Hvornår kastererer man..?

[Dina]

Tja jeg ved ikke hvor du kommer fra. Men her hvor jeg bor, der er egnen en stor familie. Hvis din hund skider i min baghave, imens jeg ikke er hjemme, så skal jeg nok få det at vide.

Hvor jeg bor, holder vi også lidt - måske ikke helt så meget som hos dig - øje med, hvordan hinanden gebærder sig. Og vi har også såvel gode som mindre gode hundeejere. Men det er nu mere et spørgsmål om opdragelse (af hundeejeren) end om katration.

 

Det der med at det er en privat sag, det er det ikke hvor jeg kommer fra. Her er vi vokset op med traditioner og vi synes de traditioner har haft og stadig har stor værdi.

Vi ser fornuft i kastration, vi synes det er fornuftig og humant.

At følge en tradition uden at reflektere nærmere over det, er vel aldrig i sig selv en god ting?! For at sætte det lidt på spidsen, så er kvindelig omskæring en tradition nogle steder i verden, og det er da en tradition, som man som man helt generelt nok ønske, at der blev pillet lidt ved.

 

Når vi ser bort fra det, så jo, så er det en privatsag. Her hvor jeg kommer fra, ville man bare blive betragtet som lidt af en retarderet, hvis man vælger at have flere hanhunde og så lade dem alle sammen være intakte og forvente at det går an helt uden problemer.

Hvor "plejer" bor, kan det være svært at få lov at tænke anderledes end flertallet, men det må da være lidt ubehageligt, at man ligefrem bliver stemplet som retarderet, fordi man mener, at to intakte hanhunde sagtens kan bo sammen til begges fornøjelse.

 

Vores Sofus leger dagligt med naboens to år ældre hanhund (intakt labrador), og de elsker hinanden. De tumler og leger og for udenforstående uden hundekendskab kan det se voldsomt ud. Men når de har leget sådan en times tid, så drikker de - side om side - en masse vand og lægger sig glade ved siden af hinanden.

 

Sådan var det også med deres forgængere. De elskede hinanden hele livet, og de var begge intakte hanhunde.

 

Ligeledes kender jeg masser af mennesker, der har flere intakte hanhunde sammen, så jeg kan forsikre dig og din egn om, at herovre i Nordsjælland kan sådanne ting sagtens lade sig gøre, også uden at ejerne er særligt retarderede.

[Gæst Ninjamor]

Uden at have læst samtlige indlæg: Det er ikke rimeligt at sætte prædikat på en hund efter 15 minutter i en presset situation!

 

It's the Millan way! Det er det Millan gør og da synes vi ikke det er i orden. Skal det så være bedre fordi en dyrLÆGE gør det? Nej

 

Iøvrigt, som andre også skriver, er alfabegrebet dels misforstået dels har det intet med relationen hund/menneske at gøre.

 

Muligvis er din hund uopdragen (ikke tilvænnet situationen) med det ændre et sæt testikler jo ikke på.

 

Opdragelse og opvækst først, derefter ved du hvad du har mellem hænderne og om der vil være belæg for at kastrere ham.

 

Testosteroner har noget at sige i kampsituationer, så måske vil en kastration dæmpe gemyttet i undersøgelses og behandlingssituationer, men det vil træning på situationerne også.

 

Når nu dyrlægerne sælger så meget "godt" foder der sænker og hæver en masse niveauer hos hundene, hvorfor mon der ikke er kommet et testosteronssænkende foder på hylden :hmm:Nå, bare en strøtanke

Redigeret Februar 13, 2011 af Ninjamor

[Gæst Ninjamor]

Arrrhh... mon ikke, at de ved noget om adfærd alligevel, når det kommer til stykket...?

 

Min dyrlæge er da bl.a. valgt for sin tydelige interesse for dyr - også det væsen, der gemmer sig indeni. Og selvom jeg i går mødte en anden end den jeg er vant til, var jeg da aldrig i tvivl om, at dyr og deres væsen er det, som hun brænder for.

 

Jeg vil til hver en tid lytte nøje til, hvad en dyrlæge har at sige om min hunds adfærd - andet ville jeg da næsten betragte som uansvarligt. At man så bagefter vejer og måler de sagte ord og tager det til sig, som man føler er gavnligt for en, er så en helt anden sag.

 

Medmindre dyrlægen har specialiseret sig i adfærd eller på anden måde lært om emnet, så er der ikke meget at hente omkring dyrs adfærd. Under studiet bliver de ikke undervist i specifikke dyrs adfærd.

 

Jeg vil da også til enhver tid lytte til hvad min læge havde at sige om mit barns adfærd, men han er som dyrlægen ikke specialist på området, så skulle jeg have en vurdering om adfærd ville jeg naturligvis søge en specialist på emnet.

 

Jeg har den sødeste, kærligste og rareste sjællandske dyrlæge til Pelle og Batman. Vi er rigtigt glade for hende og hendes omsorg, men adfærd har hun ikke dybt kendskab til, så det snakker vi ikke om

[Jane]

Jeg er imod kasteration for kasterationen skyld alene. Men er der en god grund til at kastererer, syntes jeg det er i orden og har selv valgt det for en af mine hanhunde. Den anden kunne jeg ikke drømme om at kasterere, hvorfor skulle jeg når han fungere godt som intakt hanhund.

