Hvornår kastererer man..?

[søster lagkage]

Ja jeg er nok over i den modsatte boldgade , jeg synes næsten ikke, med de tider vi lever i, at vi kan tillade os ikke at neutralisere vores dyr, hvis vi ved at de ikke skal bruges til avl.

 

Det burde næsten være et gratis tilbud, at få neutraliseret et kæledyr.

 

Måske i byerne problemet ikke er så stort, der går alle hunde i snor 24/7, men herude på landet, der går naturen sin gang, når den melder sig.

 

Så alt efter situation og indstilling, så er det jo helt op til folk selv.

 

Personligt har jeg kun gode erfaringer med det.

 

Kastrater, der ingen interesse har i løbske tæver, kommer f.eks. heller ikke i kambolage med andre hanhunde, som føler at tæverne skal være deres.

Jeg har altid været glad for at mine hunde har trukket sig fra den slags tumult agtige scener. :hmm:

 

De virker også til at være lettere at holde hjemme på matriklen når naboernes tæver er løbske.

 

De har ikke så stor tendens til at kaste sig ud i konflikter med andre hunde i det hele taget.

 

Jeg kunne nok blive ved med listen af ting, jeg synes er godt ved kastration.

Men primært synes jeg det må være en hjælp for en hund, der har brug for at få balanceret sin indre kemi, så den ikke oplever verden så kraftigt og følsomt.

 

Men som sagt, helt op til folk selv. Min mand var indtil for nyligt meget stor fortaler for ikke at kastrerer, men har efter vi fik hans Border kastreret, ændret hans holdning.

 

Vi fik den kasteret fordi vi ønskede en tævehvalp. Det gik vi så væk fra igen, men før det, der nåede vi at kasterer. Det var så Borderen kunne nå at hele inden der kom hvalp i huset.

 

Men Borderen er faldet enormt meget til ro og den virker meget mere tilpas med sig selv. Nu behøver den ikke at holde øje med mennesker og hunde hele tiden, sådan som den gjorde før.

 

På den måde var det en hjælp for ham. Vi burde have gjort det tidligere, men min mand vidste jo ikke hvilken effekt det ville have, så det tog lidt tid at komme dertil.

Men bedre sent end aldrig.

 

jeg er ikke nødvendigvis uenig i hvad du siger. men nu følges hunde jo oftest med deres mennesker, og der har man selvfølgelig med intakt hanhund er stort ansvar for, at han ikke pludselig stikker af og laver hvalpe. kan dog ikke se, at dette skulle være totalt uoverkommeligt. jeg har selv en hund der bl.a. pg.a. kryptorchisme bestemt ikke skal avles på. alligevel vælger jeg at lade ham beholde hans ene testikel, da jeg synes, at han er en sund og velfungerende hund, og ikke vil risikere, at en kastration påvirker hans sind negativt. i øvrigt findes der jo masser af intakte hunde uden egetkønsaggression overhovedet, bl.a. min egen. og på den anden side masser af neutraliserede hunde, der alligevel ikke vil acceptere andre hunde.

 

og ja, måske er en kastrat nemmere på nogle måder - men jeg synes bare, at det er et ret stort indgreb at fjerne kønsdriften, det ville jeg ikke gøre uden en vægtig grund til det. men det er jo en helt anden og meget større debat.

[Ulla H]

Min nu 13 mdr´s hanhvalp hader at blive holdt fast. Og at lægge ham på et trimmebord på siden og han bliver liggende roligt er umuligt lige nu.

Han er den 1 ste hund af ca 16 hunde, der i den alder ikke kan slappe af i den stilling og han har altid hadet det.Og er forsøgt jævnligt uden stor ovrgreb.Så skal han kastreres???

Min nu afdøde hanhund(mishandlet genbrugshund) der kunne bide ved overgreb, kunne være faldet i søvn ,når han blev nusset og lå på siden, altså efter træning.Også hos Dr dyr. Bare som sammenligning.

Så de ville nok vurderer at min nu 13 mdr´s var så alpfa,at han vil blive ustyrbar.

Jeg tror de allerfleste hanner skal være virkelige udvoksede, før vurderng kan foretages, altså stort set mindst 2 år . Og kastration er kun et HIT ved de fåtallige der virkelig bliver totalt ude af kontakt med nabotæver i løb.,

Og dette kan være et problem i villakvarterer med mange hunde tætboende på hinanden.

[sonja77]

Det mindster så ting som stress og nervøsitet, aggression. Tager lige toppen af skarpheden.

 

Hmmm, altså, faktisk er der jo mange usikre hanhunde, der bliver mere usikre af kastration, da de så ikke længere har testosteronen til at "stive sig af" - og det kan få dem til at reagere med aggression ud fra devisen, at angreb er det bedste forsvar. Desværre er der en del hanhunde, der bliver dømt "alfa" eller "dominante" - men som i virkeligheden bare prøver at kompensere for deres usikkerhed - som bliver kastreret i et forsøg på at fjerne disse tendenser. Men hvor resultatet beklageligvis bliver, at de efterfølgende bliver mere usikre og evt. aggressivt reagerende.

