Hop til indhold

Hvornår kastererer man..?


Tine1
 Share

Recommended Posts

Otto var til teenage tjek hos dyrlægen i går.. og jeg var noget rystet over hendes udmelding om min baby..

 

"Hvis den der alfa adfærd udvikler sig, så synes jeg, at du skal overveje, at få ham kastereret"

 

Alfa adfærd...??? Otto!?!?!:shock::lol:

 

Hendes udtalelse var på baggrund af en meget selvsikker og tryg hund, der nysgerrigt undersøgte alt omkring sig. Blev fornærmet, når mennesker og dyr på klinikken ikke gad hilse og lege.. og så svarede han ret kraftigt igen under undersøgelsen. Ikke på en "åh nej hvad sker der måde" mere sådan en "fingrene væk søster måde"..

 

Nå ja - og så gjorde han det stik modsatte af, hvad jeg bad ham om.. :stupid:

 

Prøvede at forklare det med almen dårlig opdragelse - men hun mente, at det var Ottos TYDELIGE alfa tilbøjeligheder, der skinnede igennem.

 

 

Hvornår og hvorfor kastererer man sin hanhund..? Er det etisk forkert at klippe bollerne, for at forme dyret, som man selv ønsker?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 130
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Nix!, bare af med kuglerne.

 

Og på med vanten med træning. Så længe han kan god omgangstone, så kan han være ligeså meget alfa han har lyst til.

 

Bare fordi man er en alfa, behøver man jo ikke være en bisse. :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tilføjelse:

 

Noget som hun også mente karakteriserede alfa adfærden, var vores magtkampe. F.eks. når han skal have klippet negle. Hvor de fleste hunde (ifølge hende) kan afledes med godbider osv, skal Otto sættes på plads. Godbidder har ingen effekt. Det eneste der virker er øjenkontakt, jeg holder ham fast og siger bestemt "det er MIG der bestemmer".

 

Ifølge hende vil de fleste hunde blive mere stressede af den håndtering... med mindre der er tale om en hund, der vil bestemme.

Link til indlæg
Del på andre sites

"Hvis den der alfa adfærd udvikler sig, så synes jeg, at du skal overveje, at få ham kastereret"

Det er i høj grad et spørgsmål om ejers indstilling, om en hund skal kastreres eller ej. Hvis du ikke selv har spor problemer med en selvsikker hanhund, så lad ham da forblive intakt.

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg er godt nok meget uenig. altså ikke i, at du skal kastrere otto, hvis det er det du ønsker. men i, at hvad du fortæller, skulle have noget som helst med alfa at gøre. synes bare, at jeg har hørt SÅ mange historier, om dyrlæger der udtaler sig om adfærd, uden at have noget som helst at have det i. så det ville jeg ærligt talt springe op og falde ned på. oplever i øvrigt ikke otto, som særligt "dominerende", eller hvad hendes pointe nu var. eller specielt sådan over-"sexet". håber, at der kommer nogen på banen med større viden end mig, dog.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nix!, bare af med kuglerne.

 

Og på med vanten med træning. Så længe han kan god omgangstone, så kan han være ligeså meget alfa han har lyst til.

 

Bare fordi man er en alfa, behøver man jo ikke være en bisse. :hjerte:

 

Tak - for synes nemlig heller ikke, at han er en bisse.. Han er jo noget af det sødeste... med tilbøjelighed til egen vilje... :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

arj, altså, jeg synes, at det lyder helt galt, det den dyrlæge siger. hvis det var mig, var jeg simpelthen blevet virkelig gal. det lyder som om, at han/hun er af den gamle skole, der tror på, at hunden vil overtage verdensherredømmet - det tror jeg så ikke. tror bare ikke, at otto gider have klippet negle - halfdan er i øvrigt også ret ubestikkelig i den situation, han får lov at beholde sin enlige kugle alligevel :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg er godt nok meget uenig. altså ikke i, at du skal kastrere otto, hvis det er det du ønsker. men i, at hvad du fortæller, skulle have noget som helst med alfa at gøre. synes bare, at jeg har hørt SÅ mange historier, om dyrlæger der udtaler sig om adfærd, uden at have noget som helst at have det i. så det ville jeg ærligt talt springe op og falde ned på. oplever i øvrigt ikke otto, som særligt "dominerende", eller hvad hendes pointe nu var. eller specielt sådan over-"sexet". håber, at der kommer nogen på banen med større viden end mig, dog.

