Endnu en rebelsk teen

[Tine1]

Synes Otto er prop umulig for tiden...

 

Første problem:

Alt der rimede på indkald er fuldstændigt forsvundet.. Når han kradser på døren for at ville ud eller ind og jeg åbner døren, så står han bare og glor på mig uden at gå ind eller ud..

 

Her forsøger jeg, at forkorte "tidsfristen" til at komme ind/ud.. Siger "1-2-3 hop" og hvis han ikke reagerer på det, så lukker jeg døren igen. Og så kradser han på døren efter 1 minut igen.. Jeg prøver igen "1-2-3 hop"... og han står stadig bare og glor.. Min teknik hjælper ikke en skid og det ender med efter en million gange, at jeg må bære ham ind eller ud:damn:

 

Jeg er ikke glad for godbidder... Forstået på den måde, at jeg glemmer at gå rundt med dem... Og så kan jeg godt lide, at have kontrol over, hvor meget han spiser i løbet af en dag.. vil hellere belønne ham med ros og kram:genert:

 

Andet problem:

Han er begyndt at gø helt vildt... Tror selv at han synes, at det lyder helt vildt godt.. Og så venter han uden tvivl på min reaktion, når han gør. F.eks. i haven stiller han sig op, gøer 2-3 gange og kigger mod døren.. Gør igen.. og kigger mod døren...

 

Her har jeg forsøgt at ignorere og rose ham, når han holder kæft.. Har forsøgt at aflede ham med godbider (dårlig ide:stupid:).. og sidste forsøg har været at fare op, se meget sur ud og hente ham ind allerede fra første vuf.. Sidstnævnte har absolut været mest effektiv, men har ikke lyst til at skulle være så voldsom overfor min baby:genert:

 

Tredje problem:

Han tygger ting i stykker..!! Det gjorde han ikke engang, da han var 12 uger..!! Det går heldigvis mest udover hans eget legetøj - men også lidt udover spisebordet.

 

Her har jeg ikke rigtigt forsøgt andet, end at sige nej og finde et lovligt alternativ til ham... Håber det virker..

 

Fjerde "problem":

Forleden bollede han en bamse så meget, at.. øhmm... hans krop "reagerede så meget", at han ikke kunne hverken sidde eller lægge sig i 5 minutter.. :stupid: Hvilket faktisk var lidt sjovt, for han syntes selv, at det var vildt synd for ham og kiggede på mig og småpeb "hjælp mig moaaar"..

 

Jeg siger nej, hvergang han begynder at bolle/humpe bamsen.. Det går faktisk altid udover den samme bamse.. Skal jeg smide den ud? Eller skal han have lov?

 

 

Tilgengæld har han tillagt sig evnen til at skamme sig... Hvis jeg tager ham i et eller andet forbudt, så krøller ham sammen i skyld, triller om på ryggen, spiller bedårende og forventer nusning på maven..

 

Vil ikke betragte Otto som en hund med problemer som sådan.. Han er skøn og dejlig.. men liiiige med lidt kant, som jeg gerne vil have pudset lidt..

[Tine1]

P.s. har klippet hans hår om øjnene efter billedet her er taget.. Da jeg læste et sted, at hunde kunne blive uartige af ikke at kunne se noget.. Så nu er han øjne altså fri for hår:5up:

[Lonny]

Nu er jeg ikke helt klar over om du søger råd, eller bare søger en skulder at græde ud ved og få lidt sympati, men skulderen kan jeg i hvert fald give dig :ae:

 

Jeg kan ikke huske hvor gammel Otto er, men Luna bliver 2 år om 2 måneder, og jeg kan så småt begynde at se en bedring hos hende, men jeg kan hilse at fortælle at den sidste kønsmodning godt nok også fik hende til at opfører sig som en pestilens :stupid:

 

Men det eneste "problem" vi egentlig rigtig har tilbage nu, det er at alt, og jeg mener vitterlig alt skal tygges i. Hvis tingene ikke ligger på et bord eller en reol, så mener Luna at det må være hendes, så alt hvad der falder på gulvet, ligger i sofaen, på trappen bliver gennemgnasket i øjeblikket. Hun har aldrig været sådan, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal stoppe det, så jeg krydser fingre for at det går over med tiden

