Kæmpe konflikt mellem genboens hund og Smilla.

[FrkSmilla]

Smilla og en hund fra vejen hader simpelthen hinanden, de gøer om kap, når de ser/ hører hinanden. Normalt er Smilla utrolig konfliktsky og blid. Men når hun er på matriklen (i huset/haven) kan hun godt råbe højt og svare for sig! (Vi afleder hende selvfølgelig og stopper hende i det. Jeg ved ikke, om det skyldes usikkerhed at hun gøer, eller det er fordi hun har lidt ejer-fornemmelse over vores hjem/vej).

 

Den anden hund har jo boet på vejen længe og har sikkert også ejer-fornemmelse!

 

Smilla er nu blevet overfaldet 2 gange af den. Første gang stak vej-hunden af fra sin ejer og løb ind i vores indkørsel, hvor jeg stod med Smilla i snor. Hun blev så bange at hun rev sig løs fra mig og så jagtede den hende vredt rundt indtil vi langt om længe fik stoppet den. Smilla var nærmest gået helt i chok.

 

 

2. gang skete idag da jeg kom gående ude ved kolonihavehusene. Pludselig kom deres hund styrtende rundt om en hæk uden snor (den var også ud at gå) med fuldstændigt blottede tænder. Skræmmende syn! Jeg nåede lige at svinge mit ene ben afvæbnende imod den (ramte den lidt på kæben) og skrige ''kan du så komme væk!''. Smilla hylede som en stukket gris, selv om den ikke nåede at gøre hende noget. Hun var meget meget skræmt.

 

Ejeren fik fat på hunden og den faldt egentlig hurtigt til ro, så vi nåede lige at snakke lidt. Ejeren var selvfølgelig frygtelig ked af det og pinlig berørt. Da de begyndte at gå fulgte jeg efter med Smilla på 50 m's afstand. Bare for at ændre lidt på hendes trælse oplevelse og så hun kunne gå og snuse, der hvor den havde gået/ tisset osv. (Den anden hund opdagede os ikke).

 

Da vi kom hjem var vi ude i haven og lave fodersøg. Vej-hunden kommer forbi og de starter begge med at gø hysterisk igen. Jeg får hurtigt Smilla med ind og hun trækker afsted med deres.

 

Hvordan søren får vi gjort hundenes forhold bedre? Jeg ved slevfølgelig ikke, hvor meget genboen vil arbejde for det, men sådan helt optimalt? (Vej-hunden er forresten en tæve).

 

1) Går ud fra det er noget med at stoppe gøeriet/ skænderiet (jeg tror bare ikke naboens kan stoppe deres helt. Det vil kræve en kæmpe indsats. Det er en hyrdehund og den gøer generelt rigtig meget).

 

Desuden havde den tendens til at være lidt små-sur, sagde hun. Hun sagde også noget, som jeg håber var en ''talefejl'' eller noget jeg misforstod. Nemlig ''At den jo ikke kunne gøre skade fordi den ikke havde et særlig stærkt bid''. :hmm: Men altså de går tur med den på trafikerede veje uden snor flere gange om dagen. Og de siger den normalt kun stikker af fra dem, hvis der kommer en kat..

 

2) Gå ture efter hinanden (50'ms afstand eller mere). Hundene skiftes til at gå forest, så den bagefter kan snuse.

 

3) Belønne god opførsel i starten bare på laaang afstand af hinanden.

 

Kan I tilføje noget. Jeg vil virkelig gerne arbejde på det. Og tager gerne en snak med genboen om et samarbejde.

[Gæst oskars mor]

der er ikke noget som sådan galt med nogen af jeres hunde, men bare fordi der er hunde er ikke det samme som at de skal kunne li alle hunde, oskar har en hund som han kun har set og han kan ham ikke, jeg vælger så at gå uden om ham og hans hund, for jeg kan se oskar slet ikke gider prøve at kunne li hans hund, som er en meget sød hund. så jeg ville nok bare sige at sådan er det nogen gange ikke tage det så hårdt -

[FrkSmilla]

Hov, der er da forsvundet et par indlæg og råd her ovenover.

 

Hundene behøver heller ikke at være bedste venner. Men det er et problem, fordi de konstant er på vagt overfor hinanden. Smilla gøer hysterisk hver gang nogen går forbi haven, (og det er lige meget om det er en kuffert eller en klapvogn, de har med) fordi hun tror det er genboens hund. Hvis hun hører en lyd, tror hun også det er den, der kommer.

 

Og den anden hund starter som sagt med at gø så snart den kommer udenfor deres dør. (Så vi er nødt til at skrue helt op for radio/ tv og begynde at synge tra la la la- for ellers går Smilla grassat) + (ja, der kommer mere... og værst af alt) at hunden jo kommer og banker Smilla, hvis denfår mulighed for det. Det er træls og besværligt at leve med, fordi det er hele tiden man skal forholde sig til det og vi er også nøst til at være på vagt.

 

Så vi er absolut nødt til at gøre noget. *Stort suk*

[Gæst oskars mor]

ja kan godt se det gør det hele noget besværligt, hmm , hvad siger ejeren?

[FrkSmilla]

ja kan godt se det gør det hele noget besværligt, hmm , hvad siger ejeren?

 

Jeg snakkede bare lige med hende i de 2 minutter (for vi stod jo begge med vores hunde). Så vi det meste af samtalen står vist i første indlæg, tror jeg.

 

Men hun var selvfølgelig også rigtig træt af det. Og hun mener hendes hund er sur på Smilla fordi hendes hund har boet der længst. Og Smilla er jo fræk og står og gøer/ svarer den anden hund igen (provokerer). For normalt er Smilla ikke en hund, der går ind i en konflikt med nogen (hun er meget underdanig). Men jeg tror hun er ''modig'' når hun er i haven og indenfor.

 

Naboen vil gerne med til at løse det, men jeg ved selvfølgelig ikke, hvor meget hun ønsker at arbejde for det. Hun er nok ikke helt så hundeskør som mig/ os herinde. :blink:

[Gæst oskars mor]

jeg vil sige at nu hvor du er så heldig at i kan tale sammen så skulle i tage jer en god snak om hvad i kan gøre, feks, hjemme hos hinanden så i hver især kan opleve hundene på egen grund, for man kan jo komme til at "hade" hinandes hunde, men når man ser dem i eget hjem så kan man få den føelse væk kan du følge mig og så tale om det på en ordentlig måde isteden for med to hunde der gør om kap