Kriminelle som rollemodeller?

[Gæst The dogfather]

Ja nu skal jeg se om jeg kan formulere mig så godt som før nedbruddet...hehe

 

Skal alle have en chance til, uanset hvilken forbrydelse de har begået og i hvilket omfang? Når man har afsonet en fængselsstraf for en modbydelig forbrydelse, er man så 100 procent "genfødt" fordi man har siddet i den tid som loven foreskriver?

 

 

...jeg er på et udenlansk forum, og her kom vi så til at diskutere Michael Vick...(Michael Vick er en amerikansk fodboldspiller som sad fængslet i 23mdr. for hundekampe og for at have aflivet hunde der ikke ville kæmpe, bl.a. ved at drukne dem)....

 

Når jeg så skriver med folk på de her udenlandske forum, samt snakker med NFL fans får jeg tit at vide "han har jo taget sin straf", "han har sagt undskyld", "alle fortjener en chance til osv."

 

Og det er jeg for så vidt enig i...MEN...Jeg må indrømme at når jeg ser Michael Vick på tv, så får jeg det sgu dårligt indeni...Jeg synes ikke det er i orden at man sender et signal om at uanset hvad du gør, så kan du lige donere nogle penge til et godt formål og sige "det var lige et tilfælde af dårlig dømmekraft...ups" og så er alt tilgivet....

 

Nu behøver det jo ikke lige være Michael Vick...det kunne for så vidt være Palle Sørensen eller Stein Bagger....

 

Jeg er selvfølgelig lidt i et moralsk dilemma, for selvfølgelig har de afsonet(når de har), og er ifølge staten "rensede", men hvad siger i?

 

Har i lyst til at se Jønkes badekar, eller Rasmus Popenda og BS på tur?

[Gæst Frigga]

Nu kender jeg heldigvis ikke noget til Vicks, for så var mit svar måske anderledes, men som udgangspunkt så mener jeg, at vi alle udvikler os løbende hele tiden. Det betyder for de fleste af os, at vi ikke er den samme person, som vi var måske 5 år tidligere. Af den grund er jeg heller ikke til lange straffe, for det er ikke længere den samme person, du straffer.

 

Så min holdning er, at når du har udsonet din straf, så er den udsonet. Desuden er det heller ikke op til os andre at straffe folk - det har vi retssystemet til.

 

At jeg så slet ikke mener at fængselsstraffe hører til, men at vi skal ud i behandlingsdomme for netop at udvikle folk i en anden retning er en anden side af sagen.

[Gæst The dogfather]

Rehabilitering ville også være smartere end domme med præcedens...for et eller andet sted er der sikkert stor forskel på hvornår en voldsmand egentlig er klar til at vende tilbage....

[Lonny]

Det afhænger vel lidt af hvad vi vil med vores retssystem, i danmark er vores retsystem jo hovedsageligt baseret på hævn og ikke rehabilitering, og i mine øjne gør det, at man ikke umiddelbart kan forvente at det er et bedre menneske der kommer ud på den anden side...

 

Ovenstående gør, at jeg ikke lige umiddelbart kan tilgive alt "bare" fordi at straffen nu er overstået, det kommer i høj grad an på hvad forbrydelsen har været og under hvilke omstændigheder den er begået. I hvilken grad overskrider forbrydelsen mine etiske og moralske begreber, og i hvor stor grad var personen klar over hvad de gjorde da de gjorde det.

 

Jo mere forbrydelsen overskrider mine grænser for rigtig og forkert, og jo mere jeg mener, at personen udemærket var klar over hvad de gjorde i gerningsøjeblikket, jo mindre er jeg tilbøjelig til at tilgive på trods af udestået straf.

[Gæst Renésj]

Man har jo ikke udstået sin straf, selvom den er afsonet...

 

Folk der har været straffet, bliver jo stadig straffet på grund af deres straffeattest, og på den måde har de vel ikke udstået straffen og "tavlen er vasket ren" ?

 

Så synes den med folk har udstået deres straf, til tider er lidt søgt.

 

Men om kriminelle som rollemodeller...hmmm....sgu egentlig svært.