 

Men du er ikke alene, vi andre er der enten, eller også husker vi med al tydelighed hvordan den periode var :ae:

[Gæst Findus]

Haha, jeg kan selv genkende Duffy i mange af "problemerne"... Hun har også lavet denne der med at sige til at nu vil hun altså ind, jeg åbner døren og nej så vil hun ikke ind alligevel :stupid: Jeg har så lukket døren igen og ladet hende vente lidt nogle gange før jeg rejser mig.. Når hun så kom ind har jeg rost hende og nu er "problemet" faktisk forsvundet..Så er sikker på, at det bare lige er noget der skal prøves af for Otto også :blink:

 

Duffy er også blevet vagthund i haven.. Og på denne her årstid må jeg indrømme at jeg er for doven til at gå helt i aktion for at træne det væk, det ville nok kræve at jeg var ude i haven med hende hele tiden og det er det lidt for koldt til I stedet har jeg så ligesom dig fanget hende ind, når hun er begyndt at gø... Det har så nu resulteret i at Duffy tror vi skal lege fangeleg og bliver super glad og løber rundt i stor forventning om at jeg løber efter hende :stupid:

 

I stedet er jeg begyndt at åbne døren og sige nej og det hjælper faktisk at stoppe hende... Så det er teknikken lige pt..Når det bliver lidt varmere i vejret vil jeg være ude i haven med hende og belønne hende for positiv adfærd når der kommer folk og lignende forbi...

[Tine1]

Nu er jeg ikke helt klar over om du søger råd, eller bare søger en skulder at græde ud ved og få lidt sympati, men skulderen kan jeg i hvert fald give dig :ae:

 

Jeg kan ikke huske hvor gammel Otto er, men Luna bliver 2 år om 2 måneder, og jeg kan så småt begynde at se en bedring hos hende, men jeg kan hilse at fortælle at den sidste kønsmodning godt nok også fik hende til at opfører sig som en pestilens :stupid:

 

Men det eneste "problem" vi egentlig rigtig har tilbage nu, det er at alt, og jeg mener vitterlig alt skal tygges i. Hvis tingene ikke ligger på et bord eller en reol, så mener Luna at det må være hendes, så alt hvad der falder på gulvet, ligger i sofaen, på trappen bliver gennemgnasket i øjeblikket. Hun har aldrig været sådan, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal stoppe det, så jeg krydser fingre for at det går over med tiden

 

Men du er ikke alene, vi andre er der enten, eller også husker vi med al tydelighed hvordan den periode var :ae:

 

En skulder at græde ved er nok fin... Nogle gange hjælper det bare at komme lidt ud med det.. Og så kan man også nogle gange se sine egne dumme fejl, når man får lov at skrive dem ned..

 

Tak for skulderen...

 

2 år - og først nu så småt bedring:shock:.. Uuhh... Otto er kun snart 7 mdr.. Så må nok se i øjnene, at det ikke lige går over med det samme..

 

Tror vores selvstændige vovser, skal være glade for, at vi elsker dem så meget:mrgreen:

[KarinaG]

En skulder at græde ved er nok fin... Nogle gange hjælper det bare at komme lidt ud med det.. Og så kan man også nogle gange se sine egne dumme fejl, når man får lov at skrive dem ned..

 

Tak for skulderen...

 

2 år - og først nu så småt bedring:shock:.. Uuhh... Otto er kun snart 7 mdr.. Så må nok se i øjnene, at det ikke lige går over med det samme..

