Hundesprog

[Gæst Sigurd]

Jeg er bange for, at alt for mange opdrættere gør alt for lidt ud af, at give deres hvalpe de bedste betingelser for at lære det detalerede hundesprog og at køberne ikke er nok opmærksomme på dette.

 

I de seneste mange år er der focuseret ( alt for )meget på at hvalpe skal socialiseres på mennesker. Vi er gang på gang blevet advaret mod at købe hvalpe, som ikke har opholdt sig i menneskets bolig, og begreber som stue- eller køkkenhvalpe er nærmest blevet et kvalitets stempel.

Ikke noget forkert i det, MEN

 

I al denne focusering synes jeg man har glemt hvor vigtig socialisering til andre voksne hunde er, og det kan meget nemt være derfor så mange hunde i dag har problemer med at omgåes hinanden.

 

For at kunne producere hvalpe, som bliver gode til at omgåes andre hunde er det nødvendigt, at der blandt hvalpene findes andre voksne hunde, end deres mor, i perioden fra de er 4 - 8 - helst 12 uger.

 

Jeg håber virkelig, at der vil komme meget meget mere focus på denne prægning og socialisering, så vi fremover kan undgå, at skulle opleve og læse om hunde, der ikke kan omgåes hinanden hinanden fredeligt.

 

For hvad nytter det, at din hund opfører sig fint over for andre hunde, hvis den anden hund ikke forstår budskabet.

[Petrine]

Har endnu til gode at møde en sprogblind hund :hmm: fatter stadig ikke hvad der menes - forskellige racer, forskelligt sprog, men decideret sprogblind, hvad er det?

 

Petrine har et ultrafint sprog, klar og tydelig - alligevel har hun 'problemer' med at omgås andre hunde.

[Drentsche]

Prægning af hvalpe i det hele taget, burde være en opdrætters fornemste opgave ( udover selvfølgelig, at finde de bedste forældre til hvalpene )

[korvis]

Kan ikke nikke genkendende, ud fra egne erfaringer... Kender så vidt jeg ved ingen opdrættere der kun ejer én hund/hvalpenes mor.

 

Men er enig i at det er noget hvalpekøbere/ejere tit glemmer. Man går til hvalpemotivation og møder andre hvalpe, finder hvalpelegekammerater til sin hvalp - men tænker sjældent på at finde ældre, velfungerende hunde hvalpen kan mødes med...

 

Begge mine nuværende hunde kommer fra opdrættere med mange hunde, og de har et godt hundesprog begge to. Men det er jo ingen garanti for at de fungerer med andre - min ældste kan f.eks. slet ikke med fremmede hunde...

[Gæst Sigurd]

Har endnu til gode at møde en sprogblind hund :hmm: fatter stadig ikke hvad der menes - forskellige racer, forskelligt sprog, men decideret sprogblind, hvad er det?

 

Petrine har et ultrafint sprog, klar og tydelig - alligevel har hun 'problemer' med at omgås andre hunde.

 

 

Måske er det fordi de andre hunde ikke har lært sproget.

Alle hunde har samme sprog, dog kan deres fysiske form bevirke, at nogle hunde ikke kan udtrykke alle signaler lige tydeligt over for andre hunde.

[FOX]

hmm min blandingshund vil jeg vove at påstå har det bedste hunde-sprog en hun kan have. Jeg dog ikke om hun har haft kontakt til voksnehunde mens hun var lille, da hun er en omplaceringshund. Hun kan med næsten alle - og de nervøse hunde "tør" hun op på en måde, jeg aldrig har set før. Jeg er lige ved at kalde hende en "terapi-hund" på rigtig mange områder :blink:

[Jane]

Jeg ser mere et problem i, at hundeejere ikke forstår hundesprog.

[Petrine]

Jeg ser mere et problem i, at hundeejere ikke forstår hundesprog.

 

Det er også der jeg er :5up:

[Gæst Buddha]

Ja, er helt knastørt enig med Jane, hvis ejeren ikke kan bare en anelse hundesprog, så kan det hele jo være ligemeget.