 

Oskar var 4 år, da jeg valgte at få ham kastereret og det var ikke for sent. Hans lyst til damerne er dalet betydeligt.

 

Jeg ville aldrig kasterer en hund på kun 6 - 8 måneder. I den alder kan man slet ikke vide om det er nødvendig. Har også den mening at en hanhund skal have hanhundepræg. Har mødt hanhunde der er blevet kasrtereret tidligt og de har lignet tæver og nogle af dem letter hellere ikke ben, når de tisser.

 

Man skal gøre sig klar, når man vælger at kastererer, at man går ind og ændre på noget af hanhundens identitet og en kasteration er en amputation.

 

Jeg er ked af at jeg til sidst måtte kaste håndklædet i ringen og få Oskar kastereret. Jeg foretrækker intakte hanhunde. Der er en grund til at jeg foretrækker hanhunde og jeg vil helst have hele pakken. Men nogle gange, ja så går den bare ikke og man må vælge den bedste løsning for hunden og sig selv. Oskar havde nok foretrukket, at jeg havde anskaffet et harem af villige tæver.

 

Jeg har aldrig haft problemer med at have intakte hanhunde sammen, så det kan sagtens lade sig gøre. Victor er hellere ikke blevet ham der bestemmer, fordi at han er intakt. Mine hunde lever sammen i skøn harmoni.

[Ascha]

Det er noget med at testosteronet er STORT i sådan en unghund under kønsmodningen, altså seriøst stort. Motor var godt nok også rimelig hårdt ramt i hovedet, det var så mere rettet imod fremmede hanhunde, vi har ikke rigtigt haft noget herhjemme - men det kunne jo ligeså godt have været os han havde brændt alt det krudt af på.

 

Hmmm, altså, faktisk er der jo mange usikre hanhunde, der bliver mere usikre af kastration, da de så ikke længere har testosteronen til at "stive sig af" - og det kan få dem til at reagere med aggression ud fra devisen, at angreb er det bedste forsvar. Desværre er der en del hanhunde, der bliver dømt "alfa" eller "dominante" - men som i virkeligheden bare prøver at kompensere for deres usikkerhed - som bliver kastreret i et forsøg på at fjerne disse tendenser. Men hvor resultatet beklageligvis bliver, at de efterfølgende bliver mere usikre og evt. aggressivt reagerende.

Det hænger bare ikke særlig godt sammen med en undersøgelse jeg hørte om, fra en dyrlæge der er uddannet i adfærd og selv var med til at lave undersøgelsen, om at det er hanhunde der ligger i midten (når man måler niveauet af testosteron) der har problemer med at de er for aggressive overfor andre hanner.

 

Det markeret med rødt anser jeg for at være hearsay, indtil jeg møder sådan en hund irl. Tilgengæld har jeg mødt mange, der holder op med at udfordre andre hanner.

 

Det eneste jeg ser som et problem er, at kastrater reagerer som tæver når de bliver snuset til af andre hanhunde,... de kan ikke lide det, og det må man så som ejer gå ind og gøre noget ved (hvis hunden viser stort ubehag), præcis som jeg også mener at man bør som tæveejer. Så undgår man at hunden bliver presset ud i en situation hvor den selv skal forsvare sig, for så kan det jo hurtigt sætte sig som en vane, at det er sådan man møder andre hunde.

 

Edit: Måske egentlig derfor jeg aldrig har oplevet den der berømte teenagealder, som så mange snakker om.

Den er nu også gået min næse forbi, selvom mine hunde har været halvgamle, før jeg fik det gjort.

 

Jeg ved ikke, jeg synes nu ikke den dyrlæge lyder så dum. Lyder som en dyrlæge med erfaring og som bare siger tingene ligeud.

Hvis træningen halter, så kan kastrationen måske hjælpe på meget.

Hvis træningen skal gøres lettere, så kan kastrationen også lette meget.

Tror nu ikke at en hund bliver lettere at træne "accept af håndtering hjemme i stuen", end en intakt hund. Det rør jo ikke ved intelligensen og for min hunds vedkommende er han da blevet meget mere stædig,... selvom jeg jo reelt ikke kan vide om det bare er noget der er kommet med alderen.

[Gæst Bente]

Hvor jeg bor, holder vi også lidt - måske ikke helt så meget som hos dig - øje med, hvordan hinanden gebærder sig. Og vi har også såvel gode som mindre gode hundeejere. Men det er nu mere et spørgsmål om opdragelse (af hundeejeren) end om katration.

 

 

At følge en tradition uden at reflektere nærmere over det, er vel aldrig i sig selv en god ting?! For at sætte det lidt på spidsen, så er kvindelig omskæring en tradition nogle steder i verden, og det er da en tradition, som man som man helt generelt nok ønske, at der blev pillet lidt ved.

 

 

Hvor "plejer" bor, kan det være svært at få lov at tænke anderledes end flertallet, men det må da være lidt ubehageligt, at man ligefrem bliver stemplet som retarderet, fordi man mener, at to intakte hanhunde sagtens kan bo sammen til begges fornøjelse.

 

Vores Sofus leger dagligt med naboens to år ældre hanhund (intakt labrador), og de elsker hinanden. De tumler og leger og for udenforstående uden hundekendskab kan det se voldsomt ud. Men når de har leget sådan en times tid, så drikker de - side om side - en masse vand og lægger sig glade ved siden af hinanden.

