved så meget om det, så er det jo netop vigtigt hvem man falder i kløerne på, for man skal jo starte med at indsamle sin viden et sted... Der er jo f.eks. også mange herinde som for mange år siden er startet det forkerte sted og har trænet på en måde de aldrig ville i dag. Det er sikkert samme situation de er i nu, dem som går på de hold

 

Hvordan bar I jer ad med at holde jeres mund?

 

Det var også svært, jeg håber at han tænker over at jeg ikke ville gå der fordi "det ikke var noget for mig", men det er nok næsten for meget at håbe på... Og jeg skal hilse og sige, at det var MEGET svært ikke lige at gå over til hende med den "glade" hund og fortælle hende, hvor hun meget hellere skulle gå med sin hund... Men det ville sikkert ikke nytte, hun var jo glad for at gå der og at "omvende" hende på 2 min. ville sikkert være umuligt. Desværre!!!

[Gæst Tanten]

Lyder ikke som noget specielt positivt træningssted.

 

Men at man mener at nye hundeejere skal gå i boghandlen og købe bøger, burde vide dette er forældede metoder osv. syntes jeg er en smule fordømmende. det ville da helt klart være at foretrække hvis nye hundeejere gjorde disse ting.

Desuden har der de sidste år været mange steder/foreninger/træningspladser de lukker for nye medlemmer så jeg tror på det er blevet mere "normalt" at gå til feks træning med sin selv om den "bare" er en ganske alm. familiehund.

 

jeg vil feks gerne have en rigtig lækker bil, men det betyder ikke jeg køber bøger om biler og deres motor. Det betyder heller ikke at jeg melder mig til et mekanikerkursus osv. jeg aner stort set ikke hvordan en bil hænger sammen, men jeg er glad og tilfreds hvis den kører mig fra A til B uden de store problemer

[Gæst anne-marie]

Lyder ikke som noget specielt positivt træningssted.

 

Men at man mener at nye hundeejere skal gå i boghandlen og købe bøger, burde vide dette er forældede metoder osv. syntes jeg er en smule fordømmende. det ville da helt klart være at foretrække hvis nye hundeejere gjorde disse ting.

Desuden har der de sidste år været mange steder/foreninger/træningspladser de lukker for nye medlemmer så jeg tror på det er blevet mere "normalt" at gå til feks træning med sin selv om den "bare" er en ganske alm. familiehund.

 

jeg vil feks gerne have en rigtig lækker bil, men det betyder ikke jeg køber bøger om biler og deres motor. Det betyder heller ikke at jeg melder mig til et mekanikerkursus osv. jeg aner stort set ikke hvordan en bil hænger sammen, men jeg er glad og tilfreds hvis den kører mig fra A til B uden de store problemer

 

For mig er der stor forskel på en bil og en hund, et levende væsen

[Gæst anne-marie]

At hvor et halsbånd laver skader i nakken, så laver selen skader i albuerne...

 

Kunne de så forklare hvordan det hang sammen, det er fx ikke noget kiropraktore fortæller om :hmm:

[Gæst T_Martinsen]

Jep

 

Jeg har skrevet direkte til ejeren og bedt ham revidere sine træningsmetoder da jeg ellers vil melde ham til D.B. eller andre.

 

Ikke at jeg tror han reagerer på dette, jeg er jo bare mig, men så har jeg da forsøgt.

 

Du ville have tudet Tanja...

Åh nej altså, godt jeg ikke var med

 

Hvor jeg dog bare håber, at han vil tage dit brev seriøst, men hvor store er chancerne lige for det??

Det mest sørgelige er, at han sikkert ikke engang kan se, at han gør noget forkert.

[Gæst Ninjamor]

Åh nej altså, godt jeg ikke var med

 

Hvor jeg dog bare håber, at han vil tage dit brev seriøst, men hvor store er chancerne lige for det??

Det mest sørgelige er, at han sikkert ikke engang kan se, at han gør noget forkert.

 

Jeg ville blive mere end forbavset hvis han tager mig seriøst, han har jo "50 år med hunde" som han reklamerer med og jeg tror han selv mener. han har set lyset.

De ved udmærket at de sikkert er det eneste sted med den type træning, det sagde træneren selv, så må det jo være alle os andre som er forkert på den!