[sonja77]

Måske i byerne problemet ikke er så stort, der går alle hunde i snor 24/7,

 

Byhunde går altså også uden snor. Selvfølgelig ikke på gader og stræder, men vi byboere sørger gerne for at tage vores hunde med i fritløbsområder. Det er jo så så smart indrettet, at tæveejerne kan holde sig fra fritløbsområderne, når deres hund er i løbetid.

 

De gør meget mindre, hvis overhovedet.

 

Det er der åbenbart ingen, der har fortalt Tyson.

 

 

 

Der kan være mange grunde til at vælge kastration. Jeg synes bare ikke, at det skal ske ud fra en eller anden tilfældig dyrlæges stempling af en unghund som "alfa".

[Gæst Bente]

Hmmm, altså, faktisk er der jo mange usikre hanhunde, der bliver mere usikre af kastration, da de så ikke længere har testosteronen til at "stive sig af" - og det kan få dem til at reagere med aggression ud fra devisen, at angreb er det bedste forsvar. Desværre er der en del hanhunde, der bliver dømt "alfa" eller "dominante" - men som i virkeligheden bare prøver at kompensere for deres usikkerhed - som bliver kastreret i et forsøg på at fjerne disse tendenser. Men hvor resultatet beklageligvis bliver, at de efterfølgende bliver mere usikre og evt. aggressivt reagerende.

 

Det vidste jeg ikke.

Jeg har heller ikke set eksempler på det må jeg også indrømme.

 

Hvis en hund bliver usikker, så lyder det for mig mere som noget der kunne være imødekommet under opvæksten.

 

Jeg har aldrig hørt om at hunde, skulle blive mere usikre af at blive kasteret, snarer tvært imod.

Idet de netop producere mindre af det stress fremkalden hormon, så skulle det jo kunne dæmpe tendenser som nervøsitet.

 

En hund der træder tilbage, frem for at træde frem i en flok af hunde, vil jo som regel undgå konflikter og dermed ikke opleve nederlag, der kan fremme dens nervøsitet.

 

Men jeg kan selvføgelig kun svare ud fra egne og andres erfaringer, som jeg kender til.

Der kan jo godt være nogle, der har andre erfaringer.

 

Til gengæld kender jeg flere hunde, som aldrig er blevet trænet i at blive pillet ved. Dansk svenske gårdhunde, der hellere vil kæmpe til døden end få ordnet kløer foreksempel.

 

Det kan kastration ikke hjælpe med, ikke hvis adfærden er blevet indlært.

 

Jeg er også fortaler for at kasterere tidligt, så tidligt som muligt, helst inden teenagealderen for alvor sætter ind.

 

Edit: Måske egentlig derfor jeg aldrig har oplevet den der berømte teenagealder, som så mange snakker om.

[Dina]

jeg synes næsten ikke, med de tider vi lever i, at vi kan tillade os ikke at neutralisere vores dyr, hvis vi ved at de ikke skal bruges til avl.

Jeg forstår ikke, hvad du mener ...."de tider, vi lever i"???

[Gæst Bente]

 

 

 

Det er der åbenbart ingen, der har fortalt Tyson.

 

Hehe ja, som sagt meget kommer an på racen, men det kommer nu også an på hvor tidligt man kastererer.

Vi kunne jo ikke være sikker på at vores Border ville vise forandring i adfærd og vi havde det egentlig heller ikke for øje, da vi bare skulle have ham neutraliseret med en tæve i huset, da det var vores oprindelige plan.

 

Det viste sig bare at være en glædelig ting for vores Border.

Før havde han en tendens til at ville spise postbudet verbalt, nu giver han ham lige et par bjæf med på vejen og så går han sin vej.

Det kunne vi måske godt have trænet også, men uden træning og bare en kastration, så skete det helt af sig selv.

 

 

Der kan være mange grunde til at vælge kastration. Jeg synes bare ikke, at det skal ske ud fra en eller anden tilfældig dyrlæges stempling af en unghund som "alfa".

 

 

Jeg ved ikke, jeg synes nu ikke den dyrlæge lyder så dum. Lyder som en dyrlæge med erfaring og som bare siger tingene ligeud.

Hvis træningen halter, så kan kastrationen måske hjælpe på meget.

Hvis træningen skal gøres lettere, så kan kastrationen også lette meget.

 

Det der med at gøre mig selv klogere end en dyrlæge, det har jeg personligt ikke brug for.

Der lader til at være en epidemi med at drage alle dyrlæger i tvivl nu om stunder, men jeg tror nu nok de fleste er gode nok.