 

Sådan var det også med deres forgængere. De elskede hinanden hele livet, og de var begge intakte hanhunde.

 

Ligeledes kender jeg masser af mennesker, der har flere intakte hanhunde sammen, så jeg kan forsikre dig og din egn om, at herovre i Nordsjælland kan sådanne ting sagtens lade sig gøre, også uden at ejerne er særligt retarderede.

 

Ååh hvor jeg dog synes, jeg sporer opgøret med janteloven og den kvindelige oprørskhed i de der linier.

Det er ved at være lidt trættende, at bare fordi man har traditioner, at så skal de absolut anfægtes og bestrides som var de af det onde.

Og så kan man lige få en løftet pegefinger, der fortæller hvor nuanceret verden skal være og at vi alle sammen skal have lov til at tænke kreativt og skal have plads til at fingermale vores køkkengulv.

 

Jeg ved det, jeg har også været ung, nævn en kreativ tanke og jeg har sikkert sat den i handling.

 

Jeg er bare ved at være nået til et punkt, hvor jeg gerne vil have lov til at holde på mine egne principper, som jeg føler der er fornuft i og som jeg er tryg ved.

Min hund skal kastereres, færdig. Om så Love Greva troppede op og sagde at det forkorter hundens levetid med fem år, så er jeg fløjtende ligeglad.

Hunden skal af med de kugler og sådan bliver det.

 

Du lever på en anden måde, du er vokset op et andet sted, dit liv ser anderledes ud.

 

Jeg lever så på min måde og jeg er faktisk ret glad for min måde, den har taget mig en del år at komme over ens med.

Nu er der ro og fred og jeg kastererer mine hunde, fordi jeg synes det er fornuftigt at gøre det.

 

Hvad du synes og hvad du vil gøre, det må du selv om.

 

Og jeg synes "plejer" er dejligt. Det meste af min menneskealder er gået med at plejer ikke eksisterede og det vil jeg godt hilse at sige, at det er noget ustabilt og tåbeligt lort.

 

Plejer er enormt dejligt. Hvis bare der var noget mere plejer, så vil jeg tage imod det med kyshånd.

 

At sammenligne fornuftige traditioner med afrikansk omskæring, - at du ikke skammer dig.

Jeg kan da næsten blive helt sur.

[Gæst Bente]

Tror nu ikke at en hund bliver lettere at træne "accept af håndtering hjemme i stuen", end en intakt hund. Det rør jo ikke ved intelligensen og for min hunds vedkommende er han da blevet meget mere stædig,... selvom jeg jo reelt ikke kan vide om det bare er noget der er kommet med alderen.

 

Hormoner har stor indflydelse på indlæringen.

 

Bare tag en kvinde med svær PMS, hun lærer nada i den periode.

Nogle kvinder oplever næsten ingen PMS, fordi deres krop ikke producere det stressfremkaldende stof i nævneværdig mængde.

 

Andre kvinder kan blive helt andre mennesker at være i nærheden af.

 

Så vidt jeg husker, så producerer mænd hele tiden det stof, som ellers kun gør kvinder uligevægtig i en kortere periode.

 

Fjener man stoffet, dæmper man den stress, der opstår pga. kemien i kroppen.

 

Og vi kender det jo fra os selv, det er mere rart at lære nyt, når kroppen er i balance, end når den får os kørt op i en spids, vi ikke med vores fornuft havde ønsket.

[Gæst Ninjamor]

Det vidste jeg ikke.

Jeg har heller ikke set eksempler på det må jeg også indrømme.

 

 

Så i princippet har du aldrig set en usikker kastreret hund?

 

Hvis en hund bliver usikker, så lyder det for mig mere som noget der kunne være imødekommet under opvæksten.

Jeg har aldrig hørt om at hunde, skulle blive mere usikre af at blive kasteret, snarer tvært imod.

 

Der er også de medfødte egenskaber at tage hensyn til og dem kan vi ikke ændre, vi kan farve dem, men ikke ændre dem.

 

En ung hanhund kan virke kry ja tilmed overkæk, så den kan lure folk til at tro den er "dominant", "alfa" og hvad har vi her. Den kan være pænt fremme i skoene, tisse meget højt og alt det vi ser hos selvsikre hanner.

 

Problemet er bare, at hvis denne unge han kompenserer for usikkerhed ved at virke endnu mere selvsikker, og vi tager testosteron/selvsikkerheds feedbask systemet fra ham, så står han tilbage med kun usikkerheden. Uden testosteroet til at hjælpe sig med at stive selvtilliden af.

 

Idet de netop producere mindre af det stress fremkalden hormon, så skulle det jo kunne dæmpe tendenser som nervøsitet.

 

Hvad er det for et hormon du refererer til?

 

En hund der træder tilbage, frem for at træde frem i en flok af hunde, vil jo som regel undgå konflikter og dermed ikke opleve nederlag, der kan fremme dens nervøsitet.

 

Men jeg kan selvføgelig kun svare ud fra egne og andres erfaringer, som jeg kender til.

Der kan jo godt være nogle, der har andre erfaringer.

 

Desværre ja, og der er også lavet undersøgelser af fenomænet.

 

Til gengæld kender jeg flere hunde, som aldrig er blevet trænet i at blive pillet ved. Dansk svenske gårdhunde, der hellere vil kæmpe til døden end få ordnet kløer foreksempel.