 

Tror vores selvstændige vovser, skal være glade for, at vi elsker dem så meget:mrgreen:

Orv 7 måneder, jamen så er det da først nu alt det sjove for alvor starter! :banan:

 

Jeg fortrænger og fortrænger og fortrænger ......men lidt husker jeg ind i mellem alligevel fra mine to teen-hundes tid (og det er alt sammen Lonnys skyld ) og så føler jeg dybt og inderligt med dig og med jer :ae:

 

Eneste trøst er at det går over igen en dag, hvis du husker at tage konsekvent fat nu på de ting du ved at du ikke gider at have, i de næste 10 år :blink:

[Lonny]

En skulder at græde ved er nok fin... Nogle gange hjælper det bare at komme lidt ud med det.. Og så kan man også nogle gange se sine egne dumme fejl, når man får lov at skrive dem ned..

 

Tak for skulderen...

 

2 år - og først nu så småt bedring:shock:.. Uuhh... Otto er kun snart 7 mdr.. Så må nok se i øjnene, at det ikke lige går over med det samme..

 

Tror vores selvstændige vovser, skal være glade for, at vi elsker dem så meget

 

Det tror jeg også, ellers var de sgu blevet skiftet ud inden de blev gamle nok til at vise hvordan de også kan være

 

med Luna er det kommet lidt i perioder, for det meste er hun sød og rar, men så pludselig kom der en periode på 2-3 måneder hvor hun bare var en pestilens, og så pludselig var hun igen sød og rar

 

Den sidste kønsmodning har klart været den værste hos hende, impulskontrol har været en by i Rusland og hun har været ved at drive mig til vanvid mere end én gang, men nu ser det heldigvis ud til at hjernen så småt er begyndt at følge med udviklingen og hendes hørelse bliver bedre og bedre

[Lonny]

Orv 7 måneder, jamen så er det da først nu alt det sjove for alvor starter! :banan:

 

Jeg fortrænger og fortrænger og fortrænger ......men lidt husker jeg ind i mellem alligevel fra mine to teen-hundes tid (og det er alt sammen Lonnys skyld ) og så føler jeg dybt og inderligt med dig og med jer :ae:

 

Eneste trøst er at det går over igen en dag hvis du husker at tage konsekvent fat nu på de ting du ved at du ikke gider at have, i de næste 10 år :blink:

 

Ja, indtil jeg sad grædefærdig og fortalte dig om hvordan Luna var, der havde du vist glemt alt om den tid, men efterhånden som du skulle give mig gode råd var du jo ligesom nødt til at dykke ned i det fortrængte, og så var dit bedste råd vist "det går over igen"

[Siri]

Synes Otto er prop umulig for tiden...

 

Første problem:

Alt der rimede på indkald er fuldstændigt forsvundet.. Når han kradser på døren for at ville ud eller ind og jeg åbner døren, så står han bare og glor på mig uden at gå ind eller ud..

 

Jeg tror bare du skal starte forfra - altså belønne ham for at komme ind med en godbid. Hav en lille skål med godbidder stående og giv ham en hver gang han kommer ind.

 

Jeg er ikke glad for godbidder... Forstået på den måde, at jeg glemmer at gå rundt med dem... Og så kan jeg godt lide, at have kontrol over, hvor meget han spiser i løbet af en dag.. vil hellere belønne ham med ros og kram:genert:

 

Men hvis ros og kram nu ikke er en god nok belønning for ham, så kommer du ikke langt med det - eksempelvis med problemet med indkald. Så ville jeg altså finde de tungere skyts frem i form af godbidder. Det er de færreste hunde, der kan "nøjes" med ros og kram som belønning.

 

Andet problem:

Han er begyndt at gø helt vildt... Tror selv at han synes, at det lyder helt vildt godt.. Og så venter han uden tvivl på min reaktion, når han gør. F.eks. i haven stiller han sig op, gøer 2-3 gange og kigger mod døren.. Gør igen.. og kigger mod døren...

 

Her har jeg forsøgt at ignorere og rose ham, når han holder kæft.. Har forsøgt at aflede ham med godbider (dårlig ide:stupid:).. og sidste forsøg har været at fare op, se meget sur ud og hente ham ind allerede fra første vuf.. Sidstnævnte har absolut været mest effektiv, men har ikke lyst til at skulle være så voldsom overfor min baby:genert:

 

Hvis det virker, så ser jeg ingen grund til at stoppe. Du behøver jo ikke at være decideret sur eller se sur ud, men bare hente ham ind med det samme.