 

Da jeg gik i skolen havde vi en af datidens mest kriminielle folk ude og holde foredrag for os, det gik rent ind, vi fik sgu lidt at tænke over.

 

Omvendt kan man jo sige, at vi tager nogen valg og konsekvenserne af disse, skal vi så leve med.

[Mettemille]

Alle burde have en chance for at opnå rehabilitering, men ikke alle burde have en chance til, hvis ikke det følges af en rehabilitering.

 

Ex-kriminelle, de rehabiliterede eller de der af egen vilje har valgt en anden vej kan fungere som rollemodeller. De er jo eksempler på at rehabilitering kan finde sted.

 

 

Personligt er jeg dog ikke large, når det kommer til skader på børn eller dyr - eller dem jeg holder af. Sådan vil der nok altid være forskel mellem principper og virkelighed.

[KarinaG]

For mig kommer det an på mange ting, men mest om forbrydelsens karakter.

 

Er det primært gået ud over andre levende følene individer/grupper, eller har det primært været rent "ting" (ex. penge) forbrydelsen har handlet om.

 

Til det første vil mit svar ofte være nej, især hvis der ikke har været en behandlingsdom indeover og stadigvæk er der tilfælde hvor mit svar er et rungene nej - og dette ikke pga hævn, men fordi visse mennesker har visse tilbøjeligheder og personligheds forstyrrelser som ikke "bare" lige permanent kan samtales eller medicineres væk som loven er i dag.

 

Snakker vi om det der vist hedder berigelses forbrydelser, vil mit svar oftest være et ja - hvorfor ikke.

 

Sådan meget forenklet og generalt sagt!

[KimC]

For mig kommer det ikke så meget an på om man har afsonet sin straf eller ej. Nogen går ud og laver de same forbrydelser efter de har afsonet, der har afsoningen ikke hjulpet, måske snarere tværtom.

 

Andrer når dtil det resultat at de har været på gale veje og gør en heljertet indsats for at komme ud af deres kriminalitet. På station2 var der sidste mandag en gut der havde røvet en bank, som virkelig var klar over at det var galt, og bare ville se at komme i gang med et "rigtigt" liv.

 

Men der er kriminelle der bliver til rollemodeller. Sportsfolk kan være meget voldelige, og slippe godt fra det. Når en prominent fodboldspiller begår vold, og politiet lade rham passe sit arbejde, hvorhan egentlig skulle have gjort noget andet, så er det et signal om at det var ikke så slemt alligevel.

 

Nogen kriminelle bliver ligefrem tilbedt, og forstår at markedsføre sig selv. Se feks Peter Lundin der trods det at han sidder i fængsel ofte er i medierne, og åbenbart for nogen har en vis heltestatus.

[AnjaCS]

Der er jo stooor forskel på om en kriminel skal "tilgives" sin ugerning og til at vedkommende skal være rollemodel?

 

I min verden skal rollemodeller være noget lidt exceptionelt. Jeg håber f.eks ikke at min kommende datter/søn vil se op til kriminelle.

 

Samtidig er der stor forskel på graden af kriminelle gerninger.

 

Er man dømt voldtægtsforbryder og har udstået sin straf er man jo nu uskyldig og ligesom alle os andre, men det ville ikke forhindre mig i at have mine forbehold. Og et sådant menneske ville ikke være en JEG ønskede omgang med.

 

Hvorimod en person der som ung (og hamrende dum) har taget lidt af kassen på sit arbejder jo også er en kriminel, men det er en helt anden boldgade. En boldgade hvor jeg tror der er større chance for rehabilitering og anger.

 

På sin vis tror jeg at alle mennesker kan forbedre og ændre sig - spørgsmålet er om de vil?

Og jeg tror næppe at et fængselsophold er nok til at en hærdet kriminel pludselig er omvendt og et bidragende menneske i samfundet.

 

Nu er Vick-sagen jo også noget andet, eftersom du snakker med amerikanere. Og de ER altså nogle underlige nogle.