 

Nu når jeg skriver, så kan i se mine basale info, hvor mange (sørens mange) indlæg jeg har skrevet osv. I kan også se et enkelt blog-indlæg, som handler om hundesprog og er nemt at kopiere ind i en hvalpemappe.

 

Derudover kan jeg anbefale denne hjemmeside: om rhodesian ridgeback - lewanika caziba - hundesprog

 

Og STOR anbefaling af denne video:

[media]

[/media]

 

Og mere generelt hundesprog, denne video:

[media]

[/media]

[DKWiechert]

Hold op hvor har du mange bekymringer.

 

 

 

 

 

Hvorom alting ér, så kan jeg ikke nikke genkendene til problemstillingen.

Jeg kender "opdrættere" der kun har haft én voksen hund i huset: Tæven. Og jeg kender hvalpene. Ingen af disse har "sprogproblemer" af nogen art.

 

Og dén der med 12 uger, og hvis ikke man når det inden, så er der bare lukket, og hvad har vi... den køber jeg ikke. Dertil har jeg set og selv haft for mange eksempler på det akkurat modsatte.

 

 

 

Og så mener jeg at der er større problemer med at folk vil nå for meget med deres hvalpe. Alt for meget. Der er jo næsten ingen grænser for hvad en bette hvalp skal nå at blive socialiseret på efterhånden, og midt i alt det glemmer man at lade hvalpen være hvalp.

[Gæst Sigurd]

Jeg ser mere et problem i, at hundeejere ikke forstår hundesprog.

 

Ja, det kan da også være et problem, men hvad nytter det at hundeejeren gør sig til expert i hundesprog, hvis hunden ikke har lært det.

[Gæst Sigurd]

Hold op hvor har du mange bekymringer.

 

Hvorom alting ér, så kan jeg ikke nikke genkendene til problemstillingen.

Jeg kender "opdrættere" der kun har haft én voksen hund i huset: Tæven. Og jeg kender hvalpene. Ingen af disse har "sprogproblemer" af nogen art.

 

Og dén der med 12 uger, og hvis ikke man når det inden, så er der bare lukket, og hvad har vi... den køber jeg ikke. Dertil har jeg set og selv haft for mange eksempler på det akkurat modsatte.

 

Og så mener jeg at der er større problemer med at folk vil nå for meget med deres hvalpe. Alt for meget. Der er jo næsten ingen grænser for hvad en bette hvalp skal nå at blive socialiseret på efterhånden, og midt i alt det glemmer man at lade hvalpen være hvalp.

 

Ja, jeg er bekymret, for hvad nytter det at man lfår lært sine hvalpe at sende alle de rigtige signaler, hvis de hunde de møder "ude i verden" ikke forstår at læse dem.

Jeg mener bestemt ikke det stresser hvalpe, at omgåes andre voksne hunde end deres mor. Det falder helt naturligt for, både hvalpene og de andre hunde i flokken, at leve sammen hele døgnet.

Når hvalpene kommer ud af kassen, går de så tydeligt fra at være én tæves hvalpe til at blive flokkens hvalpe. Så de får ingen begrænsninger i det "at være hvalpe", tvært imod.

Ingen sætter vel i øvrigt spørgsmålstegn ved, om det er godt for hvalpe at omgåes mennesker i samme periode, det anses vel nærmest som et "must".

I øvrigt er jeg da glad for at høre, at så mange hunde fungerer godt i hverdagen, selvom de, i hvalpeperioden, ikke har haft anden hundekontakt end deres mor. At dette er tilfældet vil jeg godskrive deres nye ejere.

[Gæst Buddha]

Og dén der med 12 uger, og hvis ikke man når det inden, så er der bare lukket, og hvad har vi... den køber jeg ikke. Dertil har jeg set og selv haft for mange eksempler på det akkurat modsatte.

 

16 uger, men nej, jeg forstår det heller ikke rigtigt.

