Er det virkelig så svært at matche hvalp og ejer?.

[Ascha]

Affødt af en anden tråd, er jeg kommet til at tænke på hvorfor jeg ikke ser det andre ser (det sker jo engang imellem).

 

Jeg har fulgt 3 hvalpekuld (hvoraf jeg nærmest flyttede ind sammen med de to af dem) og kan altså ikke forstå at det skulle være så vanskelligt,... det med at finde en hvalp der passer. Godt nok skal jeg ikke dyrke noget på topplan, men vil da have at hvalpen kan falde godt til i det miljø som jeg nu kan tilbyde (og dèr stiller jeg da ret så høje krav). I det sidste kuld var der 12 hvalpe og selvom jeg fandt HVALPEN (hvis jeg skulle have haft en) var der faktisk kun en enkelt, jeg ikke ville have haft med hjem, pga. for meget energi. Dvs. 11 muligheder til mig.

 

Jeg er jo godt klar over at egenskaber ligger i generne, men har da selv oplevet at hvalpen vender 180 grader når den sætter poterne i det nye hjem. Desuden vil der jo være egenskaber der kan opveje andre, således at ejeren burde kunne indrette sin træning efter hundeindividet. Har vi ikke lidt for travlt med at fokusere på de krav der bliver stillet til en 8 ugers hvalp, hvor man alligevel ikke med sikkerhed ved, hvordan bliver når den udvikler sig?,... ja, eller bare hvordan den vil opføre sig når den kommer væk fra sin mor og søskende.

 

Personligt (og det ved jeg jo ikke om opdrættere generelt gør) ville jeg da fortælle hvalpekøberen hvilke ting de skal være obs på, med det enkelte individ og lade køberen afgøre hvad der så føles bedst. Altså,... mange gange ønsker folk sig en formel 1 racer, men kan slet ikke styre den når de kommer bag rattet, -agtig sammenligning, hvis I kan følge mig. At udsigten til at få en "topdog" måske slet ikke er så attraktiv, hvis mulighederne/ betingelserne blev lagt frem,... også for de andre hvalpe.

 

Jeg tænker også på når en opdrætter får en henvendelse, hvor køber ønsker en konkurrence hund. Hvordan ved man at denne person ikke er et komplet fjols der ville have svært ved at få selv den mest trænbare hund igennem en klasse 1 lydighedsprøve?. Kan ikke helt glemme det gamle ordsprog om at gode hundeejere altid får gode hunde.

 

Så er der det med linier. Hvorfor har man sådan fokus på det?. I mine øjne er linieavl vejen til indavl,... men det er nok også bare fordi jeg ikke ved nok eller har focus på racer der ikke er helt så opdelt som andre.

 

Som sagt, der er en del jeg ikke kan forstå, så inlighten me please.

[Gæst Miss_menelli]

Nu er jeg ikke opdrætter og jeg kan derfor ikke se det fra en opdrætters synspunkt.

Jeg kan heller ikke sige så meget i forhold til at vælge én hvalp af 11, fordi jeg har omplaceringshund, hvor der kun var én at vælge mellem.

Og sjovt, nok så har det fungeret og begge hunde bliver gamle hos mig - så har jeg været heldig, eller.....???

 

Men jeg undre mig tit over, at SÅ mange får den forkerte hund, at div. salgssider har så mange unghunde til omplacering.

 

Jeg kan simpelthen ikke forstå det, hvis man som hvalpekøber har sat sig ind i hvad man kan tilbyde og hvad man vil have - Så kan jeg ikke forstå at så mange opdrættere skulle være så dårlige til at matche hvalpekøber og hvalp.

 

Så enten er nogle opdrættere rigtig dårlige til det, eller også er nogle hvalpekøbere ikke helt ærlige overfor hverken sig selv eller opdrætteren - Eller måske nærmere lidt naive/optimistiske i forhold til deres egne evner og hvad de reelt kan tilbyde en hund.

Alle burde vide, at man ikke kan købe en konkurrence hund - Man kan købe en hund der har de genetiske anlæg for det, men det afhænger sgu' alene af ejeren hvor langt hunden når.

 

Jeg tror ikke der er et endegyldigt svar på det, men jeg hælder lidt til, at hvalpekøberne måske er en smule optimistiske i forhold til deres hverdag.

Jeg tror også vi generelt har fået lidt for udpræget "brug og smid væk" kultur, ment på den måde, at fungere den første hund ikke, så er det hunden den er gal med og så får man da bare en ny.

 

Nu synes jeg ikke jeg har set nogle grelle tilfælde herinde, overhovedet, så om folk bare er dygtige til at vælge den rette opdrætter, eller om de er mere ærlige overfor sig selv - Eller om folk rent faktisk vælger at indrette sig efter den hund de får, det ved jeg ikke. Men igen - Så hælder jeg til det sidste.