 

Tredje problem:

Han tygger ting i stykker..!! Det gjorde han ikke engang, da han var 12 uger..!! Det går heldigvis mest udover hans eget legetøj - men også lidt udover spisebordet.

 

Her har jeg ikke rigtigt forsøgt andet, end at sige nej og finde et lovligt alternativ til ham... Håber det virker..

 

Det kan jeg næsten love dig, at det går over med tiden. Der er ikke andet for end at fortsætte med at give ham gode alternativer.

 

Fjerde "problem":

Forleden bollede han en bamse så meget, at.. øhmm... hans krop "reagerede så meget", at han ikke kunne hverken sidde eller lægge sig i 5 minutter.. :stupid: Hvilket faktisk var lidt sjovt, for han syntes selv, at det var vildt synd for ham og kiggede på mig og småpeb "hjælp mig moaaar"..

 

Jeg siger nej, hvergang han begynder at bolle/humpe bamsen.. Det går faktisk altid udover den samme bamse.. Skal jeg smide den ud? Eller skal han have lov?

 

Hvis ikke han kan administrere at have bamsen liggende fremme, så ville jeg personligt fjerne den. Jeg ser ingen grund til at hundene skal lære at humpe på forskellige genstande.

 

Tilgengæld har han tillagt sig evnen til at skamme sig... Hvis jeg tager ham i et eller andet forbudt, så krøller ham sammen i skyld, triller om på ryggen, spiller bedårende og forventer nusning på maven..

 

Det kan jeg godt garantere dig, at han ikke har lært! Hunde kan ikke skamme sig. De viser en adfærd af en helt konkret og håndgribelig årsag. I det her tilfælde er det nok, at han har lært at i den givne situation er der skæld ud i vente.

 

Vil ikke betragte Otto som en hund med problemer som sådan.. Han er skøn og dejlig.. men liiiige med lidt kant, som jeg gerne vil have pudset lidt..

 

Det bliver bedre med alderen. Kønsmodning kan for nogle hunde og ejere være lidt af en prøvelse. Jeg ville gå et skridt tilbage i træningen, hvis det var mig. Altså starte forfra med nogle af tingene, som eks. indkald.

[KarinaG]

Ja, indtil jeg sad grædefærdig og fortalte dig om hvordan Luna var, der havde du vist glemt alt om den tid, men efterhånden som du skulle give mig gode råd var du jo ligesom nødt til at dykke ned i det fortrængte, og så var dit bedste råd vist "det går over igen"

Jamen det gør det jo oss

 

Aj jeg sagde da også noget med "hold ud" - "vær konsekvent" og sårn noget :klap:

[Lonny]

Jamen det gør det jo oss

 

Aj jeg sagde da også noget med "hold ud" - "vær konsekvent" og sårn noget :klap:

 

Jeg må så indrømme at det der satte sig bedst fast, og det der har været mit mantra lige siden var "det går over igen" :blink:

 

og så husker jeg bare at det var rart at finde ud af, at Luna ikke var komplet umuligt og jeg var uduelig som hundeejer, men at andre der i dag har søde og velopdragne hunde, rent faktisk har haft præcist de samme problemer, så på trods af at det virker umuligt lige nu, så kan også vores hunde blive søde og normale

[KarinaG]

Jeg må så indrømme at det der satte sig bedst fast, og det der har været mit mantra lige siden var "det går over igen" :blink:

 

og så husker jeg bare at det var rart at finde ud af, at Luna ikke var komplet umuligt og jeg var uduelig som hundeejer, men at andre der i dag har søde og velopdragne hunde, rent faktisk har haft præcist de samme problemer, så på trods af at det virker umuligt lige nu, så kan også vores hunde blive søde og normale

Selvfølgelig kan de det :blink:

 

....men man siger noget om "som ejer så hund", så det der normale ville jeg ikke gå så højt op i Lonny

[Lupus]