 

Det kan kastration ikke hjælpe med, ikke hvis adfærden er blevet indlært.

 

Præcis, kastration er ikke svaret på alle besværligheder

 

Jeg er også fortaler for at kasterere tidligt, så tidligt som muligt, helst inden teenagealderen for alvor sætter ind.

 

Hvad mener du så om neutralisering før hvalpen købes?

 

Edit: Måske egentlig derfor jeg aldrig har oplevet den der berømte teenagealder, som så mange snakker om

.

 

Muligvis, men hundene bliver jo ikke kønsløse af en neutralisering

[Gæst Bente]

Uden at have læst samtlige indlæg: Det er ikke rimeligt at sætte prædikat på en hund efter 15 minutter i en presset situation!

 

It's the Millan way! Det er det Millan gør og da synes vi ikke det er i orden. Skal det så være bedre fordi en dyrLÆGE gør det? Nej

 

 

Men det er okay at dømme en dyrlæge ud fra et par poster på et forum?

 

Nogle gange er der bare nogle ting, der absolut ikke giver mening.

 

Jeg ville ti gange hellere lytte til en gammel garvet dyrlæge, der har haft dyr i hænderne i 50 år, end lytte til en nyudklækket adfærdsbehandler.

 

Bare fordi en dyrlæge ikke er uddannet adfærdsbehandler, betyder ikke at de ikke har noget erfaring istedet for.

 

Og der må jeg godt nok blankt indrømme, at jeg bedre kan forholde mig til en dyrlæge med 50 års erfaring.

De har mere at have det i og de har som regel opbygget en livserfaring og tillid omkring sig i det samfund de lever i og har formet sig efter deres levested.

 

Hvis en dyrlæge er en kvadderpande, så får de heller ikke venner og venners børn og børnebørn, der bliver ved med at komme hos dem i 50 år.

 

Nogle ting behøver godt nok ikke være mere komplicerede end som så.

 

Det er logik og det er ikke engang logik på et særlig højt plan.

[Gæst Bente]

Så i princippet har du aldrig set en usikker kastreret hund?

 

Der er også de medfødte egenskaber at tage hensyn til og dem kan vi ikke ændre, vi kan farve dem, men ikke ændre dem.

 

En ung hanhund kan virke kry ja tilmed overkæk, så den kan lure folk til at tro den er "dominant", "alfa" og hvad har vi her. Den kan være pænt fremme i skoene, tisse meget højt og alt det vi ser hos selvsikre hanner.

 

Problemet er bare, at hvis denne unge han kompenserer for usikkerhed ved at virke endnu mere selvsikker, og vi tager testosteron/selvsikkerheds feedbask systemet fra ham, så står han tilbage med kun usikkerheden. Uden testosteroet til at hjælpe sig med at stive selvtilliden af.

 

Hvad er det for et hormon du refererer til?

 

Desværre ja, og der er også lavet undersøgelser af fenomænet.

 

Præcis, kastration er ikke svaret på alle besværligheder

 

Hvad mener du så om neutralisering før hvalpen købes?

 

.Muligvis, men hundene bliver jo ikke kønsløse af en neutralisering

 

 

Jeg kan ikke huske hvad hormonet hedder.

Jeg er selv en af dem der må tage medicin for at styre det selv samme hormon, stof, hvad nu end det bliver kaldt, i min menstruations cyklus.

Jeg ved! hvordan det føles, når jeg ikke tager medicinen.

 

Hvis det havde haft en effekt at få steriliseret mig selv, så ville jeg have gjort det, men sådan virker det uheldigvis ikke på kvinder. Vi får stadig en overproduktion af hormonet op til ægløsning og igen lige før menstruationen.

 

Mænd har det selvsamme hormon, de producerer det bare hele tiden. - Og igen nogle mænd producerer mere af stoffet end andre.

 

Jeg ved ikke om en blød hanhund, ville bliver mere usikker og endnu mere blød af kastration og jeg har heller ikke tænkt mig at finde ud af det.

 

Mine hunde bliver kastereret. Stærke eller bløde hanhunde, det er lige meget, de kommer af med kuglerne.

 

Jeg har ikke tænkt mig at tage nogle chancer. Hvis en hanhund har brug for at få styrket sin selvtillid, så må han gøre det igennem samarbejde og træning.

 

Jeg går ikke ind for at kasterere hvalpe, før deres testikler er faldet ned. Den ene falder som regel lidt før end den anden, men sædvanligvis er begge faldet omkring ved 6-8 måneders alderen.

 

Om det er tidligt eller sent har jeg egentlig ikke noget forhold til, dyrlægen siger man må kasterere der, så det gør vi.

 

Og med det antal af hunde og heste, som jeg kender til, der er blevet kasteret i min levetid her på egnen, så kender jeg ikke til nogen hunde, der har virket forkerte eller mærkelige af at blive kastereret.

Til gengæld har der været flere eksempler på, hvad der sker når folk gør det for sent.

Sådan noget gider jeg ikke.

[Dina]

Jeg er bare ved at være nået til et punkt, hvor jeg gerne vil have lov til at holde på mine egne principper, som jeg føler der er fornuft i og som jeg er tryg ved.

Min hund skal kastereres, færdig.

Ingen anfægter din ret til selv at tage beslutninger på din hunds vegne. Problemet her er, at du ikke bryder dig om, at andre være af en anden mening end din. Ellers ville du vel næppe have skrevet, at man på din egn betragtes som retarderet, hvis man mener, at to intakte hanhunde sagtens kan bo sammen.