 

Det er heller ikke min egen opfattelse af ham. Når han er blandt mange hunde eller mennesker, søger han mig meget - og er faktisk ganske god til at høre efter (altså... sådan nogenlunde). Magtkampene kommer faktisk kun, når det er mig og ham - eller få andre. Men så er de der tilgengæld ofte. Og det var jo så også det, at hun var vidne til.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor gammel er han egenligt.

Og slap lige lidt af. Hvor mange hanpupertetshvalpe er ikke skide uartige og frække i puperteten.Og måske især under usædvanlig forhold som hos DR DYR. Husk lige, at de fleste dyrlæger har haft mindre timer i hundevurdering /adfærd end en god gennemsnitsopdrætter med år på bagen, på diverse kurser i lydighedstræning.

Hvis han bare er oppe i hormoner er han da nok lige så skideirreterende som min 13 mdr´s han kan være.

Og så fortsætter vi bare noget træning på hold, der giver pote hen ad vejen.

Drop kastration ind til videre, aner ikke hvorfor alle hanner skal kastreres , de skulle de ikke for 25 år siden.

Hvis du selv har problemer med for sejt adfærd, i forhold til ham, så bare få det løst, evt råd herigennem dette forum.

Jeg kastrererede en reddet græsk hanhvalp som nok 8-9 mdr´s , da jeg har fertile race tæver. Og jeg tror, at det var en dårlig løsning, men ellers havde han jo stået dernede i lille bur til han døede eller blev slagtet af stærkere hanhund.Det er jo ikke dit problem, her var det overlevelse eller intet hjem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er heller ikke min egen opfattelse af ham. Når han er blandt mange hunde eller mennesker, søger han mig meget - og er faktisk ganske god til at høre efter (altså... sådan nogenlunde). Magtkampene kommer faktisk kun, når det er mig og ham - eller få andre. Men så er de der tilgengæld ofte. Og det var jo så også det, at hun var vidne til.

 

jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at det at kastrere ham, pludselig ville gøre ham vild med negleklipning og den slags "overgreb". nu er en dyrlægesituation jo også noget særligt - hvis min dyrlæge skulle vurdere halfdan, ville hun sige at han var en bange af sig og stresset hund, hvor jeg skulle arbejde med hans selvtillid og socialisering eller hvadvedjeg. men sådan er han jo slet ikke til hverdag. min pointe er bare - at man altså ikke kan vurdere en hund ud fra, hvordan den opfører sig på et dyrlægebord. skulle du have en rigtig vurdering af otto, skulle det jo ske i hverdagssituationer. og af en der virkelig ved noget om hundeadfærd - og det gør dyrlæger altså sjældent i særligt høj grad.

Link til indlæg
Del på andre sites

Noget som hun også mente karakteriserede alfa adfærden, var vores magtkampe. F.eks. når han skal have klippet negle.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad din dyrlæge ville have sagt om Sofus. Hvis du vidste, hvor hidsigt han hakkede ud efter mig som lille, når jeg friserede/trimmede/børstede tænder/klippede negle på ham.....heldigvis har jeg en god teknik, så jeg ikke blev bidt, men jeg opfattede det ALDRIG som en magtkamp. Blot som en uheldig måde at manifestere sin stærke vilje på.

 

Jeg tog aldrig "kampen" op, men valgte i stedet at hviske til ham, fx "Ja, jeg ved det godt, men der er ikke noget at gøre ved det, do".

 

Hver gang jeg hviskede, holdt han inde med sine dårlige manerer og kiggede forbløffet på mig, og efter nogle uger kunne jeg pille-rode-rage alt det, jeg havde lyst til.

 

Jeg opnåede - i mine egne øjne i det mindste - to ting: Jeg fik min vilje OG jeg masede ikke hvalpen.