 

Ja, det kan da også være et problem, men hvad nytter det at hundeejeren gør sig til expert i hundesprog, hvis hunden ikke har lært det.

 

Jeg har aldrig mødt en hund der ikke kunne hundesprog. Jeg har mødt hunde der ikke reagerede på min hunds sprog - men det betyder ikke, at de ikke forstår hvad han "siger".

[Lonny]

Men er enig i at det er noget hvalpekøbere/ejere tit glemmer. Man går til hvalpemotivation og møder andre hvalpe, finder hvalpelegekammerater til sin hvalp - men tænker sjældent på at finde ældre, velfungerende hunde hvalpen kan mødes med...

 

 

Det tror jeg bestemt du har ret i.

 

Jeg har gjort meget ud af at Luna i sin hvalpetid og unghunde tid har mødtes med voksne fornuftige hunde, som netop kunne lære hende hvordan man opfører sig høfligt over for andre hunde, hvilket andre hvalpe/unghunde aldrig ville have kunne lære hende. Luna har næsten altid kun leget med hunde der var ældre end hende selv, men min opfattelse er som din, at flertallet vælger at deres hund som hovedregel leger med andre hunde på dens egen alder, og dermed risikerer man at hunden slet ikke bliver opdraget, men bare leger og dermed ikke lærer særligt meget.

[Gæst Buddha]

Det tror jeg bestemt du har ret i.

 

Jeg har gjort meget ud af at Luna i sin hvalpetid og unghunde tid har mødtes med voksne fornuftige hunde, som netop kunne lære hende hvordan man opfører sig høfligt over for andre hunde, hvilket andre hvalpe/unghunde aldrig ville have kunne lære hende. Luna har næsten altid kun leget med hunde der var ældre end hende selv, men min opfattelse er som din, at flertallet vælger at deres hund som hovedregel leger med andre hunde på dens egen alder, og dermed risikerer man at hunden slet ikke bliver opdraget, men bare leger og dermed ikke lærer særligt meget.

 

Arrh, de lærer nu også af at lege. Deres sprog udvikler sig da i høj grad allerede når de leger med deres søskende.

[DKWiechert]

Ingen sætter vel i øvrigt spørgsmålstegn ved, om det er godt for hvalpe at omgåes mennesker i samme periode, det anses vel nærmest som et "must".

Jo. det er der.

 

I øvrigt er jeg da glad for at høre, at så mange hunde fungerer godt i hverdagen, selvom de, i hvalpeperioden, ikke har haft anden hundekontakt end deres mor. At dette er tilfældet vil jeg godskrive deres nye ejere.

 

Dét ville jeg nu passe på med at konkludere.

[Gæst Sigurd]

Jo. det er der.

 

Dét ville jeg nu passe på med at konkludere.

 

Når vi mennesker nu har lært at det er så vigtigt, at hvalpe socialiseres på mennesker, hvorfor tror nogen så, at det er så totalt ligegyldigt at hvalpe socialiseres på andre hunde.

 

Jeg kan blive så ærgelig over, at mange hunde har problemer med at omgåes andre hunde, bare fordi opdrætter og hvalpeejer ikke er bevist om at hunde socialisering er mindst lige så vigtig som menneske socialisering.

 

Vi har vel alle et ønske om, at vore hunde kan omgåes både andre hunde og andre mennesker uden problemer, så derfor håber jeg at hvalpekøbere også vil tænke hundesocialisering, når de vælger hvor de vil købe deres hvalp.

[Lonny]

Arrh, de lærer nu også af at lege. Deres sprog udvikler sig da i høj grad allerede når de leger med deres søskende.