 

Retarderet?! Det er da en grov ting at kalde andre mennesker, hvis eneste brøde er, at de er af en anden mening end dig?

 

At sammenligne fornuftige traditioner med afrikansk omskæring, - at du ikke skammer dig.

Prøv at læse mit indlæg igen. Jeg sammenligner ikke "fornuftige traditioner" med kvindelig omskæring. Jeg brugte det som eksempel på, at man ikke bevidstløst skal følge traditioner uden selv på forhånd at have gjort op med fornuften i dem. Hvis pointen gik din næse forbi, beklager jeg.

 

En ren sammenligning ville gå på at afgøre, hvilken af de to traditioner, der er mest fornuftig/mest ufornuftig, og det var jo netop ikke tilfældet her.

 

Jeg kan da næsten blive helt sur.

Tja, det er du da så i din gode ret til at blive, men i stedet for at spilde god tid og energi på sådan en syssel, så synes jeg, at du i stedet skulle anvende samme til at læse mit indlæg igennem igen. :slem:

[Gæst Ninjamor]

Men det er okay at dømme en dyrlæge ud fra et par poster på et forum?

 

Er det mig du mener der dømmer dyrlægen? I såfald hvoraf ser du det?

 

Nogle gange er der bare nogle ting, der absolut ikke giver mening.

 

Fuldstændigt enig, det du skriver ovenover giver slet ingen mening for mig

 

Jeg ville ti gange hellere lytte til en gammel garvet dyrlæge, der har haft dyr i hænderne i 50 år, end lytte til en nyudklækket adfærdsbehandler.

 

Nå?

 

Bare fordi en dyrlæge ikke er uddannet adfærdsbehandler, betyder ikke at de ikke har noget erfaring istedet for.

 

Synes du det er hvad jeg giver udtryk for? Så læs igen

 

Medmindre dyrlægestudiet er ændret radikalt det sidste års tid og hvad enten din dyrlæge er 80 eller 30 år, så ændrer det ikke på at betegnelsen "dyrlæge" ikke indebærer uddannelse eller bare korte kurser i dyrenes adfærd. Ligesom studiet heller ikke indebærer uddannelse i kost til dyr.

 

Vil en dyrlægestuderende vide noget om foder til kæledyr skal de sideløbende med studiet deltage i information om emnet. Det er typisk foderproducenterne der står for dette og dyrlægen der giver råd om kost udfra det de har lært af foderproducenterne.

Igen medmindre de har tilegnet sig viden ved side af dyrlægestudiet.

 

Og der må jeg godt nok blankt indrømme, at jeg bedre kan forholde mig til en dyrlæge med 50 års erfaring.

De har mere at have det i og de har som regel opbygget en livserfaring og tillid omkring sig i det samfund de lever i og har formet sig efter deres levested.

 

Det bestemmer du selv

 

Hvis en dyrlæge er en kvadderpande, så får de heller ikke venner og venners børn og børnebørn, der bliver ved med at komme hos dem i 50 år.

 

Sikke da noget sludder!

Jeg har kendt til flere dyrlæger som var søde og rare, gode ved dyrene, men ikke specielt dygtige på f.eks. hundeområdet. Alligevel er det ham der bruges, når han ellers har tid mellem svinene og køerne.

Sådan var det her da jeg flyttede hertil.

Den gamle rare dyrlæge XX som alle kendte og som var en hyggelig fætter.

Vi havde to her i området.

 

Jovist han kunne nogle kneb så mine kyllinger hurtigt kom sig uden medicin da de havde tynd mave, men hunde og katte og andre smådyr, nix, der var han ikke nogen kapacitet. Alligevel var det ham folk brugte fordi deres farmor havde danset med ham som ung og alle kender alle osv ovs osv.

 

Man får erfaring ift den holdning man har og udfra hvilken man (be)handler. Det drejer sig også om dyrlæger

Alle kender vel også den berømtye radiodyrlæge som gav råd til hundeejere om adfærd: Bind hunden til radiatoren når du går fra den og hunde kan sagtens lære at sove 22 timer i døgnet samt mere i den dur.

Han var en dyrlæge med mindst 40 års erfaring..

 

Nogle ting behøver godt nok ikke være mere komplicerede end som så.

 

Det er logik og det er ikke engang logik på et særlig højt plan

 

Du klarede det også fint...

[Dina]

Jeg går ikke ind for at kasterere hvalpe, før deres testikler er faldet ned. Den ene falder som regel lidt før end den anden, men sædvanligvis er begge faldet omkring ved 6-8 måneders alderen.

Hos de fleste hanhvalpe er begge sten faldet ned, når de ankommer til deres nye hjem i 8-ugers alderen. Det er vist det almindelige....?

[Gæst Buddha]

Bente, jeg er sådan set ligeglad med om du kastrerer dine hunde, hvis det virker for dig, så fint! Men jeg har absolut ingen planer om at kastrere Motor eller den næste hanhund vi får - medmindre der sker ting som gør, at valget ville stå mellem kastration eller omplacering.

 

For mig handler det om, at jeg ikke kan se formålet i at lave så stort et indgreb "bare fordi". Hvis det er ligemeget om hunden har nosserne eller ej - hvorfor så fjerne dem?

 

Det der med plejer..... arh, den synes jeg godt nok ikke holder. Man plejer også slå sine hunde. Mange som bor på landet slår stadig deres hunde. Det gør det IKKE okay, at det er en god, gammel tradition!

[Gæst Bente]

Ingen anfægter din ret til selv at tage beslutninger på din hunds vegne. Problemet her er, at du ikke bryder dig om, at andre være af en anden mening end din. Ellers ville du vel næppe have skrevet, at man på din egn betragtes som retarderet, hvis man mener, at to intakte hanhunde sagtens kan bo sammen.

Retarderet?! Det er da en grov ting at kalde andre mennesker, hvis eneste brøde er, at de er af en anden mening end dig?

 

Du snakker imod bedre vidende og det er faktisk en lidt provokerende tendens.

Hvis du gerne vil vide noget om mine erfaringer og gerne vil vide, hvordan det kan gå til, at folk taler som de gør, så må du gerne spørge.

Den der dømmende tone, den ligner en løftet pegefinger og sådan noget kan jeg personligt ikke fordrage.

 

Så længe man er ung, så synes man at andre folks holdninger kan være grove.

Da jeg ændrede på måden at træne heste og hunde på, hvor jeg bor.

Der måtte jeg tage imod de verbale tæsk og grin der hørte med. Jeg var egnens tosse.

Det synes jeg da bestemt ikke var fair og i du godeste, hvor kunne jeg klage min nød, at folk da var dumme og ignorante. Ja jeg var jo den klogeste i hele verden lige pludselig, fordi jeg gjorde det "rigtige" og ingen kunne forstå det.

 

Men det er det der hører med. Man kan ikke bare valse ind i en etableret mentalitet og verden af traditioner og så forvente at blive behandlet med fløjlshandsker.

 

Hvis man vil provokere det etablerede, så må man også tage de tæsk der hører med.

 

Prøv at læse mit indlæg igen. Jeg sammenligner ikke "fornuftige traditioner" med kvindelig omskæring. Jeg brugte det som eksempel på, at man ikke bevidstløst skal følge traditioner uden selv på forhånd at have gjort op med fornuften i dem. Hvis pointen gik din næse forbi, beklager jeg.

 

Ja det kan vi vist roligt sige. Din pointe smuttede meget forbi mig.

Og jeg er heller ikke ubegrænset enig.

Nogle gange må man sku godt høre efter hvad andre siger, istedet for altid at sætte sig på bagbenene først og bruge tid på at tænke over om det folk nu siger, om det nu også giver mening.

 

En ren sammenligning ville gå på at afgøre, hvilken af de to traditioner, der er mest fornuftig/mest ufornuftig, og det var jo netop ikke tilfældet her.

 

Jeg tror bare det havde været bedst helt at undlade den information.

jeg skal ikke bruge afrikansk tradition til noget, jeg vælger at følge hvad jeg selv tror på.

Og du behøver skam ikke være bange, jeg har selv haft mine overvejelser om kastration.

Den første gang jeg så en hest blive kastereret, der græd jeg som pisket, jeg troede hesten skulle dø.

Da den så vågnede op og var meget lettere at træne, så fangede jeg ligesom sammenhængen. Så behøvede jeg ikke græde mere.

 

 

Tja, det er du da så i din gode ret til at blive, men i stedet for at spilde god tid og energi på sådan en syssel, så synes jeg, at du i stedet skulle anvende samme til at læse mit indlæg igennem igen. :slem:

 

Du har en sjov måde at formulere dig på. Du er sådan lidt til den nedladende side er du ikke?

[Gæst Bente]

Bente, jeg er sådan set ligeglad med om du kastrerer dine hunde, hvis det virker for dig, så fint! Men jeg har absolut ingen planer om at kastrere Motor eller den næste hanhund vi får - medmindre der sker ting som gør, at valget ville stå mellem kastration eller omplacering.

 

For mig handler det om, at jeg ikke kan se formålet i at lave så stort et indgreb "bare fordi". Hvis det er ligemeget om hunden har nosserne eller ej - hvorfor så fjerne dem?

 

Det der med plejer..... arh, den synes jeg godt nok ikke holder. Man plejer også slå sine hunde. Mange som bor på landet slår stadig deres hunde. Det gør det IKKE okay, at det er en god, gammel tradition!

 

Der er snart ti sider herinde og jeg har på intet tidspunkt, sagt at folk skal gøre som jeg gør.

 

Jeg synes også jeg har beskrevet rigtig meget mine grunde til at gøre det.

[Gæst Bente]

Hos de fleste hanhvalpe er begge sten faldet ned, når de ankommer til deres nye hjem i 8-ugers alderen. Det er vist det almindelige....?

 

Måske, men jeg følger dyrlægens råd.

[Gæst Bente]

Er det mig du mener der dømmer dyrlægen? I såfald hvoraf ser du det?

 

 

Fuldstændigt enig, det du skriver ovenover giver slet ingen mening for mig

 

 

Nå?

 

 

Synes du det er hvad jeg giver udtryk for? Så læs igen

 

Medmindre dyrlægestudiet er ændret radikalt det sidste års tid og hvad enten din dyrlæge er 80 eller 30 år, så ændrer det ikke på at betegnelsen "dyrlæge" ikke indebærer uddannelse eller bare korte kurser i dyrenes adfærd. Ligesom studiet heller ikke indebærer uddannelse i kost til dyr.

