Hop til indhold

Afledning af BS-hvalp


Gæst Bansi
 Share

Recommended Posts

Frustrationerne deles skam af "den anden side". Lige så frustreret du føler det at blive modsagt, lige så frustreret bliver andre over at deres erfaring og mening ikke bliver accepteret af dig :-D

 

Så længe en debat holdes i en sober tone, ser jeg det kun som en fordel at du og andre går imod det du mener er flertallets holdning til hieraki, for da bliver vi/de nødt til at finde argumenterne op af posen og gennemse dem for fejl og mangler.

 

Hver gang jeg gør dette bliver jeg mere og mere overbevist om, at den viden og erfaring jeg efterhånden har tilegnet mig om emnet holder!

Blandt andet fordi flere andre har nøjagtigt de samme oplevelser og dermed erfaringer.

 

At dette så kan understøttes med faglitteratur gør mig kun endnu mere fast i min overbevisning og holdning.

 

Alle oplever sådan en debat ud fra en subjektiv opfattelse af grænserne for god tone. Jeg beklager du føler du er blevet sablet ned og er sikker på, at det ikke har været nogles hensigt at efterlade dig med denne følelse.

 

Hvis man i en debat går efter at tryne andre, er det ikke længere en debat, men blot en måde at styrke sig selv på.

Da langt de fleste faste brugere herinde netop kan lide at debattere ville nedsabling af nye medlemmer gå imod formålet med at være medlem af et debatforum.

Det samme hvis man vil føre en igangværende debat ud af forum over på privat mail.

 

Til Ninjamor

Nu vil jeg, for en gangs skyld svare dig personligt. Det er mig ellers imod, at skrive direkte til én person, på en side som denne, men da du nu gentagne gange, har henvendt dig til mig personligt, vil jeg gøre det samme. Men regn ikke med at det vil gentage sig, for jeg bryder mig hverken om at få eller skrive personligt til nogen.

 

Jeg har forstået, at dine indlæg at du fungerer som adfærdsbehandler, og derfor bekymrer det mig, at du kun kan og vil bruge de metoder som DU finder gode. Det kommer også frem i dette indlæg i de ord jeg har fremhævet.

Personligt føler jeg mig ikke som værende af "den gamle skole" selvom jeg på nogle punkter stadig bruger fordums lærdom, og det er muligheden for at tilpasse nye og gamle træningsmetoderne jeg gerne vil gøre dig opmærksom på.

Jeg har erfaret på egen krop, at kommer jeg til en person, som synes at jeg udelukkende bør bruge nye, bløde, samarbejdende metoder, så går jeg altså i baglås. Jeg nægter at stå, som en anden "godbids automat" og uden mulighed for at irettesætte min hund, og dette medfører så at al træning og kommunikation ophører. Det er hverken til glæde for mig eller hunden. Om det er til glæde for træneren skal jeg ikke kunne sige.

 

Nu har jeg aldrig haft brug for at kontakte en adfærdsbehandler, men jeg kan forestille mig, at du tit oplever personer som mig. Personer som selv om de kan se, at du har succes med 100% positiv træning, ikke selv har evnen, tålmodigheden og psyken til at kunne gøre det som dig.

 

Hvad skal disse "stakkels" hundejere så gøre, andet end at opgive hunden, når de nu ikke kan forvente at moderne adfærdsbehandlere har andre løsninger, som de kan bruge.

Så jeg håber så inderligt, at du vil acceptere, at det ikke er alle der kan træne, som du ønsker og gør, og at du derfor har forskellige løsningsforslag "i kufferten" når du møder dine kunder.

 

Til slut vil jeg også lige sige, at private mails og lignende vil jeg også blive meget ked af. Hvordan skal vi andre kunne blive klogere, hvis debatten køres over i privat kontakt.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 160
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Til Ninjamor

Nu vil jeg, for en gangs skyld svare dig personligt. Det er mig ellers imod, at skrive direkte til én person, på en side som denne, men da du nu gentagne gange, har henvendt dig til mig personligt, vil jeg gøre det samme. Men regn ikke med at det vil gentage sig, for jeg bryder mig hverken om at få eller skrive personligt til nogen.

 

Jeg har forstået, at dine indlæg at du fungerer som adfærdsbehandler, og derfor bekymrer det mig, at du kun kan og vil bruge de metoder som DU finder gode. Det kommer også frem i dette indlæg i de ord jeg har fremhævet.

Personligt føler jeg mig ikke som værende af "den gamle skole" selvom jeg på nogle punkter stadig bruger fordums lærdom, og det er muligheden for at tilpasse nye og gamle træningsmetoderne jeg gerne vil gøre dig opmærksom på.

Jeg har erfaret på egen krop, at kommer jeg til en person, som synes at jeg udelukkende bør bruge nye, bløde, samarbejdende metoder, så går jeg altså i baglås. Jeg nægter at stå, som en anden "godbids automat" og uden mulighed for at irettesætte min hund, og dette medfører så at al træning og kommunikation ophører. Det er hverken til glæde for mig eller hunden. Om det er til glæde for træneren skal jeg ikke kunne sige.

 

Nu har jeg aldrig haft brug for at kontakte en adfærdsbehandler, men jeg kan forestille mig, at du tit oplever personer som mig. Personer som selv om de kan se, at du har succes med 100% positiv træning, ikke selv har evnen, tålmodigheden og psyken til at kunne gøre det som dig.

 

Hvad skal disse "stakkels" hundejere så gøre, andet end at opgive hunden, når de nu ikke kan forvente at moderne adfærdsbehandlere har andre løsninger, som de kan bruge.

Så jeg håber så inderligt, at du vil acceptere, at det ikke er alle der kan træne, som du ønsker og gør, og at du derfor har forskellige løsningsforslag "i kufferten" når du møder dine kunder.

 

Til slut vil jeg også lige sige, at private mails og lignende vil jeg også blive meget ked af. Hvordan skal vi andre kunne blive klogere, hvis debatten køres over i privat kontakt.

 

Nu er dette indlæg ikke henvendt til mig, men jeg kan godt se hvad du forsøger at kommunikerer, og jeg må give dig ret i at man mister de personer som ikke 110% går ind for de bløde metoder.

 

Selvfølgelig kunne de så bare finde en anden adfærdsbehandler, men hvis nu man forestiller sig at adfærdsbehandleren skulle forsøge at møde disse kunder hvor de er, hvad forestiller du dig så at de skal gøre for at kunne gå på et kompromis som begge kan leve med?

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er ingen tvivl om, at vi alle er forskellige og har forskellige meninger om hundeopdragelse (og børneopdragelse) og det skal der selvfølgelig være plads til her i forummet.

 

I er mange herinde der har mere eller mindre store hundeflokke og mulighed for at observere flokkens indbyrdes forhold. I er også mange herinde, der har stor erfaring i professionel hundetræning og/eller er uddannet inden for hundeadfærd/hundepsykologi.

 

Jeg er en ganske almindelig hundeelsker, der meget ofte læser herinde for at blive klogere og tilegne mig diverse metoder om positiv indlæring, da jeg selvfølgelig synes det lyder bedre end gammeldags hundeopdragelse. Jeg forsøger med begge mine hunde at gøre det rigtige, men må erkende, at jeg til tider er faldet totalt i den gammeldags metodegrøft, da jeg kun havde Mille, med Jessie er det ikke sket.

 

Efter Jessie er kommet til, sker der altså noget mellem de 2, som jeg ikke kan tolke. Det kan være leg, hierarki, jalousi eller andet og da jeg ikke selv kan tolke det, kan jeg vel hurtigt komme til at lave rav i den, hvis jeg blander mig i noget, der ikke er tilfældet? Det samme kan ske, hvis jeg beskriver det herinde og der er 2 der tolker adfærden på forskellig måde, så vil jeg jo få 2 forskellige tolkninger og så kan der hurtigt opstå en diskussion herinde om metoden.

 

Hm, er der overhovedet nogen der forstår, hvad jeg mener? Jeg tror egentlig det jeg vil sige er, at i en diskussion som denne, vil nogen kunne bruge det den ene siger og nogen vil kunne bruge det den anden siger.

 

Det kunne være sjovt at være i rum med 2 forskellige opfattelser af den samme situation og se, hvad der kom af gode råd.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Til Ninjamor

Nu vil jeg, for en gangs skyld svare dig personligt.

 

Okay

 

Det er mig ellers imod, at skrive direkte til én person, på en side som denne, men da du nu gentagne gange, har henvendt dig til mig personligt, vil jeg gøre det samme. Men regn ikke med at det vil gentage sig, for jeg bryder mig hverken om at få eller skrive personligt til nogen.

 

Det forstår jeg ikke, men det behøver jeg jo heller ikke gøre

 

Jeg har forstået, at dine indlæg at du fungerer som adfærdsbehandler, og derfor bekymrer det mig, at du kun kan og vil bruge de metoder som DU finder gode. Det kommer også frem i dette indlæg i de ord jeg har fremhævet.

 

Se dette scenarie for dig: Du sidder foran en klient, indkaldt som ekspert på et område.

Du lytter til problemet, observerer og iagttager og skal så lægge en strategi for løsningen af problemet.

 

Ville du i denne situation vejlede i brugen af løsningsmodeler du ikke har gode erfaringer med? Så kunne klienten lige så godt nøjes med en bog eller at spørge alle hvad de synes

Skulle jeg vejlede i metoder jeg ikke finder gode ville det være det samme som at stikke en løgn..

 

Personligt føler jeg mig ikke som værende af "den gamle skole" selvom jeg på nogle punkter stadig bruger fordums lærdom, og det er muligheden for at tilpasse nye og gamle træningsmetoderne jeg gerne vil gøre dig opmærksom på.

 

Godt vi ikke sidder overfor hinanden for jeg er mundlam lige nu...

Læser du overhovedet hvad jeg skriver, er du super arrogant eller hvad sker der?

Jeg har mest lyst til at bede dig læse nogle af mine artikler før jeg fører denne diskussion længere...

 

Jeg har erfaret på egen krop, at kommer jeg til en person, som synes at jeg udelukkende bør bruge nye, bløde, samarbejdende metoder, så går jeg altså i baglås. Jeg nægter at stå, som en anden "godbids automat" og uden mulighed for at irettesætte min hund, og dette medfører så at al træning og kommunikation ophører. Det er hverken til glæde for mig eller hunden. Om det er til glæde for træneren skal jeg ikke kunne sige.

 

Det er så der indlæringspsykologien samt de pædagogiske evner hos instruktøren skal vise dig vejen.

 

Det er mere end vanskeligt at diskutere disse ting med dig, da du jo ikke vil anerkende litteratur og andres erfaring. Hvordan vil du have jeg skal give dig en respons du kan acceptere, når du allerede har sagt at du ikke respekterer andres erfaring end din egen? Og når du ikke vil lære noget om indlæringspsyologien?

 

Hvis ikke du anvender samarbejdende metoder, arbejder du imod din hunds natur.

Hvis du oplever, at folks står som godbidsautomater er det enten fordi de er blevet vejledt forkert eller ikke har gidet træne efter vejledningen.

 

Hvis du havde læst nogle af mine indlæg om emnet havde du forlængst vidst at jeg agiterer for at få godbidden erstattet af andre belønninger, Men stadig som et samarbejde hvor hunden opnår sine mål og hvor ejeren opnår kontrol.

 

Nu har jeg aldrig haft brug for at kontakte en adfærdsbehandler, men jeg kan forestille mig, at du tit oplever personer som mig. Personer som selv om de kan se, at du har succes med 100% positiv træning, ikke selv har evnen, tålmodigheden og psyken til at kunne gøre det som dig.

 

Hvis ret skal være ret, oplever jeg ofte personer, som ikke er lige så konsekvente i deres handlinger og faste i deres målsætning som jeg er. Dette behøver man dog langt fra være for at opleve succes med de metoder jeg anvender.

Mine ambitioner bliver ikke prioriteret i den forbindelse. Det er hundeejerens egne ambitioner der tages hensyn til. Så hus forbi...

 

Hvad skal disse "stakkels" hundejere så gøre, andet end at opgive hunden, når de nu ikke kan forvente at moderne adfærdsbehandlere har andre løsninger, som de kan bruge.

Så jeg håber så inderligt, at du vil acceptere, at det ikke er alle der kan træne, som du ønsker og gør, og at du derfor har forskellige løsningsforslag "i kufferten" når du møder dine kunder.

 

Din fremstiling af mig som adfærdsbehandler svarer ikke til virkeligheden, du har skabt et billede af mig og mine metoder i dit hoved, et billede jeg ikke tror er muligt at viske ud uanset jeg hopper på tungen eller slesker for dig.

 

Til slut vil jeg også lige sige, at private mails og lignende vil jeg også blive meget ked af. Hvordan skal vi andre kunne blive klogere, hvis debatten køres over i privat kontakt.

 

Jeg kunne ikke drømme om at kontakte dig privat!

 

Mht. det der med at blive kloge så er det mit indtryk at klogskaben kun må flyde den ene vej, fra dig i andres retning :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Til Ninjamor.

Ja jeg fik jo det svar jeg kunne have forventet, selvom jeg havde håbet på, at en "fremstrakt hånd" kunne få dig til at forstå hvad jeg mener.

Men min fejl, jeg burde ikke have skrevet direkte til dig.

 

Vil kun tilføje følgende "citeret" fra dit indlæg:

Din fremstiling af mig som hundejer svarer ikke til virkeligheden, du har skabt et billede af mig og mine metoder i dit hoved, et billede jeg ikke tror er muligt at viske ud uanset jeg hopper på tungen eller slesker for dig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er dette indlæg ikke henvendt til mig, men jeg kan godt se hvad du forsøger at kommunikerer, og jeg må give dig ret i at man mister de personer som ikke 110% går ind for de bløde metoder.

 

Selvfølgelig kunne de så bare finde en anden adfærdsbehandler, men hvis nu man forestiller sig at adfærdsbehandleren skulle forsøge at møde disse kunder hvor de er, hvad forestiller du dig så at de skal gøre for at kunne gå på et kompromis som begge kan leve med?

 

Mine ( men det er måske kune mine) forventninger til en adfærdsbehandler ér, at vedkommende kan sammensætte et program for træning og/eller adfærdsregulering, som både hund og ejer kan magte at gennemføre. Som ikke nodvendigvis kun indeholdende måder og metoder som behandleren selv ville bruge, men som tager hensyn til hvad denne hund og ejer magter og tror på.

 

Man ser jo heller ikke en kø'bmand som reklamerer med, at han sælger sodavand, men så kun har cola på hylderne, fordi det er det eneste han selv kan lide.

Link til indlæg
Del på andre sites

Efter Jessie er kommet til, sker der altså noget mellem de 2, som jeg ikke kan tolke. Det kan være leg, hierarki, jalousi eller andet og da jeg ikke selv kan tolke det, kan jeg vel hurtigt komme til at lave rav i den, hvis jeg blander mig i noget, der ikke er tilfældet?

 

Jeg citerer lige mig selv :blink: Hvordan kan jeg som hundeejer være sikker på, at jeg reagerer korrekt på det, der reelt sker ml. mine 2 hunde? Måske vil jeg være heldig, ved at aflede positivt at få standset den uønskede adfærd her og nu, men hvis/når jeg ikke kender den reelle årsag, vil den uønskede adfærd jo blive tilbagevendende :roll: eller :vedikke:

 

Jeg tænker ikke på "ballade" de 2 kan finde på, men direkte kontaktleg der ikke altid tiltaler mig og som jeg mener at skulle blande mig i, eller skal man bare lade dem selv finde ud af at stoppe :hmm: (det skal lige tilføjes, at der ikke er tale om bid eller aggression)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg citerer lige mig selv :blink: Hvordan kan jeg som hundeejer være sikker på, at jeg reagerer korrekt på det, der reelt sker ml. mine 2 hunde? Måske vil jeg være heldig, ved at aflede positivt at få standset den uønskede adfærd her og nu, men hvis/når jeg ikke kender den reelle årsag, vil den uønskede adfærd jo blive tilbagevendende :roll: eller :vedikke:

 

Jeg tænker ikke på "ballade" de 2 kan finde på, men direkte kontaktleg der ikke altid tiltaler mig og som jeg mener at skulle blande mig i, eller skal man bare lade dem selv finde ud af at stoppe :hmm: (det skal lige tilføjes, at der ikke er tale om bid eller aggression)

 

Mener du sådan noget snappeleg? Hvor de egentlig er meget afslappet i kroppen, men bare fjoller i kæberne på hinanden?

 

Hvis det er sådan noget, så er det helt op til dig, hvornår du synes de har leget længe nok.

 

Hvis du ved, at de måske har en tendens til at kører linen for langt ud og måske kan blive sure på hinanden, så kan du stoppe dem før de når dertil. Det er din erfaring der vurderer, hvornår det er et godt tidspunkt at stoppe.

 

Som regel siger en af hundene fra før eller siden og vælger at gå sin vej eller ligger helt stille og ignorerer den anden, indtil den anden enten falder til ro eller går sin vej.

 

Men jeg ved ikke om det lige er sådan en type leg du tænkte på?

 

Det er jo dig der bestemmer, hvor længe du synes, at de skal have lov til at rumsterer rundt.

Hvis der er en hvalp indblandet, kan man også stoppe legen efter fem minutter eller noget i den dur, simpelthen for at udnytte chancen til at lære den impulskontrol eller give den ro, hvis den egentlig er træt, men bare lige har "glemt" det. :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Til Ninjamor.

Ja jeg fik jo det svar jeg kunne have forventet, selvom jeg havde håbet på, at en "fremstrakt hånd" kunne få dig til at forstå hvad jeg mener.

Men min fejl, jeg burde ikke have skrevet direkte til dig.

 

Vil kun tilføje følgende "citeret" fra dit indlæg:

Din fremstiling af mig som hundejer svarer ikke til virkeligheden, du har skabt et billede af mig og mine metoder i dit hoved, et billede jeg ikke tror er muligt at viske ud uanset jeg hopper på tungen eller slesker for dig.

 

Hvad havde du egentlig forventet :evil:

 

Hvori bestod den fremstrakte hånd?

 

Hvis den fremstrakte hånd er ensbetydende med at du føler du skal belære mig om dette:

og det er muligheden for at tilpasse nye og gamle træningsmetoderne jeg gerne vil gøre dig opmærksom på.

uden du overhovedet aner hvordan jeg arbejder ja, så har jeg ikke behov for din fremstrakte hånd!

 

Hvad ville du gøre i konsulentrollen jeg beskrev?? Rådgive om noget du ikke kunne tilslutte dig?

 

"Ja, Frue, jeg går egentlig ikke ind for at slå hunde, men jeg har hørt at nogle oplever tilfredsstillende resultater ved denne metode, så lad os gøre et forsøg..."

 

Ville du for eksempel rådgive om brug af godbidder, når du ikke går ind for belønning med godbidder? Næppe...

 

Nå, men du plejer ikke at besvare spørgsmål, så det forventer jeg heller ikke denne gang.

 

Den fede markering: Det var det jeg allerede vidste og du gav mig ret :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

lol Ninjamor og Sigurd, når I to skal fejre sølvbryllup, må jeg så ikk komme mæ? :klap:

I er god underholdning og I er om muligt de mest enige mennesker, der kan få det hele til at se ud som om I er uenige.

 

Ingen af jer går ind for at slå hunde, ingen af jer går ind for at være godbidsautomater.

 

Jeg tror i praksis, gør I sikkert langt hen af vejen de samme ting, - det er bare teorien bag ved, I ikke er enige om.

 

Og skidt da pyt med teorien, så længe jeres hunde bare er glade?.

Eller hva? :drille:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
lol Ninjamor og Sigurd, når I to skal fejre sølvbryllup, må jeg så ikk komme mæ? :klap:

I er god underholdning og I er om muligt de mest enige mennesker, der kan få det hele til at se ud som om I er uenige.

 

Ingen af jer går ind for at slå hunde, ingen af jer går ind for at være godbidsautomater.

 

Jeg tror i praksis, gør I sikkert langt hen af vejen de samme ting, - det er bare teorien bag ved, I ikke er enige om.

 

Og skidt da pyt med teorien, så længe jeres hunde bare er glade?.

Eller hva? :drille:

 

Nuller Putte, vi er langt fra enige, men den viden krævede, at du havde læst indlæg fra meget tidligere :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Nuller Putte, vi er langt fra enige, men den viden krævede, at du havde læst indlæg fra meget tidligere :-D

 

Det er rigtig, jeg er først kommet ind i anden halvleg og den har været meget spændende!

Hvis man kunne spille på jer i oddset, så ville jeg satse på at I en dag bliver..næææsten enige!! :vinder::klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sigurd - nu har du selv skrevet at du føler dig sablet ned, så jeg vil starte med at sige at det ikke er meningen med disse kommentarer! Jeg vil bare så gerne forstå hvad du egentlig mener, synes du skriver lidt kryptisk indimellem...

 

Jeg hæfter mig lidt ved bl.a. det du skriver her:

 

Jeg har erfaret på egen krop, at kommer jeg til en person, som synes at jeg udelukkende bør bruge nye, bløde, samarbejdende metoder, så går jeg altså i baglås. Jeg nægter at stå, som en anden "godbids automat" og uden mulighed for at irettesætte min hund, og dette medfører så at al træning og kommunikation ophører. Det er hverken til glæde for mig eller hunden.”

 

Jeg bli'r virkelig ked af at høre din opfattelse af bløde metoder, at det er ensbetydende med at stå som en godbidsautomat, uden mulighed for at irettesætte sin hund, uden kommunikation, og at hund og fører ikke er glade. For det er bare så forkert!!! Mine tanker er helt modsatte - ved brug af bløde metoder (især shaping!) får man netop kommunikeret med sin hund! Og at både jeg og hundene har det skideskægt kan der vist ikke være tvivl om!

 

Hvordan kan det være at vi har så fuldstændigt diametrale oplevelser omkring dette??? Nu ved jeg jo at du ikke er glad for at fortælle om dig selv, så jeg må jo bare gætte. Og mit umiddelbare gæt er at du må ha’ gået til træning et rigtig, rigtig dårligt sted..? Husk nu at det ikke er ment som kritik - jeg synes bare det er virkelig ærgerligt, hvis du aldrig har fået præsenteret de bløde metoder på en rigtig måde, og aldrig fået lov at opleve hvor sjovt man kan ha’ det sammen med sin hund...

 

Så skriver du også det med at nogle ikke har evnen, tålmodigheden og psyken til at træne med de bløde metoder. Og det forstår jeg ikke helt?

 

Personer som selv om de kan se, at du har succes med 100% positiv træning, ikke selv har evnen, tålmodigheden og psyken til at kunne gøre det som dig.

 

Hvad mener du med at ikke ha’ evnen? Selvfølgelig skal man vide noget om indlæring, men ellers skal man da ikke ha’ nogle særlige evner for at træne med bløde metoder?

 

Jeg kan heller ikke se at bløde metoder skulle kræve mere tålmodighed end de gammeldags? Omvendt synes jeg at det går lynhurtigt at lære sin hund noget nyt, når den f.eks. er vant til at trænes med klikkertræning. Al hundetræning kræver vel en god portion tålmodighed, ja bare det at ha’ en hund kræver tålmodighed! Og den portion vil i mine øjne være rigelig til at kunne træne med bløde metoder?

 

Jeg er heller ikke med på at man skal ha’ en speciel slags psyke for at træne med bløde metoder? Jeg har undervist i agility i 7-8 år, og har haft en hel del (meget forskellige!) hundeførere mellem hænderne. Og de har allesammen haft både evnerne, tålmodigheden og psyken til at kunne træne med bløde metoder. Jeg har undervist børn, teenagere, voksne, ældre, nybegyndere, erfarne hundefolk - rigtig mange forskellige mennesker! Og jeg synes ikke at nogen af dem har haft hverken nemmere eller sværere ved de bløde metoder.

 

For dælen Sigurd, jeg ønsker virkelig at du en dag møder nogen der virkelig kan vise dig hvor sjovt og givende det kan være at træne positivt. Du aner ikke hvor meget både du og dine hunde går glip af, og det synes jeg bare er så trist, ærgerligt og sørgeligt...

Link til indlæg
Del på andre sites

Mener du sådan noget snappeleg? Hvor de egentlig er meget afslappet i kroppen, men bare fjoller i kæberne på hinanden?

 

Hvis det er sådan noget, så er det helt op til dig, hvornår du synes de har leget længe nok.

 

Hvis du ved, at de måske har en tendens til at kører linen for langt ud og måske kan blive sure på hinanden, så kan du stoppe dem før de når dertil. Det er din erfaring der vurderer, hvornår det er et godt tidspunkt at stoppe.

 

Som regel siger en af hundene fra før eller siden og vælger at gå sin vej eller ligger helt stille og ignorerer den anden, indtil den anden enten falder til ro eller går sin vej.

 

Men jeg ved ikke om det lige er sådan en type leg du tænkte på

 

Det er jo dig der bestemmer, hvor længe du synes, at de skal have lov til at rumsterer rundt.

Hvis der er en hvalp indblandet, kan man også stoppe legen efter fem minutter eller noget i den dur, simpelthen for at udnytte chancen til at lære den impulskontrol eller give den ro, hvis den egentlig er træt, men bare lige har "glemt" det. :blink:

 

Tak for dit svar :-)

 

Snappelegen hvor de fjoller i kæberne og er rolige på gulvet går som regel fint, men den ældste - golden 20 mdr. - ignorerer indimellem når den lille - löwchenhvalp 5 mdr. - piver og først, når jeg siger stop, vender den ældste hovedet op og ser uskyldigt på mig :roll:

 

Den store har det også med, at lægge sig med brystkassen og en forpote på hver side oven på den lille, hvorefter hun "muler" hende ved at dutte den lille med sin snude/mund (oftest når hun har en bamse i munden) og rejser sig ikke ved at den lille rumsterer for at komme løs, men først når jeg beder hende rejse sig :???:

 

Det med at hvalpen kan blive træt, selvom den ikke ved det tror jeg sker her , for indimellem ender legen med, at den lille humper den store over nakke/på ryggen og det er vel et tegn på stress? Så må jeg lære at stoppe deres leg, før legen ender på den måde?

 

Jeg tror også jeg er ekstra opmærksom på dem, pga. størrelsesforskellen, synes bare den ældste efterhånden ikke respekterer når den lille piver. Det gik super i starten, hvor den lille var meget mindre :vedikke: jeg har gået og håbet på, at den lille lærer at sige fra selv, det gør hun overfor andre hunde, men ikke hjemme :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sigurd - nu har du selv skrevet at du føler dig sablet ned, så jeg vil starte med at sige at det ikke er meningen med disse kommentarer! Jeg vil bare så gerne forstå hvad du egentlig mener, synes du skriver lidt kryptisk indimellem...

 

Jeg hæfter mig lidt ved bl.a. det du skriver her:

 

Jeg har erfaret på egen krop, at kommer jeg til en person, som synes at jeg udelukkende bør bruge nye, bløde, samarbejdende metoder, så går jeg altså i baglås. Jeg nægter at stå, som en anden "godbids automat" og uden mulighed for at irettesætte min hund, og dette medfører så at al træning og kommunikation ophører. Det er hverken til glæde for mig eller hunden.”

 

Jeg bli'r virkelig ked af at høre din opfattelse af bløde metoder, at det er ensbetydende med at stå som en godbidsautomat, uden mulighed for at irettesætte sin hund, uden kommunikation, og at hund og fører ikke er glade. For det er bare så forkert!!! Mine tanker er helt modsatte - ved brug af bløde metoder (især shaping!) får man netop kommunikeret med sin hund! Og at både jeg og hundene har det skideskægt kan der vist ikke være tvivl om!

 

Hvordan kan det være at vi har så fuldstændigt diametrale oplevelser omkring dette??? Nu ved jeg jo at du ikke er glad for at fortælle om dig selv, så jeg må jo bare gætte. Og mit umiddelbare gæt er at du må ha’ gået til træning et rigtig, rigtig dårligt sted..? Husk nu at det ikke er ment som kritik - jeg synes bare det er virkelig ærgerligt, hvis du aldrig har fået præsenteret de bløde metoder på en rigtig måde, og aldrig fået lov at opleve hvor sjovt man kan ha’ det sammen med sin hund...

 

Så skriver du også det med at nogle ikke har evnen, tålmodigheden og psyken til at træne med de bløde metoder. Og det forstår jeg ikke helt?

 

Personer som selv om de kan se, at du har succes med 100% positiv træning, ikke selv har evnen, tålmodigheden og psyken til at kunne gøre det som dig.

 

Hvad mener du med at ikke ha’ evnen? Selvfølgelig skal man vide noget om indlæring, men ellers skal man da ikke ha’ nogle særlige evner for at træne med bløde metoder?

 

Jeg kan heller ikke se at bløde metoder skulle kræve mere tålmodighed end de gammeldags? Omvendt synes jeg at det går lynhurtigt at lære sin hund noget nyt, når den f.eks. er vant til at trænes med klikkertræning. Al hundetræning kræver vel en god portion tålmodighed, ja bare det at ha’ en hund kræver tålmodighed! Og den portion vil i mine øjne være rigelig til at kunne træne med bløde metoder?

 

Jeg er heller ikke med på at man skal ha’ en speciel slags psyke for at træne med bløde metoder? Jeg har undervist i agility i 7-8 år, og har haft en hel del (meget forskellige!) hundeførere mellem hænderne. Og de har allesammen haft både evnerne, tålmodigheden og psyken til at kunne træne med bløde metoder. Jeg har undervist børn, teenagere, voksne, ældre, nybegyndere, erfarne hundefolk - rigtig mange forskellige mennesker! Og jeg synes ikke at nogen af dem har haft hverken nemmere eller sværere ved de bløde metoder.

 

For dælen Sigurd, jeg ønsker virkelig at du en dag møder nogen der virkelig kan vise dig hvor sjovt og givende det kan være at træne positivt. Du aner ikke hvor meget både du og dine hunde går glip af, og det synes jeg bare er så trist, ærgerligt og sørgeligt...

 

Takker for dit indlæg, selvom jeg bliver ked af, igen at blive fremstillet som "en sur gammel mand", som kun kan træne hunde ved hjælp af de metoder som man brugte for 30-40 år siden.

Sådan forholder det sig ikke, men det kan jeg åbenbart ikke trænge igennem med, derfor vælger jeg normalt også, at tage disse debatter mere generelt, hvor min person og mine metoder ikke er det væsentlige

.

Men det budskab jeg prøver at "komme igennem med" er at trænings måder og - metoder ikke kun skal tilpasses vore hunde med også være en glæde for hundeejerne.

Hvis træner eller behandler er i stand til at overbevise hundeejeren om, at det helt og holdent skal være de bløde metoder, så er det helt fint. Men hvis ejeren ikke er overbevist, så nytter det altså ikke noget, for en træning som ejeren ikke tror på, bliver aldrig vellykket.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og skidt da pyt med teorien, så længe jeres hunde bare er glade?.

Eller hva? :drille:

 

Lige netop. :lol: Pyt med teorien, det er praksis der tæller.

 

Det glæder mig at du, og forhåbentlig også andre finder det underholdende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for dit svar :-)

 

Snappelegen hvor de fjoller i kæberne og er rolige på gulvet går som regel fint, men den ældste - golden 20 mdr. - ignorerer indimellem når den lille - löwchenhvalp 5 mdr. - piver og først, når jeg siger stop, vender den ældste hovedet op og ser uskyldigt på mig :roll:

 

Den store har det også med, at lægge sig med brystkassen og en forpote på hver side oven på den lille, hvorefter hun "muler" hende ved at dutte den lille med sin snude/mund (oftest når hun har en bamse i munden) og rejser sig ikke ved at den lille rumsterer for at komme løs, men først når jeg beder hende rejse sig :???:

 

Det med at hvalpen kan blive træt, selvom den ikke ved det tror jeg sker her , for indimellem ender legen med, at den lille humper den store over nakke/på ryggen og det er vel et tegn på stress? Så må jeg lære at stoppe deres leg, før legen ender på den måde?

 

Jeg tror også jeg er ekstra opmærksom på dem, pga. størrelsesforskellen, synes bare den ældste efterhånden ikke respekterer når den lille piver. Det gik super i starten, hvor den lille var meget mindre :vedikke: jeg har gået og håbet på, at den lille lærer at sige fra selv, det gør hun overfor andre hunde, men ikke hjemme :vedikke:

 

Jeg synes dit emne fortjener en tråd helt for sig selv, måske under hvalpe? :-D

 

Og ellers vil jeg kort bare sige, hvad jeg har gjort.

Jeg stopper dem, ganske enkelt.

 

Der er flere gode grunde til det.

 

1: En lille hvalp der oplever så voldsom leg i den alder, vil ofte senere i livet, blive lidt voldsom.

Den skal jo ligge kræfter i for at hamle op med den store, det giver muskler og udholdenhed og det giver en vane med at man bare må ligge alle kræfter i, når man skal lege.

Altså hæmningen i leg kan blive vanskelig at opnå.

 

2: Den store respekterer ikke den lille, når den piver, det kan der igen være flere grunde til. Enten piver den lille ikke alvorligt nok, eller også så har den store ikke lært at hæmme sin leg.

Den er altså blevet lidt voldsom.

Den er jo også bare 20 måneder, så den er jo selv bare en stor unge endnu, - kåd og frembrusende uden måske helt at kende sin egen styrke i forhold til mindre hunde.

Men glidebanen skal stoppes. En hund der ikke respekterer når et dyr eller mennesker piver, det er ikke i orden.

Stop legen og gør det bestemt, der er ikke noget "jamen - og jeg ser jo sød ud så det går nok, - og det var ikke mig der startede og se jeg er jo rolig nu i fem sekunder"... nix! Stop legen, kort og godt. Hund i hver ringhjørne, ikke mere ballade!.

Du kan træne det, så de får ros og godbidder, når de stopper deres leg.

Den metode er jeg selv ret glad for, det gør det nemt at stoppe dem. Når de så begge to kommer til dig, så kan du holde den der stadig er oppe i tænding og måske ikke helt har forstået at legen er færdig.

Du holder bare ligeså stille, indtil der er ro på. Kan godt være den du holder ikke lige gider at blive holdt de første par gange, men det går som regel over. Der skal bare ro på.

 

 

3: Den lille siger ikke fra, fordi den jaa, den er lille, så den vil bare gerne være gode venner med alle. Når den store ikke respekterer dens grænser naturligt, så er du nødt til at gå imellem og stoppe legen.

 

4: Du er også nødt til at stoppe legen, fordi den voldsomme leg med den store unghund, kan føre til skader hos den lille hvalp.

 

Jeg er sikker på der er flere gode grunde, men slå emnet op under Hvalpe her på forum, så er jeg sikker på, at du får en masse gode svar.

 

Men indtil da, stop legen.

Det lyder som om den store allerede er kommet ind i nogle lidt uheldige vaner og de skal ændres.

 

Hvis den store har brug for at lege i tide og utide på stuegulvet, så må dig og den store ud og lave noget sammen, så der kan komme ro på indendøre. Så kan det også være dens leg med den lille aftager i voldsomhed.

Det ville være mit råd lige pt. :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige netop. :lol: Pyt med teorien, det er praksis der tæller.

 

Det glæder mig at du, og forhåbentlig også andre finder det underholdende.

 

Jeg tror dig og Ninjamor hygger jer rigtig meget og det er super! :-D

 

Men hvorfor snupper du ikke et træningskursus et eller andet sted Sigurd?

 

Det kan jo være hvad som helst, hvalpehold, agility, spor, et eller andet.

Det er altså rigtig sjovt nu om stunder og det er super let, bare man starter i det små. :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror dig og Ninjamor hygger jer rigtig meget og det er super! :-D

 

Men hvorfor snupper du ikke et træningskursus et eller andet sted Sigurd?

 

Det kan jo være hvad som helst, hvalpehold, agility, spor, et eller andet.

Det er altså rigtig sjovt nu om stunder og det er super let, bare man starter i det små. :lun:

 

Jamen jeg er da til træning flere gange om ugen, men forskellige hunde. Så det forsømmer jeg sandelig ikke.

Men måske jeg engang skulle prøve at kontakte en adfærdsbehandler, selvom jeg ikke lige har brug for det.

Måske Ninjamor har "et hul" i sin kalender. :-):-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen jeg er da til træning flere gange om ugen, men forskellige hunde. Så det forsømmer jeg sandelig ikke.

Men måske jeg engang skulle prøve at kontakte en adfærdsbehandler, selvom jeg ikke lige har brug for det.

Måske Ninjamor har "et hul" i sin kalender. :-):-)

 

Baah din gamle luskebuks! Du træner garantrisse allerede med positive metoder så!

Du sidder bare herinde og driller de gamle damer! :slem:

De vil altså kun scores mæ de positive metoder ellers så tror jeg ikke de er til nowet!. :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Takker for dit indlæg, selvom jeg bliver ked af, igen at blive fremstillet som "en sur gammel mand", som kun kan træne hunde ved hjælp af de metoder som man brugte for 30-40 år siden.

Sådan forholder det sig ikke, men det kan jeg åbenbart ikke trænge igennem med, derfor vælger jeg normalt også, at tage disse debatter mere generelt, hvor min person og mine metoder ikke er det væsentlige

.

Men det budskab jeg prøver at "komme igennem med" er at trænings måder og - metoder ikke kun skal tilpasses vore hunde med også være en glæde for hundeejerne.

Hvis træner eller behandler er i stand til at overbevise hundeejeren om, at det helt og holdent skal være de bløde metoder, så er det helt fint. Men hvis ejeren ikke er overbevist, så nytter det altså ikke noget, for en træning som ejeren ikke tror på, bliver aldrig vellykket.

 

Jamen søde Sigurd - det hjælper jo ikke på det, at du er så hemmelig omkring dig selv!!! Så når du opponerer mod de bløde metoder, hvordan skal vi så kunne tænke andet end at du træner efter gamle metoder??? Sur har jeg aldrig kaldt dig, og gammel er jeg selv, såååeeeh... ;-)

 

Selvfølgelig har du ret i at hundeejeren skal være med på hvilke metoder man bruger, ellers går det jo ikke!

 

Men det jeg gerne ville komme til er det her med "evner, tålmodighed og psyke"... For det er nogle ret almindelige "fordomme" omkring bløde metoder. Men jeg kunne gerne tænke mig at vide hvad præcis det er man mener med det - for det er det aldrig nogen der vil fortælle. Og det er jo ret interessant når man, som jeg, er underviser. Hvad er det folk kan synes er svært? Hvad er det der kræver tålmodighed? Hvad er det der kræver specielle evner?

 

Så som du ser, er det ikke specifikt dig jeg spørger, så den diskussion kan snildt ta's uden at "blande dig ind i det". Hvis du har hørt andre synes de bløde metoder er krævende - hvad præcis tror du det er folk har svært ved?

 

Jeg er 100% seriøs, vil virkelig gerne vide det, jeg kan helt sikkert bruge det mht. min undervisning!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Hvis træner eller behandler er i stand til at overbevise hundeejeren om, at det helt og holdent skal være de bløde metoder, så er det helt fint. Men hvis ejeren ikke er overbevist, så nytter det altså ikke noget, for en træning som ejeren ikke tror på, bliver aldrig vellykket.

