Hvad er det der får os til at gøre som vi gør

[Gæst Sigurd]

Jeg har jo være i hundeverdenen i mange år, det har fået mig til at tænke over, hvad det er der får os mennesker til at ændre syn på, hvad der er det bedste for vore hunde. Det gælder både træning, opdragelse, fodring og generelt den status vi giver vore hunde i samfundet og i familien.

 

Jeg har været med fra dengang

hvor brugshunde fik en meget håndfast opdragelse mens skødehunde blev overdrevent forkælede.

da mere moderne træningsmetoder blev indført, og hunden fik betegnelsen Menneskets bedste ven.

da det blev muligt at købe færdiglavet foder til hunde i ethvert supermarked.

da alle gik op i, at hunden skulle kende sin plads og ikke tage magten fra sin herre.

da positiv forstækrning var den eneste rigtige måde at bruge.

da tørkost fik betegnelsen junkfood og råfodring blev det eneste rigtige.

da hunden blev til en kammerat og et familiemedlem, og mennesket blev betegnet som hundes bedste ven.

og jeg håber at være med, når man om x antal år igen finder nye måder og metoder.

 

Men jeg har stadig ikke fundet svaret på, hvad der får stort set alle mennesker, nærmest kollektivt, til at ændre syn på - og mening om, hvad der er det bedste for vore hunde.

Udviklingen viser jo, at det vi anser for det bedste og helt rigtige i dag, om få år vil blive betegnet som gammeldags og måske helt forkert.

 

Men at så mange mennesker, sådan nærmest "flyder med strømmen" kan jo skyldes mange ting f.eks. videnskabelige undersøgelser, en ændring af vore hundes psyke, en ændring af den prioritering vi mennesker foretager, eller en kombination af det hele sammenlagt med noget helt fjerde.

 

Men jeg håber andre har - eller vil tænke over dette emne og dele tankerne med os her på siden.

[Lonny]

Jeg ved ikke hvad der fik andre til at ændre retning, for mig var det problemhund jeg ikke kunne finde ud af, dette tvang mig til at lære en masse, og dette blev gjort ved at læse en masse bøger og kontakte de adfærdsbehandlere der havde den bedste omtale, samt uddannelse.

 

Herefter blev jeg meget interesseret i adfærd generelt og har vel efterhånden ca. 200 bøger om emnet og diverse kurser bag mig.

 

Men den kollektive ændring man ser nu, den tror jeg helt klart skyldes tv udsendelser, der er rigtig mange udsendelser om hunde lige for tiden, og disse udsendelser tror jeg har en rigtig stor indflydelse på mange mennesker. Men ellers kommer påvirkningen vel fra trænere på træningspladsen, og det man har lært her forsøger man så at lære videre til naboen som ikke går til hundetræning. Så tv og hundetrænere tror jeg er med til at ændre den kollektive holdning.

[Therese]

Enig med Lonny. Og så tror jeg også nettet spiller en stor rolle. Hvis du googler hundedebat, kommer der virkelig mange sider. Og hvis du søger på noget mere specifikt, som f.eks. hundefoder eller hundeseler, vil der også være en masse forskellige sider at vælge imellem. Tit står der også en masse andet info på de sider, selvom det ikke er et debatsite, man klikker sig ind på. Privatpersoner skriver jo også en masse på deres hjemmesider.

 

På den måde er det jo blevet langt nemmere at få input fra forskellige sider, og forskellige mennesker. Førhen havde man ikke samme mulighed, men brugte kun det man kendte fra omgangskredsen. Der var ikke samme mulighed for at få nye input - i hvert fald ikke i samme omfang.

 

Og så bliver der jo i dag skrevet en del bøger om hundetræning osv.

 

Og det tror jeg da helt sikkert får en del mennesker til at prøve noget andet og tænke på en anden måde end tidligere.

[Gæst Miss_menelli]

Tror en stor del skyldes forskning og få "foregangsfolk" - Det kan være hvem som helst, som synes at det må da kunne gøre bedre - Eller som tænker, om vi nu også gør det rigtigt og beslutter sig for at undersøge det.

 

Så er der nogle få, som finder andre metoder - Enten ved at prøve sig frem, eller ved at lave videnskabelige undersøgelser.