 

Vil en dyrlægestuderende vide noget om foder til kæledyr skal de sideløbende med studiet deltage i information om emnet. Det er typisk foderproducenterne der står for dette og dyrlægen der giver råd om kost udfra det de har lært af foderproducenterne.

Igen medmindre de har tilegnet sig viden ved side af dyrlægestudiet.

 

 

 

Det bestemmer du selv

 

 

 

Sikke da noget sludder!

Jeg har kendt til flere dyrlæger som var søde og rare, gode ved dyrene, men ikke specielt dygtige på f.eks. hundeområdet. Alligevel er det ham der bruges, når han ellers har tid mellem svinene og køerne.

Sådan var det her da jeg flyttede hertil.

Den gamle rare dyrlæge XX som alle kendte og som var en hyggelig fætter.

Vi havde to her i området.

 

Jovist han kunne nogle kneb så mine kyllinger hurtigt kom sig uden medicin da de havde tynd mave, men hunde og katte og andre smådyr, nix, der var han ikke nogen kapacitet. Alligevel var det ham folk brugte fordi deres farmor havde danset med ham som ung og alle kender alle osv ovs osv.

 

Man får erfaring ift den holdning man har og udfra hvilken man (be)handler. Det drejer sig også om dyrlæger

Alle kender vel også den berømtye radiodyrlæge som gav råd til hundeejere om adfærd: Bind hunden til radiatoren når du går fra den og hunde kan sagtens lære at sove 22 timer i døgnet samt mere i den dur.

Han var en dyrlæge med mindst 40 års erfaring..

 

 

 

Du klarede det også fint...

 

Prøv at læse tråden.

 

Så kan du måske finde en sammenhæng.

[Gæst Buddha]

Der er snart ti sider herinde og jeg har på intet tidspunkt, sagt at folk skal gøre som jeg gør.

 

Jeg synes også jeg har beskrevet rigtig meget mine grunde til at gøre det.

 

Jamen visa versa - har ikke skrevet om hvad du skal gøre, men når du skriver at det smarteste er at kastrere, så er det jo klart at man svarer hvis man ikke er enig.

 

Og blev altså lidt provokeret af "plejer" sætningen, undskyld (og jeg er hverken sur eller fornærmet), men viden om kastration og adfærd er en helt anden i dag end den var for bare 10 år siden.

[Gæst Bente]

Jamen visa versa - har ikke skrevet om hvad du skal gøre, men når du skriver at det smarteste er at kastrere, så er det jo klart at man svarer hvis man ikke er enig.

 

Og blev altså lidt provokeret af "plejer" sætningen, undskyld (og jeg er hverken sur eller fornærmet), men viden om kastration og adfærd er en helt anden i dag end den var for bare 10 år siden.

 

Jeg har ikke sagt at det smarteste er at kasterere. Jeg har sagt at jeg får mine hunde kastereret. Hvad andre gør, må de gøre op med dem selv.

 

Mine erfaringer med heste og hunde er erfaringer ved at have levet. Jeg har levet livet, det samme har mine forældre, bedsteforældre, naboer, kollegaer, bekendte, vi har alle sammen levet og vi har levet i generationer.

 

Mange af os har set det fornuftige i kastration, ved at opleve resultaterne, vi synes det er fornuft.

 

Det er da lige godt pokkers, at et menneskes erfaringer og liv, sådan skal gåes på klingen.

 

Gå jer selv på klingen. Hvorfor synes I det er så vanvittig vigtigt ikke at gøre det?

 

Fortæl mig det, så vil jeg måske lytte.

 

Det der med bare at kaste jer over mig, fordi jeg tror på noget andet og har andre traditioner, det får I intet ud af.

[Gæst Buddha]

Jeg har ikke sagt at det smarteste er at kasterere. Jeg har sagt at jeg får mine hunde kastereret. Hvad andre gør, må de gøre op med dem selv.

 

Mine erfaringer med heste og hunde er erfaringer ved at have levet. Jeg har levet livet, det samme har mine forældre, bedsteforældre, naboer, kollegaer, bekendte, vi har alle sammen levet og vi har levet i generationer.

 

Mange af os har set det fornuftige i kastration, ved at opleve det, vi synes det er fornuft.

 

Det er da lige godt pokkers, at et menneskes erfaringer og liv, sådan skal gåes på klingen.

 

Gå jer selv på klingen. Hvorfor synes I det er så vanvittig vigtigt ikke at gøre det?

 

Fortæl mig det, så vil jeg måske lytte.

 

Det der med bare at kaste jer over mig, fordi jeg tror på noget andet og har andre traditioner, det får I intet ud af.

 

Synes nu ikke jeg kaster mig over dig

 

Men dine erfaringer, hvis de, som jeg forstår på dine indlæg, stammer fra at i altid har gjort det - hvordan ved du så den anden side? Du skriver at i kastrerede jeres border og det gjorde godt for ham. Men hvis det er den eneste i har kastreret sent, så ved du jo ikke om der overhovedet havde været nogen problemer med andre hunde?

 

Altså, jeg skriver bare, at jeg ikke ser grund til at gøre det - hvis der ikke er nogen grund til det Længere er den ikke rigtigt for mig.