Det lyder som om at Lupus har været på besøg Det er jo min hund du beskriver Han er 8 mdr... Men dog en lille hund, så håber at vi slipper tidligere for de hormoner :hmm:

 

Så du er bestemt ikke alene

[Lonny]

Selvfølgelig kan de det :blink:

 

....men man siger noget om "som ejer så hund", så det der normale ville jeg ikke gå så højt op i Lonny

 

Ok, men så bare sød og omgængelig, med en lille skrue løs :blink:

[Gæst spix]

jamen vi har så jævnalderne hunde, min er også lige 7 måneder. Jeg prøver at tage det med godt humør og bare være den samme og meget tydelig, men det er svært indimellem. Min er værst når han synes det er tid for en godbid og jeg så er uenig. Han bliver s......sur . Det hjælper ikke jeg begynder at grine.

 

Derudover indlærer jeg ingen nye øvelser.

 

Men jeg synes faktisk også denne her alder har nogle fordele- hvis jeg feks kommer i tanke om en eller anden gammel øvelse, feks tespor, så er det som om tænd knappen bliver aktiveret og YES, nu skal der præsteres og så klør han på med en energi der kan blæse enhver omkuld. Så er det somom han liiiige glemmer at være hormonforstyrret .....

 

Der er sådan lidt teenage vægelsind over den, som man også kan nyde.

 

Jeg stopper min hund i humperiet.....men jeg serverer også en afledning efter nejet- så vi ikke skal ud i en uendelig række af irettesættelser

[KarinaG]

Ok, men så bare sød og omgængelig, med en lille skrue løs :blink:

:5up: Det er også de bedste og sjoveste hunde livet igennem :blink:

[søster lagkage]

jeg kan også kende halfdan i din beskrivelse, det er nok bare vilkårene ved unghund

 

jeg ved ikke lige helt, hvad jeg gør. prøver at tage den lidt med ro og undgå situationerne, hvor jeg ved, at han kommer til at opføre sig "grimt". f.eks. har han fået en uvane med at gø af os, når vi spiser vroufvroufvroufvrouf - hør mig lige

 

det prøver jeg at undgå sætter sig fast som en vane, ved at sørge for at give ham et eller andet lidt tidskrævende - f.eks. en kong, en leo eller et ben i mens. forhåbentligt glemmer han snart den fikse idé.

 

halfdan er i øvrigt også først nu gået i gang med at æde ting - meget belastende! hver morgen, når han har været på tur med min kæreste, kommer han springene op i sengen (jeg sover længere) med en af mine støvler i munden, og kravler begejstret rundt på mig, mens han gumler i den - og så har vi helt opgivet, at have pap eller papir stående, det æder han for et godt ord.

 

mon ikke det går over det meste, hva? det håber jeg

[Gæst spix]

hvis jeg vil "drille" min hund og sætte ham på et udmattelsestogt, så tager jeg en sok, der alligevel er kasserbar, lægger hans yndlingsguf i (fiskedelle eller kyllingpølse i små stykker) propper den ind i en papruller og binder en stram knude på sokken. Min kan åbne alt- selv mælkekatoner med skruelåg- men han kan ikke binde knuder ordentligt op, så det tager ham ½time eller deromkring at få fat i gufferne.

[Lonny]

hvis jeg vil "drille" min hund og sætte ham på et udmattelsestogt, så tager jeg en sok, der alligevel er kasserbar, lægger hans yndlingsguf i (fiskedelle eller kyllingpølse i små stykker) propper den ind i en papruller og binder en stram knude på sokken. Min kan åbne alt- selv mælkekatoner med skruelåg- men han kan ikke binde knuder ordentligt op, så det tager ham ½time eller deromkring at få fat i gufferne.