 

Ja, men det er bare nogle andre ting de lærer, leg er så absolut også noget der skal til, da de lærer utrolig meget her. Men jeg føler bestemt at Luna har lært mere om høflighed af de ældre hunde, end hun har gjort af de hunde på hendes egen alder, som jo heller intet anede om det at være høflig :blink:

 

Så en god kombi af voksne og jævnalderende ville nok være det optimale

[KimC]

 

I al denne focusering synes jeg man har glemt hvor vigtig socialisering til andre voksne hunde er, og det kan meget nemt være derfor så mange hunde i dag har problemer med at omgåes hinanden.

 

 

Det er en god pointe du har der. Af og til oplever jeg hunde der opfører sit totalt tåbeligt "set med hundeøjne".

Mit problem med egne hunde på det område er dogmodsat, idet nogen af mine hunde har stået meget tæt i en stald, uden mulighed for at komme på afstand til hinanden, blevet fodret af ét trug, etc. Derved er de blevet signalfølsomme, og sender selv kun meget svage signaler. De har lært at overfortolke andre hundes signaler og dæmpe deres egne for at undgå en konflikt hvor de ikke kan undvige hinanden.

 

Det giver af og til problemer når en hund der slet ikke kan kontrollere sit kropssprog kommer susende, og ikke kan forstå en venlig, men svagt formuleret hentydning fra mine hunde.

I "naturen" vil en hund/ulv der kommer masende ind på en fremmed hund på den måde som i tråden med labben der kom farende hen til Vinnie meget snart være en meget død hund.

 

Jegg tror at man i opdrættet glemer at hanhunde faktisk har en stor betydning i opdragelsen af et hvalpekuld, og rigtigt mange hvalpe bliver opdraget "fædreløse". I de hvalpekuld jeg har fulgt, har der været en tendens til at tæven er træt og trækker sig lidt tilbage i 6-7 ugers alderen, hvorefter kuldets far bliver en mere central skikkelse og lærer hvalpene hvad de må og ikke må - såfremt han er tilstede, hvilket som oftest ikke er tilfældet.

[Drentsche]

Nu skal vi jo også lige skille det at præge hvalpene, og det at socialisere.

Socialiseringen er den nye ejers privilegie, prægningen er det der foregår ved opdrætter, altså "udsætte" de små hvalpe, for forskellige ting de kan komme ud for, ude i den store verden.

Hvis opdrætteren har gjort det bedste ud af prægningen, kan du være sikker på, at få en hvalp med hjem, der går til verden med en enorm nysgerrighed, uden at være nervøs for dagligdags oplevelser.

Har desværre selv en hanhund herhjemme, der absolut ikke er præget på noget som helst ( andet end en hesteboks, til han var 16 uger ), og det følger ham resten af livet.

Men det er vigtigt for de små hvalpe, at se forskelligt udseende hunde, store små, opretstående ører, hængeører, korthårede langhårede, forskellige farver osv..

Nu har jeg p.t 6 hunde herhjemme, og ikke alle er lige gode til almen "hundesprog", men fordi at de bor sammen, har de lært hinandens signaler at kende, men den ene af hanhundene, er en hund der stirrer meget på andre hunde, det virker vældig provokerende, så tit er der blevet gjort udfald imod ham.

Så det har ofte noget at gøre, med den enkelte hund og racer, f.eks er hunde med opretstående ører, ikke populære herhjemme hos et par af hundene, da de bliver usikre på signalet.

[Gæst Sigurd]

Det er en god pointe du har der. Af og til oplever jeg hunde der opfører sit totalt tåbeligt "set med hundeøjne".

Mit problem med egne hunde på det område er dogmodsat, idet nogen af mine hunde har stået meget tæt i en stald, uden mulighed for at komme på afstand til hinanden, blevet fodret af ét trug, etc. Derved er de blevet signalfølsomme, og sender selv kun meget svage signaler. De har lært at overfortolke andre hundes signaler og dæmpe deres egne for at undgå en konflikt hvor de ikke kan undvige hinanden.

 

Det giver af og til problemer når en hund der slet ikke kan kontrollere sit kropssprog kommer susende, og ikke kan forstå en venlig, men svagt formuleret hentydning fra mine hunde.