Det er et meget ambivalent folkefærd, med en ide om at når man har udstået sin straf, er man et godt menneske. Om han så personligt har tortureret og dræbt hundredevis af hjælpeløse hunde, skal de nok stå klar til at tilgive ham (mod en vis sum til et godt formål). Er han derimod så dum at voldtage en pige (aka., dyrke samtykkende sex med en 17-årig) tror jeg næppe hans karriere nogensinde bliver aktuel igen. Den slags tolererer de ikke!

[Gæst The dogfather]

Man har jo ikke udstået sin straf, selvom den er afsonet...

 

Folk der har været straffet, bliver jo stadig straffet på grund af deres straffeattest, og på den måde har de vel ikke udstået straffen og "tavlen er vasket ren" ?

 

Så synes den med folk har udstået deres straf, til tider er lidt søgt.

 

Men om kriminelle som rollemodeller...hmmm....sgu egentlig svært.

 

Da jeg gik i skolen havde vi en af datidens mest kriminielle folk ude og holde foredrag for os, det gik rent ind, vi fik sgu lidt at tænke over.

 

Omvendt kan man jo sige, at vi tager nogen valg og konsekvenserne af disse, skal vi så leve med.

 

Men så er han vel som sådan også en omvendt rollemodel? Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad foredraget gik ud på...men hvis idéen var "i skal ikke gøre som jeg har gjort", mens han dog alligevel viser at man KAN komme ud på den anden side som et bedre menneske og gøre noget for samfundet...

 

Når Vick stiller sig op og siger "it was a case of bad judgement"(eller noget i den stil) tænker jeg "$$$$" fordi det eneste det formentlig kun handler om at redde hans karriere....

 

Jeg tænker også at konsekvensen af ens valg netop kan blive at samfundet måske ikke ønsker en i rampelyset...Ihvertfald med mine briller på....

 

Puha...et svært emne jeg har startet, selv for mig selv...hehe

[AnjaCS]

Og jeg har det bare så svært med sådanne nogle emner..

 

For jeg ville gerne være et overskuds-agtigt menneske og sige "selvfølgelig er der plads til sådanne folk i samfundet og alle kan forbedre sig og skal have en chance til" men sådan føler jeg bare ikke!..

I mit hjerte vil jeg helst ikke have kriminelle i min omgangskreds, hverken store eller små ting.

Og jeg ville meget nødig ende med en kæreste med en plettet straffeattest.. Selvom det måske var en lille ting, ville det være en ordentlig kæphest at sluge!..

 

Og var jeg hamrende hamrende forelsket i en fyr som viste sig at have en endnu større ting på generaliebladet, ville jeg pænt sige nej tak. Også selvom vedkommende havde udstået sin straf og var kommet videre i livet..

 

Alt har konsekvenser, også mange år efter.

[Gæst Renésj]

Men så er han vel som sådan også en omvendt rollemodel? Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad foredraget gik ud på...men hvis idéen var "i skal ikke gøre som jeg har gjort", mens han dog alligevel viser at man KAN komme ud på den anden side som et bedre menneske og gøre noget for samfundet...

 

Når Vick stiller sig op og siger "it was a case of bad judgement"(eller noget i den stil) tænker jeg "$$$$" fordi det eneste det formentlig kun handler om at redde hans karriere....

 

Jeg tænker også at konsekvensen af ens valg netop kan blive at samfundet måske ikke ønsker en i rampelyset...Ihvertfald med mine briller på....

 

Puha...et svært emne jeg har startet, selv for mig selv...hehe

 

Foredraget gik ud på at fortælle at den kriminelle verden ikke var et "liv", han havde siddet inde over halvdelen af sit voksen liv, men var til hurtige penge,damer osv...

 

At jeg så et par år efter læste han var røget ind igen, er en anden sag

 

De kendte kan slippe for meget også billigere end menig mand på gaden.....

[Gæst Renésj]

Og jeg har det bare så svært med sådanne nogle emner..

 

For jeg ville gerne være et overskuds-agtigt menneske og sige "selvfølgelig er der plads til sådanne folk i samfundet og alle kan forbedre sig og skal have en chance til" men sådan føler jeg bare ikke!..

I mit hjerte vil jeg helst ikke have kriminelle i min omgangskreds, hverken store eller små ting.