 

Men der går laaaang tid inden de nye ting kommer ud blandt befolkningen.

 

Se f.eks klikkertræning, som meget få kender til og som stadig meget få træningsklubber udbyder.

Det til trods for, at det er en super effektiv metode at træne sin hund efter - Det er måske stadig lidt for teoretisk for den alm. hundeføre, der har brugt en anden metode, der har virket gennem mange år.

 

Ser tydeligt i min egen klub, at det er nogle få, der spreder budskab om nye metoder, ny forskning og ny viden til de mange.

 

Mange trænere i min klub, synes stadig at klikker træning er noget mærkeligt og besværligt noget - Hvor vores formand og elitehundeføre, har taget det til sig og ja.... Hun går i elite klassen med en langhåret gravhund

 

Hun gør så en stor indsats for at udbrede kendskabet, uddanne trænerne og få holdt kurser - Med det resultat at vi nu har fået et rent klikkerhold for trænerne i klubben :klap:

Med tiden vil det nok udbrede sig til, at det er den måde vi alle sammen gør det på, og den metode vi introducere hvalpeholdene for.

 

Men det tager laaaang tid og er en lang proces.

Når det engang er blevet mere udbredt, så vil der sikkert komme noget nyt og anderledes på banen, som vi skal til at forholde os til.

 

For der vil altid være nogen der prøver noget nyt, som opfinder nye måder at gøre tingene på og som forsker i nye ting - Og det er der så nogen der opdager og tager den viden med til dem de omgås.

Måske der også bare er nogen, som konsekvent ikke vil gøre som de andre - Og dem kan vi garanteret takke for meget af den udvikling der er sket, selvom mange sikkert er fejlet undervejs i at gøre tingene på en anden måde

[Siri]

Holdninger er sociale konstruktioner. Det er noget, der skabes i sociale sammenhænge og som igennem italesættelser bliver "normen". Derfor kan man se sådanne flydende holdningsskift til et emne som eks. hundetræning.

 

Det er helt normalt og er en del af den måde vi konstruerer vores liv og hverdag på. At normer ændres og flyttes rundt - måske endda ender tilbage ved udgangspunktet - det er noget der altid vil ske. Inden for nogle felter mere udtalt end andre.

 

For mig er et af de lysende eksempler på et markant holdningsskifte i nyere tid, Turid Rugaas dæmpende signaler. Hun kommer på banen med en simpel, let tilgængelig teori og inden for forholdsvist få år, bliver den adapteret af gud og hvermand. Ingen stiller spørgsmålstegn ved hendes faglige baggrund eller hendes belæg for denne teori (lige med undtagelse af Freddy Worm). Det er ret iøjenfaldende at betragte.

[Petrine]

Ha, så er vi vist lige gamle Sigurd, de håndfaste metoder ligger dybt indgroet, for jeg havde ikke hund, da det åbenbart skiftede. Jeg er stadig brutal ved Petrine, men eftersom hun er så lille, sart og følsom, synes jeg det er bedre at være blid ved hende.

 

Hvis jeg stadig havde haft en robust hund i fornuftig størrelse, er det ikke sikkert jeg var kommet videre

[Gæst Ninjamor]

Ingen stiller spørgsmålstegn ved hendes faglige baggrund eller hendes belæg for denne teori (lige med undtagelse af Freddy Worm). Det er ret iøjenfaldende at betragte.

 

Undskyld: Du har ikke set andre stille spørgsmålstegn. Dette er ikke det samme, som at ingen gør det

[Siri]

Undskyld: Du har ikke set andre stille spørgsmålstegn. Dette er ikke det samme, som at ingen gør det

 

Det jeg mener, som jeg troede var implicit i den lidt forenklede forklaring, er at ikke ret mange fagfolk offentligt stiller spoørgsmålstegn ved hendes teorier. Og så længe at de folk, der rent faktisk stiller spørgsmålstegn, ikke kommunikerer det bredt ud, så bliver den kritik jo ikke en del af den sociale konstruktion.

 

Rettelse: Det bliver ikke en del af den offentlige fælles sociale konstruktion, men snarere en del af individets sociale konstruktion.

[Gæst Ninjamor]

Min "karierre" indenfor hundene stratede dengang man i klubben uden skrupler trådte en hund over poterne, slog den med en kæp eller lod den mærke en tændt cigaret på snuden for at få den til at gø ad figuranten.