[Gæst ThomasTBO]

Øv altså, jeg bliver ved med at få det fysisk dårligt af at følge denne tråd... ser hele tiden de stakkels hunde for mit indre blik. Og så den viden om, at man ikke kan hjælpe dem, det er lidt ligesom når vi på internatet må udlevere mishandlede dyr tilbage til deres ejere på grund af 'bevisets stilling' og andre teknikaliteter.

 

Mht. hundeejerne der ikke siger fra, og falder for metoderne, så kan det jo synes ufatteligt, men så på den anden side... jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg har oplevet svorne dyrevenner behandle dyrene ekstremt hårdt, for så bagefter at forklare sig med at "nogle gange er det altså bare nødvendigt at..."

 

Jeg forstår 100%, hvor ufatteligt hårdt det må være ikke at følge sin umiddelbare indskydelse og udbryde "så STOP det dog!!!", men istedet stille og roligt prøve at forklare tingene, indgående og tålmodigt. For kun hvis man formår at få folk til at FØLE det forkerte i det de gør, vil man kunne opnå en varig holdningsændring... ja ligesom hos hundene, symptombehandling og grundlæggende behandling.

[Gæst Priceman]

Jeg har skrevet det i andre fora ,men gør det lige igen.

 

Dette er ikke en blåstempling af Hr Henning da jeg ikke har gået på kursus hos ham overhovedet.

 

Men blot min holdning til grimer generelt. Og især den grime type som Hr Henning forhandler.

 

Vi havde for år tilbage en Lab der havde lidt problemer med at gå pænt . Hun var 2-3 år gammel og vi havde ikke trænet en skid med hende, så gåture i snor var ikke mulige uden at vi skulle have en ny arm bagefter.

 

På Dyrskue i Roskilde falder vi så over denne Hr Henning´s salg af grimer. Manden er yderst sympatisk at tale med og vi får lov at prøve en grime på vores hund.

Han pointerer at det er af yderste vigtighed at snoren går gennem ringen til halsbåndet før den sættes i grimen ,da trækket skal virke nedad or ikke til siden eller opad.

Vi prøver denne grime og succeén udebliver da heller ikke. På mindre end 5 minutter så går hunden faktisk pænt og efter ganske få ugers træning er den slet ikke nødvendig. At det kunne have været gjort med andre midler er der idag ingen tvivl om, men da dette foregik i slut firserne, var selv Retriever klubben til voldsomme ryk i linen og alternativerne var stort set ikke eksisterende.

 

Jeg finder at grimen er et glimrende redskab til midlertidig hjælp til hundeejere med trænings problemer.

Men at bruge det til hvalpe finder jeg er fuldstændigt tåbeligt, da hvalpe er dejligt nemme idet de hellere end gerne vil følge pænt med. Og deres lærevillighed er fænomenal.

Skulle man have "forfejlet" sin træning som vi havde på daværende tidspunkt, så ser jeg ikke grimen som noget slemt at andvende ,hvis den da ellers bliver brugt korrekt.

 

Kunne jeg så finde på at benytte mig af en grime igen? Ja, det kunne jeg godt. Ligesom at jeg bruger både sele og halsbånd, så kan grimen bruges hvis jeg finder der er nødvendigt. Det skal dog lige siges at vi slet ikke har en grime mere.

[Nollike]

Jeg har skrevet det i andre fora ,men gør det lige igen.

 

Dette er ikke en blåstempling af Hr Henning da jeg ikke har gået på kursus hos ham overhovedet.

 

Men blot min holdning til grimer generelt. Og især den grime type som Hr Henning forhandler.

 

Vi havde for år tilbage en Lab der havde lidt problemer med at gå pænt . Hun var 2-3 år gammel og vi havde ikke trænet en skid med hende, så gåture i snor var ikke mulige uden at vi skulle have en ny arm bagefter.

 

På Dyrskue i Roskilde falder vi så over denne Hr Henning´s salg af grimer. Manden er yderst sympatisk at tale med og vi får lov at prøve en grime på vores hund.

Han pointerer at det er af yderste vigtighed at snoren går gennem ringen til halsbåndet før den sættes i grimen ,da trækket skal virke nedad or ikke til siden eller opad.