Og jeg ville meget nødig ende med en kæreste med en plettet straffeattest.. Selvom det måske var en lille ting, ville det være en ordentlig kæphest at sluge!..

 

Og var jeg hamrende hamrende forelsket i en fyr som viste sig at have en endnu større ting på generaliebladet, ville jeg pænt sige nej tak. Også selvom vedkommende havde udstået sin straf og var kommet videre i livet..

 

Alt har konsekvenser, også mange år efter.

 

Så en mand der har har været dømt, eksempelvis for at brække en næse på en anden, under en bytur, ville du intet have med at gøre, heller ikke flere år efter, på trods af denne aldrig have lavet noget før eller siden ?

[AnjaCS]

Så en mand der har har været dømt, eksempelvis for at brække en næse på en anden, under en bytur, ville du intet have med at gøre, heller ikke flere år efter, på trods af denne aldrig have lavet noget før eller siden ?

 

 

Som udgangspunkt, nej.

Det er jo svært at sige uden at være i selve situationen, men nej, det ville jeg ikke..

Der kan jo være specielle situationer, jeg kan ikke sidde her og vurdere hvordan jeg ville reagerer i specifikke fiktive situationer, men mine principper siger nej..

På sin vis er der jo også forskel på om man har stukket en fyr en knytnæve fordi han overskred nogle helt tydelige grænser, eller om man har gennemtævet en fyr fordi "det var sjovt".

 

Ligesom jeg heller ikke tolererer nogle former for stoffer. Er jeg i et samboende forhold med en fyr, som tager så meget som et hvæs af en joint, er det ud.. Visse ting skal jeg simpelthen ikke rodes ud i..

[Petrine]

Jeg står ikke og klapper i mine små hænder når krimi-børge er blevet ærlig og fået et ærligt arbejde, tænker på alle dem, hvis liv krimi-børge har ødelagt, når han har sagt undskyld og fået tilgivelse kan vi komme videre.

 

Så ham Vik .... tror ikke han kan få tilgivelse, så NEJ, han skal ikke have en chance til, når han ikke har indset, hvor forkert, det han gjorde var den dag han indser og angrer, så skal han have en chance til (men aldrig have ros for at gøre det selvfølgelige, at opføre sig anstændigt).

[Gæst ThomasTBO]

Der er nogle forbrydelser der 'kun' kræver egoisme/tankeløshed/dumhed/griskhed etc. at udføre - og så er der andre der kræver ovenstående PLUS et iskoldt hjerte.

 

Til første katogori hører simpelt tyveri, bedrageri, hærværk osv. - så er der en gråzone med f.eks. bankrøveri "jamen det var bare en attrap, for pokker!", hvor geningsmanden måske "bare" havde desperat brug for pengene og ikke havde nogensomhelst hensigt om at gøre andre fortræd. Spirituskørsel ligger for mig også i denne gråzone: man vil "bare hjem" og "troede ikke der ville ske noget" - om der så rent faktisk sker noget, er en helt anden sag: handlingen er stadig foretaget uden forsæt om at skade andre og faktisk med en tro på at man ikke ville gøre det... ingen sætter sig vel ind i en bil med en forestilling om, at man 500 meter senere vil smadre frontalt ind i en modkørende.

 

Og så er den slemme kategori: at voldtage, lemlæste, myrde, mishandle eller true på livet gør man ikke uden at vide, at man i allerhøjeste grad gør modparten fortræd. Disse forbrydelser er ligesom de andre grundlæggende baseret på et "jeg vil/jeg har brug for/jeg har lyst til", men her med tilføjelsen "...og så er jeg f**king ligeglad med modparten"

 

En ting er at sone for sin egoisme eller griskhed, noget helt andet er altså at sone for en grundlæggende livsindstilling der siger at man gerne ødelægger (eller ligefrem tager) andres liv for egen vindings skyld.

 

Ja, jeg har jo ikke direkte svaret på startspørgsmålet, men vil nøjes med at formulere det sådan, at i mine øjne (jvf. ovenstående) er en person som Michael Vick ikke blevet "ren" - hans handlinger har krævet ondskab og følelseskulde og de egenskaber forsvinder ikke af et ophold bag tremmer.