Ingen øvelser blev bygget op, vi trænedet den færdige konkurrenceudførelse fra dag et.

 

Min egen træner havde kun en måde han kunne vejlede mig omkring at få Fie til at gå spor og det var at kravle ved siden af hende og tvinge hendes næse ned.

 

Nej tak. Du kan tvinge hesten til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke.

På trods af denne træner blev Fie både redningshund og Elitehund.

 

Det var dengang hundene gerne bed figuranten og de dygtigste schäfere kunne simulere at gå spor: Næsen nedad, så bliver far tilfreds.

 

Det var tiden da mænd var flest på træningspladsen og hundene kunne ligge i bilerne flere timer efter træningen fordi mændene skulle sidde i klubhuset og ordne verdenssituationen samt nyde deres egen "dygtighed" akkkompagneret at en pæn flok bajere hvorefter de kørte hjem til lillemor, lørdagskyllingen og fodbold i TV efter en herlig "træningsdag".

 

Det var dengang jeg besluttede at der måtte være andre veje end 3 kvarters lineføring med forbud mod at rose før træneren sagde "værs'go".

 

Abrantes samt Redningshundetjenesten blev mine hundes redning. Abrantes vise vejen og den gjorde jeg efterfølgende bredere vha. Anders Hallgren og en masse andre nytænkende hundepersoner.

 

Som jeg oplever det, sker holdingsændringer i etaper. "Noget" rører ved en fælles bevidsthed og gør mennesker klar til at rykke.

Forud for dette skal der ofte meget slemt til for at åbne vores øjne og beslutte at NU ER DET NOK!.

 

Vi skal se billeder af bjørne som "danser", indlært ved at lade dem stå på gløder, sultende dyr, mennesker totalt uden håb for fremtiden for at berøres og ubevidst begynde at ændre os.

 

I en sang synges noget i stil med "Tag til udlandet og få vasket dine øjne" og jeg tror at den megen exponering af lidelse ude i verden gør sit til at få os til at se på vort eget.

Samtidig har vi vesterlændinge det generelt så godt at vi har overskud til at tænke på hvad vi gør, hvem vi vil være og især hvem vi ikke vil være. Det er et valg vi alle skal tage.

 

Det spiller også en rolle hvem man vælger at omgås og deres påvirkning af os.

 

Selv har jeg haft superfølsomme hunde, som jeg elskede nok til at ændre mig selv for ved at lægge bånd på mit temperament, blive blødere og søge nye veje.

[Gæst Ninjamor]

Det jeg mener, som jeg troede var implicit i den lidt forenklede forklaring, er at ikke ret mange fagfolk offentligt stiller spoørgsmålstegn ved hendes teorier. Og så længe at de folk, der rent faktisk stiller spørgsmålstegn, ikke kommunikerer det bredt ud, så bliver den kritik jo ikke en del af den sociale konstruktion.

 

Rettelse: Det bliver ikke en del af den offentlige fælles sociale konstruktion, men snarere en del af individets sociale konstruktion.

 

Okay, forstået

 

Man kan jo sagtens forsøge at kommunikere det bredt ud, men bøger skal udgives og artikler sælges før det når et bredere forum og dette er jo ikke kun op til det enkelte fagmenneske.

 

Nogle af os stiller f.eks. også spørgsmålstegn ved nogle af FWC's konklusioner, men hvordan kommer det ud over en snæver kreds...

 

Men tilbage på sporet

[Biene]

Min "karierre" indenfor hundene stratede dengang man i klubben uden skrupler trådte en hund over poterne, slog den med en kæp eller lod den mærke en tændt cigaret på snuden for at få den til at gø ad figuranten.

Ingen øvelser blev bygget op, vi trænedet den færdige konkurrenceudførelse fra dag et.

 

Min egen træner havde kun en måde han kunne vejlede mig omkring at få Fie til at gå spor og det var at kravle ved siden af hende og tvinge hendes næse ned.

 

Nej tak. Du kan tvinge hesten til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke.

På trods af denne træner blev Fie både redningshund og Elitehund.

 

Det var dengang hundene gerne bed figuranten og de dygtigste schäfere kunne simulere at gå spor: Næsen nedad, så bliver far tilfreds.