 

Ok, det ville så tage Luna ca.1 minut at gnave hul i sokken :blink:

[Gæst spix]

Du skal stoppe den ind i et hårdt paprør og binde knuder på, så den ikke kan trækkes ud........:banan:

[Oskar-løwen]

jeg kan også kende halfdan i din beskrivelse, det er nok bare vilkårene ved unghund

 

jeg ved ikke lige helt, hvad jeg gør. prøver at tage den lidt med ro og undgå situationerne, hvor jeg ved, at han kommer til at opføre sig "grimt". f.eks. har han fået en uvane med at gø af os, når vi spiser vroufvroufvroufvrouf - hør mig lige

 

det prøver jeg at undgå sætter sig fast som en vane, ved at sørge for at give ham et eller andet lidt tidskrævende - f.eks. en kong, en leo eller et ben i mens. forhåbentligt glemmer han snart den fikse idé.

 

halfdan er i øvrigt også først nu gået i gang med at æde ting - meget belastende! hver morgen, når han har været på tur med min kæreste, kommer han springene op i sengen (jeg sover længere) med en af mine støvler i munden, og kravler begejstret rundt på mig, mens han gumler i den - og så har vi helt opgivet, at have pap eller papir stående, det æder han for et godt ord.

 

mon ikke det går over det meste, hva? det håber jeg

 

Mine hundes opdrætter har sagt, at Oskar ville blive rolig når han blev 2 år

 

Det har jeg godt nok haft liiiidt svært ved at tro på, for Oskar har været en rigtig damp-hund kombineret med teen-problematikker

 

Nu er der kun et par dage til, at han fylder 2, og jeg kommer nok til at bøje mig for opdrætter. De sidste par måneder er han gradvis blevet mere rolig, og specielt indenfor den sidste måned er der sket mirakler

 

- sååååå .... ved 2 år vender det :klap:

[søster lagkage]

Mine hundes opdrætter har sagt, at Oskar ville blive rolig når han blev 2 år

 

Det har jeg godt nok haft liiiidt svært ved at tro på, for Oskar har været en rigtig damp-hund kombineret med teen-problematikker

 

Nu er der kun et par dage til, at han fylder 2, og jeg kommer nok til at bøje mig for opdrætter. De sidste par måneder er han gradvis blevet mere rolig, og specielt indenfor den sidste måned er der sket mirakler

 

- sååååå .... ved 2 år vender det :klap:

 

altså oskar lyder bare så sød og skæg

 

halfdan er jo en noget mere henslængt type, men derfor kan man alligevel godt være teenageren fra helvede engang imellem

[Rams]

Ift dørproblematikken, så kan jeg fortælle, at vi har haft den tur siden Dexter var ca 7 mdr.

Jeg lod så døren stå åben i et par min, mens jeg gik 'længere' ind i huset. Og så kom han ind for at se, hvad jeg lavede. Så kunne jeg lukke døren, når han var kommet helt ind. Det er selvfølgelig bare ikke så let at tørre beskidte poter af så.

Men det virkede, for han skulle da nødig gå glip af noget.:slem:

 

Men pludselig skete der noget en dag for et par uger siden, da han næsten var 11 mdr.. Nu står han pludselig pænt i døren og venter, når jeg åbner døren for at lukke ham ind. Når jeg så bukker mig ned for at tage ham ind, forventer jeg jo så at han løber væk, som om vi leger fangeleg, for det har han jo gjort de sidste mdr.

Men nej! Nu står han hver gang pænt og lader mig tage ham ind af døren og tørre poterne:genert:

Det er helt skummelt, når det vender!:scared:

 

Det der med indkald: Vi havde hvalpeholdets mest sikre indkald indtil Dexter blev unghund.... Nu løber han gladeligt hen til mig indtil ha er 2 meter fra mig (og jeg lige når at tænke, yes!) OG så tager han en stor sejrsbue rundt om mig:damn: Det er så ikke vendt endnu...

 

 

Da Dexter prøvede at humpe menneskeben (Det er den eneste måde, hvor jeg har oplevet det rigtigt på) stoppede vi ham i det og har så ikke haft de store problemer mere med ham siden.

Kun når han ser Atticus hos opdrætter... Han humper ham som en reallife dukke... Mærkeligt når Atticus er en stor hanhvalp:stupid:

 

Med dette indlæg vil jeg bare sige.. DU ER IKKE ALENE! :blink:Dexter har været og er stadig til tider en lille hormonpestilens;-)