[KarinaG]

Der er nogle forbrydelser der 'kun' kræver egoisme/tankeløshed/dumhed/griskhed etc. at udføre - og så er der andre der kræver ovenstående PLUS et iskoldt hjerte.

 

Til første katogori hører simpelt tyveri, bedrageri, hærværk osv. - så er der en gråzone med f.eks. bankrøveri "jamen det var bare en attrap, for pokker!", hvor geningsmanden måske "bare" havde desperat brug for pengene og ikke havde nogensomhelst hensigt om at gøre andre fortræd. Spirituskørsel ligger for mig også i denne gråzone: man vil "bare hjem" og "troede ikke der ville ske noget" - om der så rent faktisk sker noget, er en helt anden sag: handlingen er stadig foretaget uden forsæt om at skade andre og faktisk med en tro på at man ikke ville gøre det... ingen sætter sig vel ind i en bil med en forestilling om, at man 500 meter senere vil smadre frontalt ind i en modkørende.

 

Og så er den slemme kategori: at voldtage, lemlæste, myrde, mishandle eller true på livet gør man ikke uden at vide, at man i allerhøjeste grad gør modparten fortræd. Disse forbrydelser er ligesom de andre grundlæggende baseret på et "jeg vil/jeg har brug for/jeg har lyst til", men her med tilføjelsen "...og så er jeg f**king ligeglad med modparten"

 

En ting er at sone for sin egoisme eller griskhed, noget helt andet er altså at sone for en grundlæggende livsindstilling der siger at man gerne ødelægger (eller ligefrem tager) andres liv for egen vindings skyld.

 

Ja, jeg har jo ikke direkte svaret på startspørgsmålet, men vil nøjes med at formulere det sådan, at i mine øjne (jvf. ovenstående) er en person som Michael Vick ikke blevet "ren" - hans handlinger har krævet ondskab og følelseskulde og de egenskaber forsvinder ikke af et ophold bag tremmer.

Og du sagde det hele så meget bedre, jeg siger bare Amen! :5up:

[Gæst snuseren]

Det er vel lidt nedslående, at man ikke kan være rollemodel for nogen, uden at være kriminel eller på anden måde berømt, meget nedslående, men der er vel tale om dyrkelse af egoet, det der skaber folk!:slem:

 

Eller er det bare mig der skaber mig,:stupid: måske, men det er da i den grad uhyggeligt må jeg så indrømme:damn:

[Mettemille]

Det er vel lidt nedslående, at man ikke kan være rollemodel for nogen, uden at være kriminel eller på anden måde berømt, meget nedslående, men der er vel tale om dyrkelse af egoet, det der skaber folk!:slem:

 

Eller er det bare mig der skaber mig,:stupid: måske, men det er da i den grad uhyggeligt må jeg så indrømme:damn:

 

 

Arh, du må vel have nogle åndsbeslægtede snuserfolk i din omgangskreds, som ikke er hverken berømte eller kriminelle, men stadig kan være rollemodeller for lømlers tilbøjeligheder til at afdække samfundsblufferiet og korruptioner?

[Gæst The dogfather]

Det er vel lidt nedslående, at man ikke kan være rollemodel for nogen, uden at være kriminel eller på anden måde berømt, meget nedslående, men der er vel tale om dyrkelse af egoet, det der skaber folk!:slem:

 

Eller er det bare mig der skaber mig,:stupid: måske, men det er da i den grad uhyggeligt må jeg så indrømme:damn:

 

 

Kan være jeg mistolker dit indlæg....hehe...men der er ingen der siger man behøver være berømt for at være rollemodel...det kan alle være...:5up:

 

Men når man er på tv bliver man sendt ud til HELE samfundet, mens du og jeg kun har god eller dårlig indflydelse i vores nærområde, og vores omgangskreds...