 

Det var tiden da mænd var flest på træningspladsen og hundene kunne ligge i bilerne flere timer efter træningen fordi mændene skulle sidde i klubhuset og ordne verdenssituationen samt nyde deres egen "dygtighed" akkkompagneret at en pæn flok bajere hvorefter de kørte hjem til lillemor, lørdagskyllingen og fodbold i TV efter en herlig "træningsdag".

 

Det var dengang jeg besluttede at der måtte være andre veje end 3 kvarters lineføring med forbud mod at rose før træneren sagde "værs'go".

 

Abrantes samt Redningshundetjenesten blev mine hundes redning. Abrantes vise vejen og den gjorde jeg efterfølgende bredere vha. Anders Hallgren og en masse andre nytænkende hundepersoner.

 

Som jeg oplever det, sker holdingsændringer i etaper. "Noget" rører ved en fælles bevidsthed og gør mennesker klar til at rykke.

Forud for dette skal der ofte meget slemt til for at åbne vores øjne og beslutte at NU ER DET NOK!.

 

Vi skal se billeder af bjørne som "danser", indlært ved at lade dem stå på gløder, sultende dyr, mennesker totalt uden håb for fremtiden for at berøres og ubevidst begynde at ændre os.

 

I en sang synges noget i stil med "Tag til udlandet og få vasket dine øjne" og jeg tror at den megen exponering af lidelse ude i verden gør sit til at få os til at se på vort eget.

Samtidig har vi vesterlændinge det generelt så godt at vi har overskud til at tænke på hvad vi gør, hvem vi vil være og især hvem vi ikke vil være. Det er et valg vi alle skal tage.

 

Det spiller også en rolle hvem man vælger at omgås og deres påvirkning af os.

 

Selv har jeg haft superfølsomme hunde, som jeg elskede nok til at ændre mig selv for ved at lægge bånd på mit temperament, blive blødere og søge nye veje.

 

Jeg ved ikke, hvornår du begyndte, men jeg begyndte i DcH i 1971, og jeg har intet oplevet af det, du beskriver.

Det var strengt forbudt at slå hunden, det betød bortvisning. Så du må have været meget uheldig, eller også er du meget gammel:blink:

 

I 60-erne begyndte man at se anderledes på børneopdragelse, og det smittede af på hundene. Det var ikke god latin at slå børn eller hunde, og det er dog mange år siden.

[Zaz-zaz]

Jeg ved ikke, hvornår du begyndte, men jeg begyndte i DcH i 1971, og jeg har intet oplevet af det, du beskriver.

Det var strengt forbudt at slå hunden, det betød bortvisning. Så du må have været meget uheldig, eller også er du meget gammel:blink:

 

I 60-erne begyndte man at se anderledes på børneopdragelse, og det smittede af på hundene. Det var ikke god latin at slå børn eller hunde, og det er dog mange år siden.

 

Jeg er 45 og jeg fik min første hund, da jeg var 18. Vi troede, at vi skulle gå til træning med ham, men da den lignede det Ninjamor beskrev, skulle vi ikke gå til træning alligevel.

 

Nå ja, og den med hundene i bilen og klubhuset og verdenssituationen existerer såmen ganske udemærket i vore dage.

[Petrine]

Jeg ved ikke, hvornår du begyndte, men jeg begyndte i DcH i 1971, og jeg har intet oplevet af det, du beskriver.

Det var strengt forbudt at slå hunden, det betød bortvisning. Så du må have været meget uheldig, eller også er du meget gammel:blink:

 

Synes ikke jeg er meget gammel og gik flere steder, det var helt standard, ikke bare med kvæler-halsbånd, men med pig-kvæler og jeg var fuldstændigt til grin, når jeg konsekvent vente piggene udad

[Biene]

Synes ikke jeg er meget gammel og gik flere steder, det var helt standard, ikke bare med kvæler-halsbånd, men med pig-kvæler og jeg var fuldstændigt til grin, når jeg konsekvent vente piggene udad

 

De steder, jeg har gået, har pighalsbånd været forbudt. Jeg har trænet i DcH, Schæferklubben, Politihundeforeningen og DKK.