 

Sådan ville jeg ikke reagere i alle situationer, men pille-rode-rage-situationen opfattede jeg mest som ren indlæring, og så gjorde det ikke så meget, om det tog sin tid. :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er heller ikke min egen opfattelse af ham. Når han er blandt mange hunde eller mennesker, søger han mig meget - og er faktisk ganske god til at høre efter (altså... sådan nogenlunde). Magtkampene kommer faktisk kun, når det er mig og ham - eller få andre. Men så er de der tilgengæld ofte. Og det var jo så også det, at hun var vidne til.

 

Jeg ville aldrig kasterere min hund på baggrund af en dyrlæges vurdering, de er netop ikke adfærdsspecialister. Og hvis man skal være lidt kynisk så er en kasteration penge til hende :rolleyes:

 

Den situation som Aslan beskriver har jeg også oplevet, dog med en hundetræner der dømte min dengang 13 uger gamle hvalp til at være en alfa der ville tage magten i hjemmet. Der er desværre nogle mennesker der er meget hurtige til at komme med den slags vurderinger på baggrund af en enkelt observation af en hund.

 

Hvis du selv vurderer at du gerne vil have ham kastereret fordi du tror det vil have en god effekt på jeres indbyrdes forhold så er det en anden sag :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor gammel er han egenligt.

 

Han er ved at være 9 mdr. Så hormonerne er nok også på sit højeste nu.

 

jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at det at kastrere ham, pludselig ville gøre ham vild med negleklipning og den slags "overgreb". nu er en dyrlægesituation jo også noget særligt - hvis min dyrlæge skulle vurdere halfdan, ville hun sige at han var en bange af sig og stresset hund, hvor jeg skulle arbejde med hans selvtillid og socialisering eller hvadvedjeg. men sådan er han jo slet ikke til hverdag. min pointe er bare - at man altså ikke kan vurdere en hund ud fra, hvordan den opfører sig på et dyrlægebord. skulle du have en rigtig vurdering af otto, skulle det jo ske i hverdagssituationer. og af en der virkelig ved noget om hundeadfærd - og det gør dyrlæger altså sjældent i særligt høj grad.

 

Hvis Otto havde opført sig meget anderledes, ville jeg også bare have rystet på hovedet af hende... men "problemet" er, at han faktisk opførte sig ret Otto-agtigt på det dyrlægebord.. Glad, imødekommende osv. - altså når hun bare ikke hev for meget i ham. Ligeså snart hun slap, elskede han hende igen.

 

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad din dyrlæge ville have sagt om Sofus. Hvis du vidste, hvor hidsigt han hakkede ud efter mig som lille, når jeg friserede/trimmede/børstede tænder/klippede negle på ham.....heldigvis har jeg en god teknik, så jeg ikke blev bidt, men jeg opfattede det ALDRIG som en magtkamp. Blot som en uheldig måde at manifestere sin stærke vilje på.

 

Jeg tog aldrig "kampen" op, men valgte i stedet at hviske til ham, fx "Ja, jeg ved det godt, men der er ikke noget at gøre ved det, do".

 

Hver gang jeg hviskede, holdt han inde med sine dårlige manerer og kiggede forbløffet på mig, og efter nogle uger kunne jeg pille-rode-rage alt det, jeg havde lyst til.

 

Jeg opnåede - i mine egne øjne i det mindste - to ting: Jeg fik min vilje OG jeg masede ikke hvalpen.

 

Sådan ville jeg ikke reagere i alle situationer, men pille-rode-rage-situationen opfattede jeg mest som ren indlæring, og så gjorde det ikke så meget, om det tog sin tid. :cool:

 

Har virkelig forsøgt mange forskellige metoder til at få ham til at ligge stille i de der situationer. Og der er ingen tvivl om, at den "magtliderlige" er den mest effektive, hvor jeg får tid til at gøre det ting, der skal gøres uden konstant at skulle hviske, nusse og fodre ham.