 

 

Nå men gider ikke skændes, og har ikke lyst til at du føler dig "forfulgt"

[Gæst Bente]

Synes nu ikke jeg kaster mig over dig

 

Men dine erfaringer, hvis de, som jeg forstår på dine indlæg, stammer fra at i altid har gjort det - hvordan ved du så den anden side? Du skriver at i kastrerede jeres border og det gjorde godt for ham. Men hvis det er den eneste i har kastreret sent, så ved du jo ikke om der overhovedet havde været nogen problemer med andre hunde?

 

Altså, jeg skriver bare, at jeg ikke ser grund til at gøre det - hvis der ikke er nogen grund til det Længere er den ikke rigtigt for mig.

 

 

Nå men gider ikke skændes, og har ikke lyst til at du føler dig "forfulgt"

 

Tak.

 

Og selvfølgelig er vores Border ikke det eneste eksempel.

 

Jeg brugte ham som det nyeste eksempel og som et eksempel på at gifte folk, sagtens kan have forskellige holdninger til samme sag.

 

Jeg er vokset op med at man kastererer hunde, det er min mand ikke.

Derfor har jeg hørt min mands argumenter og har også respekteret dem.

 

Da vi så skulle have en tævehvalp, det var planen, så valgte vi at få ham kastereret.

Efterfølgende har min mand, der ellers indtil da har været en stærk modstander af kastration, fået øjnene op for, at det har en effekt. Det er ikke bare noget os gamle bonderøve går rundt og forestiller os.

 

Der er bare også den læring, at vi godt ved at hvis man kasterere en hund eller en hingst efter den har overstået sin pubertet, så vil den bevare mange af sine hanhunde karateristika.

 

Igen erfaringer draget ved at have levet livet og have set resultaterne hen over en årrække.

 

Måske en bonde ikke så nemt kan forklare i detaljer hvad forskellene går ud på, men forskellen er der.

 

Livet på landet er også et andet for mange hunde. Herude skal de ofte være vagthunde. Nogle vælger ikke at kasterere for netop at bevare en hund med en høj tænding. Det skal også helst være en hund, der rent faktisk vil bide, hvis der kommer ubudne gæster.

 

Når man vælger sådan, så får man jo ikke sin hund kastereret.

 

Hvis folk derimod skal have flere hanhunde på en gang, så vil man som regel vælge at kasterere. Men oftere vil folk også vælge at have flere tæver istedet for flere hanhunde.

 

Og hvad angår erfaring, så kunne jeg ridse det ene eksempel op efter det andet. Lige så mange hunde, ligeså mange eksempler.

 

Men igen tak fordi du ikke vil skændes, det har jeg bestemt heller ikke lyst til. :5up:

[Gæst Ninjamor]

Prøv at læse tråden.

 

Så kan du måske finde en sammenhæng.

 

Det burde ikke være nødvendigt at læse alle indlæg for at forstå det du skrev til mig personligt

[Dina]

Du snakker imod bedre vidende og det er faktisk en lidt provokerende tendens.

Ja, det ville i høj grad være en provokerende tendens....øh, tendens?.... Det vil altså sige, at du flere gange har oplevet, at jeg snakker mod bedre vidende?!

 

Hvad i alverden bygger du det på?

 

Som sagt et par gange før - ingen anfægter din ret til at have din mening om kastration. At ikke alle nødvendigvis deler den, er ikke en personlig kritik af dig. Det er blot udtryk for, at vi alle har forskellige opfattelser af forskellige ting, og sådan ér livet jo. Så skal vi ikke bare være enige om at være overvejende uenige i spørgsmålet om kastration?

 

Og så kan det da godt være, at min måde at formulere mig på er sjov: Til gengæld prøver jeg at undlade at krydre den med ord som "retarderet, nedladende og tale mod bedre vidende", og hvad du ellers har moret dig med at drysse hen over dine indlæg.

 

Vi er her jo bare for at lære af hinanden og i øvrigt hygge os lidt i hinandens selskab, alle vi hundeelskere.

[Lonny]

Gå jer selv på klingen. Hvorfor synes I det er så vanvittig vigtigt ikke at gøre det?

 

Jeg vil gerne fortælle hvorfor jeg ikke har valgt at gøre det

 

Jeg har talt med min dyrlæge om det, og hun frarådede mig at sterillisere Luna, for det første var Luna for ung og en sterillisering ville forstyrre hendes videre udvikling og man ville ikke på forhånd kunne sige om det ville være i positiv eller negativ retning. Og som min dyrlæge sagde, Luna har et rigtig godt temperament og ser ud til at udvikle sig i en rigtig god retning, så hvis hun kunne bestemme, så ville hun absolut ikke være med til at sterillisere Luna i en alder af to år da hun mente det var alt for tidligt.

 

I det hele taget går min dyrlæge ikke ind for neutralisering da hun mener det griber forstyrrende ind i hundenes udvikling, og at man risikerer at få en for doven hund. Og til sidst nævnte hun så den undersøgelse de er i gang med på Landbo højskolen, her er man nemlig ved at undersøge sammenhængen i mellem neutralisering og demens hos hunde, og indtil nu viser resultaterne åbenbart en sammenhæng, desværre kan jeg intet finde om undersøgelsen fordi den endnu ikke er færdiggjort.

 

Så jeg støtter mig til min dyrlæges erfaring samt alt det andet materiale som jeg har læst om emnet, og du støtter dig til dine erfaringer, og vi har begge ret til at gøre præcist det vi finder bedst