 

Det samme ser jeg bare ikke ske ret ofte IRL - Tværtimod så kender jeg til minimum 3 forskellige bekendte der nu køre på nr. 3 eller 4 hund, hvor ingen af de gamle hunde nåede at blive mere end et par år hos dem

Jeg ser det også jævnligt på hvalpeholdende, at folk ikke får den hund de regnede med og ikke har tid i hverdagen til at stimulere hunden, og ender derfor ikke med den lydige hund de regnede med, men i stedet med en hund der ødelægger og er hyperaktiv.

 

Selvom man giver råd til stimulering og i nogle tilfælde har haft adfærdsbehandlere ude til "alm." hvalpe/unghundenykker, så gav folk op - De kunne ikke overskue det arbejde der lå i racen de havde valgt.

 

Opdrætter eller hvalpekøber??

Selvfølgelig findes der mange sorte får mellem opdrætterne der bare sælger til gud og hver mand og så skal det jo gå galt.

Men omvendt så har opdrætterne jo også kun mavefornemmelse og det der kommer ud af munden på hvalpekøberne at gå efter - Og hvis det ikke er helt korrekt, så er det umuligt at finde den rigtige hvalp, endvidere afvise købere der måske slet ikke burde have den race

[Gæst Buddha]

NOGLE gange, ikke altid, kan jeg have lidt svært ved at forstå, at det bliver så ufatteligt vigtigt, at få den helt fuldstændig perfekt rigtige hvalp. Jeg tror jeg havde været lykkelig for hvem end jeg havde fået fra Motors kuld - selvom jeg forelskede mig hovedkulds i Motor. Og så alligevel Hvad nu hvis jeg ikke havde fået ham - ville jeg så have tænkt på ham med jævne mellemrum de næste mange, mange år??

 

Men hvad er den rigtige hvalp? Ligemeget hvor 'perfekt' den er, er der vel ting man lærer af den, aldrig har prøvet før, kræver en ny indgangsvinkel etc?

 

Jeg gør 1000 ting forkert når jeg træner, jeg ser også visse ting for sent osv osv, men jeg er faktisk nået frem til, at det ikke 100% er min "skyld" at Motor er så elektrisk. Han var hys i visse situationer allerede da vi mødte ham som 5 uger gammel. Men jeg har aldrig tænkt, at han var kommet til det forkerte hjem, har bare tænkt at jeg måtte lægge en del mere arbejde i områder jeg overhovedet ikke havde overvejet før.

Så selvom hunden ændrer sig når den flytter, så synes jeg da at visse træk hænger ved, fordi at det er en del af personligheden..

 

Kan huske én tråd her på HF hvor en bruger skrev, at h*n ikke følte det var den rigtige hvalp. Kan desværre ikke huske hvordan tråden sluttede

 

Linieavl ved jeg ikke rigtigt noget om, men, har læst lidt på enten DKKs hjemmeside eller på samojedklubbens, og det er noget man skal have meget styr på - men har man det, kan det faktisk godt komme racen til gode. Men der er et hav af parametre som skal holdes styr på..

Men nu er der jo forskel på om du mener udstillings- og arbejdslinier eller linieavl, ikke sandt? Er ikke helt sikker på hvilken af dem du mener?

[bernerazuro]

Men nu er der jo forskel på om du mener udstillings- og arbejdslinier eller linieavl, ikke sandt? Er ikke helt sikker på hvilken af dem du mener?

 

Kort sagt, så når jeg snakker linier, så snakker jeg i hvert fald ikke indavl - hvis Ascha nogensinde skulle have troet det, da vi har diskuteret det før Så mener jeg nemlig netop sådan noget som "arbejdslinier" og "udstillingslinier" - rigtig kort sat op.

 

Jeg tænker dog nærmere - den linie tilbage her, hvad er godt ved den/negativt? Hvilke egenskaber og sundhedsstatus havde hundene... Matcher det linien her eller ser det helt groteskt ud? Og lign.

 

Har aldrig forbundet det med linieavl.

[Gæst mk101]

Hmmmm. Tænke, tænke, tænke. Hvad syntes jeg egentlig om det meste... Først og fremmest tror jeg nu en gang at det er sådan, at vi som mennesker generelt ikke opfatter alle situationer fuldstændig ens. At vi vurderer en situation på baggrund af tidligere erfaringer, etik, værdier og lignende. Og eftersom vi sjældent er hundrede procent ens på det punkt, vil vi også opleve verden forskelligt. Ofte ikke så voldsomt, mens vi andre gange ikke ligger helt tæt op af hinanden.

 

Det kuld hvalpe jeg har haft på min gamle tøs, var et projekt i samarbejde med min opdrætter. Hvilket vil sige at jeg havde holdet de første fem uger, og de sidste tre uger røg alle, samt tæve, til opdrætter og de blev matchet med de nye familier herfra. Så har nok haft ideen om hvilken type hver enkelt hvalp var, og har løbende givet den information videre til opdrætter, som så har lavet den endelige vurdering af hvem der skal hvorhen.

 

De gange jeg selv har valgt hund, har jeg ikke selv haft så meget at skulle have sagt. Den gamle var en af to tæver der var tilbage, da jeg kontaktede opdrætter. Og det var endda ud af rigtig mange, da man i samarbejde med hvalpekøber havde endnu et kuld hvalpe samtidig, der voksede op hos dem. Tror man forventede ca. 6 hvalpe per kuld. Men der var 10 i det ene og 11 i det andet. Og ud af de mange små liv som sagt kun to tilbage, som jeg reelt kunne vælge mellem.

 

Kunne sagtens høre mellem linjerne hvilken af de to jeg burde vælge. Hvilket selvfølgelig blev fremstillet på baggrund af mine ønsker og input. Så hende valgte jeg, og har aldrig været skuffet. Selvom jeg mødte hende første gang, da jeg hentede hende på Århus havn som 8 uger gammel.

 

Ingen af mine hunde har jeg fulgt tæt som hvalpe. Eftersom opdrætter bor i Jylland og jeg på Sjælland. Har egentlig først interesse i at se dem som ca. 5 uger gamle, og det er først herefter jeg kan pege i retning af hvilken en jeg ønsker at ville have. Nu er jeg også en besværlig hvalpekøber, der vil have hele pakken. Heldigvis har jeg stået som førstevælger, hvilket har gjort det lidt lettere at være kræsen.

 

Ved egentlig ikke om det er så svært at matche? På mange punkter er det jo nogle "store træk", der vælges hvalp på baggrund af. Hvor selvstændig er den, hvordan er den sinds og temperamentsmæssigt etc. Og så længe de matcher på det overordnede plan, så er jeg enig i, at man får den hund man former.

 

Men min yngste er på nogle punkter et eksempel på, hvad der kunne have været en "fejlcasting". Har nogle videoer fra vores besøg hos opdrætter, da de var ca. 7 uger gamle, og de bekræfter hvad jeg husker; at hun opførte sig som en lille glad og meget ihærdig hvalp, der ville være med hvor tingene sker, og som også sagtens kunne påtage sig et projekt på egen hånd, som hun kunne have nok i. Som eksempelvis da hun brugte fem minutter i et forsøg på at hive et stykke reb (der var bundet godt fast i den anden ende) fri, mens de andre hvalpe var i leg ved siden af.

 

Det der driller ved hende, er at hun, bag det meget selvstændige ydre, er en ret usikker hund, vi har skulle bruge meget tid på at indgyde selvsikkerhed. Hun har været lang tid om at modnes, og hun kan stadig have svært ved at koncentrere sig, hvis der er for mange forstyrrelser. Og hun er på vej til de 3 år. Uden at skulle trutte for meget i mit eget horn, er jeg glad for at jeg har nået at få en del viden og erfaring om hunde inden vi fik hende, for hun kunne så let være blevet misforstået og fejlbehandlet. Hvis hun eksempelvis var blevet presset for meget i forkerte situationer.

 

I forhold til hvad opdrætter har at arbejde ud fra, når en køber henvender sig, så er det en umulighed. Men ved af flere der har den opfattelse, at jo mere folk siger de vil, jo mindre sker der rent faktisk i sidste ende. Kan uendeligt mange eksempler på det. Selv havde jeg ingen ambitioner, men ville have en hund, der skulle være en god familiehund. Og endte med at gå på udstillinger i ind- og udland, gå på diverse prøver og generelt bruge ufatteligt meget tid og energi på hund.

 

I familien findes modsat et eksempel på nogen, der havde mange gode intentioner da hunden blev købt, men hvor det aldrig er blevet til noget. Og den her fordeling af intentioner og handlinger bekræftes konstant. Tror ikke det skyldes at folk ønsker at lyve overfor opdrætter, men at de, uden de ved det, lyver for sig selv.

 

Skulle jeg som opdrætter sælge hvalp til nogen, der ville bruge hunden til en specifik hundesport, ville jeg se på resultater opnået hidtil. Og hvis de ikke eksisterer, så måske ikke give dem den hund, der ellers ville være førstevalg til aktiviteten, men som ville "gøre sit job" til tilfredshed under alle omstændigheder.

 

Fokus på linjerne er hele tanken bag avl med tavle - at du ved hvad der ligger bagude, og hvad du kan forvente at få ud af din hund. Det gælder både udseende og temperament. Linjeavl er efter definitionen det samme som indavl, men ikke noget jeg personligt er bange for. Med linjeavl går man ud og finder en forfader i begge tavler for de hunde du ønsker at parre, og håber på den led at få de egenskaber frem igen.

 

Man benytter sig ikke af linjeavl i hver parring, men går ud og laver outcrosses jævnligt, sådan at man markant nedsætter indavlskoefficienten. Hvilket er samme måde hvorpå man genskaber racer og får genetisk variation ind i dem. På clumberspaniel har man i nyere tid eksempelvis brugt cocker, for at få nye gener (og en forhåbning om bedre hofter) ind i racen.

[Gæst Bente]

Kan huske én tråd her på HF hvor en bruger skrev, at h*n ikke følte det var den rigtige hvalp. Kan desværre ikke huske hvordan tråden sluttede

 

Det kunne godt være en tråd, jeg startede på et tidspunkt.

 

Der handlede det dog ikke om, hvorvidt vi som mennesker havde fået den forkerte hvalp. - Men om hvorvidt vi havde givet, den forkerte hvalp til vores hunde.

 

Når det handler om at føre hunde sammen, så er der andre ting at tage hensyn til, end blot os mennesker.

 

Og uanset hvor erfaren man synes man er, til at vælge hvalpe, så er der altid så ufatteligt meget at lære stadigvæk.

 

Da vi kom og så vores hvalp, der var han af det sindelag, som vi ledte efter.

Han var sund og rask, glad for at blive rørt ved, kunne røres i ører, på poter, kunne vendes på ryggen og han fulgte fint med os, der var god kontakt, - mere forlangte vi sådan set ikke som mennesker.

Dernæst forsøgte vi at se på, hvordan han trivedes med store hunde og da han var meget glad for sine store søskende fra forrige og ældre kuld, så virkede han jo helt perfekt.

 

Da vi så fik ham hjem, så viste han sider af sin personlighed, som ikke havde været synlige før og det tog lidt tid lige at finde ud af, hvad han havde brug for.

 

Når man anskaffer en hvalp, så bliver man bekymret, som enhver anden mor kan blive det.

Den bekymring går man enten til og forsøger at takle, ved at søge hjælp, eller også lader folk bekymringerne vokse dem over hovedet.

Efterføglende kan folk gå ind i en proces, hvor de må erkende, at de ikke har lysten eller evnerne til en bestemt type hvalp. - Og kan altså i sidste ende lade sig skille fra en hvalp.

Begge dele er reele i min verden.

 

Ligesom ved så mange andre ting i livet, så er det ikke sort og hvidt, - folk bliver bekymret og folk takler deres bekymringer forskelligt.

 

I vores flok har vi allerede en alfa, da det stod klart at vi har endnu en alfa på hænderne, så var der rigelig grund til bekymring.

Opdragelse kan føre langt og godt med sig, men man kan ikke opdrage personligheden ud af en hund.

Den er som den er og hvis flokken ikke kan fungerer og være i balance med en bestemt personlighed blandet i gryden, så må man vælge.

 

Der er flere hensyn at tage, når man vælger hund og da ingen er spåkoner, så er der ingen der ved om de reelt kan takle en opgave, før de har pådraget sig nogle erfaringer.

 

Det er kun ret og rimeligt, at mennesker har lov til at give op, hvis det er det de har brug for og hvis det er det, der er til hundens/hvalpens bedste.

[Gæst Buddha]

Bente, nej det var ikke dig Tror ikke det var en fast bruger, og det er en gammel tråd.

[Gæst mk101]

Han var sund og rask, glad for at blive rørt ved, kunne røres i ører, på poter, kunne vendes på ryggen og han fulgte fint med os, der var god kontakt, - mere forlangte vi sådan set ikke som mennesker.

 

Den her med at vende hvalpen på ryggen, for dermed at skulle bestemme dens temperament, syntes jeg til stadighed er misvisende. Men ser den stadig brugt og foreslået som indikator.

 

Modsat er der ofte ikke fokus på, at få set hvalpen i et nyt og ukendt miljø, og deraf se hvad det er for en størrelse man har med at gøre.

[Gæst Bente]

Affødt af en anden tråd, er jeg kommet til at tænke på hvorfor jeg ikke ser det andre ser (det sker jo engang imellem).

 

Jeg har fulgt 3 hvalpekuld (hvoraf jeg nærmest flyttede ind sammen med de to af dem) og kan altså ikke forstå at det skulle være så vanskelligt,... det med at finde en hvalp der passer. Godt nok skal jeg ikke dyrke noget på topplan, men vil da have at hvalpen kan falde godt til i det miljø som jeg nu kan tilbyde (og dèr stiller jeg da ret så høje krav). I det sidste kuld var der 12 hvalpe og selvom jeg fandt HVALPEN (hvis jeg skulle have haft en) var der faktisk kun en enkelt, jeg ikke ville have haft med hjem, pga. for meget energi. Dvs. 11 muligheder til mig.