[Umulia]

Men jeg har stadig ikke fundet svaret på, hvad der får stort set alle mennesker, nærmest kollektivt, til at ændre syn på - og mening om, hvad der er det bedste for vore hunde.

Udviklingen viser jo, at det vi anser for det bedste og helt rigtige i dag, om få år vil blive betegnet som gammeldags og måske helt forkert.

 

Der er noget der hedder samfundsnormer - det er f.eks. sådan noget med hvor korte skørterne må være, og om det er ok at ligge nøgen på stranden. De skifter som vinden blæser.

 

Og så er der noget, der hedder at blive klogere. Der synes jeg at vores holdning til hunde hører til. Kan kun se det som positivt at vi får mere viden, og at den viden gør det muligt for os at behandle vores hunde i overensstemmelse med deres behov.

 

Jeg har også været med dengang hunde blev opdraget med tæsk. Derfor kan jeg se forskellen - at de nye "bløde" metoder rent faktisk ER bedre og mere effektive. Det er ikke kun en eller anden trend, men fakta. Derfor tror jeg heller på at de hårde metoder nogensinde kommer igen, med mindre en global katastrofe sænker den kollektive IQ med 50 %.

[Biene]

I må åbenbart have været meget uheldige:cry: Og jeg har været heldig:-D

 

Jeg kender ikke og har aldrig brugt voldelige træningsmetoder. Jeg har hverken slået mine hunde eller mine børn, selvom jeg nu er 69.

[Gæst Sigurd]

Tak til Jer som vil dele Jeres tanker og viden om dette emne.

Jeg kan selvfølgelig også huske hvordan man trænede hunde for 40 -50 år siden.

Men måske vil man om 40 - 50 år ryste lige så meget på hovedet, af den måde vi træner - og betragter hunde på idag.

For hvem tør egentlig påstå, at nutidens metoder er de bedste .

Noget tyder på, at vi mennesker er meget nemme at påvirke, hvis vi præsenteres for nye idéer og metoder.

[Siri]

Tak til Jer som vil dele Jeres tanker og viden om dette emne.

Jeg kan selvfølgelig også huske hvordan man trænede hunde for 40 -50 år siden.

Men måske vil man om 40 - 50 år ryste lige så meget på hovedet, af den måde vi træner - og betragter hunde på idag.

For hvem tør egentlig påstå, at nutidens metoder er de bedste .

Noget tyder på, at vi mennesker er meget nemme at påvirke, hvis vi præsenteres for nye idéer og metoder.

 

Det er nemlig lige præcis det vi er. Vi er enormt påvirkelige og finder man den rette platform for at udbrede en ny teori eller tilgangsvinkel, kan den i løbet af få år blive en ny norm. Det er det, der er det spændende ved sociale konstruktioner.

[Gæst Sigurd]

Tak til Jer som vil dele Jeres tanker og viden om dette emne.

Jeg kan selvfølgelig også huske hvordan man trænede hunde for 40 -50 år siden.

Men måske vil man om 40 - 50 år ryste lige så meget på hovedet, af den måde vi træner - og betragter hunde på idag.

For hvem tør egentlig påstå, at nutidens metoder er de bedste .

Noget tyder på, at vi mennesker er meget nemme at påvirke, hvis vi præsenteres for nye idéer og metoder.

 

Så lige en lille fortsættelse.

Det er jo meget nemt, at hive den periode i fortiden frem, hvor det var kotume at slå eller på anden voldelig måde, at "forklare" hunden hvad man ønskede af den.

Men det er mange år siden, i den mellemliggende periode har der været mange nye metoder - og nye tilgange til det at være hundejer.

Måder - og indstillinger, som i hvertfald i en årrække er blevet betegnet som "det bedste"

Så hvis emnet skal belyses korrekt, bør vi vel ikke kun tænke "dengang og nu" men også på hvordan og hvorfor, vi er kommet fra dengang til nu.

Undskyld hvis dette indlæg blev lidt kryptisk.

[Gæst Ninjamor]

Jeg ved ikke, hvornår du begyndte, men jeg begyndte i DcH i 1971, og jeg har intet oplevet af det, du beskriver.

Det var strengt forbudt at slå hunden, det betød bortvisning. Så du må have været meget uheldig, eller også er du meget gammel:blink:

 

I 60-erne begyndte man at se anderledes på børneopdragelse, og det smittede af på hundene. Det var ikke god latin at slå børn eller hunde, og det er dog mange år siden.