I "naturen" vil en hund/ulv der kommer masende ind på en fremmed hund på den måde som i tråden med labben der kom farende hen til Vinnie meget snart være en meget død hund.

 

Jegg tror at man i opdrættet glemer at hanhunde faktisk har en stor betydning i opdragelsen af et hvalpekuld, og rigtigt mange hvalpe bliver opdraget "fædreløse". I de hvalpekuld jeg har fulgt, har der været en tendens til at tæven er træt og trækker sig lidt tilbage i 6-7 ugers alderen, hvorefter kuldets far bliver en mere central skikkelse og lærer hvalpene hvad de må og ikke må - såfremt han er tilstede, hvilket som oftest ikke er tilfældet.

 

Ja du har fuldstændig ret i at små hvalpe bør have kontakt til voksne hunde af begge køn.

Men min erfaring siger mig dog, at voksne, gerne ældre, tæver er de bedste til at lære hvalpene hundesproget. De har den tålmodighed - og den autoritet der skal til.

[Gæst Sigurd]

Nu skal vi jo også lige skille det at præge hvalpene, og det at socialisere.

Socialiseringen er den nye ejers privilegie, prægningen er det der foregår ved opdrætter, altså "udsætte" de små hvalpe, for forskellige ting de kan komme ud for, ude i den store verden.

Hvis opdrætteren har gjort det bedste ud af prægningen, kan du være sikker på, at få en hvalp med hjem, der går til verden med en enorm nysgerrighed, uden at være nervøs for dagligdags oplevelser.

Har desværre selv en hanhund herhjemme, der absolut ikke er præget på noget som helst ( andet end en hesteboks, til han var 16 uger ), og det følger ham resten af livet.

Men det er vigtigt for de små hvalpe, at se forskelligt udseende hunde, store små, opretstående ører, hængeører, korthårede langhårede, forskellige farver osv..

Nu har jeg p.t 6 hunde herhjemme, og ikke alle er lige gode til almen "hundesprog", men fordi at de bor sammen, har de lært hinandens signaler at kende, men den ene af hanhundene, er en hund der stirrer meget på andre hunde, det virker vældig provokerende, så tit er der blevet gjort udfald imod ham.

Så det har ofte noget at gøre, med den enkelte hund og racer, f.eks er hunde med opretstående ører, ikke populære herhjemme hos et par af hundene, da de bliver usikre på signalet.

 

Beklager hvis du mener jeg bruger et forkert ord : prægning/socialisering, men jeg tror vi forstår hvad vi mener.

 

Desuden vil jeg give dig ganske ret i, at vi skal passe på, at vi ikke fysisk udvikler vore hunde i faconner, der forhindrer dem i at bruge det naturlige hundesprog. Mange racer har allerede idag fysiske problemer, når de forsøger at signalere deres budskab til andre hunde, så det er virkelig noget opdrættere bør tænke meget over.

[skade]

jeg har en hund, den kommer fra en opdrætter med mange hunde, hvor der ligges stor vægt på socialisering. Det er så godt nok en omplacering men den har kun været hos opdrætter før jeg fik den.

 

Min hund fungere ikke ret godt hverken med fremmede mennesker eller fremmede hunde, den er meget udfarende/aggressiv i mødet med mennesker og hunde.

Selv de hunde den kender er den ret voldsom overfor og virker overhoved ikke som om den forstår eller respekter deres kropssprog.

Det er også en hund der opsøger konflikter, både med mennesker og hunde.

Så tror også det har noget at gøre med den enkelte hunds personlighed.

[DKWiechert]

Når vi mennesker nu har lært at det er så vigtigt, at hvalpe socialiseres på mennesker, hvorfor tror nogen så, at det er så totalt ligegyldigt at hvalpe socialiseres på andre hunde.

 

Jeg kan blive så ærgelig over, at mange hunde har problemer med at omgåes andre hunde, bare fordi opdrætter og hvalpeejer ikke er bevist om at hunde socialisering er mindst lige så vigtig som menneske socialisering.