 

Hvis din nevø, søn etc. kom i morgen og sagde "*Indsæt selv tidligere kriminel* er vildt sej" kunne du gøre to ting: berette om hvor forkert hans forbrydelse var, og på det kraftigste fraråde at man fulgte lige præcis den del af personens levevej....eller du kunne sige "xxxx er et eksempel på at man kan forandre sig, og at samfundet er villige til at give dig en ekstra chance, hvis du angrer eller gør det godt du har gjort skidt"....

 

På den måde ville du i mine øjne være en super rollemodel...(ikke at mine etiske og moralske principper nødvendigvis er de rigtige)....

 

MEN...jeg ville aldrig kunne sige til et barn at Michael Vick har angret eller at han fortjener en chance til, for det tror jeg simpelthen ikke på...

 

 

alle mine "men" og "()" viser tydeligt hvor mange aspekter der egentlig er i det her emne...

[Gæst snuseren]

Arh, du må vel have nogle åndsbeslægtede snuserfolk i din omgangskreds, som ikke er hverken berømte eller kriminelle, men stadig kan være rollemodeller for lømlers tilbøjeligheder til at afdække samfundsblufferiet og korruptioner?

 

Udenfor H-F?:blink:

 

:drille:UUUUH nej, det siges at når snuser stikker snuden frem, går den gode stemning ud, ens lod i livet er nok ensom og forladt, det er samfundet bedst tjent med:slem:

 

Hvis nogen troede jeg ville omstyrte et samfund der stræber efter at være verdens bedste, tog de lidt fejl, dog syns jeg ikke den stræben er helt der hvor den kan kaldes reel:cool:

[Gæst snuseren]

Kan være jeg mistolker dit indlæg....hehe...men der er ingen der siger man behøver være berømt for at være rollemodel...det kan alle være...:5up:

 

Men når man er på tv bliver man sendt ud til HELE samfundet, mens du og jeg kun har god eller dårlig indflydelse i vores nærområde, og vores omgangskreds...

 

Hvis din nevø, søn etc. kom i morgen og sagde "*Indsæt selv tidligere kriminel* er vildt sej" kunne du gøre to ting: berette om hvor forkert hans forbrydelse var, og på det kraftigste fraråde at man fulgte lige præcis den del af personens levevej....eller du kunne sige "xxxx er et eksempel på at man kan forandre sig, og at samfundet er villige til at give dig en ekstra chance, hvis du angrer eller gør det godt du har gjort skidt"....

 

På den måde ville du i mine øjne være en super rollemodel...(ikke at mine etiske og moralske principper nødvendigvis er de rigtige)....

 

MEN...jeg ville aldrig kunne sige til et barn at Michael Vick har angret eller at han fortjener en chance til, for det tror jeg simpelthen ikke på...

 

 

alle mine "men" og "()" viser tydeligt hvor mange aspekter der egentlig er i det her emne...

 

Jeg tror nok du fatter mere end mange, det gør jeg sjældent, jeg værner om mine "men"er og er blind for de vigtige aspekter, jeg er kommet derud hvor uddannede må tage sig af det som deres uddannelse indebar at de skulle have en interesse i, hvis de ellers stadig har interesse for sagen!

 

Kan du forestille dig, et samfund der fungerer, med et brandvæsen der rykker ud når den rigtige, eller lad os sige lydhøre besvarer opkaldet:shock:

 

Undskyld, det handler din tråd jo ikke om, men hvad tilgivelse er, det ved jeg intet om, jeg er ikke den tilgivende type:slem: det onde har rodfæstet sig i mig:megaked: sørgeligt men ikke usandt:shock:

[Gæst ThomasTBO]

...Og så handler det vel egentlig også lidt om definitioner!

 

Hvis vi ser på det (udelukkelse af straffede personer) ud fra et rent straffeaspekt, så kan det i manges øren godt lyde helt forkert at man 'straffer på livstid' også efter den egentlige straf er udstået - har vedkommende ikke "betalt sin gæld til samfundet" eller hvad?

 

Men for mig handler det i bund og grund slet ikke om straf, eller hævn for den sags skyld, men derimod at tage ved lære og så bruge de dyrekøbte erfaringer til at forhindre at det dårlige nogensinde gentager sig.

 

Vi (samfundet) kan ikke gøre begåede forbrydelser ugjorte, men jeg mener det er vores pligt, ikke mindst overfor ofrene, at deres lidelser ikke har været forgæves, og at vi gør vores yderste for at undgå det sker for andre.

 

Det har ikke en brik med hævn eller straf at gøre, men simpelthen at holde potentielle skadevoldere adskilt fra potentielle ofre. Jeg behøver bare sige "børneattest", så ved alle vist hvad jeg mener - at personer med plettet børneattest ikke kan få arbjde i f.eks. en fritidsklub er ikke straf, det er logik for burhøns og en hamrende nødvendig foranstaltning at tage fra samfundets side.

[Mettemille]

Udenfor H-F?:blink:

 

:drille:UUUUH nej, det siges at når snuser stikker snuden frem, går den gode stemning ud, ens lod i livet er nok ensom og forladt, det er samfundet bedst tjent med:slem:

 

Hvis nogen troede jeg ville omstyrte et samfund der stræber efter at være verdens bedste, tog de lidt fejl, dog syns jeg ikke den stræben er helt der hvor den kan kaldes reel:cool:

 

En tjenende ånd kan man jo aldrig kalde forladt og ensom, medmindre man tjener åndforladtheden. Der er ingen tanker om omstyrtning - hvad der skal ændres, kan godt blive det alene ved afdækkelse. Ambitioner er altid godt Snuser, også selv om nogle vil mene der pilles ved perfektionen :5up:

[Gæst Priceman]

Jeg er enig med Lonny i at såkaldte straffe primært handler om hævn. Helt nøgternt bare hævn.

 

Skåret ind til benet så er det intet andet end lovlig hævn. En hævn som jeg mener alle mennesker sidder inde med og som vi har overladt til "staten" at eksekvere.

Jeg er da et lige så aggresivt udspekuleret og hævngerrigt dyr som alle andre hvis der var nogen der forgreb sig på et af mine børn. Jeg skal da helt gratis gerne spare staten for den regning som hotel Gitterly kan akkumulere.

 

Vi er alle i stand til at finde den "indre hævner" frem hvis vi bliver provokeret nok. Desværre er en stor del af os vokset op i et overformynderrisk samfund der har fortalt os at det er forkert at føle sådan og at det er statens opgave.

 

Jeg synes ikke 8 år er nok hvis der er en der slår en af mine kære ihjel. Den type kompromis straf er næsten ligegyldig og er kune med til at tilfredsstille vores umiddelbare "rets følelse"

 

Som TBO skriver så handler det om at holde snot og skæg for sig. Men er det vejen frem?

Skal vi bare bure alle inde der ikke tænker og aggerer som rettroende overfor systemet. Hjælper det at bure mennesker inde? Jeg tvivler. De sidste uger tv fra et dansk fængsel var ikke ligefrem afskræmmende. Bevares der var en del frihedder der ikke kunne opnås, men det der skræmte mig mest var at de så ud og lød som en flok forkælede børnehave børn på lejrskole.

 

Hvis drenge allerede i den tidlige barndom forhindres i at forsvare sig overfor kanøflere så kommer de ikke til at kende egne eller andres grænser og kender derfor kun spillereglerne ud fra hvad de har fået at vide. Et eksempel på disse grænser så vi med Skpper Mogens Frohn , der havde en kontant og håndfast metode til at rette " hvalpene " på. Ikke særligt pædegogisk, bevares. Men det virkede, til forskel fra de tiltag som pædagogerne havde prøvet gennem flere år.

 

Disse drenge blev tidligt forhindret i at søge flere og flere grænser og de endte op med at stort set alle havde et normalt og pletfrit liv bagefter.

Var de røget i fængsel, er det min påstand at de var fortsat i det dårlige selskab i mange år.

 

 

Men tilbage til emnet.

Når nu en udstået straf ikke er nok for alle . Hvad skulle man så gøre? Hvormange år uden problemer er nok til tilgivelse.

Jeg tror at tilgivelse er kimen til at man kan blive habil igen. Det er altså vores holdning til tidl straffede der er problemet og ikke den tidl straffede selv.

 

Ja ,ja det var rodet.:damn: