Racevalg, vaner og personlighed.

[Gæst Bente]

Så hver eneste dag går jeg ind på den blå avis og gul og gratis, jeg kan simpelthen ikke lade være.

Og der er bare de dejligste blandinger derinde fra tid til anden, men men men ak.

 

Mit blik bliver ved med at vende tilbage til retrievere og blandinger af retrievere, som jeg kender så godt. - og jeg tror nok, at jeg efterhånden må erkende, at jeg er en retriever person.

 

Jeg har overvejet Cockerpoo og Cocker Spaniel, jeg har overvejet Ruhåret hønsehund, Gammel dansk Hønsehund, Schnauzer og nu er jeg tilbage til retrieverne.

 

Nu vil nogle nok spørge, jamen hvad skal hunden opfylde af ønsker?

 

1: Den skal først og fremmest være familiehund

2: Den skal have interesse i og have relativt let ved at indgå i en etableret flok.

3: Den skal være blid, ikke for selvstændig, men heller ikke for signal følsom.

4: Den skal være kvik i pæren.

5: Den skal have fysik til agility, jagt, rally, aport og være vand glad.

6: Må gerne have en glad næse og være madglad.

7: Den må ikke være for tung i det, men heller ikke for let, ( Ikke en formel 1er.) .. Og så dog, findes der Goldens formel 1ere? :hmm:

Tilføjet: 8: Ikke for stor aktionsradius på gåture.

 

Ooog så tror jeg nok, jeg er vi tilbage ved retrieveren.

 

Men nu er det sådan, at vi allerede har en sort og en gul lab. i forvejen og så er det, at jeg nu er nået til at overveje eeen Labradoodle!!

(Mørkebrune Labs. med blå øjne er ikke lige mig, jeg bliver ikke glad af at kigge på dem.)

 

Men jeg ved faktisk ikke ret meget om Labradoodles.

Opfylder de mine kriterier?

Er der nogen der har erfaring med dem?

 

Findes der retriever typer som jeg ikke kender?

 

Findes der overhovedet opdrættere i Danmark, der avler Doodles?

 

Har vi nogen på forum, der har Doodles?

 

Og bør man holde sig til de racer man kender og har erfaring med at opdrage og træne, hvis man i forvejen er lidt af en person, der ikke bryder sig om for store forandringer?

 

Oplever man det som for stort et skridt, hvis man pludselig skifter race?

Nogen der har erfaringer med det?

 

 

Jeg ved godt det er mange spørgsmål, jeg kunne nok egentlig have delt dem op i flere tråde, - men håber der kommer lidt blandede svar, der samlet kan give lidt mere indsigt og overblik.

 

Alle jeres tanker er velkomne. :hjerte:

[Gæst mk101]

Generelt vil jeg sige om labradoodles, at hvis du vil have hvad tanken bag dem er, skal du se dig rigtig, rigtig godt for. Det startede ud i Australien med tanker om et seriøst avlsprojekt, men er i langt størstedelen af alle tilfælde nu blot et pænere navn for en blanding mellem labrador og puddel. Det vil sige, at du ikke kan gøre dig de store ideer om, hvor meget af det forskellige hunden reelt indeholder.

 

Her findes nogen herinde, der har labradoodles. Men jeg ved ikke om det er rigtige australske labradoodles, eller om det "bare" er blandinger. Ved nogen har importeret fra Holland, men der ved jeg ikke hvor seriøse man reelt er med det opdræt.

 

I Australien forsøger man jo at oprette en ny race, og få den godkendt via kennelklubber. Den har en nedfældet standard (som alle andre racer), og den forsøger man at ramme. Hvor stor succesraten er, og hvor langt de reelt er kommet, syntes jeg det er svært at finde information om.

 

Der findes også goldens avlet på jagtlinjer.

 

Tror det kan være lettere at finde en sådan i Sverige, hvor man ikke har opdelt på samme måde som herhjemme, hvor nogle jagtracer (af retrievere og spaniels) er opdelt i Dansk Jagthunderegister (DJR) og DKK.

 

Af retrieverracer findes:

flatcoated

labrador

curly coated

cheasapeake bay

golden

 

Kan se du har været om de stødende hunde også. Nu har jeg ikke selv haft nogen, så kan ikke tale af egen erfaring. Men hundene er jo avlet til et langt større søg, ligesom jeg ikke ved hvor vandglade de egentlig er. Hvis vandglæde var et krav. Og så ved jeg ikke, hvor egnet til agility de er. De kan skam nok klare det fysisk, men det er jo en stor og lidt tung hund - uanset hvilken af dem man måtte vælge. Nå, ja - og så siger man jo ruhår er nogle skrappe sataner. Men har stadig ikke fundet ud af, om det skyldes den opdragelse de måske i højere grad møder end så mange andre racer?

 

I forhold til vand og agility er cocker måske et mere sikkert valg?

[Gæst stenshoej]

vand, agility, rigtig familiehund, kvik, lærenem..

 

retriever..

 

 

synes det hele passer godt til en toller.

 

de er dog lidt mere livlige end retrievere flest.

[Gæst mk101]

vand, agility, rigtig familiehund, kvik, lærenem..

 

retriever..

 

 

synes det hele passer godt til en toller.

 

de er dog lidt mere livlige end retrievere flest.

 

Åh, ja - glemte da tolleren. Er den ikke under Dansk Retriever Klub? Og det kan jeg så se, at det er den ikke, men har egen specialklub. Gad vide hvad det skyldes?

[Gæst stenshoej]

Åh, ja - glemte da tolleren. Er den ikke under Dansk Retriever Klub? Og det kan jeg så se, at det er den ikke, men har egen specialklub. Gad vide hvad det skyldes?

 

Jeg kan ikke huske hvad det skyldes.

men måske fordi den afviger meget fra de andre retrievere..

 

Der var en der nævnte det herinde en gang, fordi jeg spurgte til hvorfor den ikke stod på listen.. men kan ikke huske grunden :hmm:

[Gæst Michelle w]

Tror det kan være lettere at finde en sådan i Sverige, hvor man ikke har opdelt på samme måde som herhjemme, hvor nogle jagtracer (af retrievere og spaniels) er opdelt i Dansk Jagthunderegister (DJR) og DKK.

 

 

Hvordan skal den forståes? Jagtlinier findes i stor udstrækning osse i DKK, hvor retrieverklubben jo gør det en hel del i markprøver. Så kan ikke se hvordan du mener at racen er delt i DJR/DKK.

Ikke udover at DJR jo = at der (oftest) avles på jagtlinier, og at der ikke er nogen avlsrestriktioner.

 

Ang tolleren, så kunne jeg forestille mig at det skyldes at den har et helt andet arbejdsområde end de øvrige retrievere, og måske ikke anses for at være en "rigtig" retriever (undskyld -jeg skriver det altså ikke for at træde nogen over tæerne, for jeg synes da det er dejlige hunde:))

Jeg VED ikke om det er derfor, men det er mit bud.

 

Deres markprøver adskiller sig osse fra retrieverklubbens -bl.a. har de jo "tolling" med (vel logisk nok at det er med racen taget i betragtning).

 

Nå, men ellers er jeg ret enig med dig omkring lanradoodlen... Og må indrømme at det jeg har læst om og fra den opdrætter der er heri landet, gør at jeg ville vælge hende fra. Ikke fordi jeg tror hun behandler hundene skidt eller noget -det aner jeg ikke en klap om.

 

Bente -jeg tror cockeren ville være det bedste bud blandt de hunde du har nævnt. Typisk bliver retrieverne lige tunge nok til AG, hvis du da vil mere end bare hygge med det? Hvis det mest bare er for at have det sjovt med hunden, så kan en af retrieverne sagtens være et godt bud.

Personligt havde jeg valgt en jagt-linielabbe hvis det var mig. De er trænbare, kvikke i hovedet og knapt så tunge som udstillingsmodellerne.

[Gæst stenshoej]

du træder ikke mig over tærene..

jeg hader at de bliver sammenlignet med golden.

 

tolleren er noget for sig selv :hjerte:

[Gæst Bente]

 

Der findes også goldens avlet på jagtlinjer.

 

Tror det kan være lettere at finde en sådan i Sverige, hvor man ikke har opdelt på samme måde som herhjemme, hvor nogle jagtracer (af retrievere og spaniels) er opdelt i Dansk Jagthunderegister (DJR) og DKK.

 

Af retrieverracer findes:

flatcoated

labrador

curly coated

cheasapeake bay

golden

 

Kan se du har været om de stødende hunde også. Nu har jeg ikke selv haft nogen, så kan ikke tale af egen erfaring. Men hundene er jo avlet til et langt større søg, ligesom jeg ikke ved hvor vandglade de egentlig er. Hvis vandglæde var et krav. Og så ved jeg ikke, hvor egnet til agility de er. De kan skam nok klare det fysisk, men det er jo en stor og lidt tung hund - uanset hvilken af dem man måtte vælge. Nå, ja - og så siger man jo ruhår er nogle skrappe sataner. Men har stadig ikke fundet ud af, om det skyldes den opdragelse de måske i højere grad møder end så mange andre racer?

 

I forhold til vand og agility er cocker måske et mere sikkert valg?

 

Hold da op hvor er den Golden flot, det er da lidt noget andet end de ufattelig dejlige og søde, men lidt tunge goldens jeg ofte ser til træning.

 

Jeg har også hørt det samme om Ruhår, noget med der er lidt terrier gen deri?

Og terrier skræmmer mig lidt.

Jeg er bange for at mit sindelag ville gå dårligt i spænd med en terrier, tror ikke jeg har tålmodigheden til dem. Desværre. Mange terrier racer er så utrolig dejlige at kigge på og har så utrolig meget charme.

 

Jeg kigger lige på de andre retrivere du nævnte.

 

Jeg ved det ikke skal være en Flatcoated. Den er for hurtig for mig og lige i overkanten lalleglad. Ellers en dejlig hund. Der er bare noget ved den der får mig til at tænke Setter (Som der vist også er i dem, så vidt jeg husker) og de har alt for meget energi for mig.

 

Curly coated og Cheasapeake bay kender jeg ikke noget til.

Følger lige op på dem.

 

Cocker overvejer jeg stadig meget, jeg er bare lidt bange for deres ører. De har jo ry for at have tendens til problemer hvad det angår?

Vi lever i skov og nær vand, masser af blade og jord, der nok ville gå lige i ørerne på sådan en. Tænker det ville være lidt synd?

De virker dog, som om de har et usædvanligt dejligt sind.

 

Hvad angår Doodles, så har de kun interesse, hvis de kan fåes i Danmark.

Det der med at importere hunde, det har jeg for det første ingen erfaring med og det ville virke for fremmed for mig at gøre og for det andet, så vi har så mange hunde i Danmark, som har brug for et hjem.

Der er jo de første 30 hunde jeg bliver forelsket i bare i dba., så der er bestemt en Dansk avlet hund til os derude et sted.

[Gæst Bente]

vand, agility, rigtig familiehund, kvik, lærenem..

 

retriever..

 

 

synes det hele passer godt til en toller.

 

de er dog lidt mere livlige end retrievere flest.

 

Livlige som Flatcoated?

 

Min mand drømmer om en Toller, tror lidt han har sat sådan en på sin ønskeliste som sin næste agility hund.

 

Den hund vi skal have, hvis vi skal have en mere, skal være min anden agility hund, primært.

 

Vi har dog kigget på diverse opdrættere af tollere for lang tid siden, men det kunne jo være vi endte op med to engang ude i fremtiden så. :slem:

 

Hvor signal følsomme er Tollere?

Er de at sammenligne med Border Collier?

[Gæst Bente]

Hvordan skal den forståes? Jagtlinier findes i stor udstrækning osse i DKK, hvor retrieverklubben jo gør det en hel del i markprøver. Så kan ikke se hvordan du mener at racen er delt i DJR/DKK.

Ikke udover at DJR jo = at der (oftest) avles på jagtlinier, og at der ikke er nogen avlsrestriktioner.

 

Ang tolleren, så kunne jeg forestille mig at det skyldes at den har et helt andet arbejdsområde end de øvrige retrievere, og måske ikke anses for at være en "rigtig" retriever (undskyld -jeg skriver det altså ikke for at træde nogen over tæerne, for jeg synes da det er dejlige hunde:))

Jeg VED ikke om det er derfor, men det er mit bud.

 

Deres markprøver adskiller sig osse fra retrieverklubbens -bl.a. har de jo "tolling" med (vel logisk nok at det er med racen taget i betragtning).

 

Nå, men ellers er jeg ret enig med dig omkring lanradoodlen... Og må indrømme at det jeg har læst om og fra den opdrætter der er heri landet, gør at jeg ville vælge hende fra. Ikke fordi jeg tror hun behandler hundene skidt eller noget -det aner jeg ikke en klap om.

 

Bente -jeg tror cockeren ville være det bedste bud blandt de hunde du har nævnt. Typisk bliver retrieverne lige tunge nok til AG, hvis du da vil mere end bare hygge med det? Hvis det mest bare er for at have det sjovt med hunden, så kan en af retrieverne sagtens være et godt bud.

Personligt havde jeg valgt en jagt-linielabbe hvis det var mig. De er trænbare, kvikke i hovedet og knapt så tunge som udstillingsmodellerne.

 

Okay.

 

Hvad er Tolling iøvrigt? :hmm:

 

Og der bliver talt godt om Cocker allerede, det begynder at ligne et reelt bud.

 

Hvordan er Cockeren sammenlignet med Retrieveren?

Hvor stort ville skridtet være fra Retriever til Cocker foreksempel?

Og hvor signal følsomme er de?

 

Og jeg er meget forvænt med Retriver blandinger.

Min Lab. blanding er Shæfer/Lab. Han forstår en øvelse efter et par gange.

Jeg er selv ret kvik i pæren og kan godt lide den der fornemmelse af, at hunden kan næsten tankelæse og forudse mine tanker. Det gør træning til en leg.

Men samtidig har jeg en forkærlighed for et lidt langsommere tempo, gerne med fjerndirigering så meget som muligt. Jeg kan ikke og vil ikke løbe en Border Collie op f.eks.

Borderen når også at lave tre ting, før end jeg får vist et signal.

 

Der skal være ro på, men hunden må gerne kunne fange sammenhænge hurtigt.

[Gæst stenshoej]

Livlige som Flatcoated?

 

Min mand drømmer om en Toller, tror lidt han har sat sådan en på sin ønskeliste som sin næste agility hund.

 

Den hund vi skal have, hvis vi skal have en mere, skal være min anden agility hund, primært.

 

Vi har dog kigget på diverse opdrættere af tollere for lang tid siden, men det kunne jo være vi endte op med to engang ude i fremtiden så. :slem:

 

Hvor signal følsomme er Tollere?

Er de at sammenligne med Border Collier?

 

Der er noget krudt i dem.

har aldrig oplevet andre flatcoated (andet end dem som bliver holdt som "familiehunde".

så ved ikke hvordan de agerer ude, til træning osv.

 

Men trænede selv AG med min gamle toller, og det var virkelig noget der duttede.

Og med den rigtige motivation, var der også fart på!

 

Vil ikke sige at tollere er mega signalfølsomme, men de er dog meget gode til at udtrykke sig, og opfanger også meget let kropssprog.

(mest med mennesker.. kan ikke lige prale af at Robin var god til at læse andre hunde, og respektere deres grænser )

Men som sagt, de opfanger meget let kropssprog, men samtidig ikke så det gør vitterligt.

de kryber ikke sammen, hvis man har en dårlig dag.

Men de er lette at skabe en utrolig god kommunikation med..

kunne f.eks. med robin, få ham til at lave div. tricks, ved bare at give ham et blik.. så fangede han det (næsten) hver gang, hvad jeg ville have ham til.

 

 

men de tollere jeg kender, er på ingen måde usikre eller nervøse.

dog er der blevet avlet på en masse skidt de senere år..

så når du kigger opdrætter, skal du holde øje med hvordan deres hunde er.

for hører at der er flere og flere tollere i DK, som er utrolig nervøse.

Men det er på ingen måde noget jeg kender fra min egen.

[Gæst Michelle w]

Tolling er i mine øjne en vovse der farer forvirret rundt ved vandkanten:mrgreen:

 

Men dem der har dem, siger de lokker ænder til... Jeg ved ikke meget om det, så hvordan det fungerer i praksis kan jeg ikke rigtigt sige så meget om:-)

 

Jeg har ikke selv haft toller, men har trænet med et par stykker og mit indtryk er at det er livlige og "glade i låget" hunde, som gerne vil... Men osse hunde som ikke tåler for mange gentagelser, og som ikke er så fokuserede på opgaven som jeg oplever ved andre retrievere.

 

Curly coaten er osse en hund med temmeligt meget gang i. Jeg synes det er en sjov hund -nok osse tildels fordi de ser ud som de gør:lol:

[Gæst Bente]

Der er noget krudt i dem.

har aldrig oplevet andre flatcoated (andet end dem som bliver holdt som "familiehunde".

så ved ikke hvordan de agerer ude, til træning osv.

 

Men trænede selv AG med min gamle toller, og det var virkelig noget der duttede.

Og med den rigtige motivation, var der også fart på!

 

Vil ikke sige at tollere er mega signalfølsomme, men de er dog meget gode til at udtrykke sig, og opfanger også meget let kropssprog.

(mest med mennesker.. kan ikke lige prale af at Robin var god til at læse andre hunde, og respektere deres grænser )

Men som sagt, de opfanger meget let kropssprog, men samtidig ikke så det gør vitterligt.

de kryber ikke sammen, hvis man har en dårlig dag.

Men de er lette at skabe en utrolig god kommunikation med..

kunne f.eks. med robin, få ham til at lave div. tricks, ved bare at give ham et blik.. så fangede han det (næsten) hver gang, hvad jeg ville have ham til.

 

 

men de tollere jeg kender, er på ingen måde usikre eller nervøse.

dog er der blevet avlet på en masse skidt de senere år..

så når du kigger opdrætter, skal du holde øje med hvordan deres hunde er.

for hører at der er flere og flere tollere i DK, som er utrolig nervøse.

Men det er på ingen måde noget jeg kender fra min egen.

 

Da vi kiggede på dem for snart 5-6 år siden, der kiggede vi på DKK opdrættere.

DKK plejer jo at være et kvalitetsmærke sådan i gængs omtale, men er det noget vi egentlig kan regne med?

 

Eller er der meget forskel på de opdrættede hunde også indenfor DKK regi?

 

Den lyder iøvrigt slet ikke som en helt dum race til mig.

 

Hvilken race vil du sige Tolleren ligner mest, Labben eller den Flat coated?

[Gæst mk101]

I forhold til det med jagtlinjer og Sverige, så har jeg vist været lidt for hurtig. For det er jo mig der glemmer, at man hos retrieverne ikke har udstillingskrav under DKK som man jo har på spaniels. Hvilket betyder, at der er en helt anden (manglende) opdeling mellem udstillingslinjer og jagtlinjer i Sverige.

 

Så den snupper jeg lige tilbage igen, den med at skulle finde golden af jagtlinjer i Sverige.

 

Kender ikke tolleren så godt, men som det siges, er den lavet til andejagt, hvor den arbejder ved at "tolle" i vandkanten, hvilket lokker ænder til, som jægeren så skyder. Går ud fra den også skal apportere, nu det er en retriever. Tror også man skal vare sig lidt når man finder opdrætter. Tror racen har lidt den samme tort som kooikeren; for stor interesse og popularitet for hurtigt.

 

Men sikkert et udmærket valg til dine tanker, ønsker, planer og drømme.

 

I forhold til cockeren opfatter jeg dem ikke som værende markant anderledes end retrievere. De er begge avlet til samarbejde med fører, og er derfor ganske førerfikserede. De skal aktiveres godt, men også med cockeren skal man se sig godt for, når man skal vælge opdrætter. På udstillingslinjerne har man generelt for stor tendens til at avle på voldsomt store pelse, og på jagtlinjerne er der en vis tendens til at avle på "det at køre højt". Der findes selvfølgelig gode opdrættere og eksemplarer på hver side af interesseområdet.

 

I forhold til ørerne er der ikke voldsomt store problemer. Til gengæld kan det være svært at holde dem pænt, hvis de får lov at have fuld længde. Mange klipper hunden meget ned, for at have lettere ved at holde pelsen. Hvilket ofte er endnu et minus ved racen; der skal bruges tid eller penge på at holde pels. Det skal der ikke i samme grad på en retriever.

 

Og så syntes jeg cockeren er en lille smule overkåd for min præference. Tror ikke jeg nogensinde selv ender med en, selvom jeg syntes det er en dejlig hund og race.

[Gæst Bente]

Tolling er i mine øjne en vovse der farer forvirret rundt ved vandkanten:mrgreen:

 

Men dem der har dem, siger de lokker ænder til... Jeg ved ikke meget om det, så hvordan det fungerer i praksis kan jeg ikke rigtigt sige så meget om:-)

 

Jeg har ikke selv haft toller, men har trænet med et par stykker og mit indtryk er at det er livlige og "glade i låget" hunde, som gerne vil... Men osse hunde som ikke tåler for mange gentagelser, og som ikke er så fokuserede på opgaven som jeg oplever ved andre retrievere.

 

Curly coaten er osse en hund med temmeligt meget gang i. Jeg synes det er en sjov hund -nok osse tildels fordi de ser ud som de gør:lol:

 

Så lyder de som om de har meget til fælles med Flat Coaten alligevel.

 

Og øv, de skal da ikke løbe i vandkanten, de skal have lyst til at springe lige ud i det.

Min nuværende voksne Lab. han løb i åen fra dag et vi havde ham og han elsker at stå ude i havet med bugen godt nede i vandet.

Jeg elsker at se på hunde, der elsker vand, det gør det også det sjovere at træne aport i vand.

 

Mon Cockere er rigtig glade for vand. :hmm:

[Gæst Bente]

 

Kender ikke tolleren så godt, men som det siges, er den lavet til andejagt, hvor den arbejder ved at "tolle" i vandkanten, hvilket lokker ænder til, som jægeren så skyder. Går ud fra den også skal apportere, nu det er en retriever. Tror også man skal vare sig lidt når man finder opdrætter. Tror racen har lidt den samme tort som kooikeren; for stor interesse og popularitet for hurtigt.

 

 

Øv. Jeg ville ikke ane hvilken opdrætter, jeg skulle fæstne lid til så.

Jeg har aldrig købt hund af registreret opdrætter, så jeg ville i forvejen være lidt skeptisk.

Når jeg vælger hvalpe, så besøger jeg de første ti steder og når jeg får den rigtige hvalp i hænderne, så fortæller min mave mig det.

Jeg synes det virker som om, at blandingsracer er lidt sundere end renavlede racer. - Har (syv-ni-tretten) ikke haft problemer med sygdom hos nogen hund jeg har haft. En orm eller lidt øjenbetændelse og lidt grå stær hos en gammel hund, er hvad jeg har oplevet.

De der sygdomme og skavanker der synes at følge renavlede hunde, de gør mig noget bekymret.

 

 

På udstillingslinjerne har man generelt for stor tendens til at avle på voldsomt store pelse, og på jagtlinjerne er der en vis tendens til at avle på "det at køre højt". Der findes selvfølgelig gode opdrættere og eksemplarer på hver side af interesseområdet.

 

Ja jeg er ikke til for meget pels. Den må ikke være helt kort, så fryser de for let om vinteren, det synes jeg er synd til vintertræning.

De skal heller ikke have for meget pels, så kommer de bare til at ligne en rodebutik med den natur vi lever i.

De skal kunne falde naturligt ind i miljøet.

 

Det med stress niveauet i jagtlinierne, det lyder ikke rart heller.

Jeg har det rigtig skidt med stress hos hunde.

 

I forhold til ørerne er der ikke voldsomt store problemer. Til gengæld kan det være svært at holde dem pænt, hvis de får lov at have fuld længde. Mange klipper hunden meget ned, for at have lettere ved at holde pelsen. Hvilket ofte er endnu et minus ved racen; der skal bruges tid eller penge på at holde pels. Det skal der ikke i samme grad på en retriever.

 

 

Ja det er svært at komme udenom, hvor let en retriver er og hvor nem den er at træne. Den er bare lidt af et vidunder.

 

Og så syntes jeg cockeren er en lille smule overkåd for min præference. Tror ikke jeg nogensinde selv ender med en, selvom jeg syntes det er en dejlig hund og race.

 

Den må godt være glad og kælen, men hvor overkåd er den?

Er vi over i kåd som Flat Coated kåd?

[Gæst mk101]

Mon Cockere er rigtig glade for vand. :hmm:

 

Oh, yes!

 

Du kan overveje at se på FT spaniels, der generelt har mindre pels end udstillingstyperne. Og deraf noget lettere at holde. Som sagt ville jeg bare være meget varsom, hvis jeg skulle vælge at købe en sådan spaniel.

 

Det er min opfattelse - dermed ikke sagt det er en sandhed - at der hos nogle opdrættere (og det gælder sådan set både standard og FT) ikke er gjort de store tanker om, hvorfor man sætter de to forældredyr sammen. Tanken med FT spaniels var (da de brød ud af DKK og startede under DJR), at det var jagthunderegistrering tilbage til jagtfolket. De sidste mange besøg jeg har haft på deres hvalpeliste, viser dog at der er langt mellem hunde, der har været på prøve inden de får hvalpe. Og så er der ikke tjekket for HD, PRA eller andet man ved ligger til racerne.

 

Derfor syntes jeg ofte man kan se, at der er nogle FT spaniels, der kører i et forkert og uhensigtsmæssigt gear. Der er blevet avlet mere på hurtighed og iver end reel jagtpassion og samarbejdsevner. Noget som ville blive afdækket på prøver.

 

Steen Stenild (med brugernavnet Tacora) har FT springer, og jeg har en fornemmelse af, at han er godt inde i FT verdenen og ville kunne fortælle hvilke opdrættere, der er værd at bruge mere tid på.

 

Køber man en FT spaniel i Sverige (der kaldet jakt spaniel), vil den kunne fås med SKK stambog, og man har samme mulighed for at gå på det svenske hundeweb og tjekke linjer som havde man en hund med DKK stamtavle.

[Gæst mk101]

Jeg synes det virker som om, at blandingsracer er lidt sundere end renavlede racer. - Har (syv-ni-tretten) ikke haft problemer med sygdom hos nogen hund jeg har haft. En orm eller lidt øjenbetændelse og lidt grå stær hos en gammel hund, er hvad jeg har oplevet.

De der sygdomme og skavanker der synes at følge renavlede hunde, de gør mig noget bekymret.

 

Når du tænker sådan, skal du blot huske på, at hvis man ikke tjekker for noget, opdager man heller ikke noget skidt.

 

Der findes ingen belæg for at sige, at blandingshunde er mere eller mindre syge end renracede hunde. Forskellen finder du i, at man ved racehunde har krav til diverse sundhedstjek, hvorfor man finder diverse skavanker. Samtidig er stamtavler en mulighed for, at der kan undersøges arvelighed - hvilket vil sige at man netop på grund af racehundene finder frem til sygdomme - og deres kur (så vidt muligt).

 

Mit gæt er fortsat, at langt flere racehunde bruges til diverse former for hundesport, og derfor er disse ejere mere opmærksomme på, om hunden giver udtryk for skavanker og får generelt taget diverse røntgenbilleder og foretaget diverse undersøgelser.

 

Et andet gæt går på, at under 5% af ikke-stambogsførte hunde får andet sundhedstjek end det årlige dyrlægebesøg - mens mod 20% af stambogsførte hunde får taget HD eller AA billeder, får lavet patella undersøgelse, lyst øjnene, hjertescannet - og alt det andet man kan undersøge, for at være sikker på, at ens egen hund er sund og rask.

[Gæst Bente]

Når du tænker sådan, skal du blot huske på, at hvis man ikke tjekker for noget, opdager man heller ikke noget skidt.

 

Der findes ingen belæg for at sige, at blandingshunde er mere eller mindre syge end renracede hunde. Forskellen finder du i, at man ved racehunde har krav til diverse sundhedstjek, hvorfor man finder diverse skavanker. Samtidig er stamtavler en mulighed for, at der kan undersøges arvelighed - hvilket vil sige at man netop på grund af racehundene finder frem til sygdomme - og deres kur (så vidt muligt).

 

Mit gæt er fortsat, at langt flere racehunde bruges til diverse former for hundesport, og derfor er disse ejere mere opmærksomme på, om hunden giver udtryk for skavanker og får generelt taget diverse røntgenbilleder og foretaget diverse undersøgelser.

 

Et andet gæt går på, at under 5% af ikke-stambogsførte hunde får andet sundhedstjek end det årlige dyrlægebesøg - mens mod 20% af stambogsførte hunde får taget HD eller AA billeder, får lavet patella undersøgelse, lyst øjnene, hjertescannet - og alt det andet man kan undersøge, for at være sikker på, at ens egen hund er sund og rask.

 

Var lige nødt til at finde Stenild, mente bestemt han havde Engelske Springere og det navn syntes jeg ikke startede med FT.

/flasher lige min uvidenhed.

 

Engelsk Springere har så vidt jeg husker en ret stor aktionsradius?

Jeg kan godt lide at mine hunde holder sig relativt tæt på os og hinanden på gåture.

Og igen, hvis der er fare for for meget stress, så ville jeg fortryde, at jeg ikke holdte mig til retrivere i sådan en situation.

 

Hvad angår sygdom, så begynder jeg efterhånden at tro, at jeg har en indre radar der kan opfange om en hund bærer en sygdom.

Jeg har altså aldrig oplevet alvorlig sygdom, hos en hund jeg har købt.

Jeg har ofte oplevet at sidde med de friskeste hvalpe i skødet, men hvor min mave bare har sagt, nej, den skal det ikke være. Kan være min intuation har vist noget, jeg ikke kunne se.

Ville være ærgerligt at få tildelt en hvalp af en opdrætter, som min mave i sidste ende siger nej til.

 

Alt det der HD og ting og sager som man undersøger for, det skræmmer mig helt vildt meget.

Sådan noget vil jeg helst slet ikke tænke på, når jeg skal købe hund.

Så har jeg det bedre med at vælge en hvalp, hvor et par naboers hunde er tørnet sammen under hækken.

 

Og når folk begynder at tale om jagtlinier og udstillingslinier, så føler jeg mig igen på herrens mark.

Hvis jagtlinierne har tendens til stress og udstillingslinierne har tendens til at avle hunde, der ikke er rigtig naturlige og brugsvenlige, så så ved jeg snart ikke. Suk.

[Gæst mk101]

Var lige nødt til at finde Stenild, mente bestemt han havde Engelske Springere og det navn syntes jeg ikke startede med FT.

/flasher lige min uvidenhed.

 

Husker ikke fordelingen på hans hunde, men han har 4. I hvert fald 2 er udstillingslinjer. Måske endda 3. Og i hvert fald en er FT. FT er en forkortelse for Field Trial (markprøve) og indikerer blot, at det er en hund avlet med fokus på det jagtlige. Mange bruger også bare termen engelsk springer spaniel om dem. I UK deles de i working og "almindelige" (husker ærligt talt ikke hvad de kalder dem, da man bruger working betegnelsen specifikt når man taler om FT), hvor working er FT.

 

Du kan tjekke hans hjemmeside. Tror faktisk det bare er tacora.dk?

 

Engelsk Springere har så vidt jeg husker en ret stor aktionsradius?

Jeg kan godt lide at mine hunde holder sig relativt tæt på os og hinanden på gåture.

Og igen, hvis der er fare for for meget stress, så ville jeg fortryde, at jeg ikke holdte mig til retrivere i sådan en situation.

 

Næh, de går tættere end en retriever, som man ofte sender ud på meget lange apporteringer. Spaniels er lavet til at støde vildt indenfor skudhold. Det vil sige de optimalt ikke skal løbe længere ud end 20 meter fra fører, for hvis de støder noget længere ude, er det med stor sandsynlighed ikke længere på skudhold når det har højden, hvor det er sikkert at skyde.

 

Faren ved spaniels er, at hvis de får lov at få for meget jagt uden lydigheden er på plads, kan de i den grad belønne sig selv, og begynde at gå alt for stort i deres iver for at lette vildt.

 

Hvad angår sygdom, så begynder jeg efterhånden at tro, at jeg har en indre radar der kan opfange om en hund bærer en sygdom.

Jeg har altså aldrig oplevet alvorlig sygdom, hos en hund jeg har købt.

Jeg har ofte oplevet at sidde med de friskeste hvalpe i skødet, men hvor min mave bare har sagt, nej, den skal det ikke være. Kan være min intuation har vist noget, jeg ikke kunne se.

Ville være ærgerligt at få tildelt en hvalp af en opdrætter, som min mave i sidste ende siger nej til.

 

Har du nogensinde fået en hund tjekket for at understøtte din egen oplevelse? Jeg tror på videnskab og det røntgenbillederne kan vise. Ingen kan på anden måde finde ud af, om hunden har OCD (ledmus), HD eller AA.

 

Hvis man af opdrætter får tildelt en hvalp man ikke ønsker, er man jo helt i sin ret til at takke nej.

 

Alt det der HD og ting og sager som man undersøger for, det skræmmer mig helt vildt meget.

Sådan noget vil jeg helst slet ikke tænke på, når jeg skal købe hund.

Så har jeg det bedre med at vælge en hvalp, hvor et par naboers hunde er tørnet sammen under hækken.

 

Det er for mig virkelig det samme som at pisse i bukserne for at holde varmen! Og det jeg "hører dig sige", er at du hellere vil stikke hovedet i busken og håbe på det bedste, i stedet for at gøre dit benarbejde godt nok, og gøre alt hvad du kan, for at sikre dig du tager det sundest mulige individ med hjem.

 

Og når folk begynder at tale om jagtlinier og udstillingslinier, så føler jeg mig igen på herrens mark.

Hvis jagtlinierne har tendens til stress og udstillingslinierne har tendens til at avle hunde, der ikke er rigtig naturlige og brugsvenlige, så så ved jeg snart ikke. Suk.

 

Der er ligeså mange meninger om dette, som der er hundeejere. Jagthundefolket syntes udstillingslinjerne er ubrugelige og store og tunge, mens udstillingsfolk syntes jagtlinjerne er små grimme hunde med kommodeben der aldrig tjekkes for sygdomme og har tendens til stress.

 

Så man må jo ud og danne sig sine egne indtryk. Hos spaniels syntes jeg fortsat standard/udstillingslinjerne fungerer efter formålet. Der er bare ikke mange, der går på prøver og viser det - hvilket i mine øjne har noget med specialklubbens opbygning af prøverne og prøvereglementet. De FT'ere jeg har kendt gennem tiden og de par stykker jeg har set på træningspladsen, har været nogle alt for livlige og uden stopknap.

 

Uanset om man taler udstillings eller jagtlinjer, skal man bare gøre sit fodarbejde ordentligt. Der er lorteopdrættere alle steder, der hellere vil se cool cash end at være deres opdræt bekendt. Og det er her jeg nogle gange syntes man skal vare sig ved at købe med tavle i organisationer, hvor det alene er op til folks egen samvittighed at teste avlsdyr (med mindre opdrætter i pågældende forening er sit ansvar bevidst, og tester selvom det ikke er et krav).

 

Begge steder findes der folk, der vælger at avle på forskruede dyr og giver køb på helheden. Det er bare med forskelligt formål de gør det.

[Gæst Bente]

Husker ikke fordelingen på hans hunde, men han har 4. I hvert fald 2 er udstillingslinjer. Måske endda 3. Og i hvert fald en er FT. FT er en forkortelse for Field Trial (markprøve) og indikerer blot, at det er en hund avlet med fokus på det jagtlige. Mange bruger også bare termen engelsk springer spaniel om dem. I UK deles de i working og "almindelige" (husker ærligt talt ikke hvad de kalder dem, da man bruger working betegnelsen specifikt når man taler om FT), hvor working er FT.

 

Du kan tjekke hans hjemmeside. Tror faktisk det bare er tacora.dk?

 

Næh, de går tættere end en retriever, som man ofte sender ud på meget lange apporteringer. Spaniels er lavet til at støde vildt indenfor skudhold. Det vil sige de optimalt ikke skal løbe længere ud end 20 meter fra fører, for hvis de støder noget længere ude, er det med stor sandsynlighed ikke længere på skudhold når det har højden, hvor det er sikkert at skyde.

 

Faren ved spaniels er, at hvis de får lov at få for meget jagt uden lydigheden er på plads, kan de i den grad belønne sig selv, og begynde at gå alt for stort i deres iver for at lette vildt.

 

Har du nogensinde fået en hund tjekket for at understøtte din egen oplevelse? Jeg tror på videnskab og det røntgenbillederne kan vise. Ingen kan på anden måde finde ud af, om hunden har OCD (ledmus), HD eller AA.

 

Hvis man af opdrætter får tildelt en hvalp man ikke ønsker, er man jo helt i sin ret til at takke nej.

 

Det er for mig virkelig det samme som at pisse i bukserne for at holde varmen! Og det jeg "hører dig sige", er at du hellere vil stikke hovedet i busken og håbe på det bedste, i stedet for at gøre dit benarbejde godt nok, og gøre alt hvad du kan, for at sikre dig du tager det sundest mulige individ med hjem.

 

Der er ligeså mange meninger om dette, som der er hundeejere. Jagthundefolket syntes udstillingslinjerne er ubrugelige og store og tunge, mens udstillingsfolk syntes jagtlinjerne er små grimme hunde med kommodeben der aldrig tjekkes for sygdomme og har tendens til stress.

 

Så man må jo ud og danne sig sine egne indtryk. Hos spaniels syntes jeg fortsat standard/udstillingslinjerne fungerer efter formålet. Der er bare ikke mange, der går på prøver og viser det - hvilket i mine øjne har noget med specialklubbens opbygning af prøverne og prøvereglementet. De FT'ere jeg har kendt gennem tiden og de par stykker jeg har set på træningspladsen, har været nogle alt for livlige og uden stopknap.

 

Uanset om man taler udstillings eller jagtlinjer, skal man bare gøre sit fodarbejde ordentligt. Der er lorteopdrættere alle steder, der hellere vil se cool cash end at være deres opdræt bekendt. Og det er her jeg nogle gange syntes man skal vare sig ved at købe med tavle i organisationer, hvor det alene er op til folks egen samvittighed at teste avlsdyr (med mindre opdrætter i pågældende forening er sit ansvar bevidst, og tester selvom det ikke er et krav).

 

Begge steder findes der folk, der vælger at avle på forskruede dyr og giver køb på helheden. Det er bare med forskelligt formål de gør det.

 

Ja der er meget at forholde sig til, hvis man vælger at gå på den måde grundig til værks.

Jeg er bange for, at jeg nok er mere til det hyggelige og ukomplicerede.

Det skal være hyggeligt at købe hund, jeg har ikke lyst til at skulle bekymre mig om den hund jeg køber, om den er rask eller ej.

 

Når der går for meget fagsnak i det, så synes jeg processen mister meget.

 

Racerne vil jeg gerne kende, tendenserne vil jeg gerne kende, om det er svært at omstille sig fra en race til en anden, vil jeg gerne vide, men jeg må indrømme, - jo mere jeg får indblik i opdrætter verdnen, jo mere kold virker den på mig.

Så vil jeg hellere købe vagabondens hvalpe. Svipserne og upserne.

 

Jeg tænker også lidt, at uanset hvor meget man skanner og tjekker på alle leder og kanter, så vil man aldrig kunne helgardere sig alligevel.

Det ville da være ærgerligt at bruge tid, bekymringer og gøre processen umagisk og bruge livrem og seler og så finde ud af, at den første gang man valgte at købe fra registreret opdrætter, at der gik det galt.

Så tror jeg nok jeg hellere vil købe den syge for færre penge, give den et godt liv så længe det varer og så købe en ny hund.

Man ønsker ikke scenariet, selvfølgelig gør man ikke det, men den syge skal vel også have et godt hjem.

[Gæst Michelle w]

Og når folk begynder at tale om jagtlinier og udstillingslinier, så føler jeg mig igen på herrens mark.

Hvis jagtlinierne har tendens til stress og udstillingslinierne har tendens til at avle hunde, der ikke er rigtig naturlige og brugsvenlige, så så ved jeg snart ikke. Suk.

 

Så enkelt er det ikke. Hos nogen racer forholder det sig sikkert sådan. men for i hvert fald labben er det ikke tilfældet.

Jagtlinierne har self mere drive, men de har ikke tendens til stress.

[Gæst Afganskmynde]

I forhold til det med jagtlinjer og Sverige, så har jeg vist været lidt for hurtig. For det er jo mig der glemmer, at man hos retrieverne ikke har udstillingskrav under DKK som man jo har på spaniels. Hvilket betyder, at der er en helt anden (manglende) opdeling mellem udstillingslinjer og jagtlinjer i Sverige.

 

Så den snupper jeg lige tilbage igen, den med at skulle finde golden af jagtlinjer i Sverige.

 

Kender ikke tolleren så godt, men som det siges, er den lavet til andejagt, hvor den arbejder ved at "tolle" i vandkanten, hvilket lokker ænder til, som jægeren så skyder. Går ud fra den også skal apportere, nu det er en retriever. Tror også man skal vare sig lidt når man finder opdrætter. Tror racen har lidt den samme tort som kooikeren; for stor interesse og popularitet for hurtigt.

 

Men sikkert et udmærket valg til dine tanker, ønsker, planer og drømme.

 

I forhold til cockeren opfatter jeg dem ikke som værende markant anderledes end retrievere. De er begge avlet til samarbejde med fører, og er derfor ganske førerfikserede. De skal aktiveres godt, men også med cockeren skal man se sig godt for, når man skal vælge opdrætter. På udstillingslinjerne har man generelt for stor tendens til at avle på voldsomt store pelse, og på jagtlinjerne er der en vis tendens til at avle på "det at køre højt". Der findes selvfølgelig gode opdrættere og eksemplarer på hver side af interesseområdet.

 

I forhold til ørerne er der ikke voldsomt store problemer. Til gengæld kan det være svært at holde dem pænt, hvis de får lov at have fuld længde. Mange klipper hunden meget ned, for at have lettere ved at holde pelsen. Hvilket ofte er endnu et minus ved racen; der skal bruges tid eller penge på at holde pels. Det skal der ikke i samme grad på en retriever.

 

Og så syntes jeg cockeren er en lille smule overkåd for min præference. Tror ikke jeg nogensinde selv ender med en, selvom jeg syntes det er en dejlig hund og race.

 

Denne slags hund ville vaere alle tiders, og saa er den nem at gaa tur med og ja, jeg synes den har en glad naese:5up:

[Gæst Afganskmynde]

Kunne ikke lade vaere:lol:

 

Ej, vi har cocker spaniel og der er jo pelspleje hver maaned. plus en ugentlig borstning. og orene skal holdes rene og klippede for at undgaa infektioner.

 

de er en GLAD hund der snuser meget, og ja, arbejder taet med sin ejer. den er lille men skal ud og lobe hver dag for at vaere glad. den er meget aktiv! vores er ca 9 - 10 aar og vil helst ud hver dag og lobe 1 time eller 2.

 

Prov denne her quiz som vil pejle dig ind paa den rette hund:vuf: for dig: dogtime.com/matchup/start

[Dorte]

Så enkelt er det ikke. Hos nogen racer forholder det sig sikkert sådan. men for i hvert fald labben er det ikke tilfældet.

Jagtlinierne har self mere drive, men de har ikke tendens til stress.

 

- og jagtlinierne behøves jo ikke nødvendigvis blive brugt til praktisk jagt.

 

I min søgning efter hvalp var jeg også forbi jagtgoldens (enten dog ved en lab). De er skønne hunde, som skal bruges. Der er en del af dem, som når rigtig langt i både lydighed og rally.

 

Min opdrætter har både jagtgoldens og labber, og jeg er sikker på, at hun ville være villig til en snak om hvad en jagtgolden er for en størrelse.