 

Dette var i 82, afdelingen hed engang DcH Østsjælland.

Jeg er yngre end dig, såvidt jeg husker

 

Baggrunden var, at der sad en gammel trænertrup, som udelukkende havde egen erfaring med schäfer. Når der så kom andre, ikke så førbare hunde, opstod problemerne.

Enten opgav hundeejeren at nå noget eller hunden blev kuet - og nåede ikke noget.

 

Disse trænere opnåede store konkurrenceresultater med deres hunde og mente de havde fundet den rette måde at træne hund på.

 

Den gik bare ikke med labrador, boxere og blandingshunde.

 

Vi skulle helt op i 90'erne før vinden vendte i Faxe.

[Gæst Ninjamor]

Jeg er 45 og jeg fik min første hund, da jeg var 18. Vi troede, at vi skulle gå til træning med ham, men da den lignede det Ninjamor beskrev, skulle vi ikke gå til træning alligevel.

 

Nå ja, og den med hundene i bilen og klubhuset og verdenssituationen existerer såmen ganske udemærket i vore dage.

 

Ja, desværre.

 

Vi var en gruppe som mere eller mindre blev udstødt fordi vi ikke ville være sociale på den måde.

[Gæst Ninjamor]

I må åbenbart have været meget uheldige:cry: Og jeg har været heldig:-D

 

Jeg kender ikke og har aldrig brugt voldelige træningsmetoder. Jeg har hverken slået mine hunde eller mine børn, selvom jeg nu er 69.

 

Uheldig, måske for det fik jo mig i gang med anderledes tænkning i rent oprør.

 

Men vi kan være enige om at mange af hundene var uheldige

 

Det viste sig da også at da der kom et skift i konkurenceprogrammet i '85 hvor hundene ved apportering og lignende ikke mere skulle gå direkte bagom og på plads, men sætte sig med front mod føreren, kunne disse "gamle og garvede" hundefører ikke finde ud af at vende den gamle indlæring og derfor stoppede flere af dem med at gå i konkurrence.

[Gæst Ninjamor]

Tak til Jer som vil dele Jeres tanker og viden om dette emne.

Jeg kan selvfølgelig også huske hvordan man trænede hunde for 40 -50 år siden.

Men måske vil man om 40 - 50 år ryste lige så meget på hovedet, af den måde vi træner - og betragter hunde på idag.

For hvem tør egentlig påstå, at nutidens metoder er de bedste .

Noget tyder på, at vi mennesker er meget nemme at påvirke, hvis vi præsenteres for nye idéer og metoder.

 

Indlæringspsykologi er stadig indlæringspsykologi hvad man end synes er bedst.

[a9]

Hvilken tilgang den enkelte har til "hund", tror jeg beror på en kombination af disse faktorer:

1. Ejers generelle menneskesyn - ser man hvert menneske som et unikt individ eller blot et blandt mange. Ser man hvert menneske som et unikt individ, er man tilbøjelig til at vise en udstrakt grad af hensyn og omsorg for hver. Er man "blot" en blandt mange er hensynet til den enkelte ikke så stort, for der er jo altid en anden der kan tage enhvers plads Dette kan IMO overføres direkte til hunde/katte/økologi/"alt levende"
   
2. Vidensniveau og tiltro til videnskaben - øget viden om dette eller hint - som ordsproget siger "We did the best we knew, when we knew better, we did better"
   
3. Hvad gør "naboen"? - ikke undervurder band wagon effekten her heller, gør "naboen" sårn og sårn, jamen så gør "man" osse - "man" vil jo gerne passe ind i socialt
   
4. Hundens "funktion" - er det en ren familiehund eller har den en praktisk/reel funktion fx. terapihund, jagthund, tjenestehund etc.
   
5. Ejers ambitioner
   

Redigeret November 24, 2010 af a9

[Petrine]

Ja, desværre.

 

Vi var en gruppe som mere eller mindre blev udstødt fordi vi ikke ville være sociale på den måde.

 

Faktisk er din træning det eneste sted, hvor hundene ikke blev tøjret og menneskerne kunne få en smøg og være sociale - Petrine hader den del og jeg gider heller ikke :klap: