Baby & hund - lidt hjælp til en kommende morbror

[Gæst Mozart]

Hej.

 

Jeg skal om ikke så længe være morbror, da min lillesøster venter sig

 

Jeg går dog med en lille bekymring omkring min hund. Når der bliver leget med ham, leger han igen ved at "bide" - ikke hårdt eller noget, og "bide" er et helt forkert ord, men kan ikke komme på bedre.

 

Han er på ingen måde aggressiv, og kan stoppe hans leg med det samme, hvorefter man kan kæle med ham, uden at han opfatter det som at legen skal fortsætte. Jeg er dog bekymret for, hvis den lille baby sidder og klapper ham, og måske for klappet ham - eller hevet ham i øret, eller trykket ham på snuden, så han opfatter det som leg, at han vil gøre som han plejer - og det er jeg helt bestemt sikker på, at ingen baby vil bryde sig om (igen - han er ikke aggressiv, og "bider" ikke for, at gøre ondt).

 

Jeg ved dog også godt, at man skal passe på, da babyer ikke kender til grænser, men det ville stadig pine mig, hvis min lille vovse skulle få min nevø til, at græde, og blive bange for min hund, da Mozart jo måske ikke helt ved, at det er et skrøbeligt lille barn. Mozart er stadig en ung hund, så han er super livlig og legesyg, og ikke rolig som ældre hunde nok ville være.

 

Er der grund til min bekymring? Er der nogle ting, jeg som ejer, skal og kan sikre mig, så der ikke opstår en misforstået og uheldig situation mellem hund og baby?

 

Det er første gang min hund skal have et nærvær med en baby, og første gang jeg skal introducere en hund for en baby, så jeg er helt på bar bund, og det nok der min bekymring bunder.

 

- Mozart

[Gæst MorTilKatja]

Hej.

 

Jeg skal om ikke så længe være morbror, da min lillesøster venter sig

 

Jeg går dog med en lille bekymring omkring min hund. Når der bliver leget med ham, leger han igen ved at "bide" - ikke hårdt eller noget, og "bide" er et helt forkert ord, men kan ikke komme på bedre.

 

Han er på ingen måde aggressiv, og kan stoppe hans leg med det samme, hvorefter man kan kæle med ham, uden at han opfatter det som at legen skal fortsætte. Jeg er dog bekymret for, hvis den lille baby sidder og klapper ham, og måske for klappet ham - eller hevet ham i øret, eller trykket ham på snuden, så han opfatter det som leg, at han vil gøre som han plejer - og det er jeg helt bestemt sikker på, at ingen baby vil bryde sig om (igen - han er ikke aggressiv, og "bider" ikke for, at gøre ondt).

 

Jeg ved dog også godt, at man skal passe på, da babyer ikke kender til grænser, men det ville stadig pine mig, hvis min lille vovse skulle få min nevø til, at græde, og blive bange for min hund, da Mozart jo måske ikke helt ved, at det er et skrøbeligt lille barn. Mozart er stadig en ung hund, så han er super livlig og legesyg, og ikke rolig som ældre hunde nok ville være.

 

Er der grund til min bekymring? Er der nogle ting, jeg som ejer, skal og kan sikre mig, så der ikke opstår en misforstået og uheldig situation mellem hund og baby?

 

Det er første gang min hund skal have et nærvær med en baby, og første gang jeg skal introducere en hund for en baby, så jeg er helt på bar bund, og det nok der min bekymring bunder.

 

- Mozart

 

Min oplevelse med dyr og børn er at dyr godt kan opfange at de er "unger" og de fleste dyr derfor er søde og rare overfor børn, og finder sig i urimeligt meget..

 

Men når baby er gammel nok til at klappe hunden, så sæt jer sammen på gulvet, og lad hunden komme til jer, lær barnet at dens kurv er der den har fred, og den må IKKE røres gives godbider og andet når den ligger der.. (Og så skal i voksne heller ikke gøre det når barnet er i næheden )

 

Tal stille og roligt, så vil hunden måske ikke opfatte det som leg (jeg ved hvertfald at jeg selv har det med at skifte toneleje når jeg leger med hunden )

[Tweesa]

Jeg er sådan mere i den afdeling der hedder at min hund ikke skal "finde sig i urimeligt meget".. Jeg sørger for det ikke bliver muligt for den at skulle finde sig i noget. Dette ved at sørge for at barn og hund aldrig er alene sammen og når de er, er det under fuld opsyn..

 

De bedste børn/hund konstellationer sker når barnet har lært at hunden skal man være forsigtig ved, og hunden stille og roligt har lært at børn går lidt sært (når de har lært det) at de kan skrige jævnt højt og daske rundt med ting..

Det ville måske være smart at hunden får lov at møde baby lidt ofte, mens baby bare ligesom.. ligger der og er til. På den måde får hunden lært duften af babyen at kende, på en stille og rolig måde.. Og beløn hunden for at være rolig omkring barnet, så man ikke risikerer for meget hoppen-på-baby-i-vugge..

 

Når barnet bliver ældre kræver det så at man holder øje med at hunden hele tiden kan skride hvis den ikke gider barnet, undgå vilde løbelege (stor legeglad hund + lille barn = av)

 

Mht. bidelegen så ved jeg godt hvad du mener Jeg synes nu ikke du skal droppe de lege som sådan, så længe du sørger for der ikke bliver mulighed for at samvær mellem hund og barn kan eskalere til den slags leg

[Gæst Mozart]

Mange tak for jeres beroligende, og hjælpende ord. - Vi vil helt sikkert tage jeres råd til os.

 

Vi har en dreng på 10 år, så han er vant til lidt større børn, det er mere de små børn, vi har lidt manglende erfaring med. :sut:

 

- Mozart

[Gæst Mozart]

Min søster fødte for to måneder siden en dejlig lille dreng - der var lidt hjerte problemer, og vægt problemer, men alt ser nu rigtig godt ud.

 

Mine bekymringer omkring Mozart er fuldstændig faldet til jorden, han har taget imod babyen udover alle forventninger. Han er utrolig ydmyg og forsigtig omkring babyen. Selvfølgelig begrænset, hvor meget Mozart har omgået den lille baby, men de gange de har været i kontakt har jeg været dybt overrasket over hans ydmyghed. Han bliver dog lidt urolig, når Silas begynder, at græde. :blink:

 

Bare en lille opdatering på verdens situation

 

- Mozart