Vi prøver denne grime og succeén udebliver da heller ikke. På mindre end 5 minutter så går hunden faktisk pænt og efter ganske få ugers træning er den slet ikke nødvendig. At det kunne have været gjort med andre midler er der idag ingen tvivl om, men da dette foregik i slut firserne, var selv Retriever klubben til voldsomme ryk i linen og alternativerne var stort set ikke eksisterende.

 

Jeg finder at grimen er et glimrende redskab til midlertidig hjælp til hundeejere med trænings problemer.

Men at bruge det til hvalpe finder jeg er fuldstændigt tåbeligt, da hvalpe er dejligt nemme idet de hellere end gerne vil følge pænt med. Og deres lærevillighed er fænomenal.

Skulle man have "forfejlet" sin træning som vi havde på daværende tidspunkt, så ser jeg ikke grimen som noget slemt at andvende ,hvis den da ellers bliver brugt korrekt.

 

Kunne jeg så finde på at benytte mig af en grime igen? Ja, det kunne jeg godt. Ligesom at jeg bruger både sele og halsbånd, så kan grimen bruges hvis jeg finder der er nødvendigt. Det skal dog lige siges at vi slet ikke har en grime mere.

 

Ud fra den beskrivelse du giver her, forstår jeg det sådan, at grimen skal lave et træk nedad når hunden går frem ik'? Det var IKKE sådan den blev brugt til den træning vi så, der blev givet nogle kraftige ryk i grimen opdad (som ikke sad gennem halsbåndet) og det vil altså give et HELT andet resultat

[Ascha]

På Dyrskue i Roskilde falder vi så over denne Hr Henning´s salg af grimer. Manden er yderst sympatisk at tale med og vi får lov at prøve en grime på vores hund.

Han pointerer at det er af yderste vigtighed at snoren går gennem ringen til halsbåndet før den sættes i grimen ,da trækket skal virke nedad or ikke til siden eller opad.

Vi prøver denne grime og succeén udebliver da heller ikke. På mindre end 5 minutter så går hunden faktisk pænt og efter ganske få ugers træning er den slet ikke nødvendig. At det kunne have været gjort med andre midler er der idag ingen tvivl om, men da dette foregik i slut firserne, var selv Retriever klubben til voldsomme ryk i linen og alternativerne var stort set ikke eksisterende.

 

Jeg finder at grimen er et glimrende redskab til midlertidig hjælp til hundeejere med trænings problemer.

Men at bruge det til hvalpe finder jeg er fuldstændigt tåbeligt, da hvalpe er dejligt nemme idet de hellere end gerne vil følge pænt med. Og deres lærevillighed er fænomenal.

Skulle man have "forfejlet" sin træning som vi havde på daværende tidspunkt, så ser jeg ikke grimen som noget slemt at andvende ,hvis den da ellers bliver brugt korrekt.

 

Sådan opfattede jeg også at grimerne blev brugt dengang jeg gik til træning hos Henning (var der godt nok kun 3 gange).

 

Grimer synes jeg kan være en god ting, især når små spinkle kvinder er ude at lufte deres dobbelt så tunge hunde. I vores gågade gik der engang en broholmer, der ikke var særlig venlig, og med mindre ejeren (det var altså en mand) fik fat i en lygtepæl, kunne denne kæmpehund bare vade lige hen til èn.

[Birgitta]

Der var engang for rigtig mange år siden, hvor man puttede børn i fængsel hvis de stjal eller lavede andre ulovligheder. Og man forventede at de deltog i familiens økonomi og skulle være selvforsørgende allersenest fra de var 14.. Man havde alverdens råd til forældrene om, hvordan man fik børnene til at lystre. Klø var ikke bare nødvendigt, men osse ønskeligt (..Den man elsker, tugter man)

 

I skolerne har spanskrør, smæk over fingrene med lærerens lineal, trækken i ørerne, lussinger og eftersidninger været temmelig udbredt indtil midten af sidste århundrede.

Og det var først i 1997, -for bare 11 år siden, det er blevet ulovligt at slå sine egne børn...

 

Den samme udvikling er sket med hundeopdragelse. Fra invaliderende klø og mishandling til hård behandling. Videre til ryk i pig- kæde- eller kvælerhalsbånd.

-I dag vil de fleste mennesker reagere og skride ind hvis de ser en hund (eller et barn) få klø.

 

Men vi er altså endnu ikke der, hvor det er forbudt at slå sin hund. Eller at give den et bånd rundt om halsen eller snuden, som man kan rykke i..

 

Og på ethvert tidspunkt af forløbet har det været helt normalt og acceptabelt at behandle børn og hunde på den måde som de er blevet behandlet..

 

Det, der NU sker med hundeopdragelsen, det ligner børneopdragelsen fra de glade tressere: Som reaktion på den tidligere grove behandling af børn kørte mange helt i den anden grøft. Nu skulle børn tages med på råd om alt uanset alder og modenhed. Grænser måtte ikke sættes, og man måtte endelig ikke bestemme over børnene.

 

I dag har man erkendt, at børn har brug for forældre, der tager ansvar, trækker grænser og træffer beslutninger. Børnene skal høres. Men det er forældrene, der bestemmer. Også selv om der opstår konflikter. DET giver trygge børn med mulighed for at udvikle sig.

 

--------Det er sandsynligvis ikke enden på udviklingen i børneopdragelse. Det er bare så langt jeg kan se nu.

 

Og jeg glæder mig til at opdragelsen af hunde når derhen også: Ingen vold og hårdhed. Men beslutninger træffes ikke af hunden, men af dens ejer. Og at sætte og kende grænser er en nødvendig del af at give og opleve frihed. -Det vil give mindre angst, -større tryghed.

 

 

-----Jeg så her til morgen en lille 4-mdrs. schæferblanding i halsbånd og snor, -der omtrent fik rykket hovedet af, af sin mor... -Jeg kender ikke damen, men har snakket med hende og hvalpen ganske kort, en gang tidligere.

 

--Det undrede mig, hvorfor hun blev ved med at rykke og rykke, selv om det var så tydeligt, at hvalpen overhovedet ikke forstod, hvad der var meningen...

 

Jeg råbte til hende, om hun ikke var bange for at skade hvalpens hals, og hun stoppede op et øjeblik og råbte tilbage, at det havde hun da aldrig tænkt på.. Og så travede hun videre -med fortsatte ryk i snoren...

 

---Der var det, at jeg blev klar over, at hun faktisk ikke vidste, at der var andre muligheder...

 

Hvis jeg møder hende igen (og det gør jeg sandsynligvis), så vil jeg give hende et par navne. Og jeg vil fortælle hende, at det ikke er nødvendigt at være hård ved sin hund for at få en lydig hund. --Og ikke mere.

 

--TO forfatternavne: Anders Hallgren og Jan Fennell..

 

 

--Mit skjulte mål er selvfølgelig, at damen selv får øje på de mange, mange forskellige bøger der findes om moderne hundeopdragelse. Om hvalpemotivation og klikkertræning... Og at hun SELV finder lige nøjagtig den bog, der kan bringe HENDE videre..

 

Jeg tror ikke man kan tvinge, presse eller overtale folk til at udvikle sig. Jeg tror man når længere ved at lytte og forstå. Og indgå i en dialog, der kan bringe en lille smule nye perspektiver med sig.. For begge parter.

[Gæst anne-marie]

Jeg har ikke tid til at svare på hele indlægget nu, men et vil jeg svare på nu, man må faktisk ikke slå sin hund!!

[Birgitta]

Jeg har ikke tid til at svare på hele indlægget nu, men et vil jeg svare på nu, man må faktisk ikke slå sin hund!!

 

Jo, det må man gerne. Man må bare ikke mishandle den. F.eks. et klask i halen, et skub eller et (moderat) ryk i halsbåndet er ikke ulovligt.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har skrevet det i andre fora ,men gør det lige igen.

 

Dette er ikke en blåstempling af Hr Henning da jeg ikke har gået på kursus hos ham overhovedet.

 

Men blot min holdning til grimer generelt. Og især den grime type som Hr Henning forhandler.

 

Vi havde for år tilbage en Lab der havde lidt problemer med at gå pænt . Hun var 2-3 år gammel og vi havde ikke trænet en skid med hende, så gåture i snor var ikke mulige uden at vi skulle have en ny arm bagefter.

 

På Dyrskue i Roskilde falder vi så over denne Hr Henning´s salg af grimer. Manden er yderst sympatisk at tale med og vi får lov at prøve en grime på vores hund.

Han pointerer at det er af yderste vigtighed at snoren går gennem ringen til halsbåndet før den sættes i grimen ,da trækket skal virke nedad or ikke til siden eller opad.

Vi prøver denne grime og succeén udebliver da heller ikke. På mindre end 5 minutter så går hunden faktisk pænt og efter ganske få ugers træning er den slet ikke nødvendig. At det kunne have været gjort med andre midler er der idag ingen tvivl om, men da dette foregik i slut firserne, var selv Retriever klubben til voldsomme ryk i linen og alternativerne var stort set ikke eksisterende.

 

Jeg finder at grimen er et glimrende redskab til midlertidig hjælp til hundeejere med trænings problemer.

Men at bruge det til hvalpe finder jeg er fuldstændigt tåbeligt, da hvalpe er dejligt nemme idet de hellere end gerne vil følge pænt med. Og deres lærevillighed er fænomenal.

Skulle man have "forfejlet" sin træning som vi havde på daværende tidspunkt, så ser jeg ikke grimen som noget slemt at andvende ,hvis den da ellers bliver brugt korrekt.

 

Kunne jeg så finde på at benytte mig af en grime igen? Ja, det kunne jeg godt. Ligesom at jeg bruger både sele og halsbånd, så kan grimen bruges hvis jeg finder der er nødvendigt. Det skal dog lige siges at vi slet ikke har en grime mere.

 

Uden at udtale mig dit metodevalg, så var der ved denne træning ikke tale om at linen gik gennem halsbåndet.

Karabinhagen var sat direkte i grimen. Den anden ende af linen sad i halsbåndet, så hundeejerne kunne holde hvor som helst i linen og dermed have mere eller mindre fat i hhv. grime eller halsbånd.

Hvilket jeg finder fornuftigt idet halsbåndet derved kan overtage funktionen i stedet for grimen.

Dette blev dog ikke anvendt.

 

En af pointerne i min indvending er at man ved denne type træning har fravalgt den positive motivation, som f.eks. godbidder, så hunden får reelt intet valg i situationen. Den får ikke muligheden for at undlade at trække og derved blive belønnet.

Grimes lægges på fordi hunden allerede trækker og så lærer den at lade være med dette - så længe den har grimen på.

Symptombehandling.

 

Det er unødvendigt og unødvendigt hårdt synes jeg.

[Gæst Ninjamor]

Der var engang for rigtig mange år siden, hvor man puttede børn i fængsel hvis de stjal eller lavede andre ulovligheder. Og man forventede at de deltog i familiens økonomi og skulle være selvforsørgende allersenest fra de var 14.. Man havde alverdens råd til forældrene om, hvordan man fik børnene til at lystre. Klø var ikke bare nødvendigt, men osse ønskeligt (..Den man elsker, tugter man)

 

I skolerne har spanskrør, smæk over fingrene med lærerens lineal, trækken i ørerne, lussinger og eftersidninger været temmelig udbredt indtil midten af sidste århundrede.

Og det var først i 1997, -for bare 11 år siden, det er blevet ulovligt at slå sine egne børn...

 

Den samme udvikling er sket med hundeopdragelse. Fra invaliderende klø og mishandling til hård behandling. Videre til ryk i pig- kæde- eller kvælerhalsbånd.

-I dag vil de fleste mennesker reagere og skride ind hvis de ser en hund (eller et barn) få klø.

 

Men vi er altså endnu ikke der, hvor det er forbudt at slå sin hund. Eller at give den et bånd rundt om halsen eller snuden, som man kan rykke i..

 

Og på ethvert tidspunkt af forløbet har det været helt normalt og acceptabelt at behandle børn og hunde på den måde som de er blevet behandlet..

 

Det, der NU sker med hundeopdragelsen, det ligner børneopdragelsen fra de glade tressere: Som reaktion på den tidligere grove behandling af børn kørte mange helt i den anden grøft. Nu skulle børn tages med på råd om alt uanset alder og modenhed. Grænser måtte ikke sættes, og man måtte endelig ikke bestemme over børnene.

 

I dag har man erkendt, at børn har brug for forældre, der tager ansvar, trækker grænser og træffer beslutninger. Børnene skal høres. Men det er forældrene, der bestemmer. Også selv om der opstår konflikter. DET giver trygge børn med mulighed for at udvikle sig.

 

--------Det er sandsynligvis ikke enden på udviklingen i børneopdragelse. Det er bare så langt jeg kan se nu.

 

Og jeg glæder mig til at opdragelsen af hunde når derhen også: Ingen vold og hårdhed. Men beslutninger træffes ikke af hunden, men af dens ejer. Og at sætte og kende grænser er en nødvendig del af at give og opleve frihed. -Det vil give mindre angst, -større tryghed.

 

 

-----Jeg så her til morgen en lille 4-mdrs. schæferblanding i halsbånd og snor, -der omtrent fik rykket hovedet af, af sin mor... -Jeg kender ikke damen, men har snakket med hende og hvalpen ganske kort, en gang tidligere.

 

--Det undrede mig, hvorfor hun blev ved med at rykke og rykke, selv om det var så tydeligt, at hvalpen overhovedet ikke forstod, hvad der var meningen...

 

Jeg råbte til hende, om hun ikke var bange for at skade hvalpens hals, og hun stoppede op et øjeblik og råbte tilbage, at det havde hun da aldrig tænkt på.. Og så travede hun videre -med fortsatte ryk i snoren...

 

---Der var det, at jeg blev klar over, at hun faktisk ikke vidste, at der var andre muligheder...

 

Hvis jeg møder hende igen (og det gør jeg sandsynligvis), så vil jeg give hende et par navne. Og jeg vil fortælle hende, at det ikke er nødvendigt at være hård ved sin hund for at få en lydig hund. --Og ikke mere.

 

--TO forfatternavne: Anders Hallgren og Jan Fennell..

 

 

--Mit skjulte mål er selvfølgelig, at damen selv får øje på de mange, mange forskellige bøger der findes om moderne hundeopdragelse. Om hvalpemotivation og klikkertræning... Og at hun SELV finder lige nøjagtig den bog, der kan bringe HENDE videre..

 

Jeg tror ikke man kan tvinge, presse eller overtale folk til at udvikle sig. Jeg tror man når længere ved at lytte og forstå. Og indgå i en dialog, der kan bringe en lille smule nye perspektiver med sig.. For begge parter.

 

Det markerede: Og det er vi mange som dagligt forsøger.

 

Ifølge dansk lovgivning er det ulovligt at tilføre hunden "væsentlig ulempe", hvad dette så er kan defineres ud fra modtagerens reaktion.

At daske eller småtjatte til sin hund vil ingen sikkert reagere på indenfor den udøvende magt, men det er ikke en kommunikationsform jeg kan anbefale.

 

Jeg kan ikke få det til at passe at du både kan anbefale JF's bøger og Hallgrens da de er modsigende på væsentlige punkter

[Birgitta]

Det markerede: Og det er vi mange som dagligt forsøger.

 

Ifølge dansk lovgivning er det ulovligt at tilføre hunden "væsentlig ulempe", hvad dette så er kan defineres ud fra modtagerens reaktion.

At daske eller småtjatte til sin hund vil ingen sikkert reagere på indenfor den udøvende magt, men det er ikke en kommunikationsform jeg kan anbefale.

 

Jeg kan ikke få det til at passe at du både kan anbefale JF's bøger og Hallgrens da de er modsigende på væsentlige punkter

 

Nej, det ved jeg, at du og mange andre har svært ved at forstå. Det skyldes jo nok, at jeg selv har fundet brugbare råd i forbindelse med Silkes utryghed og stress, da hun var helt ung.

Og så skyldes det også at jeg mener det er vigtigt at møde folk der hvor de er. Frem for at prøve at ændre dem til det jeg selv synes er det mest rigtige.

At nævne både Jan Fennell og Anders Hallgren giver damen en mulighed for introduktion til to ideologier, der er relativt anerkendte i bredere sammenhæng. Muligvis finder hun en helt tredie bog, som taler mest til hende, ---og som måske ville få både dig og mig til at korse sig...