Måske de siger tingene forskelligt, men selv en dyrlæge der ikke bruger ord som alfa, kunne nu sagten give det samme råd om kastration.

 

Men hvis maven siger man ikke kan lide en dyrlæge, så er det jo heller ikke mere svært end at man bare skifter. :hmm:

 

Edit tilføjet: Iøvrigt tror jeg næppe dyrlægen tænker så meget på rangorden, når hun bruger ordet alfa. Jeg bruger også ordet alfa, men det har mindre med rangorden at gøre, som det istedet har at gøre med et ord, der fortæller om hundens temperament.

 

Måske os der er lidt ældre er ikke så interesseret i det med rangorden, men vi bruger stadig ord som alfa og bestemmerøv. Det er bare et ord for en hund eller et menneske, som er fremme i skoene. Har intet med etologi at gøre.

[Gæst Bente]

Jeg forstår ikke, hvad du mener ...."de tider, vi lever i"???

 

I de her tider, hvor der er meget fokus på at der bliver aflivet mange hvalpe og der er meget fokus på dyrens plads i samfundet og dyrevelfærd i det hele taget.

 

Sådan har det ikke altid været. Det er kommet på mode at forholde sig til alle dyr.

Før i tiden var der bare dyrenes beskyttelse og Green peace og så var den pot sådan set ude.

Nu kan en hund ikke pisse i den forkerte retning, før regeringen er nødt til at blive blandet ind i det.

 

Tiderne har ændret sig.

[søster lagkage]

Jeg ved ikke, jeg synes nu ikke den dyrlæge lyder så dum. Lyder som en dyrlæge med erfaring og som bare siger tingene ligeud.

Hvis træningen halter, så kan kastrationen måske hjælpe på meget.

Hvis træningen skal gøres lettere, så kan kastrationen også lette meget.

 

se her mener jeg så, at hvis det er træningen der halter, er det træningen der skal ændres på - her ville jeg aldrig ty til kastration, for det første fordi det er "dovent", og for det andet fordi, jeg slet ikke ville kunne stole på, at det hjalp overhovedet. hvis tilgengæld hunden er f.eks. konstant rundtosset pg.a. tæver, ville jeg måske overveje det. altså hvor det reelt er hormonerne, der er problemet.

 

Det der med at gøre mig selv klogere end en dyrlæge, det har jeg personligt ikke brug for.

Der lader til at være en epidemi med at drage alle dyrlæger i tvivl nu om stunder, men jeg tror nu nok de fleste er gode nok.

Måske de siger tingene forskelligt, men selv en dyrlæge der ikke bruger ord som alfa, kunne nu sagten give det samme råd om kastration.

 

og så kunne jeg aldrig finde mig på at gøre mig klogere end en dyrlæge på dyresygdomme - det de er uddannede i. har dog intet problem med at gøre mig klogere end dem på adfærd, som de ikke nødvendigvis har den store indsigt i. jeg gør mig f.eks. heller ikke klogere end min far på tilsætningsstoffer, det er han nemlig uddannet inden for. men jeg gør mig (meget) gerne klogere end ham på f.eks. politik. det ved han nemlig ikke så meget om, det tror han bare selv :blink:

[Gæst Obelix]

Nu har jeg ikke læst alle de svar du har fået.

 

Men jeg synes ud fra dit første indlæg at dyrelægen er lige hurtig nok til at vudere at han bør få kruttet kuglerne!

 

Hvis ikke du ellers har de store problemer med ham, altså problemer som ikke kan løses med trænning synes jeg bestemt ikke der er nogen grund til at få ham kasteret.

[Dina]

I de her tider, hvor der er meget fokus på at der bliver aflivet mange hvalpe og der er meget fokus på dyrens plads i samfundet og dyrevelfærd i det hele taget.

Det er sørgeligt, at der bliver aflivet hunde unødigt. Ingen tvivl om det. Men det har nu ingen sammenhæng overhovedet med, at fx mine 3 hanhunde har været intakte.

 

Min første airedale blev godt nok far til 32 efterkommere, men det var så absolut på hvide plader.

 

Så det argument holdet vist ikke for andre end de hundeejere, der ikke enten indhegner deres have eller på anden vis holder deres hanhunde hjemme.

 

At tiderne har ændret sig, har du ret i. Men selvom det er kommet på mode at interessere sig for dyrevelfærd, så har det altså stadig ingen sammenhæng med mine intakte hanhunde (kan jo egentlig kun svare for mig selv).

 

Om man vælger at kastrere sin hanhund eller ej er i bund og grund et spørgsmål, som hver enkelt må tage stilling til. I det store og hele berører det faktisk ikke så mange andre i ens dagligdag.

[Gæst Buddha]

Måske os der er lidt ældre er ikke så interesseret i det med rangorden, men vi bruger stadig ord som alfa og bestemmerøv. Det er bare et ord for en hund eller et menneske, som er fremme i skoene. Har intet med etologi at gøre.