 

Jeg er jo godt klar over at egenskaber ligger i generne, men har da selv oplevet at hvalpen vender 180 grader når den sætter poterne i det nye hjem. Desuden vil der jo være egenskaber der kan opveje andre, således at ejeren burde kunne indrette sin træning efter hundeindividet. Har vi ikke lidt for travlt med at fokusere på de krav der bliver stillet til en 8 ugers hvalp, hvor man alligevel ikke med sikkerhed ved, hvordan bliver når den udvikler sig?,... ja, eller bare hvordan den vil opføre sig når den kommer væk fra sin mor og søskende.

 

Personligt (og det ved jeg jo ikke om opdrættere generelt gør) ville jeg da fortælle hvalpekøberen hvilke ting de skal være obs på, med det enkelte individ og lade køberen afgøre hvad der så føles bedst. Altså,... mange gange ønsker folk sig en formel 1 racer, men kan slet ikke styre den når de kommer bag rattet, -agtig sammenligning, hvis I kan følge mig. At udsigten til at få en "topdog" måske slet ikke er så attraktiv, hvis mulighederne/ betingelserne blev lagt frem,... også for de andre hvalpe.

 

Jeg tænker også på når en opdrætter får en henvendelse, hvor køber ønsker en konkurrence hund. Hvordan ved man at denne person ikke er et komplet fjols der ville have svært ved at få selv den mest trænbare hund igennem en klasse 1 lydighedsprøve?. Kan ikke helt glemme det gamle ordsprog om at gode hundeejere altid får gode hunde.

 

Så er der det med linier. Hvorfor har man sådan fokus på det?. I mine øjne er linieavl vejen til indavl,... men det er nok også bare fordi jeg ikke ved nok eller har focus på racer der ikke er helt så opdelt som andre.

 

Som sagt, der er en del jeg ikke kan forstå, så inlighten me please.

 

Jeg er enig i meget af det du siger.

- Hvis man ser på det, som at det er en enkelt hund, der skal passe til mennesker.

 

Mennesker skifter ofte mening tusind gange i løbet af deres liv og mange gange har folk drømme, som egentlig har bedst af bare at være drømme.

 

Det kan dog gå begge veje.

 

Vi kan have et menneske, der ønsker en konkurrencehund. Vedkommende anskaffer sådan en hund og mister så lysten efter at have været til træning den første håndfuld gange

 

Det kan dog også gå den anden vej rundt.

Vi kan have et menneske, der ikke har særlig høje ambitioner og som derfor køber en hund, der lige kan noget til hygge og husbehov.

Det kan være folk købte sig en Newfer eller Gravhund og hvis vedkommende så lige pludselig bliver ambitiøs med agility, så står folk igen med de "forkerte" hunde.

 

Der er bare ikke noget facit, der kan ikke lægges nogle klare linier. Folk må selv drage sig nogle erfaringer og skal have tid til netop at drage erfaringer.

 

Man kan tale stolpe op og stolpe ned og henvise til 50 bøger, men der er kun en måde der virkelig viser vejen, til hvad folk har brug for.

De må leve livet og finde ud af det.

[Gæst Bente]

Bente, nej det var ikke dig Tror ikke det var en fast bruger, og det er en gammel tråd.

 

Hehe okay.

[Gæst Bente]

Den her med at vende hvalpen på ryggen, for dermed at skulle bestemme dens temperament, syntes jeg til stadighed er misvisende. Men ser den stadig brugt og foreslået som indikator.

 

Modsat er der ofte ikke fokus på, at få set hvalpen i et nyt og ukendt miljø, og deraf se hvad det er for en størrelse man har med at gøre.

 

Ja jeg tror også, vi kunne have haft meget gavn af at se hvalpen isoleret fra de andre.

Hvis vi havde det, så tror jeg bare ikke vi havde fået vores hvalp og i dag føler jeg vi fik den helt rigtige.

Jeg vil ikke være ham foruden, han bidrager med noget helt særligt til vores flok. Der er ro på os alle sammen, når han er her. (Kan være han har fyldt et tomrum ud, som vi ikke vidste at vi havde, men det virker bare helt rigtigt, at lige netop han er flyttet ind.)

 

Vores Alfa er faldet til ro (han kunne godt tidligere være meget årvågen og skarp i det) og meget tyder på at han egentlig vil føle det ret behageligt, hvis han kunne få lov til bare at være civil i flokken.

 

Det er en af de der ting, vi bare ikke forud, kunne have en chance for at forudse, men som er gået fra at være en grund til bekymring og videre til at være det perfekte valg.

 

Tilføjet: Hvad angår det at de kan vendes på ryggen, så tror jeg også det måske bare er en skrøne, men ikke desto mindre har vi været heldige tre gange hvalpe nu.

Selvom vores den lille er en selvstændig lille herre, så kan vi klippe negle, vaske ham, tørre poter, ja alt det man ønsker at skulle kunne. Det kunne vi med ham fra første dag af og det har vi kunnet med dem alle sammen.

 

Det er jo ikke nok, at de bare kan vendes, de skal kunne hvile i den position. På samme måde hviler de, når de skal i seletøjet og rodes med sådan i almindelighed.

 

Og meget appropos det at finde en hund, der passer til en, så kan det vel godt gå ind under det?

Det passer til os, at vi kan vende og dreje hunden, som vi ønsker det, uden at den skal føle ubehag og bare vil væk fra situationen.

[skade]

Jeg er så en ad dem der har været lidt uheldig med mine hvalpe køb, pt. har jeg en hund der har været syg (forskellige ting) det meste af den tid jeg har haft den.

jeg ville egentlig gerne en masse ting, træning mm. men det kan min hund ikke klare, da han er meget følsom overfor stimuli.

Alt er blevet anderledes end jeg havde regnet med og mange ting er besværlig gjort.

Denne hund var nøje udvalgt, både opdrætter og forældrene. men det gav ikke pote så måske hjælper alle forberedelserne og tankerne om hvilken hund, ikke så meget.

[Gæst Bente]

Jeg er så en ad dem der har været lidt uheldig med mine hvalpe køb, pt. har jeg en hund der har været syg (forskellige ting) det meste af den tid jeg har haft den.

jeg ville egentlig gerne en masse ting, træning mm. men det kan min hund ikke klare, da han er meget følsom overfor stimuli.

Alt er blevet anderledes end jeg havde regnet med og mange ting er besværlig gjort.

Denne hund var nøje udvalgt, både opdrætter og forældrene. men det gav ikke pote så måske hjælper alle forberedelserne og tankerne om hvilken hund, ikke så meget.

 

Ked af at høre at jeres start er blevet som den er.

 

Men du har ret, uanset hvor godt man forbereder sig, eller uanset hvor dreven og erfaren man synes man er, så er der bare ting der ikke kan forudses.

 

Men sygdom kan jo ske for alle, uanset hunden.

Det er jo ikke sikkert, at det er den forkerte hund af den grund.

At en hund kan blive syg, gør den jo ikke forkert.

[Gæst mk101]

Det er jo ikke nok, at de bare kan vendes, de skal kunne hvile i den position. På samme måde hviler de, når de skal i seletøjet og rodes med sådan i almindelighed.

 

Jo, men jeg er ikke helt enig i, at de to ting hænger sammen. Min yngste har altid kunne håndteres i sådanne situationer (trimning, soignering og halsbånd/seletøj af og på), men hun skulle lære at ligge på ryggen og hygge. Hun var panisk angst for det som lille, og vi har trænet det ind stille og roligt.

 

Efter gammel overbevisning skulle den uvilje mod at ville ligge stille på ryggen som hvalp, betyde at hunden er dominerende og meget fremme i skoene. Var Ayoe blevet mødt med den opfattelse, ville man have stået med store problemer den dag i dag - hvis man da stadig havde haft hunden. For nok er hun klar på sjov og ballade, men er en meget, meget lille og forsigtig hund når hun møder nyt. Usikker, er vel nok det mest rigtige ord. Selvom hun forsøger at skjule det godt, ved at spille stor i slaget (med meget tydelige afstandssøgende signaler).

[skade]

Ked af at høre at jeres start er blevet som den er.

 

Men du har ret, uanset hvor godt man forbereder sig, eller uanset hvor dreven og erfaren man synes man er, så er der bare ting der ikke kan forudses.

 

Men sygdom kan jo ske for alle, uanset hunden.

Det er jo ikke sikkert, at det er den forkerte hund af den grund.

At en hund kan blive syg, gør den jo ikke forkert.

 

Nej sygdom gør ikke en hund forkert, men der er også en del adfærds problemer med den, jeg troede det hang sammen med helbredet altså når der er ubehag er tolerencegrænsen lavere. Har lige haft hunden til tjek idag fordi jeg ikke synes han trives og virker dårlig. Dyrlægen mente det så kunne være noget psykisk men den er svært at undersøge.

Konklusionen er bare at min hund ikke tåler meget mere end at komme ned og tisse og ikke mere, og det er svært for mig at acceptere:cry:

[Gæst Bente]

Jo, men jeg er ikke helt enig i, at de to ting hænger sammen. Min yngste har altid kunne håndteres i sådanne situationer (trimning, soignering og halsbånd/seletøj af og på), men hun skulle lære at ligge på ryggen og hygge. Hun var panisk angst for det som lille, og vi har trænet det ind stille og roligt.

 

Efter gammel overbevisning skulle den uvilje mod at ville ligge stille på ryggen som hvalp, betyde at hunden er dominerende og meget fremme i skoene. Var Ayoe blevet mødt med den opfattelse, ville man have stået med store problemer den dag i dag - hvis man da stadig havde haft hunden. For nok er hun klar på sjov og ballade, men er en meget, meget lille og forsigtig hund når hun møder nyt. Usikker, er vel nok det mest rigtige ord. Selvom hun forsøger at skjule det godt, ved at spille stor i slaget (med meget tydelige afstandssøgende signaler).

 

Det er rigtig nok, at folk vurderer dominans ud fra det.

Men min erfaring pt. er næsten, at det kan være det modsatte.

Mange hunde bruger det at ligge sig på ryggen, som et dæmpende signal. De gør det bare ikke i nød, men derimod fordi de lærer, at det er praktisk, når man gerne vil kløs på maven eller have en kiks, fordi man er "sød" når man ligger på maven.

 

For mig handler det bare om det rent praktiske.

 

Til gengæld lærer jeg samtlige hunde, at jeg skal kunne stå foroverbøjet hen over dem. Jeg døjer med mine knæ, så det der med at gå i hug i tide og utide, det er ikke helt ukompliceret.

 

Hvis vi kommer ud til et sted, hvor en hvalp løber væk, eller næsten tisser i buksen, når man læner sig hen over dem, så er det bare ikke en hvalp, der passer til mig.

 

Mine hunde skal kunne klare lidt modgang, imod hvad der ellers er naturligt for dem.

 

Føler de sig domineret ved at jeg bukker mig ned over dem, så vælger jeg ikke sådan en hvalp.

 

Det er bedre at sådan en hvalp kommer hen til en, der er bedre til den type.

 

Meget kan jo trænes, de fleste hunde vil jeg mene sikkert sagtens kan trænes til at ligge på ryggen.

Jeg vil bare have hvalpe, der kan det fra starten af, så behøver jeg ikke rode med det når vi kommer hjem. Der er så meget andet der skal trænes og fokuseres på, når hvalpe kommer hjem.

 

Jeg vælger at minimere mængden af arbejde.

 

Det samme med kontakt. De fleste hunde kan trænes til at søge kontakt, men jeg gider ikke at skulle bruge tid på at træne det, som noget ekstra der skal trænes.

Så igen vælger jeg hvalp ud fra at mindske mængden af arbejde, der skal lægges i hunden.

[Gæst Bente]

Nej sygdom gør ikke en hund forkert, men der er også en del adfærds problemer med den, jeg troede det hang sammen med helbredet altså når der er ubehag er tolerencegrænsen lavere. Har lige haft hunden til tjek idag fordi jeg ikke synes han trives og virker dårlig. Dyrlægen mente det så kunne være noget psykisk men den er svært at undersøge.

Konklusionen er bare at min hund ikke tåler meget mere end at komme ned og tisse og ikke mere, og det er svært for mig at acceptere:cry:

 

Hvor gammel er det lige den er? :hmm:

[Gæst Ninjamor]

Måske kan det også handle om, at hvis hvalpekøberen specifikt har fået udvalgt en hvalp efter nogle ønsker, vil h*n ikke være så fleksibel ift. afvigelser, som hvis h*n helt selv havde valgt

 

Hvis jeg køber en pose kartofler hvor der på posen står, at de ikke koger ud, forventer jeg at de ikke koger ud og bliver ærgerlig hvis de gør.

 

Jeg har haft én hund, selvvalgt, som jeg ikke harmonerede med, det var mit temperament der ikke kunne klare kravene denne hund stillede. Min mand overtog så Sam, som hunden hed, og de var bare perfekte sammen.

 

Siden har jeg indrettet mål, krav og temperament efter den aktuelle hund. Vil man det, så bliver matchet godt alligevel

[skade]

Hvor gammel er det lige den er? :hmm:

 

Han er 1 1/2 år

[skade]

Måske kan det også handle om, at hvis hvalpekøberen specifikt har fået udvalgt en hvalp efter nogle ønsker, vil h*n ikke være så fleksibel ift. afvigelser, som hvis h*n helt selv havde valgt

 

Hvis jeg køber en pose kartofler hvor der på posen står, at de ikke koger ud, forventer jeg at de ikke koger ud og bliver ærgerlig hvis de gør.

 

Jeg har haft én hund, selvvalgt, som jeg ikke harmonerede med, det var mit temperament der ikke kunne klare kravene denne hund stillede. Min mand overtog så Sam, som hunden hed, og de var bare perfekte sammen.

 

Siden har jeg indrettet mål, krav og temperament efter den aktuelle hund. Vil man det, så bliver matchet godt alligevel

 

Jeg er helt enig, man skal nok ikke på forhånd have en masse forventninger til hvad den lille hvalp skal kunne eller være. Men synes også man skal være ærlige overfor sig selv omkring hvad man kan leve med, både for sin egen og for hundens skyld.

[Gæst Ninjamor]

Han er 1 1/2 år

 

Som ejer af en meget sensitiv hund kan du få rigtig god hjælp af dyrlæge Gudrun Frantsen som også arbejder alternativt.

 

Der kommer efter min mening flere og flere højsensitive hunde på banen, ligesom højsensitve mennesker og min Pelle er også en af dem.

Han bliver utrolig nemt overstimuleret og kan også kun holde til daglige ture i rolige omgivelser 20 - 30 minutter en gang om dagen.

 

Så, du er ikke alene om det.

 

Undskyld for spam Inge, jeg syntes bare det var vigtigt

Redigeret Februar 8, 2011 af Ninjamor
dumme slåfejl

[Gæst Ninjamor]

Jeg er helt enig, man skal nok ikke på forhånd have en masse forventninger til hvad den lille hvalp skal kunne eller være. Men synes også man skal være ærlige overfor sig selv omkring hvad man kan leve med, både for sin egen og for hundens skyld.

 

Bestemt.

 

Havde jeg på forhånd vidst at min hvalp blev som han gjorde (ikke kan tåle ret meget) ville jeg havde sagt nej tak, for mine ønsker var et aktivt hundeliv for os begge.

 

Nu står vi midt i det og jeg ville ikke have undværet Pelle for noget! Men surt/ærgerligt/sørgeligt osv. føles det ind imellem

[Gæst Bente]

Måske kan det også handle om, at hvis hvalpekøberen specifikt har fået udvalgt en hvalp efter nogle ønsker, vil h*n ikke være så fleksibel ift. afvigelser, som hvis h*n helt selv havde valgt

 

Hvis jeg køber en pose kartofler hvor der på posen står, at de ikke koger ud, forventer jeg at de ikke koger ud og bliver ærgerlig hvis de gør.

 

Jeg har haft én hund, selvvalgt, som jeg ikke harmonerede med, det var mit temperament der ikke kunne klare kravene denne hund stillede. Min mand overtog så Sam, som hunden hed, og de var bare perfekte sammen.

 

Siden har jeg indrettet mål, krav og temperament efter den aktuelle hund. Vil man det, så bliver matchet godt alligevel

 

Kender jeg godt det der. De hvalpe der matcher min mand, dem skal jeg bare nix træne med.

Han er perfekt til de signal og lyd følsomme og med mine arme, der altid svinger til højre og venstre og ind imellem med høje glædeshyl, så fungerede det bare slet ikke med hans hund, da den var hvalp.

 

Jeg forsøgte, men uanset hvad jeg gjorde, så lignede hunden en der havde fået verden lige i hovedet, det havde jeg ikke hjerte til.

 

Nææh så hellere en Lab. der bliver liggende upåvirket, når man tager en spæner igennem huset og flyver i spring hen over hovedet på den.

[Gæst spitZ]

Er der egentlig ikke nogen som kender til noget forskning om emnet? Altså om hvor stor variation der er mellem søskende hunde med samme far og mor, hvis de vokser op i samme omgivelser:hmm:

 

Selv har jeg en idé om at søskende må være ret ens? Og ellers tror jeg meget på at man former sin hund i løbet af dens liv, både bevist og ubevist. Så selv om der måske kan være en enkelt i et kuld som har nogen egenskaber som man ikke lige falder for med det samme, så tror jeg at selv hvis man fik den hund med hjem, så kunne man i de fleste tilfælde godt få det til at fungere.

[Lonny]

Er der egentlig ikke nogen som kender til noget forskning om emnet? Altså om hvor stor variation der er mellem søskende hunde med samme far og mor, hvis de vokser op i samme omgivelser:hmm:

 

Selv har jeg en idé om at søskende må være ret ens? Og ellers tror jeg meget på at man former sin hund i løbet af dens liv, både bevist og ubevist. Så selv om der måske kan være en enkelt i et kuld som har nogen egenskaber som man ikke lige falder for med det samme, så tror jeg at selv hvis man fik den hund med hjem, så kunne man i de fleste tilfælde godt få det til at fungere.

 

Jeg syntes jeg så stor forskel i det hvalpekuld Luna kom frem, lige fra den hvalp der krøb ind under møblerne og gemte sig af skræk, til den der bare altid skulle være med hvor det skete (Luna ), men om dette ville have ændret sig når de blev taget væk fra flokken, det skal jeg ikke kunne sige