 

--Det væsentligste er at få hende til at flytte sig... Fra en holdning, der er fuldt acceptabel rigtig mange steder stadigvæk...... Men en holdning, som ER på vej ud.

 

 

Ang. at hunden ikke må påføres "væsentlig ulempe", så står der ordret i loven:

 

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

---For det er ikke noget, der er nævnt i hundeloven. Det er §1 i dyreværnsloven. Og DER ved vi jo allerede, hvad der tillades som lovligt overfor alle mulige andre dyr i lille Dannevang! SÅ kan der vist ikke rejses tiltale overfor en ejer selv om han serverer en endda ret voldsom gang tæsk til sin hund. Bare den ikke tager varig fysisk skade.

[Gæst Ninjamor]

Nej, det ved jeg, at du og mange andre har svært ved at forstå. Det skyldes jo nok, at jeg selv har fundet brugbare råd i forbindelse med Silkes utryghed og stress, da hun var helt ung.

 

Ok, men de råd kunne du også have hentet andetsteds

 

Og så skyldes det også at jeg mener det er vigtigt at møde folk der hvor de er.

 

Naturligvis, ellers kommer man ingen steder

 

Frem for at prøve at ændre dem til det jeg selv synes er det mest rigtige.

At nævne både Jan Fennell og Anders Hallgren giver damen en mulighed for introduktion til to ideologier, der er relativt anerkendte i bredere sammenhæng. Muligvis finder hun en helt tredie bog, som taler mest til hende, ---og som måske ville få både dig og mig til at korse sig...

 

Min undren opstod fordi det kan blive særdeles uheldigt hvis en hundeejer mixer de tos holdninger og metoder.

 

--Det væsentligste er at få hende til at flytte sig... Fra en holdning, der er fuldt acceptabel rigtig mange steder stadigvæk...... Men en holdning, som ER på vej ud.

 

 

Ang. at hunden ikke må påføres "væsentlig ulempe", så står der ordret i loven:

 

 

---For det er ikke noget, der er nævnt i hundeloven. Det er §1 i dyreværnsloven. Og DER ved vi jo allerede, hvad der tillades som lovligt overfor alle mulige andre dyr i lille Dannevang! SÅ kan der vist ikke rejses tiltale overfor en ejer selv om han serverer en endda ret voldsom gang tæsk til sin hund. Bare den ikke tager varig fysisk skade.

 

Som jeg skrev, næppe noget Politiet vil tage sig af...

[Gæst Priceman]

Ud fra den beskrivelse du giver her, forstår jeg det sådan, at grimen skal lave et træk nedad når hunden går frem ik'?

 

 

Jo præcis og det var en ting han på det bestemteste pointerede overfor os da vi købte den omtalte grime.

 

 

Uden at udtale mig dit metodevalg, så var der.......

Nu var det så ikke mit metode valg der var til debat men du er da velkommen til at revse mig for en hændelse der er over 20 år gammel. Jeg fortryder ikke og får næppe min nattesøvn spoleret af at tænke på det.

 

Jeg ville blot nævne at det ER et alternativ der findes hvis det bruges korrekt. På linje med andre "redskaber".

Symptombehandling er det måske ja ja da. Men det virkede for os og vores hund, Og hun fik ikke rykket knoppen af, ej heller SKREG hun som grimen tilskrives at kunne medføre andetsteds.

[Gæst Priceman]

Det, der NU sker med hundeopdragelsen, det ligner børneopdragelsen fra de glade tressere: Som reaktion på den tidligere grove behandling af børn kørte mange helt i den anden grøft. Nu skulle børn tages med på råd om alt uanset alder og modenhed. Grænser måtte ikke sættes, og man måtte endelig ikke bestemme over børnene.

 

I dag har man erkendt, at børn har brug for forældre, der tager ansvar, trækker grænser og træffer beslutninger. Børnene skal høres. Men det er forældrene, der bestemmer. Også selv om der opstår konflikter. DET giver trygge børn med mulighed for at udvikle sig.

 

:5up:

Du siger det så godt.

 

Det er præcis det jeg fra start af i nogle af mine første indlæg på en anden debat pointerede som værende problematisk.