 

Men er det ikke mere en beta-hund?

 

Har du læst et af mine mange indlæg om hvor gak Motor blev af løbetid 6 måneder gammel? Sådan er han slet ikke mere, og han er stadig vældig intakt. Man kan RIGTIG meget med tålmodighed.

 

Vil ikke kastrere medmindre der var en meget god grund til det. Måske hvis Motor blev så loco over løbetider 2-3 gange årligt, det var bestemt heller ikke sjovt for ham.

 

Men derudover mener jeg, at der er nogle ting i forhold til væksten på hunden som gør, at det faktisk ikke er sådan vildt anbefalelsesværdigt at kastrere for tidligt - dvs før hunden er nogenlunde udvokset. Kan desværre ikke huske hvordan det helt præcist hang sammen.

[Gæst Bente]

se her mener jeg så, at hvis det er træningen der halter, er det træningen der skal ændres på - her ville jeg aldrig ty til kastration, for det første fordi det er "dovent", og for det andet fordi, jeg slet ikke ville kunne stole på, at det hjalp overhovedet. hvis tilgengæld hunden er f.eks. konstant rundtosset pg.a. tæver, ville jeg måske overveje det. altså hvor det reelt er hormonerne, der er problemet.

 

Det synes jeg da er lidt sårende, at sige det er dovent. Jeg går meget ind for kastration og mener det har en stor nytte værdig. Jeg mener, det er til hundens bedste og ikke mit som menneske.

Jeg oplever mine hunde som i balance, den eneste hund der har været lidt skarp i det, er sådan set den ene hund, som vi valgte at kasterere meget sent.

At hjælpe en hund med dens kemi ved at kasterere den, det er for mig at være human overfor sine hunde.

Jeg ville heller ikke forvente at flere hanhunde kunne trives sammen, sådan som vores gør det, hvis de ikke alle sammen blev neutraliseret.

En ikke kastrat i en hanhunde flok, har vi jo så levet med, men der har heller ikke hersket tvivl om at lige netop den, der ikke var kastreret, var den der ville bestemme over alle kødbenene.

 

Men jeg er også vokset op på landet. Jeg har set hvordan hingste kunne dræne hinanden for energi, fordi de hele tiden var i kambolage med hinanden. Hingste sætter man ikke sammen. En enkelt hingst og resten vallaker kan som regel til nød gå an. Men igen kommer det an på hvornår vallakerne er blevet kastereret. Bliver de neutraliseret meget sent, så bevarer de deres hingstetendenser.

På samme måde gør hundene, hvis de kastereres sent.

 

Så det er skam med enhver barmhjertig tanke for øje, at jeg kasterere mine hunde og er meget ops på at få dem sent til dyrlægen. det er lige så vigtigt for mig, som ormekure, vaccinationer og chipning. En hankund skal kastereres.

 

 

og så kunne jeg aldrig finde mig på at gøre mig klogere end en dyrlæge på dyresygdomme - det de er uddannede i. har dog intet problem med at gøre mig klogere end dem på adfærd, som de ikke nødvendigvis har den store indsigt i. jeg gør mig f.eks. heller ikke klogere end min far på tilsætningsstoffer, det er han nemlig uddannet inden for. men jeg gør mig (meget) gerne klogere end ham på f.eks. politik. det ved han nemlig ikke så meget om, det tror han bare selv :blink:

 

 

Hehe okay.

[Tine1]

se her mener jeg så, at hvis det er træningen der halter, er det træningen der skal ændres på - her ville jeg aldrig ty til kastration, for det første fordi det er "dovent", og for det andet fordi, jeg slet ikke ville kunne stole på, at det hjalp overhovedet. hvis tilgengæld hunden er f.eks. konstant rundtosset pg.a. tæver, ville jeg måske overveje det. altså hvor det reelt er hormonerne, der er problemet.

 

 

 

og så kunne jeg aldrig finde mig på at gøre mig klogere end en dyrlæge på dyresygdomme - det de er uddannede i. har dog intet problem med at gøre mig klogere end dem på adfærd, som de ikke nødvendigvis har den store indsigt i. jeg gør mig f.eks. heller ikke klogere end min far på tilsætningsstoffer, det er han nemlig uddannet inden for. men jeg gør mig (meget) gerne klogere end ham på f.eks. politik. det ved han nemlig ikke så meget om, det tror han bare selv :blink:

 

Arrrhh... mon ikke, at de ved noget om adfærd alligevel, når det kommer til stykket...?

 

Min dyrlæge er da bl.a. valgt for sin tydelige interesse for dyr - også det væsen, der gemmer sig indeni. Og selvom jeg i går mødte en anden end den jeg er vant til, var jeg da aldrig i tvivl om, at dyr og deres væsen er det, som hun brænder for.