 

Du må have din erfaring fra mindre gode træningspladser, hvis du ikke tror at instruktører og adfærdsbehandlere har hundeejeren med i det hele.

 

Det nytter jo ikke at lægge en træningsplan for øvelser eller adfærd hvis ejeren ikke vil/kan honorere kravene.

 

Du har ofte selv påpeget, at det er hundeejeren instruktøren/adfærdsbehandleren arbejder med mere end hunden og en klub/et firma ville ikke holde længe, hvis ikke den overvejende del af kunderne var tilfredse.

Redigeret af Ninjamor
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Jesper Poulsen

Jesper

OK nu skal jeg fortælle dig en lille historie:

 

Da jeg og min daværende sambo i 1991 fik en Hund - Baffin, var vi præcis som du er nu,

det var verdens bedste hund og vi var så stolte - opdrætteren ville gerne have at vi og nogle vender med med broderen til Baffin deltog i udstillinger. I starten vandt broderen Baffin over vores Baffin, men 6 måneder senere var det Baffin der vandt og i slutningen af året var han a point med en velvoksen han fra samme rase om at blive årets hund i racen. Og jeg har et af de gamle ringbind , der endte at være komplet fyld ud med udstillings-papirer hvor han havde vundet. Vi deltog i træning ved Damhussøen og det gik langsomt, men vi huggede os. Da han 3 år senere havde vundet alle de titler i Danmark og di udlandet, var der en mulighed for hvordan man får en god jagthund. Der var en prøve og alle de dygtige hunde reagerede på små håndbevægelser om de skulle frem, til højre eller venstre. På det tidspunkt havde vi fået hund nummer 2 - Dyfed og vi skulle også prøve - så hunden sad og kikkede på os - vi pegede til højre - hunden kikkede den vej, men blev siddende - der var nok ikke noget - så vi prøver til venstre - den kikker den vej - men blev siddende - da forstod vi at få en hund til at fungere i en jagt kræver noget mere en godbidder og en plads i sofaen. Jeg knoklede i et par år indtil de var klar til den den første prøve,

SPANIELKLUPPEN HAVDE DENNE LYDIGHEDS TEST 1 OG 2

Link til indlæg
Del på andre sites

Jesper

OK nu skal jeg fortælle dig en lille historie:

 

Da jeg og min daværende sambo i 1991 fik en Hund - Baffin, var vi præcis som du er nu,

det var verdens bedste hund og vi var så stolte - opdrætteren ville gerne have at vi og nogle vender med med broderen til Baffin deltog i udstillinger. I starten vandt broderen Baffin over vores Baffin, men 6 måneder senere var det Baffin der vandt og i slutningen af året var han a point med en velvoksen han fra samme rase om at blive årets hund i racen. Og jeg har et af de gamle ringbind , der endte at være komplet fyld ud med udstillings-papirer hvor han havde vundet. Vi deltog i træning ved Damhussøen og det gik langsomt, men vi huggede os. Da han 3 år senere havde vundet alle de titler i Danmark og di udlandet, var der en mulighed for hvordan man får en god jagthund. Der var en prøve og alle de dygtige hunde reagerede på små håndbevægelser om de skulle frem, til højre eller venstre. På det tidspunkt havde vi fået hund nummer 2 - Dyfed og vi skulle også prøve - så hunden sad og kikkede på os - vi pegede til højre - hunden kikkede den vej, men blev siddende - der var nok ikke noget - så vi prøver til venstre - den kikker den vej - men blev siddende - da forstod vi at få en hund til at fungere i en jagt kræver noget mere en godbidder og en plads i sofaen. Jeg knoklede i et par år indtil de var klar til den den første prøve,

SPANIELKLUPPEN HAVDE DENNE LYDIGHEDS TEST 1 OG 2

 

 

Du er så kryptisk som noget kan være.

 

Kan vel være jeg er den eneste, men jeg ser vitterligt ikke pointen eller relevansen i dette indlæg?!?

 

Jeg har også fine resultater på jagtprøver - praktisk jagt og udstilling (multich og verdensvindere) - og jeg smider om mig med en lind strøm af godbidder (og straffer ikke). Og lige nu ligger min ene hund i sofaen og sover. Gør jeg noget forkert siden det hele kører?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Jesper

OK nu skal jeg fortælle dig en lille historie:

 

Da jeg og min daværende sambo i 1991 fik en Hund - Baffin, var vi præcis som du er nu,

det var verdens bedste hund og vi var så stolte - opdrætteren ville gerne have at vi og nogle vender med med broderen til Baffin deltog i udstillinger. I starten vandt broderen Baffin over vores Baffin, men 6 måneder senere var det Baffin der vandt og i slutningen af året var han a point med en velvoksen han fra samme rase om at blive årets hund i racen. Og jeg har et af de gamle ringbind , der endte at være komplet fyld ud med udstillings-papirer hvor han havde vundet. Vi deltog i træning ved Damhussøen og det gik langsomt, men vi huggede os. Da han 3 år senere havde vundet alle de titler i Danmark og di udlandet, var der en mulighed for hvordan man får en god jagthund. Der var en prøve og alle de dygtige hunde reagerede på små håndbevægelser om de skulle frem, til højre eller venstre. På det tidspunkt havde vi fået hund nummer 2 - Dyfed og vi skulle også prøve - så hunden sad og kikkede på os - vi pegede til højre - hunden kikkede den vej, men blev siddende - der var nok ikke noget - så vi prøver til venstre - den kikker den vej - men blev siddende - da forstod vi at få en hund til at fungere i en jagt kræver noget mere en godbidder og en plads i sofaen. Jeg knoklede i et par år indtil de var klar til den den første prøve,

SPANIELKLUPPEN HAVDE DENNE LYDIGHEDS TEST 1 OG 2

 

Hvad er det du vil fortælle :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...