 

Vi har vel alle et ønske om, at vore hunde kan omgåes både andre hunde og andre mennesker uden problemer, så derfor håber jeg at hvalpekøbere også vil tænke hundesocialisering, når de vælger hvor de vil købe deres hvalp.

 

Se nu snakker du om noget helt andet end jeg svarede på. Men dén kan vi da også tage.

 

Mit svar gik på at der rent faktisk findes nogen, herunder jeg selv, der sætter enddog store spørgsmålstegn ved den "socialiserings-hype" der er sådan oppe i tiden. I det tilfælde jeg svarede på, hvad angår socialisering på mennesker.

 

Det samme gør sig gældende på socialisering på hunde.

 

..... og kørestole....

... og små skraldespande, store skraldespande, containere, stumtjenere, trillebørere. en stor bil med sidedør, en lille bil uden lydpotte, 1 neger, 2 handicappede mindst 1 i kørestol, og 3 gamle gubber heraf mindst 2 med pensionistchopper, og 1 med krykker...... ja hvad skal en hvalp snart IKKE socialiseres på, spørger jeg så?

 

 

Jeg tillægger ikke socialiseringen på alt fra a-å lige så stor vægt som andre tydeligvis gør.

Og jeg mener heller ikke at døren er lukket herfor, når hvalpen har nået "skæringspunktet" på en eller anden alder. Det være sig 8- 12 eller 16 uger, eller hvad man nu finder på at sige at det er.

 

Tværtimod ser jeg mange eksempler på at socialisering i det omfang det ofte udtrykkes at det skal gøres, på mange måder modarbejder ens ønsker for hunden i dens senere liv.

 

 

Selv prægning ved opdrætter tillægger jeg helt andre værdier, end du tydeligvis gør.

Jeg Ønsker ikke at opdrætter har brugt oceaner af tid på at præge hvalpen på 1 stor hund og 1 lille hund med oprette ører, 3 små hunde af terriertype eller gravhunde, 1 hund med stumphale og 2 hanhunde med krølle på halen og oprette ører....

 

Jeg ville tværtom være skuffet hvis opdrætter havde prioriteret dét, fremfor det der har betydning for mig, nemlig at hvalpene har været præsenteret for forskelligt vildt, at de har lært at rende rundt i krat og lignende, og at det faktisk er ganske skægt,

at de har fået præsenteret de indledende "øvelser" til kontakt: en "moooar" der kravler rundt på alle fire og hygger sig med kræene

Og mange flere ting.

 

Og jeg vil dælme hårdnakket påstå at jeg endnu ikke har set en fornuftig hund, af fornuftig jagthundeopdræt med hvad dertil hører, der på nogen måde har haft sprogproblemer eller bare div. problemer i det hele taget, i omgangen med andre hunde.

Hvis de havde dét, så ville de ikke kunne fungere som apporterende/drivende jagthunde.

 

 

 

 

Jeg ser, i modsætning til mange andre åbenbart, langt flere og større problemer, ved hunde hvor man som opdrætter/ejer har forsøgt at gøre "for meget" i henhold til socialisering og prægning.

i form af hunde der lukker af for ejers kommandoer, bare der er en potentiel kammelegerat i nærheden, hunde der ikke fungerer på en almindelig gåtur, hunde der stresser og ikek kan finde ro, og meget meget mere.

[Therese]

Jeg tror ikke, at man nødvendigvis behøver nå at socialisere hunden på alt og alle inden 16 uger. Men jeg tror på, at det har en betydning hvad hunden oplever i disse uger. Hvis det f.eks. primært er negative oplevelser, tror jeg hunden er tilbøjelig til at møde nye oplevelser med skepsis og frygt. Så jeg tror da, at socialiseringen har en betydning, men hvis hunden har lært at møde andre hunde med gåpåmod og er sprogsikker, tror jeg ikke det er så vigtigt, at man nødvendigvis har nået at socialisere hvalpen på en hel masse racer.