 

Jeg vil til hver en tid lytte nøje til, hvad en dyrlæge har at sige om min hunds adfærd - andet ville jeg da næsten betragte som uansvarligt. At man så bagefter vejer og måler de sagte ord og tager det til sig, som man føler er gavnligt for en, er så en helt anden sag.

[søster lagkage]

Det synes jeg da er lidt sårende, at sige det er dovent. Jeg går meget ind for kastration og mener det har en stor nytte værdig. Jeg mener, det er til hundens bedste og ikke mit som menneske.

Jeg oplever mine hunde som i balance, den eneste hund der har været lidt skarp i det, er sådan set den ene hund, som vi valgte at kasterere meget sent.

At hjælpe en hund med dens kemi ved at kasterere den, det er for mig at være human overfor sine hunde.

Jeg ville heller ikke forvente at flere hanhunde kunne trives sammen, sådan som vores gør det, hvis de ikke alle sammen blev neutraliseret.

En ikke kastrat i en hanhunde flok, har vi jo så levet med, men der har heller ikke hersket tvivl om at lige netop den, der ikke var kastreret, var den der ville bestemme over alle kødbenene.

 

Men jeg er også vokset op på landet. Jeg har set hvordan hingste kunne dræne hinanden for energi, fordi de hele tiden var i kambolage med hinanden. Hingste sætter man ikke sammen. En enkelt hingst og resten vallaker kan som regel til nød gå an. Men igen kommer det an på hvornår vallakerne er blevet kastereret. Bliver de neutraliseret meget sent, så bevarer de deres hingstetendenser.

På samme måde gør hundene, hvis de kastereres sent.

 

Så det er skam med enhver barmhjertig tanke for øje, at jeg kasterere mine hunde og er meget ops på at få dem sent til dyrlægen. det er lige så vigtigt for mig, som ormekure, vaccinationer og chipning. En hankund skal kastereres.

 

næ, hov! jeg siger ikke, at kastration er dovent pr. definition. slet ikke. der kan være mange gode grunde til at kastrere. jeg siger, at det er dovent, hvis man ved, at problemet er et rent træningsspørgsmål, men vælger at kastrere blot i håb om, at det hjælper. frem for at kurere et træningsspørgsmål med .. tada: træning!

 

jeg ved intet om heste, så jeg aner ikke, om den sammenligning holder. men der findes da mange eksempler på, at intakte hanhunde lever sammen problemfrit.

 

og så synes jeg tilgengæld, at det er lidt sårende, at du siger, at kastration er det eneste barmhjertige og humane - og sætter det på linie med dyrlægetjek, ormekure og vaccinationer. det er jo som at sige, at folk der ikke kastrerer, vanrøgter. for nu at sætte det lidt på spidsen

 

dybest set synes jeg, folk må gøre, hvad de vil. det skal bare gøres, af de rigtige grunde. og hvis man søger hjælp og rådgivning, synes jeg, at man skal gøre det fra folk, der har reel kompetence inden for området.

[Gæst Bente]

Men er det ikke mere en beta-hund?

 

Har du læst et af mine mange indlæg om hvor gak Motor blev af løbetid 6 måneder gammel? Sådan er han slet ikke mere, og han er stadig vældig intakt. Man kan RIGTIG meget med tålmodighed.

 

Vil ikke kastrere medmindre der var en meget god grund til det. Måske hvis Motor blev så loco over løbetider 2-3 gange årligt, det var bestemt heller ikke sjovt for ham.

 

Men derudover mener jeg, at der er nogle ting i forhold til væksten på hunden som gør, at det faktisk ikke er sådan vildt anbefalelsesværdigt at kastrere for tidligt - dvs før hunden er nogenlunde udvokset. Kan desværre ikke huske hvordan det helt præcist hang sammen.

 

Jeg tror ikke min dyrlæge ved det mindste om Alfa og beta hunde, men han har været dyrlæge i godt og vel 50 år. Han kan se om en hund er syg, på 100 meters afstand, sådan lidt billedligt talt.

Jeg stoler på ham, jeg har kendt ham længe og (syv-ni-tretten) har jeg aldrig haft en hund eller hest, der har været alvorlig syg.

Kender heller ikke nogle naboer, der har haft alvorligt syge hunde.

 

Der har heller aldrig været snak om teenagehunde. Det der med at hunde lige pludselig skulle blive besværlige i teenagealderen, det kender vi intet til.

Og jeg tror, folk ville se meget mærkeligt på mig, hvis jeg begyndte at snakke om en hunds teenagealder med reference til andet end kønsmodning, der så igen betyder at en hanhund skal kastereres.

 

Alt det der komplicerede ved hunde, det går hen over hovedet på mange af os herude på landet.

Men ikke desto mindre har vi raske hunde og hunde der fungerer i hverdagen, uden vi skal tænke så meget over det.