Selvfølgelig er vi gode venner imens. Laver ikke overgreb på min hund - og vi har faktisk en ganske hyggelig stund, når han har fundet ud af, hvem der er den stærkeste...:mrgreen:

 

Jeg ville aldrig kasterere min hund på baggrund af en dyrlæges vurdering, de er netop ikke adfærdsspecialister. Og hvis man skal være lidt kynisk så er en kasteration penge til hende :rolleyes:

 

Den situation som Aslan beskriver har jeg også oplevet, dog med en hundetræner der dømte min dengang 13 uger gamle hvalp til at være en alfa der ville tage magten i hjemmet. Der er desværre nogle mennesker der er meget hurtige til at komme med den slags vurderinger på baggrund af en enkelt observation af en hund.

 

Hvis du selv vurderer at du gerne vil have ham kastereret fordi du tror det vil have en god effekt på jeres indbyrdes forhold så er det en anden sag :-D

 

I har nok ret mht at det ikke er dyrlægerne, der er adfærdsspecialisterne.. Havde jeg faktisk ikke rigtigt tænkt før I skrev det..

 

Forsøger mig med min almene fornuft - og p.t. ser jeg ikke hans testosteronbalance, som noget problem, der ikke kan løses med træning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis Otto havde opført sig meget anderledes, ville jeg også bare have rystet på hovedet af hende... men "problemet" er, at han faktisk opførte sig ret Otto-agtigt på det dyrlægebord.. Glad, imødekommende osv. - altså når hun bare ikke hev for meget i ham. Ligeså snart hun slap, elskede han hende igen.

 

se, det synes jeg jo lyder som en virkelig sund og tillidsfuld og normal hund! og hvis han mentalt er sund og stærk, tror jeg igen ikke, at en kastration vil gøre nogen forskel. men det er jo så svært at spå om. det kan jo også have uheldige konsekvenser, rent adfærdsmæssigt. og det her med at finde sig i håndtering er, her er jeg helt enig med dina, et rent træningsspørgsmål.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan ikke huske hvad hormonet hedder...

Det er ikke kun testosteron, der er et andet stof, som hanhunde producerer.

 

Sagen med det stof er, at det holder dem oppe på dupperne.

 

Når man så kastererer, så sænker man produktionen af det stof.

 

Det mindster så ting som stress og nervøsitet, aggression. Tager lige toppen af skarpheden.

 

Det fjerner dog ikke en hunds angst for negleklipning, sådan noget skal trænes.

 

Har selv lige fået kasteret vores Border for et par måneder siden, det har givet en meget tydelig forandring.

Han blev dog kasteret meget sent, han var allerede 3 år gammel, så alle hans hanhunde vaner er intakte. Han er stadig lige vild med damer og hans rutiner med at urinmarkerer sin autoritet overfor andre hunde, de er også intakte.

Vi vidste godt at kastration i den alder kun ville have en 50/50% chance for at ændre hans adfærd, men det gik så til den gode side. Han er knap så skarp og kan nemmere bevare fatningen under træning.

 

Men som regel får jeg hanhunde kasteret ved 6-8 måneders alderen, alt efter om testiklerne er faldet ned, det giver en lidt permanent hvalpet hund, men det synes jeg nu egentlig er meget rart.

Interessen for damer når heller ikke rigtig at blive vakt, den kan være til stede, men ikke særlig tydelig eller vedvarende.

 

Såå jeg ved ikke. Af erfaring så synes jeg det har virket rigtig fint at få hanhundene kastereret tidligt.

Derud over er det også en tradition her hvor jeg kommer fra, og man undgår også upsere. :-D

 

Hvis han har en god portion temperament i sin personlighed fra fødslen af, så kan kastrationen også hjælpe ham lidt, så han ikke føler at verden falder sammen, når I skal træne alle "ubehagelighederne" .

 

Der er så også den mulighed at give ham noget beroligende, når I skal træne ting som negleklipning. (Så behøver du, som sådan ikke kasterere og du behøver kun medicinerer under indlæring.)

Det er lettere for ham at administrere sine indtryk, når ikke kemien i hans krop tager kontrollen fra ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

De er 3 dyrlæger på klinikken - og plejer ikke at bruge hende her... Insisterer på vores vanlige doktor næste gang:blink:

 

Jeg synes da ellers ikke dyrlægen lyder helt så tosset, ikke når jeg læser imellem linierne.

Hvis drengen fra naturens side har fået tildelt lige rigeligt med temperament og kemi der sætter gang i det temperament meget hurtigt.

Så kan jeg da kun se, at det er til hundens eget bedste. :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan ikke huske hvad hormonet hedder...

Det er ikke kun testosteron, der er et andet stof, som hanhunde producerer.

 

Sagen med det stof er, at det holder dem oppe på dupperne.

 

Når man så kastererer, så sænker man produktionen af det stof.

 

Det mindster så ting som stress og nervøsitet, aggression. Tager lige toppen af skarpheden.

 

Det fjerner dog ikke en hunds angst for negleklipning, sådan noget skal trænes.

 

Har selv lige fået kasteret vores Border for et par måneder siden, det har givet en meget tydelig forandring.

Han blev dog kasteret meget sent, han var allerede 3 år gammel, så alle hans hanhunde vaner er intakte. Han er stadig lige vild med damer og hans rutiner med at urinmarkerer sin autoritet overfor andre hunde, de er også intakte.

Vi vidste godt at kastration i den alder kun ville have en 50/50% chance for at ændre hans adfærd, men det gik så til den gode side. Han er knap så skarp og kan nemmere bevare fatningen under træning.

 

Men som regel får jeg hanhunde kasteret ved 6-8 måneders alderen, alt efter om testiklerne er faldet ned, det giver en lidt permanent hvalpet hund, men det synes jeg nu egentlig er meget rart.

Interessen for damer når heller ikke rigtig at blive vakt, den kan være til stede, men ikke særlig tydelig eller vedvarende.

 

Såå jeg ved ikke. Af erfaring så synes jeg det har virket rigtig fint at få hanhundene kastereret tidligt.

Derud over er det også en tradition her hvor jeg kommer fra, og man undgår også upsere. :-D

 

Hvis han har en god portion temperament i sin personlighed fra fødslen af, så kan kastrationen også hjælpe ham lidt, så han ikke føler at verden falder sammen, når I skal træne alle "ubehagelighederne" .

 

Der er så også den mulighed at give ham noget beroligende, når I skal træne ting som negleklipning. (Så behøver du, som sådan ikke kasterere og du behøver kun medicinerer under indlæring.)

Det er lettere for ham at administrere sine indtryk, når ikke kemien i hans krop tager kontrollen fra ham.

 

Det der med negleklipningen var sådan set bare et eksempel på en magtkamp. Men lige den vinder jeg jo hver gang - så det er ikke her, at jeg ser problemet.

 

Regner nu heller ikke med, at en kasteration vil få ham til at elske at blive soigneret... hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke rigtigt, hvad jeg har lyst til at ændre på min hund.

 

Jo - det skulle lige være hans selektive hørelse - og den har tæver i puberteten jo også?

 

Og så er han begyndt at tisse på os, når han bliver stresset.. f.eks. når et barn bliver hysterisk.. eller hvis kæresten får for meget opmærksomhed:genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes da ellers ikke dyrlægen lyder helt så tosset, ikke når jeg læser imellem linierne.

Hvis drengen fra naturens side har fået tildelt lige rigeligt med temperament og kemi der sætter gang i det temperament meget hurtigt.

Så kan jeg da kun se, at det er til hundens eget bedste. :vedikke:

 

jeg synes måske bare, at hun er lidt hurtig med konklusionerne. og så er jeg nok ikke fan af al den snak om alfa og magt imellem hund og menneske. og generelt synes jeg nok, at dyrlæger skal holde sig til at konkludere på hundens fysiske helbred - det er lige som det, de er uddannede til.

 

måske også fordi jeg kender otto, og han virker ikke på mig særligt temperamentsfuld overhovedet. han virker som en helt sund og almindelig teenagehund. og vi har vel alle haft vores uenigheder med hundene, ja? uanset om det så er hanhunde, tæver eller kastrater skal der jo indlæres nogle fælles spilleregler.

 

ps. tine, det er ikke fordi jeg er anti-kastration pr definition - synes bare ikke, at dit valg skal afgøres af dette alene. der er ret mange kastrationstråde herinde, hvis du overvejer rigtigt, ville jeg nok læse nogen af dem, der står meget fornuftigt både for og imod.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er noget med at testosteronet er STORT i sådan en unghund under kønsmodningen, altså seriøst stort. Motor var godt nok også rimelig hårdt ramt i hovedet, det var så mere rettet imod fremmede hanhunde, vi har ikke rigtigt haft noget herhjemme - men det kunne jo ligeså godt have været os han havde brændt alt det krudt af på.

 

Pludselig opdagede jeg, at han var stoppet med partou at knurre af alle ukendte hanner, hvilket nok mest skyldtes, at testosteronen faldt, men vi har også trænet det rigtig meget i nogle måneder. Så en stor dunk tålmodighed, og helt faste regler, så er jeg altså helt sikker på at Otto også nok skal komme igennem denne tid.

 

Er enig i, at pillen skal indlæres, og nej, jeg kommer heller ikke altid særlig langt med godbidder, så visse ting skal bare gøres og når vi så er færdige, så dygtig og her har du en tyggestang.

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg synes måske bare, at hun er lidt hurtig med konklusionerne. og så er jeg nok ikke fan af al den snak om alfa og magt imellem hund og menneske. og generelt synes jeg nok, at dyrlæger skal holde sig til at konkludere på hundens fysiske helbred - det er lige som det, de er uddannede til.

 

måske også fordi jeg kender otto, og han virker ikke på mig særligt temperamentsfuld overhovedet. han virker som en helt sund og almindelig teenagehund. og vi har vel alle haft vores uenigheder med hundene, ja? uanset om det så er hanhunde, tæver eller kastrater skal der jo indlæres nogle fælles spilleregler.

 

Ja jeg er nok over i den modsatte boldgade :-D, jeg synes næsten ikke, med de tider vi lever i, at vi kan tillade os ikke at neutralisere vores dyr, hvis vi ved at de ikke skal bruges til avl.

 

Det burde næsten være et gratis tilbud, at få neutraliseret et kæledyr.

 

Måske i byerne problemet ikke er så stort, der går alle hunde i snor 24/7, men herude på landet, der går naturen sin gang, når den melder sig.

 

Så alt efter situation og indstilling, så er det jo helt op til folk selv.

 

Personligt har jeg kun gode erfaringer med det.

 

Kastrater, der ingen interesse har i løbske tæver, kommer f.eks. heller ikke i kambolage med andre hanhunde, som føler at tæverne skal være deres.

Jeg har altid været glad for at mine hunde har trukket sig fra den slags tumult agtige scener. :hmm:

 

De virker også til at være lettere at holde hjemme på matriklen når naboernes tæver er løbske.

 

De har ikke så stor tendens til at kaste sig ud i konflikter med andre hunde i det hele taget.

 

De gør meget mindre, hvis overhovedet. (Kommer også lidt an på racen, men vores Border gøer meget mindre efter kastrationen og knap så skarpt, som før.)

 

Jeg kunne nok blive ved med listen af ting, jeg synes er godt ved kastration.

Men primært synes jeg det må være en hjælp for en hund, der har brug for at få balanceret sin indre kemi, så den ikke oplever verden så kraftigt og følsomt.

 

Men som sagt, helt op til folk selv. Min mand var indtil for nyligt meget stor fortaler for ikke at kastrerer, men har efter vi fik hans Border kastreret, ændret hans holdning.

 

Vi fik den kasteret fordi vi ønskede en tævehvalp. Det gik vi så væk fra igen, men før det, der nåede vi at kasterer. Det var så Borderen kunne nå at hele inden der kom hvalp i huset.

 

Men Borderen er faldet enormt meget til ro og den virker meget mere tilpas med sig selv. Nu behøver den ikke at holde øje med mennesker og hunde hele tiden, sådan som den gjorde før.

 

På den måde var det en hjælp for ham. Vi burde have gjort det tidligere, men min mand vidste jo ikke hvilken effekt det ville have, så det tog lidt tid at komme dertil.

Men bedre sent end aldrig. :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...