 

At hundehold er gået hen og blevet en hel videnskab, hvor folk kloger sig på alt imellem himmel og jord, det synes jeg nu ikke man skal lægge en ældre og erfaren dyrlæge til last.

At sproget ikke er så fancy, det betyder ikke at dyrlægerne ikke ved lige præcis hvad de har med at gøre, efter at have haft dyr i hænderne i over en halv menneskealder.

 

Jeg ved så ikke hvor gammel eller erfaren Tines dyrlæge var til sammenligning, men ordene beskrevet lyder bare som en ældre garvet dyrlæge. :blink:

[søster lagkage]

Arrrhh... mon ikke, at de ved noget om adfærd alligevel, når det kommer til stykket...?

 

Min dyrlæge er da bl.a. valgt for sin tydelige interesse for dyr - også det væsen, der gemmer sig indeni. Og selvom jeg i går mødte en anden end den jeg er vant til, var jeg da aldrig i tvivl om, at dyr og deres væsen er det, som hun brænder for.

 

Jeg vil til hver en tid lytte nøje til, hvad en dyrlæge har at sige om min hunds adfærd - andet ville jeg da næsten betragte som uansvarligt. At man så bagefter vejer og måler de sagte ord og tager det til sig, som man føler er gavnligt for en, er så en helt anden sag.

 

nogle gør, helt sikkert. jeg har også stor respekt for min egen dyrlæges viden, også om den slags. men jeg hører bare mange eksempler på det modsatte. f.eks. aslans eksempel, med en dyrlæge, der mente at en lille hvalp dominerede pg.a. angst-markering. har også hørt mange eksempler på håbløse råd ang. bl.a. separationsangst.

 

i øvrigt ved jeg ikke selv særligt meget - men det kender jeg (til) folk, der gør. bl.a. ninjamor, som jeg har gået til træning hos, men også andre herinde fra. og jeg ville til en hver tid gå til dem frem for dyrlægen, hvis jeg havde et adfærdsspørgsmål.

[Gæst Bente]

Det er sørgeligt, at der bliver aflivet hunde unødigt. Ingen tvivl om det. Men det har nu ingen sammenhæng overhovedet med, at fx mine 3 hanhunde har været intakte.

 

Min første airedale blev godt nok far til 32 efterkommere, men det var så absolut på hvide plader.

 

Så det argument holdet vist ikke for andre end de hundeejere, der ikke enten indhegner deres have eller på anden vis holder deres hanhunde hjemme.

 

At tiderne har ændret sig, har du ret i. Men selvom det er kommet på mode at interessere sig for dyrevelfærd, så har det altså stadig ingen sammenhæng med mine intakte hanhunde (kan jo egentlig kun svare for mig selv).

 

Om man vælger at kastrere sin hanhund eller ej er i bund og grund et spørgsmål, som hver enkelt må tage stilling til. I det store og hele berører det faktisk ikke så mange andre i ens dagligdag.

 

Tja jeg ved ikke hvor du kommer fra. Men her hvor jeg bor, der er egnen en stor familie. Hvis din hund skider i min baghave, imens jeg ikke er hjemme, så skal jeg nok få det at vide.

Det der med at det er en privat sag, det er det ikke hvor jeg kommer fra. Her er vi vokset op med traditioner og vi synes de traditioner har haft og stadig har stor værdi.

Vi ser fornuft i kastration, vi synes det er fornuftig og humant.

 

Når vi ser bort fra det, så jo, så er det en privatsag. Her hvor jeg kommer fra, ville man bare blive betragtet som lidt af en retarderet, hvis man vælger at have flere hanhunde og så lade dem alle sammen være intakte og forvente at det går an helt uden problemer.

[Gæst Buddha]

Der har heller aldrig været snak om teenagehunde. Det der med at hunde lige pludselig skulle blive besværlige i teenagealderen, det kender vi intet til.

Og jeg tror, folk ville se meget mærkeligt på mig, hvis jeg begyndte at snakke om en hunds teenagealder med reference til andet end kønsmodning, der så igen betyder at en hanhund skal kastereres.

 

Teenage alder og kønsmodning er det samme. Og kønsmodningen er sådan set naturlig, ligesom teenagealder og hormoner er det ved menneskebørn. De lærer jo også en hel masse i den tid, hundene (ved ikke med børnene ), de lærer om grænser, om relationen til ejer, om deres plads i verdenen.

 

Alt det der komplicerede ved hunde, det går hen over hovedet på mange af os herude på landet.

Men ikke desto mindre har vi raske hunde og hunde der fungerer i hverdagen, uden vi skal tænke så meget over det.

 

Jamen min hund er da også super rask og frisk, han fungerer også udemærket. Han har bare lige haft en omgang løbetidskuller og en omgang hanhundenavlepilleri - men det er da en del af at han skal til at blive en voksen hund Det er sådan set ikke særlig mange måneder hormonerne raser i forhold til at han bliver 15 år gammel..

 

Jeg ved ikke, jeg har ikke overvejet kastration, så SÅ slemt har det altså heller ikke været. Synes også hunde skal være hunde, for mig skal Motor ikke kunne og ville og elske det hele, han må godt have en hunde-holdning til nogle af tingene.

 

- Og dermed ikke sagt at dine ikke må :blink:

[Gæst Miss_menelli]

For dælen jeg synes dyrlæger er hurtige til at komme med sådanne udmeldinger.... Ikke alle, men nogle

 

Hvad er det for noget fis, at fyre at efter hvad... 15 minutter i hvad der typisk er både en ubehagelig og utryg situation for hunden?

 

Hvad belæg har en dyrlæge for at kunne konkludere at en hund både er Alfa OG at en kasteration vil ændre det, ud fra den situation de ser hunden i?

 

Fatter det simpelthen ikke

Og da slet ikke når ejeren ligefrem siger at det handler om opdragelse der halter :5up:

Ikke at jeg tror der er så dælens meget at sætte en finger på mht. til Otto, når det kommer til stykket

 

Det er dog efterhånden et velkendt faktum, at hunde kan blive mere usikre end de er i forvejen, hvis de bliver kastreret - Tvivler dog på at det ville blive et problem i Ottos tilfælde

 

Men stadig, så kan en usikker hund reagere som Otto, hos en dyrlæge.

Så kan det gå hen at blive et problem hvis dyrlægen udelukkende ud fra det h*n har set i konsultationen bare foreslår en kastration.

 

Kasteration er ikke udelukkende godt og ikke udelukkende skidt og den har ikke samme virkning på alle hunde - eftersom både arv og miljø spiller ind, ikke kun hormonerne.

 

Dyrlægerne taler af erfaring - Helt sikkert, men der går jo også ofte et år mellem de ser hundene, og hvad er følger af kasteration og hvad er alm. udvikling på et år for en unghund???

 

Man piller ved hormoner og efterhånden høre man om flere og flere dyrlæger der direkte foreslår at vente til hunden er færdigudviklet mentalt inden man neutralisere, for at hunden mentalt bliver rigtig udviklet.

Andre mener man skal fjerne hormoner fra hundene hurtigst muligt, for at de ikke skal blive besværlige.

Hvem der så har ret skal jeg ikke kunne svare på.

 

Ville bare ønske der var lidt undersøgelser bag de forskellige påstande, men det er der så vidt jeg ved ikke

Men hvis der er, så vil jeg meget gerne læse dem!

 

Jeg er hverken for eller imod kastration, men vil lade det komme an på en individuel vurdering. For det er vel i sidste ende ejeren der kender sin hund bedst og (hvis vurderingsgrundlaget er godt nok!!!!!) bedst kan tage beslutningen.

Synes bare ikke at en enkelt konsultation bør være grundlag for at dyrlægen udtaler sig om, at Otto både er Alfa og bør kastreres fordi han ellers kan blive et problem. Det synes jeg sgu' er uprofessionelt!

[Tine1]

nogle gør, helt sikkert. jeg har også stor respekt for min egen dyrlæges viden, også om den slags. men jeg hører bare mange eksempler på det modsatte. f.eks. aslans eksempel, med en dyrlæge, der mente at en lille hvalp dominerede pg.a. angst-markering. har også hørt mange eksempler på håbløse råd ang. bl.a. separationsangst.

 

i øvrigt ved jeg ikke selv særligt meget - men det kender jeg (til) folk, der gør. bl.a. ninjamor, som jeg har gået til træning hos, men også andre herinde fra. og jeg ville til en hver tid gå til dem frem for dyrlægen, hvis jeg havde et adfærdsspørgsmål.

 

Det lyder også helt sindssygt med Aslan...

 

I går læste hun jo sådan set Otto rigtigt.. Hun understregede nemlig, at han ikke var bange, men at han bare ikke gad at finde sig i det.. Og det var altså også sådan, at jeg selv læste situationen.

 

Tror nu ikke, at der er noget galt i hendes bedømmelse af Otto... sådan da... Det er mere hendes lette holdning til indgrebet jeg tænker over.

[Gæst Bente]

næ, hov! jeg siger ikke, at kastration er dovent pr. definition. slet ikke. der kan være mange gode grunde til at kastrere. jeg siger, at det er dovent, hvis man ved, at problemet er et rent træningsspørgsmål, men vælger at kastrere blot i håb om, at det hjælper. frem for at kurere et træningsspørgsmål med .. tada: træning!

 

jeg ved intet om heste, så jeg aner ikke, om den sammenligning holder. men der findes da mange eksempler på, at intakte hanhunde lever sammen problemfrit.

 

og så synes jeg tilgengæld, at det er lidt sårende, at du siger, at kastration er det eneste barmhjertige og humane - og sætter det på linie med dyrlægetjek, ormekure og vaccinationer. det er jo som at sige, at folk der ikke kastrerer, vanrøgter. for nu at sætte det lidt på spidsen

 

dybest set synes jeg, folk må gøre, hvad de vil. det skal bare gøres, af de rigtige grunde. og hvis man søger hjælp og rådgivning, synes jeg, at man skal gøre det fra folk, der har reel kompetence inden for området.

 

Fuldstændig enig.

[søster lagkage]

Det lyder også helt sindssygt med Aslan...

 

I går læste hun jo sådan set Otto rigtigt.. Hun understregede nemlig, at han ikke var bange, men at han bare ikke gad at finde sig i det.. Og det var altså også sådan, at jeg selv læste situationen.

 

Tror nu ikke, at der er noget galt i hendes bedømmelse af Otto... sådan da... Det er mere hendes lette holdning til indgrebet jeg tænker over.

 

jeg tænker feks. at otto måske har været usikker. det du beskriver med, at han ikke ville have, at hun pillede, men "elskede hende" straks hun holdt op. hvis jeg sammenligner med halfdan. der finder sig i f.eks. negleklipning, men så snart jeg holder op, dæmper mig ved at hoppe op ad mig og slikke mig om munden osv. fordi han sådan set er utryg ved situationen. og generelt kan han virke lidt rigeligt "kæk" i situationer, hvor han dybest set er usikker. men jeg kan selvfølgelig SAGTENS tage fejl, du var der jo, og kender selvfølgelig også din hund bedst.

 

jeg synes, at du skal få kastreret otto, hvis du føler for det. men det ville være ærgerligt, hvis du forventede, at det ville ændre ham meget, for det er der absolut ingen garanti for.

[Gæst Bente]

Teenage alder og kønsmodning er det samme. Og kønsmodningen er sådan set naturlig, ligesom teenagealder og hormoner er det ved menneskebørn. De lærer jo også en hel masse i den tid, hundene (ved ikke med børnene ), de lærer om grænser, om relationen til ejer, om deres plads i verdenen.

 

 

 

Jamen min hund er da også super rask og frisk, han fungerer også udemærket. Han har bare lige haft en omgang løbetidskuller og en omgang hanhundenavlepilleri - men det er da en del af at han skal til at blive en voksen hund Det er sådan set ikke særlig mange måneder hormonerne raser i forhold til at han bliver 15 år gammel..

 

Jeg ved ikke, jeg har ikke overvejet kastration, så SÅ slemt har det altså heller ikke været. Synes også hunde skal være hunde, for mig skal Motor ikke kunne og ville og elske det hele, han må godt have en hunde-holdning til nogle af tingene.

 

- Og dermed ikke sagt at dine ikke må :blink:

 

Hehe så længe mine hunde gør hvad de bliver bedt om og det gør de jo, så ænser jeg ikke om de er hvalpe, teenagere eller voksne.

Det hele er, som sådan, et fedt for mig.

 

Når vi får hvalpe hjem, så skal de gøres renlige, det kan varierere lidt hvor lang tid det tager, men resten er sådan set bare fornøjelse.

 

Da vi skulle have tre hunde, der vågnede mine bekymringer for en kort tid. Jeg var noget urolig om de voksne nu også ville acceptere en tredje og jeg havde aldrig prøvet tre på en gang.

At have tre på en gang er også helt gak gak her ude på landet, så har man jo lidt fis i kasketten.

Men altså jeg elsker hunde. Nogle får tre-fire børn, jeg kan ikke få børn, så vi får hunde.

Det må bonderøvene vænne sig til.

 

Men det er jo gået godt. Sveden drev af mig i bekymring de første fjorten dage, men nu er alt ved det samme.

 

Når tiden er inde bliver hvalpen også kastereret og jeg har lidt en forventning om at jeg garanteret ikke kommer til at mærke synderligt til noget med teenagealder, så skal jeg fokuserer på alt han foretager sig i hvert fald.

Og det kan jo godt være det sker, man bliver jo lidt hjernevasket af at læse det her forum, så lige pludselig er det interessant at lægge mærke til hvad hunden egentlig laver og sætte ord på, måske billeder også.

 

Det gør det jo kun mere spændende at have hund, men det er altså en ret ny verden for mig, at gå så højt op i det.

 

Indtil nu har jeg da bare været en almindelig bonderøv med to hunde, og de laver... hundeting. Surprise!!, bare uden så meget surprise i det.

[Petrine]

og det kommer fra en kastrationsfanatiker! ikke at jeg er uenig. og selv om dit indlæg er lækkert kort og præcist, kan du så ikke uddybe lidt? jeg synes ikke rigtigt, at jeg har nok viden til at skrive noget fornuftigt.

 

Dyrlæger skal ikke blande sig i adfærdsting, som de så åbenlyst ikke ved noget om - men skift dyrlæge og lad ny dyrlæge snitte kuglerne af ham så